Pressemøde
Maskintransskriberet
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Først og fremmest velkommen til. Vi står fire partier ved siden af hinanden. Og i dag har vi set frem til at præsentere det politiske grundlag, der danner rammen for den regering, der bliver præsenteret i morgen.
For 70 dage siden gik I danskere til folketingsvalg. I sammensatte et Folketing med 12 partier. Og I gav os politikere lidt af en opgave. Og det er sådan set okay. Fordi det har betydet, at vi denne her gang har skulle gøre os ekstra umage, være mere nysgerrige på hinanden og være åbne for at finde nogle nye løsninger. Med det vi præsenterer i dag, der mener jeg i al beskedenhed, at det er lykkedes.
Vi præsenterer en regering, der først og fremmest er tæt på danskernes hverdag. Vi ønsker målrettet og hjælpe de danskere, der er blevet hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser. Vi gør det markant billigere at købe fødevarer. Det vil have betydning for alle, men særligt selvfølgelig for jer, hvor madbudgettet udgør en stor del af den samlede familieøkonomi. Og det er ikke mindst en regering, der giver en håndsrækning til de pensionister, der har mindst. 1000 kr. ekstra om måneden får I.
Regeringen vil tage initiativ til Velfærdsforlig 2.0, og vi vil gøre det på baggrund af en forudgående trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om både et mere fleksibelt arbejdsliv og familieliv, og også bedre vilkår for pension og tilbagetrækning. Indtil da, der vil vi standse forøgelsen af aldersgrænsen for Arnepensionen, som det ellers ville ske 1. januar 2027. Og vi vil hæve ydelsen for tidlig pension, altså til Arnepensionen, med 3.000 kr. om måneden, samt lempe de modregningsregler, der er for efterløn og tidlig pension.
Danmark har også fået en regering, der vil insistere på, at Danmark er for lille til store forskel. At vi har et samfund, hvor der er plads til at være forskellige, men hvor vi samtidig bliver ved med at forstå hinanden. Hvor energien og pulsen i de større byer ikke er i modstrid med den fremgang, der skabes i og omkring provinsbyerne. Og den ro og det fællesskab og den virkeløst, der kendetegner mange af de mindre samfund på landet. Vi vil derfor foreslå en helhedsplan mellem staten og de landkommuner, som er ramt i dag og som skal være med til at skabe både stærkere og mere levedygtige samfund. I bund og grund der handler det om at skabe bedre rammer for, at alle i Danmark har mulighed for at have et sted at bo, frihed til selv at vælge, hvor man vil bo og sikre, at unge har en reel adgang til boligmarkedet. Og vi vil gå nye veje, ved eksempelvis at give kommuner og regioner mulighed for at tilbyde offentligstøttede tjenesteboliger til udvalgte medarbejdergrupper.
Regeringsgrundlaget det er fyldt med konkrete forslag. Fælles for dem er, at de er nytænkende, og at de også afspejler den måde, som vi gerne vil være regering på. Vi ønsker grundlæggende at handle og gøre noget ved problemerne. Og skabe det, man kan kalde strukturelle forandringer af Danmark. Men indtil vi når det punkt, så ønsker vi ikke at lade stå til. Et godt eksempel på det, det er det, vi kalder Børnenes Danmark.
Vores vision er selvfølgelig, at alle børn får en god og tryg opvækst, hvor de trives, hvor de leger, og hvor de lærer at begå sig i de forpligtende fællesskaber. Det kræver investeringer, men det kræver også, at vi vil gå nye veje. Og derfor har vi besluttet os for et dedikeret projekt allerede fra skolestart næste år. Målet er klart. I de 100 skoler landet over, hvor eleverne lige nu desværre klarer sig dårligst, der skal der simpelthen ske et markant fagligt løft. Vi vil lave nogle målrettede samarbejdsprojekter med de skoler og de kommuner, hvor de her skoler er. Det er et eksempel, men det er en ny måde at skabe forandring på, som vi selv har stor tiltro til.
Regeringsgrundlaget fortæller en historie om et Danmark, som også styrker det, vi kan kalde vores samfundsmodel. Hvor vi er ærlige om, hvad der går mindre godt, og gør noget ved det. Hvor vi vil skabe større velstand, så vi kan finansiere vores velfærd, og hvor vi ikke er uforberedte i forhold til den fremtid, der kommer. Vi møder den med blik for de muligheder, den giver. Med det her regeringsgrundlag kan vi investere i vores velfærd, i uddannelser, i børnene, i vores miljø og i den grønne omstilling.
