LLR Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen
”Erhvervsminister Brian Mikkelsen har meddelt mig, at han ønsker at udtræde af regeringen og Folketinget for at tiltræde som administrerende direktør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Brian Mikkelsen har igennem mange år været en dygtig og engageret minister. Han brænder for at gøre en forskel – og har gjort det både som kultur-, justits-, økonomi- og erhvervsminister igennem en lang årrække.
Personligt har jeg sat overordentligt stor pris på mit tætte, tillidsfulde og konstruktive samarbejde med Brian. Jeg vil gerne ønske ham stort tillykke med de nye udfordringer og ser frem til samarbejdet i hans nye kapacitet.
I det lys vil jeg gå til Dronningen i morgen for at justere regeringens sammensætning.”
***
Planen for præsentation og overdragelse vil blive offentliggjort torsdag morgen.
Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Jakob Bøving Arendt, telefon 3392 2259.