PNR Statsministeren deltager i ASEM-topmøde
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og fru Lone Dybkjær (MEP) deltager den 20.-21. oktober sammen med stats- og regeringschefer fra de øvrige EU-lande og ti asiatiske lande i ASEM III-topmødet i Seoul, Sydkorea.
Stats- og regeringscheferne vil drøfte politiske, økonomiske og uddannelsesmæssige spørgsmål med henblik på at styrke samarbejdet mellem Europa og Asien.
Den seneste tids opblødning i forholdet mellem Nord- og Sydkorea forventes at komme til at stå i centrum for drøftelserne på topmødet.
Statsministeren vil i Seoul have en personlig samtale med Sydkorea's præsident Kim Dae-jung, der netop er blevet tildelt Nobels fredspris for sin betydelige indsats for at skabe fred mellem Nord- og Sydkorea.
Statsministeren vil herudover have samtaler med Indonesiens præsident, Abdurrahman Wahid, og Singapores premierminister, Goh Chok Tong.
Fru Lone Dybkjærs program er orienteret om IT- og ligestillingsspørgsmål. Fru Lone Dybkjær vil deltage i en frokost med den sydkoreanske præsidentfrue, Lee Hee-ho, og have samtaler med Sydkoreas vice-minister for information og kommunikation, Kim Dong-Sun, samt præsidenten for den Præsidentielle Kommission for Kvindespørgsmål, Paik Kyung-Nam.
Topmødet vil endelig beslutte, at Danmark får værtskabet for ASEM IV-topmødet, der vil blive afholdt i efteråret 2002.
Programmer for mødet ses nedenfor. Yderligere oplysninger kan fås hos ministersekretariatschef Bo Jeppesen, tlf. 40803686
Program for statsministerens deltagelse i ASEM III topmøde, den 19. –21. oktober 2000
Torsdag den 19. oktober 2000
Kl. 11.30 | Ankomst til Seoul. |
Kl. 12.20 | Besøg ved den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea ved Panmunjong. |
Kl.16.20-16.40 | Bilateral samtale med Sydkoreas præsident Kim Dae-jung. |
Kl.18.10-19.00 | Velkomstreception |
Kl.19.20-21.00 | Uformel middag for stats- og regeringschefer
(vært: Sydkorea’s præsident). |
Fredag den 20. oktober 2000
Kl.09.30-10.15 | Åbningsceremoni. |
Kl.10.30-12.30 | Første session for stats- og regeringschefer. |
Kl.12.45-14.15 | Frokost for stats- og regeringschefer. |
Kl.15.00-17.30 | Anden session for stats- og regeringschefer. |
Kl.18.00-18.30 | Bilateral samtale med Singapores premierminister, Goh Chok Tong. |
Kl.20.00-21.30 | Officiel middag. |
Lørdag den 21. oktober 2000
Kl.08.30-09.00 | Bilateral samtale med den indonesiske præsident, Abdurrahman Wahid. |
Kl.09.30-11.00 | Tredje møde for stats- og regeringschefer. |
Kl.11.15-11.45 | Afslutningsceremoni (tale af Sydkoreas præsident Kim Dae-jung samt af statsministeren som kommende vært for ASEM IV). |
Program for fru Lone Dybkjær (MEP) i forbindelse med ASEM III topmøde, den 19.-21. oktober 2000
Torsdag den 19. oktober 2000
Kl. 11.30 | Ankomst Seoul. |
Kl. 12.20 | Besøg ved den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea ved Panmunjong. |
Fredag, den 20. oktober 2000
Kl.09.30-10.15 | Åbningsceremoni. |
Kl. 10.30 | Møde med viceminister for information og kommunikation, Kim Dong-Sun. |
Kl.12.10-13.30 | Frokost.
Vært: den sydkoreanske præsidentfrue. |
Kl.14.30-15.30 | Møde med fr. Paik Kyung-Nam, præsident for the Presidential Commission on Women’s Affairs. |
Kl.20.00-21.30 | Officiel middag. |
Lørdag den 21. oktober 2000
Kl. 10.00 | Rundvisning i Tekno-haven i COEX-centret. |
Kl.11.15-11.45 | Afslutningsceremoni (tale af Sydkoreas præsident Kim Dae-jung samt af statsministeren som kommende vært for ASEM IV). |