Grundlaget for den her regering viser, at Danmark kan føre an på flere fronter på én gang. Vi vil regulere tech-giganterne, vi vil sætte en aldersgrænse på 15 år for sociale medier, og vi vil værne om vores demokrati. Men vi vil samtidig gå forrest, når det handler om de muligheder, som kunstig intelligens kan give os. Det er helt afgørende, at Danmark har en stærk konkurrenceevne. Det har vi i dag. Men vi må ikke tro, at det per automatik bliver ved med at være sådan. Og i en tid, hvor andre laver handelshindringer, hvor der er en stigende global konkurrence og høje energipriser, så er der behov for at gøre mere for dansk erhvervsliv. Derfor sænker vi selskabsskatten, og vi gennemfører en kapitalbeskatningsreform for at fremme investeringer i danske virksomheder. Det handler om dansk økonomi, og det handler om danske arbejdspladser. Og når vi gør det, så er det med et blik på alle de balancer, vi ønsker, der skal være i det Danmark, vi holder af.
Den her regering bliver født i en periode, hvor den usikre og alvorlige tid for Europa og verden er uforandret. Rusland fortsætter deres aggressioner ind i Ukraine. Igen i nat så vi de rædsler, som krigen fører med sig. Kynisk tilsidesættelse af menneskeliv. Og derfor fortsætter vi selvfølgelig vores stærke opbakning til Ukraine. Vi vil insistere på, at Danmark ikke vender ryggen til verden. Og vi vil blive ved med at være en toneangivende aktør for et Europa, der både kan beslutte sig og være handlekraftigt. Forsvar, grøn omstilling, konkurrencekraft og indvandring, det skal Europa kunne håndtere bedre. Må jeg ikke her til sidst bare lige slå et par ting fast?
Den nye regering her står fast på dansk udlænding og retspolitik. Den er der et bredt flertal for i befolkningen og i Folketinget. Det er helt afgørende for sammenhængskraften for vores samfund. Og derfor vil vi udvise flere kriminelle udlændinge, vi vil styrke indsatsen imod social kontrol, vold og genopdragelsesrejser. Vi vil arbejde videre med at etablere udrejsecentre og modtagelsescentre udenfor Europa. Og vi vil selvfølgelig også fortsætte det dansk-italienske initiativ med at ændre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eller balancen deri.
I går aftens i Odense sagde jeg, at jeg troede, at mange ville blive overrasket over, hvor meget den her regering vil. Det gælder måske i virkeligheden også os selv, der står her. For den politiske retning, vi præsenterer i dag, den er mere end summen af vores fire politiske partier. Den er også et resultat af et tillidsfuldt og stærkt politisk samarbejde. Og det vil jeg gerne takke Martin og Lars og Pia for. Vi har gjort det umulige muligt, og vi har – i hvert fald det meste af tiden – haft et rigtig, rigtig godt samarbejde i de her uger.
I den her lidt lange proces er der altså også nogle andre, jeg gerne vil have lov til at nævne. For jeg vil ærligt sige, at de på hver deres måde har præget den retning, vi nu præsenterer. Og derfor også en særlig tak til Enhedslisten og til Alternativet. Jeg påstår ikke, at de to partier kan skrive under på alt, hvad der står i regeringsgrundlaget. Det tror jeg heller ikke, de kommer til at sige selv. Men jeg kan sige, at vi har haft et rigtig, rigtig godt samarbejde, og vi glæder os til, at det fortsætter. Begge partier har på en professionel og engageret og ordentlig måde sat et markant præg på det grundlag, vi nu præsenterer.
Jeg vil også gerne have lov til at takke de fire nordatlantiske mandater, medlemmer af Folketinget, både fra Grønland og Færøerne. Vi har et fælles ønske om et stærkt, et ligeværdigt og et moderne rigsfællesskab, et ligeværdigt samarbejde mellem de tre lande, Færøerne, Grønland og Danmark. De seneste år har vist, hvad det betyder, når vi står sammen, og når vi står fast, og det har vi også tænkt os at gøre i de kommende år. Og derfor vil vi selvfølgelig som regering fortsætte den stærke danske tradition for et bredt samarbejde med Folketingets partier.
Vi glæder os til arbejdet, og vi glæder os til, for det er jo det, man gør som regering, at tjene vores land og jer danskere. Og med de ord, så giver jeg ordet videre til dig, Pia.
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti: Tak for jeres tålmodighed samfulde ti uger. Det stod klart på valgaften for mere end to måneder siden, at dannelsen af en ny regering ville tage tid. Det gjorde det så også. Men nu står vi her. Med den grønneste regering nogensinde, med børnenes regering, fire partier, fælles om et regeringsgrundlag, som jeg på det helt overordnede plan synes, er lykkedes med især to ting.
For det første viser det noget fint ved det danske demokrati. Vi kan lave kompromisser, finde balancer, bygge bro, også over store politiske forskelle. Og for det andet er regeringsgrundlaget, som vi fire partier nu står sammen om, lykkedes med at adressere de største politiske udfordringer for Danmark.
