PNR Statsministeren i London
På tirsdag den 16. oktober 2001 besøger statsminister Poul Nyrup Rasmussen premierminister Tony Blair i Downing Street kl. 12.00-13.00.
Dagsordenen for mødet vil være situationen efter den 11. september, Det Europæiske Rådsmøde i Ghent og det danske formandskab i 2002. Der vil være photo-opportunity, når Blair modtager Nyrup og doorstep-interview ved mødets afslutning.
Efter mødet i Downing Street er den danske ambassadør vært ved en uformel frokost kl. 13.15 i The Arts Club, 40 Dover Street i London, hvor pressen er velkommen til at deltage.
Senere på eftermiddagen taler statsministeren på London School of Economics and Political Science på baggrund af en invitation fra professor Anthony Giddens, som modtager statsministeren kl. 15.50.
Temaet for talen er: ”The Danish Way – A Valuebased Strategy in a Globalized Economy”.
Statsministeriet gør opmærksom på, at det kun er muligt for pressen at få adgang til de forskellige arrangementer mod forudgående akkreditering.
Presseakkreditering skal ske senest mandag den 15. oktober kl. 10.00 til informationschef Trine Hammershøy, tlf. 33 92 22 59.