Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16)
Pressemeddelelser

LLR Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen vedrørende angreb i Nice, Frankrig

"I nat har had og kynisme atter ramt Europa. Mens sårene fra angrebet i november stadig var ved at hele, er Frankrig igen blevet ramt. Vi er alle blevet ramt.

 

Attentatet er ikke blot et angreb på Frankrig. Det er et klart angreb på de værdier, der danner grundlag for vores samfund. Midt i fejringen af demokratiets og menneskerettighedernes oprindelse, er glæde og liv blevet knust.

 

Det fylder mig med vrede, væmmelse og sorg. Men også med en vilje til stålsat at bekæmpe mørket. For hvert forsøg på at splitte os, bliver vi kun bundet tættere sammen.

 

Jeg føler i dag med hele Frankrig, ofrene og deres venner og familier. Danmark er med jer i sorgen.

 

De danske myndigheder følger situationen i Nice tæt."

 

***

 

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Sabrina Drevsfeldt, telefon 6198 5080.