Vi investerer fem mia. kr. i børneområdet. I de mindste, i børnets institutioner, i vores børns skole. Det er penge, som vil kunne mærkes, og som vil gøre en markant forskel i vores børns hverdag. Flere skal have tolærere og mindre klasser, med ro og tid til fordybelse. Flere af de børn, der ikke trives i dag, skal ikke miste vigtige år af deres barndom. Derfor kommer der også en akutpakke til børn i mistrivsel. På skolerne skal det være slut med klamme toiletter, ødelagte fodboldbaner eller lokaler, hvor det mildest tal bare drypper ind. Og det er ikke nogen lille ting at investere i de mindste. Det er faktisk stort.
Vi er også blevet enige om at indføre et nationalt sprøjteforbud lige der, hvor grundvandet dannes. Jeg kan forstå på medie-Danmark, at det grønne er sådan noget hyggeligt noget, som alle kan blive enige om. Men vi gør nu op med årtiers politisk håndskyhed i forhold til landbrugets forurening af vores allesammens drikkevand. I årtier har man tøvet. Det gør vi nu op med. Og derfor er det et markant kursskifte. Det er heller ikke nogen lille ting. Vi har bøjet os mod hinanden, så alle kan se sig i det. Også i en økonomi der er mere presset end i de foregående år.
Vi gør noget for vores erhvervsliv, men vi gør det på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst i vores samfund. Ligheden i Danmark øges med det her regeringsgrundlag. For denne her regering er også optaget af de mennesker, der har mindst, og derfor giver vi blandt andet også vores folkepension et løft. Den skævhed, der har været mellem at gå til lægen og gå til tandlægen, den begynder vi også at ændre på. Det er noget af det, Enhedslisten har bragt til forhandlingsbordet, at man nemlig ikke skal have dankortet op, når man går til tandlægen. Det ændrer vi på. Først for dem med mindst, og med ambitionen om, at det kan gælde alle engang i fremtiden. Men her nu, der er der altså taler om et kæmpe løft for nogle af dem, der har allermindst.
Vi har altså med andre ord fundet kompromisser, som ikke går ud over dem, der har mindst at gøre med. Det er heller ikke nogen lille ting. Og så er for danskerne Store Bededag tilbage. Det synes jeg også kan noget. Og sådan kunne jeg faktisk blive ved. Med regeringsgrundlaget lægger vi frem, hvad vi er enige om. Vores samtaler og forhandlinger viser os, at der er meget mere, vi kan blive enige om hen ad vejen. Men det vigtigste er egentlig ikke, om vi vil være enige om alt, for det er vi selvfølgelig ikke. Det vigtige er, at vi har valgt at tage ansvar for at løse de store problemer, Danmark står overfor.
For mig og for de øvrige her har det derfor været vigtigt, at denne her regering ikke må fødes på et grundlag af hverken mistillid eller falske politiske kompromisser. Dels fordi jeg tror ikke, at nogen af os gider at gå sure på arbejde hver eneste dag. Men også fordi de opgaver, der ligger foran os, kræver, at vi yder vores bedste som regeringsfællesskab. Det kræver tillid. Det kræver, at man kan tilsidesætte noget af sit eget. Det kræver, at man lytter. Og det kræver, at man kan se ud over åbenlyse ideologiske forskelle. Og derfor har Lars Løkke Rasmussen og jeg, som nok repræsenterer nogle af de politiske yderpunkter her, også haft mange lange og gode samtaler de seneste mange måneder. Det har vi gjort i erkendelsen af, at vælgernes beslutning på valgdagen meget vel kunne kræve netop det af os. At selv blå-lilla Lars fra Græsted og rød-grønne Pia fra Vallensbæk skulle ende med at sidde i den samme regering. Hvem havde troet det?
Jeg vil gerne sige tak til Pelle Dragsted og Enhedslisten for den fortrolighed og seriøsitet, der har kendetegnet hele forhandlingsforløbet. Og i årene frem til i dag. Og tak til Alternativet og Franciska Rosenkilde for gode indspil og tydeligt fokus i hele processen på blandt andet dyrevelfærd og grøn omstilling. Jeg synes, vi står godt sammen om det her.
Verden er blevet mere urolig og udfordrende end på noget af tidspunkt i vores levetid. Presset på Ukraine er i en skala for sig, men geopolitikken rammer så sandelig også Grønland, Danmark og resten af Europa massivt. Derfor er jeg også glad for, at vi med denne her regering fastholder og udvider Danmarks engagement i verden og fortsat styrker vores forsvar og sikkerhed. Mange svære beslutninger og tunge valg ligger foran os. Det har vi fire partier kigget hinanden i øjnene på, og det ansvar tager vi på os. Og med bevidstheden om at en geopolitisk situation kommer til at kræve meget af os alle.
