LLR Statsministeren mødes med Nederlandenes premierminister, Sydkoreas præsident og Vietnams premierminister
Den 20. oktober 2018 mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med Nederlandenes premierminister Mark Rutte, Sydkoreas præsident Moon Jae-in og Vietnams premierminister Nguyễn Xuân Phúc.
De tre statsledere og regeringschefer er i København for at deltage i P4G-topmødet, der er et af de største grønne topmøder i år. Danmark er vært for topmødet, hvor topministre, ledere fra nogle af verdens største virksomheder, repræsentanter fra civilsamfundet, investorer og unge iværksættere mødes for at etablere nye partnerskaber, der kan lede til en mere bæredygtig udvikling for hele kloden.
***
Pressen har mulighed for at dække møderne.
Presse, der ønsker at dække dem, skal akkrediteres. Informationer om de forskellige pressemuligheder og akkreditering fremgår af IPC’s hjemmeside på www.ipcd.dk.
Bemærk, at tidsfristen for tilmelding er onsdag den 10. oktober 2018 kl. 10.00.
Kun presse, der har opnået akkreditering og efterfølgende fået tildelt poolplads, vil kunne få adgang.
Spørgsmål vedr. akkreditering og pools rettes til IPC.
***
Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Sabrina Drevsfeldt Theil, telefon 33 92 22 62.