Pressemøde den 19. august 2026

Maskinetransskriberet

Statsministeren: Velkommen her til pressemøde, hvor vi i dag i regeringsledelsen gerne vil fortælle om nogle af de overordnede prioriteter, vi har her for vores arbejdsprogram resten af 2026. 

Lad mig starte på udlændingeområdet. For kort tid siden var hele Europa vidne til nogle meget voldsomme og for mange af os også meget bekymrende begivenheder i Ceuta. Det forløb understreger vigtigheden af, at udlændingepolitikken er stram og ligger fast både for Danmark og for Europa. Vi skal styrke Europas ydre grænser, og vi skal beskytte vores lande mod mennesker udefra, som ikke har noget at gøre her. Danmark har valgt at gå forrest, det bliver vi ved med at gøre, og vi er heldigvis nu kommet tættere på at kunne etablere en udrejsecenterordning uden for Europa.

I lighed med det, så var vi mange danskere, der blev meget berørt over den måde, vores sommerferie startede på. Det, der skulle have været en god aften på Bryggen, hvor mange mennesker var samlet for at se fodbold, endte i dødsvold. Et fuldstændig meningsløst overfald på en svensk politimand endte med det mest tragiske resultat. Den mand, der er sigtet i sagen, han er tidligere dømt for blandt andet drabsforsøg, voldtægt, vold og trusler. Sagen bliver nu behandlet ved politi, anklagemyndighed og domstol. Det har vi selvfølgelig respekt for. Men vi tager også politisk stilling, når sådan noget her sker i vores land. Og man må bare sige, at dødsvold i nogle tilfælde bliver straffet med en helt utrolig og helt uacceptabel kort straf. Det er forkert, når vi ser gerningsmænd få så lave straffe. Gerningsmænd, der har et synderegister bag sig af den her karakter, som er dybt kriminelle og har begået personfarlig kriminalitet før. Og derfor kommer vi nu til at foreslå yderligere strafskærpelser i fremtidssager om dødsvold, hvor gerningsmænd, som tidligere for eksempel er dømt for personfarlig kriminalitet, skal have højere straffe. Jeg tror faktisk, at den her sag har berørt mange af os meget, og da vi så, hvad han kan risikere at få af straf. Det gør kun endnu værre.

Et andet fokus fra regeringen i den kommende tid, det bliver selvfølgelig vedholdende på danskernes hverdagsøkonomi. Kort før sommerferien vedtog vi en midlertidig forhøjelse af kørselsfradraget til gavn for mere end 1 million pendlere og næsten 100.000 danskere har allerede været inde og rette i jeres fradrag, siden det blev muligt i juli. Vi ønsker også, at det skal være billigere at handle ind i supermarkedet. Derfor kommer vi til, når det teknisk er muligt, at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt. Og det vil ikke mindst tilgodese familier med lave indkomster, hvor udgiften til fødevarer selvfølgelig fylder mere i økonomien end hos andre. 

Vi kommer også til at give en hjælpende hånd til jer pensionister, der har mindst 1000 kr. ekstra om måneden, og op til 3000 kr. ekstra om måneden til jer, som er på Arne-pensionen. 

Vi kommer til at arbejde videre, hvad angår vores folkeskole. Det haster. Mere end hver tiende elev forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik i 9. klasse, og på nogle skoler er det mere end hver femte. Det er tusindvis af børn og unge, som er sat bagud i livet på forhånd. Et gigantisk svigt. Vi ønsker at sætte massivt ind på folkeskolen. Det gør vi økonomisk og fagligt. Herunder at give et særligt løft til de 100 skoler i Danmark, hvor eleverne klarer sig dårligt i dansk og matematik. De 100 skoler sætter vi navn på inden året er omme, sådan at hele vores indsats kan gå i gang ved det næste skoleår. Vi vil gerne have skærmene mere ud af skolen, sætte ind imod tech-giganter, hård regulering, aldersgrænse på 15 år og i øvrigt en skat på de tech-giganter, der ikke bidrager positivt til vores samfund i dag. 

Så skal vi også i gang hvad angår dyrevelfærd og landbrug. Vi kommer til at nedsætte en grisefirepart, hvor vi sammen med landbrug og de andre på det her område skal have sat en ny retning og en mere positiv vision for fremtidens griseproduktion. Vores langsigtede mål er, at dansk griseproduktion primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende og spise i Danmark, eller som kan forædles herhjemme inden eksport. Så vi reducerer eksporten af de levende smågrise, at vi understøtter danske arbejdspladser, og rykker produktionen op i værdikæden. Og så skal grisene have det bedre. Derfor skal vi ikke have ekstremavl mere i Danmark, og vi skal have reduceret, hvor mange smågrise, der hver eneste dag dør i vores landbrugsproduktion. På den helt korte bane kommer vi til at indføre et midlertidigt stop for at udvide den eksisterende konventionelle griseproduktion, som er et første skridt til at få vendt den her udvikling. 

Endelig, og så giver jeg snart ordet videre, så fortsætter vi den nødvendige oprustning af dansk forsvar. Vi er blandt andet gået sammen med Ukraine for at udvikle de kapaciteter, vi i fremtiden får brug for, når vi taler om det anti-ballistiske på missilområdet. I kan se det meget ofte nu i Ukraine, at de ballistiske missiler rammer hårdt ind i Europa, og det skal vi kunne forsvare os imod. Vi skal styrke vores egen kampkraft. Vi skal bidrage til NATO's styrkemål, vores tilstedevær i Arktis. Og alt det her handler jo om, at vi skal kunne forsvare både vores eget kongerige og Europa, den dag det bliver nødvendigt. Og med de ord, så giver jeg ordet videre. Først til dig, Pia.

Økonomi- og indenrigsministeren: Det næste halve år er der masser af ting, vi tager fat på. I har fået udleveret programmet, og statsministeren var inde på en del. Jeg vil lægge fokus på fire ting. Det ene er vores fælles folkeskole. Det er, at vi kommer til at give et fagligt løft til de 100 mest udfordrede folkeskoler. Det er i virkeligheden de skoler, hvor børnenes læring halter dokumenterbart efter resten af landet. Hvorfor?

Fordi hvert eneste barn skal have de basale kundskaber i dansk og matematik på plads. Det er helt grundlæggende forudsætninger for alt muligt andet, de skal lære her i livet, både i skolen og udenfor skolen. En stærk skolegang, hvor vores børn trives, det er et af vores vigtigste bidrag fra samfundets side til at forbedre børns muligheder i deres fremtidige liv. Det er et bidrag til at øge chanceligheden. Og derfor kommer vi også til at styrke skolernes økonomi afgørende, og vi begynder genopretningen i det her efterår. Og med den kommende finanslov, og det kommer vi tilbage med, så tager vi yderligere skridt. Men vores børn kommer selvfølgelig ikke forudsætningsløse ind i skolegården. Forud for det har langt de fleste børn allerede været i vuggestue og børnehave. Derfor har vi allerede øget minimumsnormeringerne i tiden frem mod skolestart i økonomiaftalen før sommer. Og vi vil have større fokus på at sikre, at børn er klar til at komme i skole. Der skal være ro i klasserne. Alle kan ikke tale samtidig, selvom man har lyst. For man skal også lytte, når lærerne siger noget.

Alt sammen noget, der fungerer rigtig mange steder og i rigtig mange skoler, men det er også udfordret. Det gør i virkeligheden livet sværere, end det behøver at være, både for de børn, der rent faktisk er klar til at være i skole, men også for dem, der har lidt mere krudt bagi. Og det gør dagen unødvendig hård for lærerne. Vi finder desuden penge til renoveringer af vores folkeskoler, hvor mange af dem er nedslidte og utidssvarende, og det har vi også gjort i økonomiaftalen. Og jeg ved, at vi ikke fikser det hele med det samme, eller for den sags skyld måske i den her regeringsperiode, men vi sætter rigtig meget i gang, og vi har et højt ambitionsniveau.

