Pressemeddelelser

Ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde går på forældreorlov

I anledning af at minister for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde Morten Dahlin den 5. februar 2024 går på forældreorlov, er ledelsen af de under ministeren hørende opgaver ved kongelig resolution af 31. januar 2024 overdraget til transportminister Thomas Danielsen, således at Thomas Danielsen fra og med den 5. februar til og med den 10. marts 2024 tillige vil være fungerende minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Henvendelse til den fungerende minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde skal ske via By-, Land- og Kirkeministeriet.

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.