Vi er fire partier, men vi er én regering. Og derfor kan jeg også uden at tøve eller ryste på hånden og sige, at jeg er rigtig glad for det her regeringsgrundlag, der nu ligger foran os. Det rum, vi har skabt i de her uger, betyder jo ikke lige pludselig, at vi kommer ud som nogle andre mennesker med helt nye holdninger. Den tillid og den samlede politiske erfaring betyder jo heller ikke, at vi ikke kommer til at begå fejl, for selvfølgelig gør vi det. Men vi har bøjet os mod hinanden. Nogle gange har vi faktisk i processen gjort hinanden klogere. Og nogle gange har vi kunne finde politiske veje, hvor terræn, kort og kompas ellers sagde, at det var umuligt.
Det er ikke nogen lille ting, at vi nu gør det nødvendige for vores drikkevand. Det er ikke nogen lille ting, at vi nu gør noget stort for vores børns trivsel og fremtid. Og det er ikke nogen lille ting, at vi fortsat sikrer Rigsfællesskabets forsvar og sikkerhed. Vi skal løse de her opgaver sammen – som fællesskab – og for Danmarks skyld. Og det agter vi at gøre.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, Pia. Så er ordet dit, Lars.
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Tusind tak for det. Jeg vil også gerne starte med at udtrykke en glæde over, at vi i dag kan præsentere en ambitiøs, ansvarlig og fremsynet regering. Firkløverregeringen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, formentlig er det ikke nogen hemmelighed, at vi gerne havde set en regering hen over midten. Det lod sig ikke gøre. Nu får vi så en regering, der rækker ind og omfatter nogen på midten. Og det kan også noget. Det kan faktisk en hel del. Og når man på den måde arbejder sammen, som Pia også har beskrevet det, så kan alle jo få noget, men ingen kan få alt. Og sådan må det jo nu engang være, når fire forskellige partier går sammen og tager ansvar og finder hinanden. Og derfor er der indgået kompromiser undervejs. Ligesom vi også har været lydhøre over for andre, da nu lader den her regering føde med et parlamentarisk grundlag, der er på mere end 100 mandater.
Det sagt, så vil jeg gerne sige, at vi er endda umådelige tilfredse med det regeringsgrundlag, vi nu skal være med til at tage et medansvar for. Og jeg fornemmer egentlig også, at det ikke kun er os, men at tilfredsheden spænder vidt. Og det vidner jo om, at man kan en del, når ansvarlige politikere tager hænderne op af lommen og rækker dem frem mod hinanden. Og det er også sådan, Danmark er skabt. Danmark er bygget af mennesker, der turde flytte os fremad, turde tage det næste skridt, nogle gange også i ukendt terræn, i stedet for at blive stående, turde være modige, forandre, for at forbedre. Og det er også det, vi gør her. Og jeg lægger selvfølgelig i særlig grad vægt på, at vi nu fører en ambitiøs og balanceret reformpolitik, der styrker fundamentet under vores velfærdssamfund.
Vi har sat det mål at øge velstanden med 70 milliarder strukturelt i 2035. Vi har sat det mål at øge det strukturelle arbejdsudbud med 35.000 i 2035. Vi lægger en ambitiøs skatteplan frem, hvor mellemskatten afskaffes, hvor top-top-skatten afskaffes, hvor aktiesparekontoen forhøjes til en halv million, hvor selskabsskatten sænkes med 3 pct., hvor vi øger knækgrænsen for den høje kapitalbeskatningsprocent, og hvor vi sætter gang i et stykke strategisk arbejde om at lave en egentlig ny kapitalbeskatningsreform. I øvrigt også en boligbeskatningsreform og en ny, ambitiøs iværksætterpakke 2.0. Og det er jo ikke fordi, økonomi er det vigtigste, men fordi økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund, som vi i det her regeringsgrundlag også gør en hel del for at styrke, synes jeg, på en begavet, langsigtet måde. Sat os for at udvikle og frisætte vores velfærdssamfund, bl.a. ved at frisætte institutionerne.
Decentraliseringens endemål skal ikke være borgmesterens skrivebord. Vi vil gerne frisætte den enkelte institution. Vi vil sikre de små skoler ude på landet, at de får frihedsgrader som friskoler for at undgå en ny bølge af skolelukninger. Vi vil, som Mette var inde på det, investere massivt, og det er jo ikke kun penge, men det er jo også idéer, innovation og en række andre ting i de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig allerdårligst i dansk og matematik, for helt konkret at øge deres læringsniveau, men selvfølgelig også for at sprede det gode eksempel til skolerne generelt. Vi vil sætte den ambition, at vi skal have fri- og/eller lokalplejehjem i alle kommuner i Danmark, og vi vil gribe den kunstige intelligens.
Vi vil være blandt dem, der udvikler den, anvender den og former den, i stedet for blot at leve med de løsninger, andre har skabt. Og vi kender alle sammen skyggesiderne af moderne teknologier, og dem tager vi også alvorligt. Men der er også den positive side. Og derfor laver vi nu en AI-accelerationsfond, investerer massivt i at tage kunstig intelligens i brug i den offentlige sektor, både i skoler og i sundhedsvæsenet, har den ambition at udvikle en individuel digital sundhedsassistent til hver enkelt dansker, der frivilligt ønsker at være med i det, hvor vi bruger det forhold, at vi har verdens bedste sundhedsdata, til at forbedre vores sundhedstilstand og vores sundhedsvæsen og sundheden for den enkelte dansker.
