Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Østersøsamarbejdet skal styrkes

Den lettiske præsident Vaira Vike-Freiberga besøger statsminister Poul Nyrup Rasmussen fredag den 21. september 2001 kl. 10.00.

I forbindelse med besøget udtaler statsministeren:

”Jeg ser frem til at mødes med den lettiske præsident. Vi vil genoptage drøftelserne fra vores seneste møde i foråret om udvidelsen af EU og NATO og den danske støtte til de baltiske landes medlemskab. Vi vil også berøre bredere sikkerhedspolitiske spørgsmål – ikke mindst i lyset af de tragiske hændelser i USA. Samtidig vil vi også drøfte det regionale samarbejde og udviklingsmulighederne i Østersø-området.”

I weekenden rejser statsministeren til Skt. Petersborg, hvor han den 23. – 24. september deltager i ”Baltic Development Forum Summit”. Statsministeren taler som keynote speaker om udvidelsen og Østersøsamarbejdet.

Yderligere oplysninger: Informationschef Trine Hammershøy, tlf. 33 92 22 59.