Pressebriefing med status på COVID-19
Statsministeriet indkalder til pressebriefing i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 14. april kl. 16.00 om COVID-19 i Danmark. Her vil der blive givet en status på situationen i Danmark – herunder for udviklingen i antallet af smittede samt kapaciteten i sundhedsvæsenet.
***
Bemærk:
- Det vil kun være muligt at sende én journalist eller korrespondent per medie for at begrænse antallet af personer til stede i Statsministeriet.
- Der er indført tilmelding for at deltage i pressemødet. For tilmelding send en mail til kac@stm.dk senest kl. 14.30.
- Journalister kan komme ind i Statsministeriet fra kl. 15.30. Gyldigt pressekort skal bæres synligt.
- Der vil ikke være adgang for teknikere eller tv-fotografer i Spejlsalen. Danmarks Radio leverer et billede-feed med lyd fra pressemødet, som kan tilgås via https://www.dr.dk/tv/live/test/dr-web-3/#!/ eller https://drevent-lh.akamaihd.net/i/drweb3_0@427423/master.m3u8?b=100-5000 ved brug af hls-player, vlc el.l.
***
Yderligere oplysninger: Ledende pressesekretær i Statsministeriet, Karen Clement, telefon +45 33 92 22 59.
***
Du kan læse mere om COVID-19 på den fælles myndighedsside www.coronasmitte.dk.