Det er blot nogle eksempler på nogle forandringer, der griber den offentlige sektor, og hvor vi bygger videre på det forhold, at vi jo har et velfungerende velfærdssamfund, et af verdens bedste, fordi generationer før os har turde gribe mulighederne, turde tænke nyt, turde flytte sig, og det tør den her regering, og tør også at sætte det i system og være modige på det. Men det er også vigtigt at sige, at det her er et regeringsgrundlag, der ser længere end det her med samfundsøkonomien, fundamentet og velfærdsinstitutionerne og velfærdsreformerne, men som tager udgangspunkt i det enkelte menneske, borgernært, som sikrer udvikling i hele landet. Det er derfor, vi skal udvikle, ikke afvikle landbruget. Vi har den ambition at lave en omfattende omlægning af den eksisterende griseproduktion. Det er en meget stor vision, og derfor er det også vigtigt, at det kommer til at ske i et bredt samarbejde med landbruget, med organisationerne og fødevareerhvervet, og derfor laver vi en grisefirpart.
Vi skal sikre bedre muligheder for det gode liv på landet, samtidig med at vi også investerer i boliger i hovedstaden, hvor vi jo helt konkret lægger op til sådan et tokantssamarbejde mellem staten og Københavns og Frederiksbergs Kommune, som forvandler sådan en bred boligpolitisk diskussion til noget, der bliver meget målbart, og som kan mærkes inden næste folketingsvalg.
Vi vil styrke akutberedskabet, så alle borgere kan regne med hurtig og sikker lægehjælp, uanset hvor de bor. Og så vil vi, som jeg tror har overmåde stor betydning for mange mennesker, halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den fuldstændigt på frugt og grønt. Det er jo alt sammen med henblik på at sikre, at vi gør det- At alle i det her samfund bliver rigere, og det bliver rimeligere for alle danskere og også for dem, som er de allermest udsatte.
Vi lovede, at værdighedsreformen for vores allermest udsatte borgere skulle være noget af det første, en ny regering tog fat på. Det tager en ny regering fat på, og det gør vi endda i en styrket udgave, fordi vi står i den her konstellation af politiske partier og sådan set kan øge ambitionsniveauet om at give plads til det enkelte skæve menneske, hvis man kan udtrykke det på den måde.
Vi vil løfte de sårbare unge i kontanthjælpssystemet, og vi vil give en håndsrækning til de ældre, der har mindst. Vi vil adressere fremtidens tilbagetrækning, så vi blandt andet gør det nemmere at skifte spor, eller trappe ned, eller trappe op i løbet af arbejdslivet. Og ved siden af det, så får vi nu også en regering, som er en garant for, at der fortsat er en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi befinder os i.
Vi, Danmark, Færøerne, Grønland, hele Rigsfællesskabet, hele Europa. Vi er som en lille nation nødt til at insistere på, at de internationale regler skal overholdes. At vi skal spille efter fælles spilleregler. Det burde være en selvfølge, men er det ikke. Det står denne her regering på. Det er derfor, vi står fast, også på vores udviklingsbistand. Det er derfor, vi står fast på, at vi bliver inden for konventionerne, men jo samtidig har modet til at udfordre dem, sådan som vi nu også gør det med den reform, der er lagt op til. Og så er det en regering, som på en balanceret måde, hvor vi også værner om velfærd og velstand, sikrer, at vi kan opruste vores forsvar, så vi kan forsvare Danmark i en usikker tid. Men det er ikke en regering, der møder angstfuldt ind på arbejde.
Det er en regering, der møder ind med en stærk tro på, at i dag er bedre end i går, og i morgen kan blive endnu bedre, hvis ellers vi tør og vil. Og det vil vi gerne. Og jeg glæder mig helt usigeligt meget til det her samarbejde med Martin og Pia og Mette i en regering, der vil holde hovedet koldt og hjertet varmt, også i vanskelige tider.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Så er det dig, Martin.
Martin Lidegaard, Radikale Venstre: Tak. Jeg kan starte, hvor Lars sluttede. I dag har vi dannet en regering, der vil noget. I fire år er Radikale Venstre gået til valg på en ny generationskontrakt med det ønske og det håb, at alle vi voksne i Danmark tager ansvar for vores fælles fremtid, for vores børn og børnebørn og den verden, de skal leve i. Og derfor er jeg utrolig glad for i dag at være med til at præsentere en regeringsgrundlag, der gør netop det.
En regering, hvor vi får mere leg, læring og nærvær tilbage i skolen med pædagoger og lærere nok til vores børn. Hvor vi går i gang med genopbygningen af vores skoler nu og giver børnene et alternativ til skærmen med stærke fritidshjem.