Hvis den gode folkeskole handler om bedre chancer, så er jeg også optaget af bedre balancer. Danmark har en kæmpe formueulighed. Priserne er steget rigtig meget, og trods et dyk, så er det stadigvæk rigtig dyrt at fylde indkøbskurven med dagligvarer. Nu gør regeringen så noget for de grupper, der har mindst og hvor de høje priser betyder allermest. Det er førtidspensionisten, enlige forsøger, folkepensionisten, den studerende, den arbejdsløse. Det er jo grupper, der ikke er vant til at stå øverst på den politiske dagsorden. Og vi gør noget for dem ved at halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt. Det betyder også noget for en helt almindelig børnefamilie. 

Og når vi taler om balancer, så er vi altså ikke noget særlig stort land. Det gør mig lidt forstemt, når jeg ser på nogle af de vigtige balancer mellem land og by har forskudt sig gennem årene. Jeg er oprigtig bekymret for de områder i landet, hvor man oplever, at velfærden har trukket sig så langt tilbage, at man mister troen på, at velfærden også er til dig for en selv. At man rent faktisk kan blive hentet i tide, når man akut skal på sygehuset. At det er muligt at få ens barn i dagpleje eller vuggestue der, hvor man bor. At der er en god, tryg skole med tilstrækkelig faglighed i nærområdet. At man som ung kan komme ind på gymnasiet uden at skulle stå op klokken fire om morgenen, og man kan komme hjem igen, også i de mørke måneder, når man har passet sit fritidsjob. Og jeg kan godt forstå, at man nogle steder i landet sidder og ser på de her diskussioner, der kører i de store byer, og lidt sidder med følelsen af, at det er en helt ukendt verden, der diskuteres. Derfor vil regeringen allerede i år styrke befordringsfradraget. Vi vil styrke den kollektive trafik, vi er allerede i gang. Vi forhøjer særtilskudspuljen til de kommuner, som er allermest udfordrede i deres kommunale økonomi, og det gør vi allerede i år. Og vi vil komme med en helhedsplan med balancer mellem land og by, og lægge sporene til et Danmark, hvor man også i fremtiden kan bosætte sig, uddanne sig, arbejde og transportere sig over hele Danmark, ikke kun i og omkring de store byer. 

Det er en stor ambition. Den er ikke nem, for der er mange dynamikker, tendenser og rammevilkår, som ikke altid arbejder i samme retning. Men jeg og regeringen synes, det er en bunden opgave. Vi skal hænge bedre sammen som land. 

Jeg har sagt noget om, at vores børn skal have en fair chance. Jeg har sagt noget om balance mellem land og by. Jeg vil også sige noget om kulance. I ordbogen over dansk sprog står der blandt andet om kulance, som kan betyde imødekommenhed uden smålighed. Og det bringer mig til de ældre. Mennesker, som gennem et langt liv har bidraget til vores samfund med deres viden, arbejde, forældreskab, bedsteforældreskab. Og som det allerede fremgik af regeringsgrundlaget, kommer denne her regering til at styrke vilkårene for tidlig pension. Og vi kommer til at forbedre økonomien markant for dem af vores folkepensionister, som i deres alderdom kun har folkepensionen at leve for. Udover at sænke momsen markant, som jeg nævnte før, så vil regeringen også give et løft på 1000 kr. om måneden til de folkepensionister, der har mindst. Og jeg ved godt, træerne ikke vokser ind i himlen, heller ikke for den her regering. Men vi synes, det er rimeligt, at de mennesker, der har bidraget til at bære det her samfund frem, ofte med de laveste lønninger og tungeste job, ikke skal sidde tilbage i deres alderdom og dreje og vende hver eneste øre. Så vi har som ambition, at dem med mindst i alderdommen skal opleve mere imødekommenhed for deres situation, og vi som samfund optræder med mindre smålighed.

Så var det jo valgets tale. Sikre rent drikkevand til danskerne, både i dag og for kommende generationer. Denne her regering er ikke mindst sat i verden for at gøre op med den skævhed og den ubalance. At  erhvervsinteresser er på bekostning af alle danskere og kommende generationers adgang til rent drikkevand. Så nu indfører vi et nationalt sprøjteforbud på de sårbare, grundvandsdannende områder. Der, hvor vores vand bliver lavet. Og lovgivningen fremsættes i Folketinget i indeværende år. Det kan godt være, det har været diskuteret længe, men denne her regering handler på det. Forbuddet skal implementeres hurtigst muligt, og vi kommer også til at undersøge mulighederne for at indføre yderligere restriktioner på nitratfølsomme drikkevandsområder i sårbare grundvandsdannende områder. Det her er et opgør med at årtiers nølen og frivillighed, som ikke har gjort noget godt. Nu gør vi det. Og så skal vi selvfølgelig sikre os, at helt almindelige husstanden ikke får en stor ekstraregning i forbindelse med reguleringen af grænseværdier for nitrat i drikkevandet. Det er vores ambition at Danmark i balance, hvor man ikke skal sidde tilbage med aben, bare fordi man bor et tilfældigt sted. Det følger regeringsgrundlaget, at regeringen går til det her med at afsæt i princippet om, at forbrugeren betaler. Det synes vi er det rigtige princip. Ja, forureneren betaler. Ja, det var ordene for mig.

Udenrigsministeren: Også den her sommer har jo vist, at vi står i en svær udenrigspolitisk situation, som også kommer til at påvirke regeringsarbejdet, Ukrainekrigen, behovet for EU's konkurrencekraft, få styr på den illegale migrationsstrøm mod Europa, hele Grønlandsspørgsmålet. Det kunne man tale meget om, det kommer jeg så ikke til at gøre, for jeg vil lave et par andre nedslag med afsæt i, at vi er jo glade for at være indgået i den her regering. Det kribler i fingrene for nu at komme i gang efter en sommerpause. Og den her regering skal jo kendes på vores vilje til at turde gå nye veje hele vejen for at skabe bedre resultater, så vi kan levere et grønnere, et rigere og et mere bæredygtigt Danmark videre til kommende generationer. Det er jo det, det handler om. 

Og når vi taler om fremtidens Danmark og de kommende generationer, så må man sige, at der er det vigtigt, at vi gør os ekstremt bevidste om, at det er præcis på viden og know-how, det at dygtiggøre os, at vi som land har en mulighed for at markeres i verden. Det er det, vi har gjort, det er det, vi fortsat skal gøre. Det, vi ikke har i antal og størrelse, det må vi have i hovedet. 

Og vi har en alvorlig udfordring, som jeg tror står klarere og klarere med vores børn, og for mit tilfælde børnebørns skoler. Kvaliteten af vores skoler bliver nogle steder beskrevet som bekymrende, og det drejer sig om faglighed, det drejer sig om fravær, det drejer sig om trivsel. Og sådan skal det ikke være. Skolen skal fortsat være fundamentet for det Danmark, vi kender. Det er nok også grunden til, at vi tre, der har haft ordet indtil nu, også har anslået det tema. For det værste, vi kan gøre for et barn, der har det svært i skolen, det er at sænke vores forventninger og gøre dem små. Ingen kan alt, men alle kan noget. Og vi glæder os utrolig meget til, at vi nu får sat kød og blod på det her projekt, som både Mette og Pia også har omtalt, om at samarbejde med de 100 skoler i landet, hvor eleverne klarer sig dårligst. For at gøre en forskel i forhold til de børn, der går der, men selvfølgelig også for at sprede nogle metoder til alle de andre skoler. Og det handler ikke om at skabe hundrede ens løsninger, men det handler om at lave hundrede målrettede indsatser med det samme mål, nemlig at give eleverne et markant løft. Og det kan godt lade sig gøre. Jeg havde selv fornøjelsen af at besøge DrengeAkademiet her i sommer.

Undervisningsministeren var der også. Og det kan lade sig gøre, hvis man går målrettet til værks. Hvordan det konkret skal gøres, det skal man jo finde ud af på de enkelte skoler i et tæt samarbejde på tværs. Men vi skal i gang, og det sætter vi i gang i det nye skoleår. Det kræver, at vi bereder vejen allerede nu. 

