LLR Statsministeren og undervisningsministeren præsenterer folkeskoleudspil
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager vil tirsdag den 11. september præsentere regeringens udspil ’Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen’ på Lillevang Skole i Allerød kl. 10.30.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Vi skal realisere intensionerne bag folkeskolereformen og gøre en god folkeskole endnu bedre. Regeringen ønsker at styrke fagligheden i folkeskolen, især inden for naturvidenskab. Med en solid faglighed giver vi vores børn og unge det bedste udgangspunkt for at gribe mulighederne i vores samfund.”
***
Pressen er velkommen fra kl. 10.00 på Lillevang Skole, afdeling Lillerød, Frederiksborgvej 65, 3450 Allerød.
Yderligere oplysninger hos pressesekretær Karen Clement, telefon 33 92 22 59.