Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Statsministeriets departementschef ny adm. direktør i DI

Departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad er i dag blevet ansat som ny administrerende direktør i Dansk Industri. Derfor stopper han som departementschef i Statsministeriet med udgangen af denne uge.

Stillingen som departementschef i Statsministeriet vil blive besat snarest muligt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:


”Jeg vil gerne ønske Karsten Dybvad tillykke med stillingen som ny administrerende direktør i Dansk Industri. Karsten Dybvad er en meget kompetent embedsmand og en dygtig departementschef, og jeg har sat stor pris på vores samarbejde.

Dansk Industri er en vigtig samarbejdspartner ikke mindst i regeringens vækstforum, og jeg ser derfor frem til at fortsætte det gode samarbejde med Karsten Dybvad under nye former.”