En regering, hvor vi igen investerer i vores unge, blandt andet ved at styrke de lange videregående uddannelser med 1 milliard kroner mere om året. Herunder kan vi blandt andet få 2.000 nye uddannelsespladser, især til de teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser, som også skal til for at sikre en dansk konkurrencekraft og dansk sikkerhed.Hvor vi også styrker forskning. Og endelig, en regering, der vitterligt bliver Danmarks grønneste nogensinde.
Det grønne er og bliver et hjertebarn for mig og for mit parti, og nu står vi her. Vi vil have rent drikkevand. Vi vil have bedre havmiljø og bedre dyrevelfærd. Og vi vil en gennemgribende elektrificering af Danmark, så vi over en ganske kort årrække endelig kan frigøre os fra Putins gas og olie fra Mellemøsten. Så vi kan drive hele Danmark på sikker og billig grøn energi, der høstes fra vind fra Vesterhavet og sol på Danmarks tage. Det er godt for klimaet, og det skylder vi os selv og vores børn. Men det er også helt afgørende for vores konkurrencekraft og for dansk sikkerhed.
I dag konkurrerer danske virksomheder på energipriser, der er tre gange højere end i Kina. Det er ikke holdbart. Og så tager vi i denne firkløverregering ansvar for Danmarks økonomi. Vi efterlader ikke nogen form for regning i børneværelset. Og økonomisk ansvarlighed er jo forudsætningen for, at vi voksne kan give et mindst lige så godt Danmark videre til vores børn, som det vi selv overtog.
Det er 11 år siden, at Radikale Venstre sidst bar regeringsansvaret. Og derfor er jeg både pavestolt og noget ydmyg over at stå her med mine gode kollegaer om vores fælles regeringsgrundlag. Mette, Pia og Lars. Jeg ser frem til alt det, som denne her regering skal, og jeg glæder mig virkelig til at gøre det sammen med jer.
Vi vil noget, og jeg er sikker på, at vi sammen skubber Danmark fremad i de næste fire år. Tak.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det var det, vi ville sige til en indledning, og så er ordet jeres. Vi starter med Danmarks Radio.
Journalist, DR: Ja, vi kan høre, I vil rigtig mange ting. Mange ting, som også koster penge, men mange steder er der ikke anvist finansiering. Skal danskerne ikke også have at vide, hvor de mange penge til de mange tiltag skal komme fra?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det er jo helt rigtigt, når man for eksempel gerne vil give de fattigste folkepensionister 1000 kr. mere om måneden og samtidigt sørge for, at der er bedre konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv, og at vi nu endelig får givet danskerne rent drikkevand, så koster det penge. Du har også ret i, at i regeringsgrundlaget, der vil I kunne se noget finansiering. For eksempel så kommer der ændringer på rentefradraget og nogle andre ting. Og så har vi i fællesskab forpligtet os til at skabe et nyt prioriteringsrum i den økonomiske politik. Derfor bliver det sådan, at når regeringen hen ad vejen fremlægger de konkrete forslag, så vil der selvfølgelig være fuld finansiering.
Journalist, DR: I ligger også op til at afskaffe mellemskatten og top-top-skatten, for dem med de højere lønninger, mens skatten jo så stiger fra alle danskerne, fordi man de næste to år vil fastfryse satserne i skattesystemet. Synes du, det er rimeligt?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, det gør jeg, når man kigger på det samlede regeringsgrundlag, fordi i den remse, der skal du virkelig også huske, at vi halverer momsen på fødevarer og helt fjerner den fra frugt og grønt. Og dertil målrettet giver et løft for nogle af dem, der har, kan man sige, den sværeste økonomi. Det er ikke mindst de folkepensionister, der ikke har en stor pensionsopsparing ved siden af. Det er også nogle af vores unge. Noget af det, jeg er glad for i det her regeringsgrundlag, det er, at vi til de unge i Danmark nu kan gøre kollektiv transport gratis op til det 22. år. Så når man lægger det hele sammen i det her regeringsgrundlag, ja, så synes jeg, det er både balanceret, og det er retfærdigt. Vi har på en eller anden måde løst en gordisk knude, fordi vi både kan gøre Danmark rigere, fremme konkurrencevilkår og vækst, samtidig med, at vi også fremmer uligheden. Jeg er ikke sikker på, at det er lykkedes nogen før. [de andre partiledere bemærker, at det fremmer ligheden] Hvad sagde jeg? Jeg mente ligheden. Tak. Det reagerede I faktisk alle sammen på. Det var en lille test, om vi taler samme sprog. Jeg er ikke sikker på, at det er lykkedes tidligere, men det kommer til at lykkedes her.
