Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Pressemeddelelser

Statsminister Mette Frederiksen deltager i åbningen af Baltic Pipe i Stettin

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen deltager tirsdag d. 27. september i åbningen af gasledningen Baltic Pipe sammen med den polske premierminister Mateusz Morawiecki og den norske statsminister Jonas Gahr Støre. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen vil også deltage i åbningsceremonien.

Statsminister Mette Frederiksen udtaler:

”Putin bruger energi som et våben til at true vores forsyningssikkerhed, presse energipriserne i vejret og skabe splid mellem allierede. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi arbejder tæt sammen med vores europæiske partnere, så EU hurtigst muligt bliver uafhængig af russisk energi. Baltic Pipe er et vigtigt skridt på vejen.”

Baltic Pipe forbinder det polske, danske og norske gassystem. Rørledningen gør det muligt at transportere norsk naturgas til Polen via Danmark og er afgørende for, at Polen kan gøre sig fri af russisk gas. Projektet bidrager til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, Østeuropa og Baltikum og mindsker EU’s afhængighed af russisk gas.                                                   

Deltagelse i åbningen forudsætter forudgående akkreditering. For akkreditering send en e-mail til presse@stm.dk senest den 22. september klokken 14.00.


For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.