Vi skal også turde tænke nyt, når det handler om landbruget. Vi har den målsætning, at vi primært fremover skal producere grise, der kan slagtes her i Danmark. Og derfor skal vi i samarbejde med landbrugets parter sikre, at produktionen sker på en mere bæredygtig måde, der passer bedre på vores miljø og drikkevand, og som forbedrer dyrevelfærden, men som selvfølgelig også har det sigte, at vi kommer højere op i værdikæden, sådan at vi bevarer indtjening til dansk landbrug og det danske samfund. Det er afgørende for at fastholde arbejdspladser og for at udvikle det danske samfund. Og det skal vi gøre med en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion, hvor vi samler alle relevante parter om bordet. Vi har haft gode resultater med trepart. Det her handler ikke om at afvikle dansk landbrug, det handler om at udvikle dansk landbrug. Vi glæder os til at komme i gang med det arbejde. 

Så er det også en prioritet at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Selskabsskatten skal sænkes med 3 procentpoint. Fra 22 til 19 over de næste tre år. Vi skal prøve at fremme en udvikling, hvor danske virksomheder igen går på den danske børs og vækster idéer og omsætter dem til arbejdspladser i Danmark. Det er også en af grundene til, at vi nu nedsætter to kommissioner, som skal se lidt mere langsigtet på, hvordan vi kan bidrage til at gøre Danmark rigere. En produktivitets- og konkurrenceevne kommission. og en kommission om kapitalbeskatning. Og på den korte bane er det så en prioritet for regeringen at skabe mere luft i det, man kunne kalde danskernes hverdagsøkonomi. Måske vi skulle udskrive en konkurrence på, hvad der er det bedste danske ord for affordability. Fordi det er den dagsorden, vi gerne vil gribe. Det er derfor, vi afskaffer mellemskatten, top-top-skatten, og det er også derfor, at vi lægger op til at reducere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt. 

Vi har mig bekendt verdens højeste skat på mad, og vi har en ambition om at sænke verdens højeste skat på mad. For at gøre det billigere generelt at spise, og i særlig grad gøre det billigere at vælge det sunde alternativ. Og det får mig lige til at sige, at jeg kan se, at det har vakt sådan nogle furore i medierne, at en aftale er en aftale. Også når den er indgået på Marienborg. Men altså helt ærligt, når vi har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at danskerne skal have billige fødevarer via en halvering af fødevaremomsen, og ved at fjerne momsen på frugt og grønt, så er det fordi vi mener det. Så er det fordi vi har aftalt det med os selv, og derfor agter vi selvfølgelig også at gennemføre det. 

Det får mig også til at sige en anden ting, fordi der er mange myter, der er ved at sætte sig. Man kalder det snigerskat, og hvad ved jeg. Altså, det vi gør her, det er, at vi låser nogle grænser i skattesystemet, som betyder, at vi alle sammen, altså solidarisk, finansierer en del af det her, der er jo også friske penge. Og det er altså ikke første gang i danmarkshistorien, at man har gjort det. Jeg har selv siddet i spidsen for en regering, som brugte den her metode til at gennemføre den største lettelse af marginalskatten, siden kildeskatten blev indført i 2009. Så det er sådan set en kendt metode at låse de her grænser for at opnå en strukturel gevinst. Og den strukturelle gevinst, vi gerne vil have, det er, at vi gør noget, der er mærkbart. Altså en halvering af skatten på mad, som er verdens højeste, og en fjernelse af skatten på frugt og grønt.

Så er der en anden myte, der er ved at sætte sig, nemlig myten om, at vi skal låse de her satser i to år for at oppebære det provenu, der sammen med de friske penge skal til for at gøre det her. Og der vil jeg gerne sige, at vi ikke kommer til at låse nogle satser et år og så putte pengene ned i lommen eller sætte dem i offentligt forbrug. De penge, der kommer fra den her øvelse, de bliver returneret til danskerne. De bliver returneret til danskerne i form af lavere skat, når de to år er gået. Og der er masser af gode kandidater til, hvad vi kan gøre det første år. Så vi vil gerne give den garanti, at vi ikke kommer til at fryse nogle grænser med det, man kan kalde en de facto skattestigning til følge, uden at den straks med samtidighed leveres tilbage til danskerne. Det tror jeg, er det, jeg skal sige.

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Det har været en vidunderlig sommer i Danmark, men som min gode kollegaer har været inde på, så har det været et lidt mere broget billede, når vi kiggede ud over landets grænser. Den højteknologiske krig i Ukraine eskalerer. Vi har haft hele Ceuta. Vi har haft skovbranden i Europa på et niveau og et omfang, som vi ikke har prøvet før. Det, som denne regering vil insistere på, det er, at når vi kigger ud på de udfordringer, vi har, sikkerhedspolitisk og geopolitisk og udenrigspolitisk, også kan man sige kampen med og mellem Kina og USA, så vil vi vende de udfordringer til muligheder. Vi vil ikke bare være reaktive og defensive. Vi vil faktisk vende det til noget proaktivt og offensivt. Det vil jeg gerne komme med to eksempler på. To områder, som også er sikkerhedspolitik, ud over den militære oprustning, som statsministeren har nævnt. 

Det første er vores konkurrencekraft. For dét at holde fanen højt for danske virksomheders muligheder for at stå sig i den økonomiske konkurrence globalt er fuldstændig afgørende for, at vi også har et velfærdssamfund om 5, 10, 15 og 20 år. Og det handler, som Lars er inde på, selvfølgelig om virksomhedernes rammevilkår, men det gør det ikke alene. Vi kommer til i det her efterår at lægge en samlet plan for at lette byrder i det danske erhvervsliv, så de små virksomheder ikke drukner i papir, og så virksomhederne, også de store, kan bruge deres ressourcer på at investere i fremtiden. Herunder i teknologiudviklingen. 

For spørgsmålet om, hvem der skal eje fremtidens teknologier, også de helt nye, kunstig intelligens, kvanteteknologi. Det er også sikkerhedspolitik. Hvis nogen skulle være i tvivl om betydningen af digital suverænitet, så skal man bare kigge ind på, både hvad vores børn er afhængige af, hvad vores virksomheder er afhængige af, hvad den offentlige sektor er afhængige af, hvad vores forsvar er afhængige af. Vi bliver nødt til at sætte gang i teknologiudvikling, og også investeringer i uddannelse og forskning er en del af det, men vores virksomheder har brug for også at løfte ind der. Der bliver den forsvarsindustrielle strategi, som vi også går i gang med det her efterår, en kæmpe drivkraft i den teknologiske udvikling med stor betydning for vores forsvar, men så sandelig også for vores egen industri og virksomheder. Det er det ene eksempel på, at sikkerhedspolitik er blevet mere, men også noget, vi kan bruge offensivt til at udvikle vores eget samfund.

Det andet eksempel er selvfølgelig den grønne omstilling. Den her regering er jo den regering, der vil insistere på, at nu skal det være slut med at importere gas fra Putin. Vel at mærke på en måde, så vi ikke bare erstatter det med en ny afhængighed af LNG fra Mellemøsten eller for den sags skyld fra USA. Det betyder selvfølgelig, at vi skal i gang i elektrificering, vi skal i gang i mere vedvarende energi, vi skal have gang i anden og tredje trin af elnettet sådan at vi er sikre på, at vi også kan transportere den nye energi, som vi laver. Det er der et grønt rationale i, men der er også et sikkerhedspolitiske rationale, og der er også en god økonomisk grund, fordi vi ender med at få billig energi, både til vores virksomheder, men også til vores befolkning. Billigere varme. Jeg vil gerne i dag huske alle i Danmark på, at regeringen har afsat en strakspulje i år til at man kan skifte sit gas- og oliefyr og få tilskud til nye varmepumpe eller jordvarme, fordi det er det, der på sigt giver stabil, billig varmeforsyning i Danmark. Så det har vi på dagsordenen i regeringens grønne udvalg, ud over sprøjteforbuddet, ud over bedre dyrevelfærd og ud over fødevaresikkerhed.

