Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Pressemeddelelser

Statsministeren besøger Spaniens premierminister Pedro Sánchez

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen rejser mandag d. 21. februar 2022 til Madrid, hvor hun vil mødes med den spanske premierminister Pedro Sánchez.

På mødet vil de to statsledere bl.a. drøfte den grønne dagsorden samt den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Statsminister Mette Frederiksen udtaler:

”Jeg ser meget frem til mødet med min spanske kollega. Spanien er en vigtig partner for Danmark. Det gælder ikke mindst på den grønne dagsorden, hvor vi deler høje ambitioner, og begge er førende inden for vedvarende energi. Det er et godt afsæt for et styrket samarbejde om at bekæmpe klimakrisen – både mellem vores to lande og i EU. Spanien er samtidig en tæt allieret i NATO og vært for NATO-topmødet den 29.-30. juni. Jeg ser frem til at drøfte den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Europa og vejen frem mod topmødet”.

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.