Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Topmøde for Storbritannien, de nordiske lande og de baltiske lande

Regeringscheferne fra Storbritannien, de fem nordiske og de tre baltiske lande mødes i London den 19.-20. januar 2011.

På mødet vil regeringschefer, erhvervsledere m.fl. fra Storbritannien, Sverige, Danmark, Finland, Norge, Island, Estland, Letland og Litauen diskutere de udfordringer, som moderne nordeuropæiske økonomier står overfor. Diskussionen vil bl.a. fokusere på, hvordan vi forfølger vores samfundsmæssige målsætninger i det nuværende økonomiske klima.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler: ”Jeg ser meget frem til mødet i London, som vil være en god lejlighed til at udveksle og drøfte erfaringer vedr. de fælles udfordringer, som de ni lande står overfor – ikke mindst når det gælder vækst og jobskabelse. Mødet flugter således meget fint med arbejdet i regeringens Vækstforum.”

***

For yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, 33 92 22 59
Pressechef Michael Helbo, 33 92 22 22