For vi skal også have lavet en fødevarestrategi, som flere har været inde på. Vi skal ikke kun skrue ned for noget af dansk landbrug, vi skal også skrue op for noget andet, og det at få flere danske fødevarer. Ikke mindst dansk frugt og grønt er også en del af fødevaresikkerheden. Det bliver mere sundt, og når vi skruer ned fra momsen på frugt og grønt, så skulle der gerne være nogle danske grøntsager og noget dansk frugt at købe. 

Til sidst vil jeg sige, at der er ingen tvivl om, at hvis vi vil, så kan vi faktisk give bedre Danmark videre til de næste generationer. Det kræver selvfølgelig, at der er nogle børn i den næste generation, der er i stand til at modtage det Danmark. Og derfor er det fokus på folkeskolen, som alle tre partiledere her har markeret, vil jeg også gerne understrege. Det har været en prioritet for mig og mit parti i mange år. Nu er vi kommet i en regering, hvor vi faktisk kan løfte, og det glæder vi os til.

Statsministeren: Tak for det. Det var det, vi ville sige indledningsvis. Så åbner vi op for spørgsmål. 

Journalist, DR: Første spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen. Du nævner ikke, at det koster 17,4 milliarder, den her momsøvelse, I er i gang med. Det svar kom ud i løbet af sommerferien og har immervæk været noget af en regning at udskrive. Men hvornår træder det i kraft? Hvornår kan danskerne forvente, at de her 17 milliarder kroner, de bliver lagt ude i køledisken eller bliver fjernet fra vores fødevarer? Og Pia Olsen Dyhr, den højtlønnede direktør kommer til at betale mindre af sit skat end en arbejderfamilie på det her forslag. Lars Løkke siger, at det ikke er en skattestigning. Jeg ved ikke, hvad jeg så vil kalde det, men man får færre penge. Er det fair, at en arbejderfamilie skal betale mere på det her, end en højtlønnet direktør?

Udenrigsministeren: Jeg synes, det er værd lige at slå fast, at der er tale samlet set om en skattelettelse. Vi flytter noget fra personskat, hvor vi alle sammen bidrager ved, at vi låser de her grænser. Det vil sige, at vi ikke kommer til i kroner og øre at betale mere i skat. Men vi kommer til at betale mere end det mindre vi troede, vi skulle gøre, hvis grænserne blev reguleret op. Og det flytter vi krone til krone over på at sætte skatten på mad ned. Og mere end det. For udover det, vi så leverer ved den her øvelse, så er der friske penge. Så det er samlet set en skattelettelse. Noget af den finansieres solidarisk, og der har jeg set de der CEPOS-beregninger. Men de anvendes over i momssystemet, som er kendetegnet ved at den andel af vores økonomi, vi bruger på mad, er større, hvis vi har en lille indkomst. Så det er i særlig grad den enlige pensionist. Det er den enlige mor med to børn, der skal brødføde de her to børn. De får jo større glæde af, at momsen bliver sat ned på frugt og grønt i forhold til deres økonomi, end jeg gør. Og det betyder, at det her vender den rigtige vej. Vi bidrager solidarisk, og så er der friske penge, og vi investerer det hele i at sætte skatten på mad ned. Mest til glæde for dem, der bruger en stor del af deres økonomi på mad. Det er socialt balanceret, det er fornuftigt, og jeg er meget svært ved at forstå, at de partier, der går op i, at vi har for høje skatter i Danmark, og øjensynligt efter så i øvrigt selv at have ment det modsatte for få måneder siden, hvor vi lavede en aftale med dem. Det var vel 160 plus mandater i folketingssalen, der nu pludselig ikke længere synes, at det er en kamp, der er værd at tage af og sætte verdens højeste skat på mad ned. Det synes vi. Hvornår skal det ske? Vi er jo udfordret af teknikken, og vi arbejder jo på, at det skal være så hurtigt som muligt. Men der kommer nok til at gå et par år. Og det er så det der rejser af det her spørgsmål om, hvordan vi sparer op til den her momsnedsættelse. Fordi udover de friske penge, så kræver det, at vi fryser de her grænser i to år, for at vi har penge nok. Og der kan jeg se, der sætter sig den myte, at så sparer de op i to år, og vi får først pengene tilbage i år to. Og der er det altså værd at sige, at sådan vil det ikke være. De penge, vi får ekstra ind i år et, mens vi sparer op til den her voldsomme momsnedsættelse, dem skal vi selvfølgelig returnere til danskerne på anden vis. Så der kommer ikke til at være en situation, hvor skatterne kommer til at stige i det her samfund. Der kommer til at være en situation, hvor skatterne falder med en mærkbar effekt. Og det undrer mig lidt, at nogle af de partier, der har været med til at aftale det her, nu løber baglæns. Efter selv at have ført en valgkamp, der gik ud på, at man skulle sætte madmomsen ned fra 25 til 20. Det vil altså sige, at en agurk, der i dag koster 10 kroner, den skulle så blive 40 øre billigere. Vi har så et forslag, der gør agurken to kroner billigere. Og det er solidarisk finansieret, og totalt set så letter det danskernes økonomi, og det letter mest de danskere økonomi, hvor pengene er små.

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er meget tydeligt, at hvis man er en direktør, så udgør ens fødevarer en mindre del af ens indkomst, end hvis for eksempel man er folkepensionist eller studerende. Og der kan det mærkes mærkbart nede i supermarkedet, når priserne stiger. Det er jo sådan, at vi kan se på noget af det, der er blevet købt nede i supermarkederne. Folk er begyndt at købe billigere produkter, fordi de simpelthen ikke har råd til at fylde indkøbskurven op. Og den her regering er faktisk bekymret for nogle af de mennesker, der har mindst i vores samfund. De skal også have mulighed for at købe ind, uden hele tiden at skulle vende hver eneste krone. Det her, det løser jo ikke det hele, fordi at nogen får det til at lyde som om, at når man fjerner momsen, så bliver det gratis. Det gør det heller ikke. Men pointen er, at vi gør det billigere i danskernes dagligdagsøkonomi. Og tydeligvis, så bliver det klart billigere for en enlig forsørger i forhold til ens samlede indtægt, for den studerende, end det gør for direktørfamilien.

Journalist, DR: Men det bliver så tidligst om et par år. Bliver det i den her regeringsperiode?

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, det gør det. Ja, vi er enige, så det gør det.

Journalist, TV 2: Mette Frederiksen, TV2 bringer i dag en dokumentar om social kontrol, om nye tal, der viser, at børn fra Mellemøsten og Nordafrika i gennemsnit bliver anbragt næsten tre år senere end danske børn. I din egen nytårstale i år 2020, der sagde du, at vi skulle gøre op med berøringsangsten over for andre kulturer og anbringe flere børn tidligere. Nu går det altså den stikmodsatte vej. Hvad vil du gøre ved det?

Statsministeren: Først og fremmest tak for, at I bringer den her dokumentar. Det er en meget, meget lukket del af Danmark, som danskerne nu får et indblik i. Mellemøstlige kulturer, hvor man slår, udøver vold, mishandler børn, undertrykker piger og kvinder. Det er nogle af de virkemidler, der er i negativ social kontrol. Og det er alt for fremherskende. Det er rigtigt. Jeg sagde allerede for mange år siden, at jeg hellere ville beskytte børnene end nogle mellemøstlige kulturer, og for den sags skyld forældrene. Vi har taget nogle vigtige skridt med barnets reform. Ikke så vidtgående, som jeg gerne ville have haft det. Vi har taget nogle skridt. Jeg tror, vi må være ærlige at sige, at der er noget berøringsangst derude. Der er nogle sagsbehandlere, som er måske bange for at blive kaldt racister. Der er måske sågar også nogen, som er involveret på det her område, som deler samme kulturelle baggrund, og derfor ikke gør det, de skal gøre for at beskytte børnene. Den tredje erkendelse, om man vil. Så med jeres dokumentar, så får vi jo en fornyet mulighed for politisk at tage stilling til yderligere virkemidler. Og det bliver nødt til at være sådan i Danmark, at ligegyldigt hvilke forældre du er født af, så skal du have de samme rettigheder. Og de børn, I beskriver i den her dokumentar, de har jo ikke fået de rettigheder, et barn skal have i Danmark.