Martin Lidegaard, Radikale Venstre: Må jeg tilføje lidt Mette? Fordi vi har også givet hinanden håndslag på, at når vi nu vi har sat os i ministerierne og får et overblik over det samlede prioriteringsrum her efter sommer, så laver vi selvfølgelig en revideret økonomisk plan frem til 2035, så alle kan se, hvordan udgifter og reformer balancerer.
Journalist, TV 2: Min kollega fra DR er også lige inde på det. De her beløbsgrænser, der skal fastfryses, der står i papiret her, at I vil finansiere skattelettelserne med nominel fastholdelse af beløbsgrænser i skattelovgivningen. Kan I ikke lige fortælle danskerne, hvad betyder det?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det betyder, at vi i to år fryser alle de grænser, der er. I øvrigt også de grænser, der kommer fra mellemskatter, eller nu forsvinder mellemskat. Vi fryser alle satser. Og det betyder, at når man fryser dem i kroner og øre, og vi alle sammen tjener en lille smule mere, så giver det et provenu. Og i virkeligheden er det en solidarisk omfordeling. Fordi det at vi gør det et par år, samtidig med at vi har en pulje til momsnedsættelse, samtidig med at vi foreslår, at den her afgiftslettelse på sukker og chokolade, at vi lader være med den, så har vi opbygget det, der skal til, for at vi kan lave noget, der i virkeligheden er ret vildt. Nemlig at halvere momsen på samtlige fødevarer og fjerne den totalt på frugt og grønt. Og jeg tror ikke, jeg afslører nogen stor hemmelighed ved at sige, at folk, der ikke tjener så mange penge, de bruger en større del af deres økonomi ved at gå til købmanden, end jeg gør. Så når man fryser grænserne på den her måde, så kommer folk i min indkomstklasse til at betale lidt mere til den solidaritetspulje end folkepensionisten. Dem der får glæde af, at vi halverer momsen og fjerner den på frugt og grønt, det vender så den anden vej rundt. Fordi det betyder mere for folkepensionisten, end det betyder for min families privatøkonomi. Så det er i virkeligheden en mulighed for at gøre noget, som alle har gået og talt om længe, men har svært ved rigtigt at finde ud af. Og det er som Mette sagde, altså den gordiske knude, eller cirklens kvadratur, vi på den måde håndterer.
Journalist, TV2: Men hvorfor er det rimeligt, at alle danskere ved at personfradraget eksempelvis ikke stiger så meget, som det kunne have gjort, skal være med til at betale for eksempelvis, at de rige får fjernet mellemskatten?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er heller ikke sådan, det hænger sammen. Vores tanke om at fryse de her grænser i to år, er præcis målrettet det, jeg taler om her. Det er fundamentet sammen med de penge, der allerede er sat af, samtidig med, at vi helt åbent siger, at i stedet for at gøre fredagslik og chokolade billigere, så vil vi hellere putte de penge oven i en pulje. Og det er den øvelse, der gør, at vi nu... [krydssnak med journalist] Det er fordi, det har ikke noget med det at gøre. Når vi foreslår det, vi taler om her, så er det med sigte på at kunne halvere fødevaremomsen og fjerne moms på frugt og grønt. Og det er en stor solidarisk øvelse, hvor alle danskere bidrager en lille bitte smule. Jo mere man tjener, jo mere bidrager man med. Effekten ved, at momsen bliver sat ned, den er størst for dem, der har mindst. Det er et forsøg på at lave en strukturel forandring, der gør indkomstkurven billigere på en hurtig og effektiv måde.
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti: I virkeligheden så gør vi det, Danmark er rigtig gode til. Det er, at dem, der har de bredeste skuldre, bidrager en lille smule mere, sådan er vores skattesystem indrettet. Og det her er et lukket system. Det er et meget lukket system, som betyder, at når vi fryser dem, bruger vi pengene, der kommer ind to år, gemmer vi her, så vi faktisk kan sætte momsen ned for os alle sammen. Så du kommer til at betale lidt mere, jeg kommer til at betale lidt mere, men folkepensionisten kommer ikke til at betale helt så meget. Til gengæld får de stor nytte af den momsnedsættelse, vi kommer med. Det vil kunne mærkes i hverdagsøkonomien, det vil kunne mærkes, når man står nede i supermarkedet og skal betale for sine fødevarer. Og jeg tror, der er mange, der godt har kunne mærke de prisstigninger, vi har set i fødevarebranchen her med inflationen. Nu gør vi noget ved det.
