Pressemeddelelser
PNR Statsministeriet meddeler: (8)
Europæisk sørgedag i solidaritet med USA - to minutters stilhed for ofrene for terrorangrebene
EU-landene har besluttet at erklære fredag den 14. september 2001 for sørgedag i alle EU-lande. Det sker for at markere solidaritet med USA og den amerikanske befolkning efter terrorangrebene.
EU opfordrer samtidig ansøgerlandene til at deltage i denne europæiske solidaritetstilkendegivelse.
Dagen vil blive markeret med en fælles erklæring fra EU-landenes stats- og regeringschefer.
Samtidig opfordres alle til kl. 12:00 at deltage i to minutters stilhed for at vise sympati med den sorg og smerte, der har ramt det amerikanske folk.
I Danmark vil dagen i øvrigt blive markeret ved, at der bliver flaget på halv fra alle offentlige bygninger.