Journalist, TV 2: Pia Olsen Dyhr, du har fået en del kritik for ansættelsen af din nu daværende personlige rådgiver. Senest var det en fra toppen af dit eget parti, der var ude og kritisere, ikke kun ansættelsen, men også forløbet. Vil du erkende, at det var udtryk for dårlig dømmekraft, da du ansatte ham?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jeg mener ikke, der var at tale om dårlig dømmekraft. Jeg mener, det var en fejl. Og i virkeligheden så har vi jo afsluttet det forløb. SF var i proces, både med Lotte Kofod og med de involverede parter på Frederiksberg. Det er egentlig et internt forløb. Lige nu står vi på et pressemøde, fremlægger regeringens plan for det næste halve år, nogle af de store ambitioner, vi skal lave. Og i virkeligheden leverer du jo så endnu en af de udfordringer, vi skal levere på, for der er ingen tvivl om, at vi har brug for at lave et kæmpe opgør med social kontrol. Det du taler om med indberetninger af børn, viser også, at der skal rigtig meget til, før at der sker noget i forhold til indberetninger. Der skal flere år til på børn, der er af anden etnisk herkomst end danske børn. Det er ikke rimeligt, for så behandler vi dem ikke med samme respekt, og børn skal altså behandles ordentligt.

Journalist, Frihedsbrevet: Mette Frederiksen, i morges blev en ukrainsk statsborger anholdt og mistænkt for Nord Stream-sabotagen for nogle år siden. Samtidig er en ukrainsk statsborger tiltalt af tyske myndigheder for krigsforbrydelser begået på vegne af den ukrainske stat i forbindelse med den her Nord Stream-sag. Hvornår blev du bekendt med, at det efter alt at dømme var Ukraine, der stod bag? Og er det noget, du har talt med Zelenskyj om?

Statsministeren: Jeg kommer ikke til at gå ind i konkrete efterforskningsspørgsmål, hvad angår Nord Stream, eller for den sags skyld andre lignende forhold.

Journalist, Frihedsbrevet: Jeg følger lige op. Den danske efterforskning blev jo lukket sådan rimelig tavst. Der kom ikke rigtig nogen konklusion på det. Kan du pure afvise, at det handlede om, at pilen pegede mod Ukraine?

Statsministeren: Jeg kan ikke gå ind i efterforskningsspørgsmål, hvad angår Nord Stream, eller jeg vil i hvert fald ikke på det her pressemøde.

Journalist, Altinget: Jeg har et spørgsmål til dig, Lars Løkke Rasmussen. Vi bringer i dag et interview i Altinget med Socialdemokratiets finansoverfører, Kaare Dybvad, hvor han udlægger sin tolkning af det regeringsgrundlag, der er kommet her. Og han siger, at det her regeringsgrundlag markerer et klart og tydeligt skridt til venstre i den økonomiske politik. Det er en rødere økonomisk politik, som Danmark har fået med den her regering. Er du enig med Kaare Dybvad i det?

Udenrigsministeren: Jeg har ikke læst det interview. Jeg er først og fremmest enig med mig selv. Og det er, at vi har lavet et meget, meget balanceret regeringsgrundlag, som rummer rigtig, rigtig mange elementer. Og som også målt op mod det her noget løse i kanterne, såkaldte blå alternativ, altså har et skærpet ambitionsniveau på de ting, som jeg tror, man i sådan et mere traditionelt sprogbrug ville sige er blå markører. Altså velstandsmål, arbejdsudbudsmål, skat, mellemskatten væk, selskabsskatten ned med tre, top-top-skatten væk, en langt bedre aktiespareordning, en igangsættelse af et arbejde med en kapitalbeskatningsreform med det sigte at gøre Danmark attraktiv for investeringer. Det er en mærkesag, jeg har kæmpet for i hele mit politiske liv, og som vi nu kan komme igennem med her. En markant nedsættelse af verdens højeste skat på mad. Og det er det, jeg går op i. Jeg slår mig ikke på noget i det her regeringsgrundlag. Jeg har ikke nogen ideologiske kvababbelser over, at vi har en ambition om, at unge skal kunne køre gratis i kollektiv trafik. I Luxembourg kan alle køre gratis med kollektiv trafik. Jeg har ikke et indtryk af, at man ser på Luxembourg som et venstredrejet eksperiment. Så det er et balanceret regeringsgrundlag, vi har lagt frem.

Journalist, Altinget: Så når Socialdemokratiet siger, at det her er et mere venstreorienteret regeringsgrundlag på den økonomiske politik, så tager de fejl?

Udenrigsministeren: Jamen prøv at hør, forskellige partier, der deltager i denne regering, må hver især redegøre for, hvorfor de deltager. Jeg kan konstatere, at denne her regering har et skærpet ambitionsniveau i forhold til den regering, vi lige har siddet i, på nogle af de her spørgsmål, der betyder meget for os, omkring skat, for eksempel, omkring virksomhedens rammevilkår. 

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Jeg føler anledning til at sige, at balancerne er i orden i denne her regering. Der er en økonomisk ansvarlighed, hvor pengene passer, hvor arbejdsudbuddet passer. I øvrigt på et højere niveau, et højere ambitionsniveau end det VLAK-regeringspapir, der på et tidspunkt under regeringsforhandlingerne roterede rundt. Og det er vi flere partier, jeg tror faktisk alle fire, der står som garant for.

Journalist, Altinget: Så du er også uenig med Socialdemokratiet i, at det er et skridt til venstre i den økonomiske politik?

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Jeg er enormt træt af det der venstre/højre. Denne her regering har lavet nogle balancer. Vi fremlægger en 2035-plan i det her efterår, hvor pengene og arbejdsforbuddet vil passe, hvor der både er plads til at lave en konkurrencekraft og en pakke, der gør Danmark fuldt konkurrencedygtigt, fordi vi anerkender, at det er et sikkerhedspolitisk spørgsmål og et spørgsmål om fremtidens velstand. Men samtidig skal der også være råd til at investere i vores unge generationer, i skolerne, i den grønne omstilling. Fordi lige om lidt er det konkurrenceparametrene og forudsætningen for, at vi kan leve et godt liv. Og det er det, der gør, at jeg holder meget af det regeringsgrundlag og af den her konstellation, det er, at vi både har råd til at investere i fremtiden, men også sikrer en økonomisk ansvarlig politik og konkurrencekraft, der gør, at det private Danmark kan følge med og levere penge, også fremadrettet.

Statsministeren: Og vi er også glade for regeringsgrundlaget.

Journalist, Berlingske: Jeg har et spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren. Jeg vil gerne spørge Pia Olsen Dyhr. Det er bare et år siden, at du sagde i et interview med Avisen Danmark, at I i SF aldrig kommer til at lette skatterne for de rigeste. Nu står du på et pressemøde, hvor I som en del af en regering, der har som et af sine 10 centrale nedslagspunkter, at afskaffe top-top-skatten. Er det ikke et klokkeklart løftebrud?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er jo en balance. Top-top-skatten bliver afskaffet samtidig med, at vi finansierer den af hovedaktionærproblemet. Så på den måde er det jo udlignet af hinanden. Det er vigtigt for Lars Løkke at afskaffe top-top-skatten. Det tror jeg ikke er nogen hemmelighed. Det er vigtigt for SF, at vi får løst hovedaktionærproblemet. Og det er nogle af de her balancer. Det, der er interessant med den her regering, det er faktisk, at vi lykkes med noget politik, der er vigtigt for hver især. Og grundlæggende tror jeg også, at det er noget af det, der skaber velstand for Danmark på den lange bane, men også gør, at vi virkelig investerer i vores fælles velfærd. Og det er nogle af de balancer, der skal gå op.

