Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Statsministeren mødes med unge fra Askerød og erhvervsledere på Marienborg

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg mødes tirsdag den 4. januar 2011 på Marienborg med nogle af de unge fra Askerød, som statsministeren mødte i december 2010.

Formålet med mødet er at drøfte, hvordan man bedst muligt sikrer unge med indvandrebaggrund et job. I mødet deltager flere repræsentanter fra dansk erhvervsliv.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for mødet:

”Jeg synes, at det er vigtigt ikke kun at tale om de unge, men også tale med de unge.

Det er uacceptabelt, når grupper af unge mennesker kommer ud på et sidespor og mister tilknytningen til arbejdsmarkedet – både af hensyn til de unge selv og af hensyn til samfundet.

Det er derfor, at jeg har inviteret en gruppe unge fra Askerød til Mari-enborg sammen med repræsentanter fra erhvervslivet. Jeg ser frem til at få en god dialog om udfordringerne med at sikre unge med indvan-drebaggrund plads på arbejdsmarkedet.”

* * *

Mødet starter kl. 16.00. Der vil være fotomulighed ved mødets start.

For adgang til Marienborg kræves gyldigt pressekort, der skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Pressesekretær, Lea Juel Henriksen telefon 33 92 22 59.