Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Tidligere landsstyreformand og formand for Grønlands Landsting Jonathan Motzfeldt er død

I anledning af Jonathan Motzfeldts død udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen:

 

”Med Jonathan Motzfeldts død har Grønland mistet en politisk kapacitet i særklasse, der fra indførelsen af hjemmestyret personificerede det moderne Grønland.

 

Både som landsstyreformand og som formand for Grønlands Landsting var Jonathan Motzfeldt en samlingsfigur i det grønlandske samfund og en værdig repræsentant for Grønland udadtil.

 

I Danmark lærte vi Jonathan Motzfeldt at kende for hans målrettethed og evne til at finde konstruktive løsninger. Dette prægede også hans arbejde som formand for Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission.

 

Jonathan Motzfeldt vil blive mindet for sin store indsats og blive savnet både i Grønland og i Danmark"