Journalist, Berlingske: Men du sagde samtidig i din tale til SF's landsmøde, at der var en modsætning mellem skattelettelser og velfærd. Du sagde, at der ikke var råd til begge dele. Tog du så fejl dengang eller?

Økonomi- og indenrigsministeren: Men der er i den her regering både råd til skattelettelser og der er råd til velfærd. Og jeg vil jo sige, at det er også fordi, at dansk økonomi er i god gænge. For hvis dansk økonomi ikke var i god gænge, kunne vi ikke lykkes med at gøre begge dele, fordi så skal man prioritere. Men det er penge, vi bruger på skattelettelser, og så er det jo penge, vi ikke kan bruge på noget andet. Det er det, jeg i virkeligheden gør opmærksom på. Og der prioriterer vi meget klart fra SF's side, at vi skal prioritere velfærden. Det gør vi også i den her regering. Blandt andet nu snakker vi om skolen til indledning. Vi sætter 5 milliarder kroner af til børneområdet. Det er et historisk løft, og det er noget, vi får brug for, fordi det kan mærkes ude på skoleområdet. Havde SF kunne gøre det i forbindelse med en finanslov, når vi bagefter skulle forhandle med nogen, det var aldrig sket. Så det er noget af det, som jeg faktisk synes, vi leverer på i den her regering. 

Journalist, Politiken: I det her folketingsår, der står jeg over for et borgerforslag. 50.000 har skrevet under på, at ministre og medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn ikke selv skal kunne afgøre, om de skal citeres for udtalelser på de lukkede møder i en uvildig udredning om Danmarks krigsindsats i Afghanistan. Vi har talt med flere pårørende som enten har mistet deres kære i Afghanistan eller har fået skadet soldater hjem, der har fået PTSD, som er meget kede af den her beslutning. Så jeg vil gerne spørge jer, mener I, at det skal være muligt for politikere at slette deres navne fra citater i den her uvildige udredning?

Statsministeren: Ja, tak for det spørgsmål. Det er selvfølgelig noget, vi har diskuteret med hinanden, og vi er alle sammen berørt af den her sag. Vi kan godt forstå, at der både er veteraner, soldater og pårørende, også til dem, der aldrig kom hjem, og dermed betalt den højeste pris, der reagerer på det her. Vi har alle sammen her til kendegivet, at man gerne må bruge vores ord. Jeg har selv også lavet mig interviewe i det her spørgsmål. Vi kan se, at der er noget bevægelse hos nogle af de tidligere kolleger i Folketinget, som måske i første omgang sagde nej, som er ved at sige ja. Jeg forstår også godt, at der er så bred opbakning til det her borgerforslag, når man ofrer sit liv eller sine kære, så vil man gerne have at vide, hvad det var, der gik forud i de politiske processer. Så vores holdning som partier er afklaret. Og derfor går vi jo altså også til den snak, der så kommer til at være i Folketinget med et helt åbent sind i forhold til det her.

Journalist, Politiken: Men betyder det, at I stemmer for borgerforslaget? Fordi for de her pårørende er det jo ikke nok, at nogle eller størstedelen af de her politikere, der er blevet adspurgt, siger, okay, I må gerne citere os. For dem er sagen jo principiel. De mener, at det bør simpelthen ikke være muligt for politikere, når man bestiller en uvildig udredning, så bagefter selv at skulle gøre sig til herre over, om man kan citeres ved navn for det, man har sagt i Udenrigspolitisk Nævn eller ej.

Statsministeren: Jeg tror i første omgang, så skal Folketinget tage stilling til det her. Det er ikke en regeringsbeslutning, hvad Folketinget gør. Men vi er jo også medlemmer af Folketinget, og vi støtter at der skal være åbenhed omkring de her spørgsmål. 

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Ja, det betyder, at vi vil spørge resten af Folketinget, om ikke de vil være med til at lave en beretning over det borgerforslag, der gør, at vi kan lave den åbenhed. Så det er ikke sikkert, at vi kommer til en afstemning, men det betyder, at vi støtter intentionerne. Som partier, som regeringspartier.

Journalist, Politiken: Hvad betyder det at støtte intentionerne? Altså jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det. Stemmer I for det borgerforslag eller ej?

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Det er en lidt teknisk ting, men normalt, når der er borgerforslag, eller meget ofte, så i stedet for, at det kommer til afstemning, så laver vi en fælles beretning, hvor vi tager intentionerne, og forhåbentlig i et bredt flertal af Folketinget, for det vil jo kræve i det her tilfælde, kan omsætte det til virkelighed på den måde. Det er derfor, jeg svarer på den måde.

Statsministeren: Og det er også i det lys, man skal se, at os, der står her, har tilkendegivet, at vi gerne vil bidrage og ikke ønsker anonymitet. 

Udenrigsministeren: Jeg kan bare sige, at jeg har selv den holdning, og det er ikke nogen ny holdning, at forskerne skal have adgang til det der materiale. Derfor har jeg heller ikke selv set mine egne citater, men bare lagt til grund, at dem må de bruge, som de vil, med reference til mig, uden at jeg ved, om der er nogen, og hvad jeg i givet fald er citeret for. Det er den holdning, jeg har. Og hvis Folketinget kan stadfæste en holdning mere principielt, så er det super, super, super fint. Jeg kan se, at der er en række navngivende mennesker, som har ønsket at gøre brug af den her ordning til at se deres citater, og endnu ikke har taget stilling til, om de skal bruges. Jeg håber, at den her debat også gør indtryk på dem sådan at folk revurderer deres positioner, så vi får den her undersøgelse gjort færdig. Men altså i forhold til det fremadrettede, så har jeg intet problem med at statuere, at der gælder det princip, at man skal kunne komme ned i UPN, for så vidt det angår ministre og folketingsmedlemmer.

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er den mest alvorlige beslutning, et folketing kan træffe. Det er at sende folk i krig. Og derfor må vi som politikere selvfølgelig også stå på mål for det.

Journalist, Politiken: Så når I har lavet jeres eget forslag, altså omsat borgerforslaget til et beslutningsforslag, så er det jeres indstilling, at det bliver vedtaget. Og så vil man ikke igen se i Danmark, at når der bliver lavet den slags uvildige udredninger, at politikere går ind og træffer beslutninger om hvorvidt de vil citeres eller ej. 

Udenrigsministeren: Altså metoden kan jo være forskellig. Der er mange borgerforslag, som bliver omfavnet, uden de bliver vedtaget. Man kunne for eksempel forestille sig, at hvis partierne i tilstrækkeligt omfang kommer med de rigtige meldinger, at så skriver man en beretning, og så statuerer Folketinget, at Folketinget mener det her om den her sag. Jeg kan bare holdningsmæssigt give udtryk for, og det er ikke nogen ny personlig holdning, jeg har, at jeg ser det som helt uproblematisk, at vi i forskningsøjemed kan gøre brug af de her citater. Og derfor har jeg også i min personlige ageren fra starten, altså tilkendegivet, citer mig ikke for hvad som helst, men for hvad jeg har sagt, det må I gerne også med navns nævnelse, og jeg skal ikke se noget på forhånd.

Journalist, Politiken: Jeg skal lige høre Martin Lidegaard. Man kan forstå på statsministeren, at det vigtigste for hende i den her regeringsperiode, det er at få etableret udrejsecentre uden for Europas grænser. Det var det første, statsministeren kom ind på i dag, og det har hun også sagt i et interview til Berlingske i sommer. Er det også det vigtigste for de Radikale i denne her periode?

