Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Statsminister Poul Nyrup Rasmussen siger i anledning af, at de diplomatiske foranstaltninger mod Østrig nu hæves:

  • Det er med tilfredshed, at jeg nu konstaterer, at der er enighed blandt de 14 regeringschefer om at hæve de diplomatiske foranstaltninger mod Østrig.
  • Vismændene har lavet en god og entydig rapport om Østrig. Den har to hovedkonklusioner: Dels at de 14 landes restriktioner overfor Østrig har haft positiv virkning. Dels, at en fortsættelse af foranstaltningerne vil virke kontraproduktivt og derfor bør ophæves.
  • Min konklusion var klar: Foranstaltningerne skulle hæves straks.
  • Rapporten er en direkte følge af den proces, som Danmark satte i gang ved topmødet i Portugal i juni. Her blev ideen om en uafhængig rapport født. Formålet var at normalisere forholdet til Østrig. Det sker nu. Det er tilfredsstillende.

Vi vil nu meddele vore partnere og Østrig, at de diplomatiske foranstaltninger fra dansk side er ophævet med øjeblikkelig virkning.