Statsministeren får besøg af Polens premierminister
Statsminister Mette Frederiksen tager imod den polske premierminister Mateusz Morawiecki torsdag den 23. februar.
Besøget finder sted dagen før årsdagen for Ruslands invasion. De to regeringsledere afholder en arbejdsfrokost. Mødets hovedfokus vil være krigen i Ukraine og den fortsatte støtte til Ukraine.
Der vil efterfølgende være et kort pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet kl. 13.40-14.00.
Statsminister Mette Frederiksen udtaler:
”Danmark og Polen har et tæt forhold, der kun er blevet bekræftet i lyset af den nye sikkerhedspolitiske virkelighed efter den 24. februar 2022. Polen er siden invasionen gået i front for den internationale støtte til Ukraine, ikke mindst militært. Og for et robust modsvar mod Putin med historisk omfattende sanktioner. Derfor ser jeg frem til at mødes med premierminister Morawiecki og drøfte den fortsatte støtte til Ukraine – både nu og her og på sigt.”
***
Ankomst
Det vil være muligt for pressen at tage billeder ved ankomsten i Dronningeporten kl. 12.00. Det kræver tilmelding til presse@stm.dk senest torsdag den 23. februar kl. 9.00. Gyldigt pressekort skal bæres synligt.
Mødetid for pressen er klokken kl. 11.30 i Dronningeporten, Prins Jørgens Gård.
Pressemøde
Der kræves ligeledes tilmelding og gyldigt pressekort for at deltage i pressemøde.
For tilmelding send en mail til presse@stm.dk senest torsdag den 23. februar kl. 11.00.
Tilmeldte journalister har adgang til Statsministeriet fra kl. 13.10 og skal bære udleveret gæstekort synligt.
For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.