Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Nyt regionalpolitisk koordinationsudvalg

Regeringen har med en lang række aktiviteter sat et nyt og kontant fokus på den regionale udvikling i Danmark.

Listen over initiativer er lang og indeholder blandt andet: Erhvervsakademierne, .dk21.initiativer, netværksplan, regionalpolitisk redegørelse og landsplanredegørelse samt Jylland/Fyn-initiativer.

'Regeringen ønsker at styrke den regionalpolitiske indsats. Der er mange initiativer i gang. For at få det maksimale udbytte af denne indsats nedsætter regeringen et regionalpolitisk koordinationsudvalg. Udvalget består af de mest involverede ministre på området,' udtaler statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Det nye regionalpolitiske koordinationsudvalg består af erhvervsministeren som formand, indenrigsministeren, undervisningsministeren, miljø- og energiministeren og økonomiministeren.