Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Forbundskansler Gerhard Schröder til Danmark

Fredag den 17. november 2000 mødes forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

De to regeringschefer vil på mødet bl.a. diskutere det kommende EU-topmøde i Nice den 8.-9. december 2000.

Mødet finder sted på Mikkelgaard, Rungsted Strandvej 302. Klokken ca. 18.20 er der fælles pressebriefing i 'Vognporten' på Mikkelgaard.

Pressen bedes tilmelde sig arrangementet hos Statsministeriet, Ministersekretariatet på telefon 33 92 22 01 senest fredag kl. 11.00. Yderligere oplysninger hos ministersekretariatschef Bo Jeppesen på samme nummer.