PNR Finlands præsident besøger statsministeren
Finlands præsident Tarja Halonen besøger statsminister Poul Nyrup Rasmussen onsdag den 4. april 2001 i Statsministeriet.
'Jeg glæder mig til at møde Finlands præsident, som flere gange tidligere har besøgt Danmark som udenrigsminister. Hun har på en og samme tid en befriende afslappet og uformel tilgang til tingene, samtidig med, at hun varetager sine arbejdsopgaver, som ikke mindst omfatter et stort ansvar for Finlands udenrigspolitik. I sagens natur vil det også være udenrigspolitikken, som vil være centrum for vores drøftelser onsdag,' udtaler statsministeren forud for præsidentens besøg, hvor EU’s udvidelse og Østersøsamarbejdet vil være hovedtemaerne for mødet.
I forbindelse med besøget er der pressemøde i Spejlsalen onsdag den 4. april kl. 12.05.