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Jeg ved ikke, om det er den højeste prioritering, men vi er fuldstændig enige i, at det nuværende asylsystem ikke fungerer. Alt for mange flygtninge kommer i klemme. Alt for mange flygtninge møder overfald på vejen, drukner i Middelhavet. Så vi har faktisk, i modsætning til, hvad nogen måske tror, i flere år arbejdet for, at der skulle laves en ny model. Herunder med udrejse, eventuelt modtagecenter uden for Europas grænser. Det er radikal politik, det har det været i flere år. Det afgørende for os, og det er, at der hvor vi for nogle år siden havde en diskussion med Socialdemokratiet, det var om Danmark kunne gå solo på det med den såkaldte Rwanda-model, eller om det skulle ske i et fælles europæisk regi. Og der tror vi at det er utroligt vigtigt, at man gør det i fælles europæisk regi, som også denne her regering vil, fordi man så kan få nogle aftaler, som Europa, som EU, med nogle af de tredjelande, og dermed også opnå en beskyttelse af de flygtninge dernede, opnå en økonomisk udvikling for nogle af oprindelseslandene, få nogle aftaler, som gør, at selve migrantpresset også på sigt bliver stoppet. Så den fælles europæiske indsats lægger vi stor vægt på, og er vi meget glade for, at Danmark har været så aktive i. Så det er vi 100 pct. enige i. 

Journalist, Politiken: Så du synes ikke det er overdrevet, hvis statsministeren ligger til grund af, at det er det vigtigste for hende i en regeringsperiode, at der kommer udrejsecentre uden for Europa.

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Når jeg siger, at jeg ikke er sikker på, at det er det vigtigste, er det fordi jeg synes, det også er vigtigt, at vi får gennemført den grønne omstilling. Det er jo fair. Jeg vil nok lægge vægt på at en fuldt grønne omstilling af Danmark, vores uafhængighed af energiressourcer, er en af vores største mærkesager, ligesom folkeskolen er. Så der er ikke nogen modsætning. Vi går 100 procent ind for de samme mål. Nu var det bare fordi du spurgte om det var det vigtigste for alt, og det kan være svært at graduere sine store politiske ønsker. Men der er jo ingen tvivl om, at det er et afsindigt vigtigt tema, og at det at kontrollere EU's ydre grænser er helt afgørende for at holde sammen på Europa, og for i øvrigt også at kunne beskytte flygtningene på sigt. Så det er af kæmpe høj prioritet på den udenrigspolitiske agenda.

Udenrigsministeren: Men altså uden at stå og fedte for statsministeren, så ved jeg erfaringsmæssigt, at hun godt kan håndtere og synes, at mere end én ting er vigtigt. Og det synes jeg også er kommet til udtryk her i dag.

Journalist, Kristeligt Dagblad: Lars Løkke Rasmussen, jeg hørte dig nærmest, at du gav en garanti for den her kobling mellem, at nu skal der være en skattestigning, og så kommer der momslempelser senere om et par år. Og jeg vil bare spørge til, hvordan i alverden tør du det? Vi lever en meget usikker periode. Det kan godt være, at dansk økonomi er ret stærk nu, men der kan jo ske alverdens ting på to år. Så hvordan tør du give det med de udsigter, der er i øvrigt for verdensøkonomien i øjeblikket?

Udenrigsministeren: Men prøv at høre, det jeg siger, og det siger jeg, fordi det har vi aftalt, og det kommer til at gælde. At den her øvelse, der går ud på at finansiere momsen, er sammensat af forskellige finansieringskilder. Noget af det er altså penge, der er sat af efter aftale med nogle partier, som jeg ikke rigtig ved længere, synes om det er en god idé, selvom de også gik til valg på det, men det må vi jo finde ud af senere. Noget af det er jo så noget, der indgår i vores langsigtede økonomiske planlægning. Og noget af det er så den her øvelse med at fryse nogle satser. Det er en del af det. Det kræver to års satsfrysning at lave en tilstrækkelig bunke penge til, at man sammen med de andre finansieringskilder kan lave det med momsen. Og det jeg siger og garanterer, det er, at når vi laver den opsparing, som er den del fra år 1, som vi altså først kan bruge til momsen i år 2, det er ikke en, vi putter ned i lommerne og sætter i offentligt forbrug. Det er en, som vi sørger for, at danskerne på anden vis får retur. Det er det, jeg siger. Så kan man i øvrigt sige helt generelt om de her balancer mellem forbrug og skat og alt det andet, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at det netop er en balance. Og det fremgår så i øvrigt også, at hvis vilkårene ændrer sig, og det kan de jo gøre, som du er inde på, altså det kan de jo gøre på to måder, at det kan gå baglæns eller forlæns. Uanset om det går baglæns eller forlæns, så er regeringen enige om, at de her balancer, som regeringsgrundlaget udtrykker, de skal fastholdes. Så hvis vi kommer i en situation, hvor der er flere penge, så har jeg ikke en forhåndsaftale om, at der står skattelettelser på det hele. Der er heller ikke nogen, der har en aftale, hvor der står offentligt forbrug på det hele, og det samme gælder jo, hvis det går den anden vej.

Journalist, Kristeligt Dagblad: Martin Lidegaard, du sagde, at pengene passer. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvornår kommer der noget finansiering, fordi det fremgår jo også i regeringsgrundlaget, at der er rigtig mange områder, der slet ikke er fundet penge til endnu. Og det her det koster 17,4 milliarder, og som jeg forstår det, så er det kun nogle få milliarder, der kommer fra de der fastfrysning af skatter. Hvor er alt det andet henne?

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Som vi sagde, da vi præsenterede den her regering, så fremlægger regeringen en samlet økonomisk 2035-plan i det her efterår. Men vi tillader os lige at vente, til vi har fået den næste mellemfristede fremskrivning. Vi har lavet, og det har vi været helt åbne omkring, nogle ting har vi finansieret direkte i regeringsgrundlaget, og så har vi en række initiativer, som vi har tilladt os i første omgang at holde for os selv, men som vi er enige om, og som vi kommer til at fremlægge efterhånden, som det passer, og de initiativer, det omhandler, giver mening. Og det er fordi, og det er fair nok, at vi har erfaret de seneste fire, fem, seks år, at den der økonomiske fremskrivning ikke har holdt helt tæt. Den kan blive mindre, den kan blive højere, og vi kommer med den samlede økonomiske plan, når vi kender den. Det er der ikke noget økonomisk uansvarligt i. Tværtimod, det er økonomisk ansvarlighed. 

Journalist, Jyllands-Posten: Mette Frederiksen, økonom efter økonom har advaret om, at en sænkelse af momsen ikke nødvendigvis eller faktisk overhovedet vil medføre billigere priser til forbrugerne. Hvordan vil I helt konkret sikre jer, at danskerne vil kunne mærke de her sænkelser?

Statsministeren: Ja, tak for dit spørgsmål. Det er det, der er hele målet med den her øvelse, det er at få bragt priserne ned. Og jeg har godt set både, kan man sige, en økonomisk kritik af det her. Jeg har også set dem, der siger, at nu er fødevarepriserne på vej ned, så nu er der slet ikke noget problem at løse. Til det sidste vil jeg sige, at det er rigtigt, at vi ser noget prisfald, men vi er jo ikke der, hvor fødevarepriserne var tidligere. Og med al den uro, der er i verden, så risikerer vi jo med nye krige, nye konflikter, nye problemer, at der igen kommer et voldsomt hop i inflation, eller andet i den økonomiske udvikling, der gør, at fødevarepriserne stiger igen. Derfor vil vi gerne halvere momsen og fjerne den helt på frugt og grønt. Vi kommer til, og det er skatteministeren allerede gået i gang med, i meget tæt sammenspil med detailhandel i Danmark at sikre, at det her kommer forbrugerne til gode, og ikke supermarkederne. Jeg er stadigvæk så tillidsfuld et menneske, at jeg tror på, at Brugsen, min lokale brugs, selvfølgelig er lige så optaget af, at dem, der i dag har svært ved at få finansieret et helt almindeligt indkøb, at de får bedre mulighed for det i fremtiden. Så vi kommer til at gøre det her på den danske måde. Vi er gået i gang med detailhandlen allerede nu for at være sikker på, at når vi sænker momsen så meget, som vi gør, så er det noget, en børnefamilie skal kunne mærke, det er noget, en pensionist skal kunne mærke, og det skal give det albuerum i økonomien, som er det politiske sigte.

Journalist, Jyllands-Posten: Hvis dine lokale brugs nu ikke lever op til den tillid, så har Pelle Dragsted jo lagt op til, at man muligvis ville kunne give bøder til de supermarkeder eller lokale brugser, der ikke hjælper med at videreføre det her. Er det en mulighed, som I også ser?

Statsministeren: Jeg kan godt se, at der er mange rundt omkring os med retssager og med bøder og med trusler og alt muligt andet. Vi er sådan ret traditionelt danske, dem der står heroppe. Vi tror på, at vi kan lave en partsaftale omkring griseproduktion i Danmark med dem, der er derude. Vi tror på, med en tilstrækkelig god dialog med detailhandlen, at når vi sænker momsen, at det kommer forbrugerne til gode. Nøjagtigt som vi har kunnet lave en trepartsaftale om en meget, meget stor omlægning af det danske areal. Det er den måde, vi ønsker at arbejde på. Og så er det klart, at vi kommer til at holde et skarpt øje med det her. Fordi når vi vælger at bruge, og det er jo helt rigtigt, så mange penge. Det er altså meget vigtigt, at Danmarks Radio bringer begge dele af det her regnestykke, fordi det kan jo ikke nytte noget, at CEPOS kun kigger på fastfrysningen af satserne, men ikke ser på, hvordan pengene bliver brugt. Og det er jo i det samlede regnestykke, at også spørgsmålet om ulighed og lighed bliver rigtig interessant. Ikke kun i den ene halvdel. Men når vi gør det her, så er det, fordi vi ønsker at få prisen på fødevarer i Danmark ned. Og derfor kommer vi selvfølgelig til at holde et skarpt øje med det.

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren: Må jeg tilføje som minister for erhverv og konkurrencekraft. Vi har jo en konkurrencestyrelse, der er også kommet til at holde øje med det her. Vi har en forbrugerombudsmand. Vi har et system, der i flere brancher går ind og hele tiden holder øje med de her konkurrenceelementer, som selvfølgelig også vil have et blik på det her.

Journalist, Jyllands-Posten:  Hvis det skarpe øje nu lægger mærke til, at der ikke er blevet sænket, hvad vil man så i så fald kunne gøre imod det?

Statsministeren: Nu skal vi i første omgang have et folketing til at stemme for det her, som er på vej i fuld flugt fra det, de sagde i valgkampen. Jeg er enig med Lars. Det er altså lidt specielt at have været igennem en valgkamp, hvor også en række borgerlige partier har sagt, at det er vigtigt at få fødevarepriserne ned. Og når vi så begynder at skulle diskutere moms, så kan vi ikke længere se dem omkring det bord, der skal træffe beslutningerne. Så vi skal have truffet beslutningerne, vi skal have teknikken på plads, finansieringen det samme. Og så har vi både nogle formelle mekanismer, og som jeg sagde det før, som regering, vi er gået i gang med at have den dialog med detailbranchen. Jeg er stadigvæk så håbefuldt og så tillidsfuldt et menneske, at jeg tror på, at vi i det her lille land, der kan vi godt lave en aftale med supermarkederne om, at det her skal komme Erna Johansen til gode og ikke supermarkedet.

Journalist, NB-medier: Pia Olsen Dyhr, du snakkede om, at du var bekymret for udviklingen land og by, et øget særtilskud osv. Men du har jo selv været med til at vedtage de problemer, de kommuner er i i dag. Du sagde i 2020: ”Nogle kommuner har mange førtidspensionister. Det er en stor udgift for kommunekassen vi har fået med i aftalen, udligningsreformen fra 2020, at vi lader førtidspensionisterne tælle mere i udligning. Det betyder, at kommunerne får penge til også at sikre velfærd på andre områder som ældre og børn”. Hvor står det citat henne nu?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er sådan set rigtigt. Dengang vi lavede udligningsaftalen tilbage i 2020, der havde vi et særligt fokus på, at førtidspensionisterne betyder meget i kommunekassen. Blandt andet fordi nogle af dem skal have øget pleje og har brug for ofte besøg af for eksempel en SOSU-assistent. Det fik vi til at tælle anderledes i udligning. Og jeg ved jo, at NB-kommune følger det her område ret nøje, så jeg ved også, at NB-kommune har lagt mærke til, at i regeringsgrundlaget står der, at vi kommer til at lave en udligningsreform igen. Fordi vi kan jo se, at der er nogle ting, der har forskudt sig. Og det er derfor, vi hele tiden er nødt til at lave den her særtilskudspulje. Nu har vi øget den igen, fordi jeg ved, at der er nogle af de kommuner, der er derude, som virkelig er hårdt spændt for. Og det er jo noget, der betyder noget, når man bliver nødt til at lukke skoler, fordi man ikke kan få kommunekassen til at stemme. At man har færre, der for eksempel er i arbejde, flere der er pensionister. Det kan også mærkes i kommunekassen. Så det er jo noget af det, vi kigger ind i udligningsreformen. Der sidder et arbejde lige nu og arbejder. Vi kommer tilbage med det i 2028. Jeg tror, det bliver vigtigt, fordi vi er meget optagede af et land i balance. Men der kommer noget allerede, meget snart, senere på måneden, hvor vi kigger ind i særtilskudspuljen, og hvor der er et meget skarpt øje med nogle af de kommuner, der har mindst.

Journalist, NB-medier: Men udviklingen går jo, på grund af netop den udligningsreform, du var med til at vedtage, så går det jo skævere og skævere hvert år. Man kan se kommuner som Lolland, Bornholm, Hjørring, Næstved. På grund af udligningsreformen, på grund af flere førtidspensionister i netop de kommuner, hvor udligning ikke kan følge med, så får de et større og større underskud, færre indtægter og flere udgifter. Er det bare et særtilskud, der bliver større og større, som vi skal lappe det her med indtil 2029?

Økonomi- og indenrigsministeren: Hele pointen er, at hvis vi ikke har lavet udligningsreformen i 2020, så havde det set meget værre ud derude. Fordi det var netop der, vi prøvede at rette op på noget. Har vi rettet op på alt? Nej, det har vi tydeligvis ikke. Og derfor sidder der også nogen, der faktisk prøver at kigge på flere vinkler ind i det lige nu, som er eksperter på det her, som kommer med en afrapportering, og så laver vi en ny udligningsreform. Men der vil jeg også sige, jeg er ikke sikker på, at alle i Danmark nødvendigvis bliver lykkelige, når vi laver en udligningsreform. Det må vi erkende herinde på Christiansborg. Hver gang vi prøver at lave en udligningsreform, så lykkes vi måske ikke med alle de problemer, der er derude. Men det er den her regerings ambition, at man skal have adgang til god velfærd. Også selv om man bor i Lollands kommune. Eller om man bor i Vordingborg. Det har man krav på. Og de balancer vil vi kigge ind i, i forhold til udligningsreformen. Og så vil vi selvfølgelig også gøre det i forhold til særtilskudsordningen.

Journalist, NB-medier: Mange udligningsreformer bliver jo forurenede, fordi der kommer politiske ønsker med ind fra forskellige partier. Er det så bare et vilkår, at vi næste gang har nogle andre politiske særinteresser med i den næste udligningsreform? Eller vil I prøve at lave en udligningsreform, der ikke har politiske særinteresser med?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jeg synes, det er interessant det der med at tro, at det bliver meget bedre, hvis politikere ikke er inde over. Altså, vi er jo folkevalgte. Vi er jo valgt af danskerne til at varetage de bekymringer, de har. Og det skal vi selvfølgelig også bringe ind i en aftale om udligning.

Statsministeren: Og det var, hvad vi nåede i dag på en fuld klokketime. Tak skal I have.