Journalist, Børsen: Bare for at følge op på det spørgsmål. Lars, du siger jo selv, at det her er solidarisk omfordeling, sådan som jeg hørte dig. Du havde jo et andet tilbud fra nogle blå partier, som gerne ville gøre Danmark rigere. De tilbød dig nogenlunde tilsvarende skattelettelser. Til gengæld havde de ikke de her ting med rentefradraget, som bliver sænket, de havde heller ikke den her nominelle fastfrysning, som vel også de facto vil være en slags skattestigning. Hvordan kan det her være med til at gøre Danmark lige så rigt som det tilbud, du fik fra de blå partier?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: De havde så heller ikke et forslag om at halvere momsen på fødevarer eller fjerne på frugt og grønt. De havde i øvrigt en firesiders fristil, som havde en mindre ambition for Danmark, end vi har her. De havde en ambition om at sætte et velstandsmål på 60 mia. i 2035. Denne regering sætter et velstandsmål på 70 mia. i 2035. De havde et mål om at have et arbejdsudbud på 30.000 i 2035. Denne regering har et mål om, at vi skal øge arbejdsudbuddet med 35.000 i 2035. Så på alle parametre, så har den her regering, altså på den her lidt primitive måde, hvem vil gøre Danmark rigere, jeg tror ikke, der er nogen, der vil gøre Danmark fattigere, der har den her regering en mere offensiv ambition.
Journalist, Børsen: Bare lige opfølgende. Vi sad og talte før og der er i alt ni forskellige slags kommissioner i det her regeringsgrundlag. Jeg ved ikke, om I kan huske dem alle sammen, men der er en kommission for trivselsøkonomi, kapitalbeskatning, velfærdsforlig, allemandsret er der en kommission for. Er det her et udtryk for, I siger selv I vil meget, men at der er mange ting, hvor I ikke har kunnet blive enige, og hvor I skal udskyde arbejdet i regeringsperioden?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er snarere en måde at arbejde på, hvor vi gør noget her og nu. Så er der selvfølgelig noget, hvor vi bliver nødt til at være klogere og have en sammenhæng med hele samfundet. Jeg synes, at et godt eksempel er dyrevelfærden. Det synes jeg, og vi er en del af valgets tale. Nu går vi i gang med det samme, med for eksempel at forbyde ekstremavl. Der er noget af den her produktion, der simpelthen ikke er etisk i orden. Der gør vi noget med det samme. Så vil vi gerne have, at der også er et stærkt dansk landbrug på den anden side af de beslutninger, vi træffer omkring dyrevelfærd, selvfølgelig. Derfor er der en grisefirepart. På folkeskoleområdet, der er det helt rigtigt, som Pia siger, at vi afsætter en meget stor pulje til børneområdet. Og det er en af Lars’ idéer. Nu tager vi de 100 skoler, hvor børnene i dag har de dårligste resultater. Vi vil ikke blive ved med at se på, at der er nogle skoler, hvor for mange børn ikke lærer at læse og skrive og regne og få de kompetencer, der skal til, for at de kan klare sig, og så sætter vi ind der. Så hvis man læser hele regeringsgrundlaget igennem, og jeg ved godt, at det er langt, så vil man kunne se på alle områder, der gør vi noget her og nu, også for eksempel i forhold til benzin og diesel, og så gør vi noget også på den længere bane.
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Nu er det Børsen, der spørger mig, må jeg så lige give et andet eksempel. Vi har en ambition om at lave en kapitalbeskatningsreform. En ambition om, at Danmark skal være et sted, hvor folk har lyst til at investere i nye virksomheder. Vi ved godt, at vi har det laveste antal nyetablerede virksomheder i 30 år, og vi har for få børsnoteringer. Det vil vi gerne se på. Det gør man ikke bare lige hen over en nat. Det er derfor, vi laver et kommissionsarbejde der. Men fuldstændig som Mette siger det, og sådan er det på alle de her punkter, så siger vi, vi sidder jo ikke bare og venter på det. Og det er derfor, vi så udvider aktiesparekontoen til 500.000, altså til en halv million, og i øvrigt øger knækgrænsen for, hvornår man skal betale den høje aktiekapitalbeskatning til 110.000 kr. Så vi tager nogle skridt, og vi sætter et arbejde i gang, som har sådan en mere strukturelt forandrende, varig karakter.
Journalist: I har et mål om at skulle øge arbejdsudbuddet med 35.000 kr. frem mod 2035. De første 15.000 kr. mod 2030 ligger ret konkret. Hvad med de resterende 20.000? Hvor finder man dem? Er det gennem klassiske arbejdsudbudsreformer, eller er det potentialer, det hviler på?
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti: Vi har faktisk også en ambition om, at flere mennesker skal i virkeligheden i beskæftigelse. Lige nu har vi 55.000 mennesker, som er ude af vores arbejdsmarked, vel og mærke 55.000 årsværk, som er ude af vores arbejdsmarked på grund af stress. Det adresserer vi faktisk også i regeringsgrundlaget, for vi vil gerne kigge på, er der noget, vi kan gøre på en ny måde, så vi kan sørge for, at folk ikke går ned med stress, så de kan blive på arbejdsmarkedet og arbejde og bidrage, men i virkeligheden også sørge for et bedre liv for dem. Og der prøver vi at sige, okay, kan vi kigge ind i forskellige elementer i forhold til stress og arbejdsliv, familieliv og arbejdsliv, og til sammen så være med til at generere noget arbejdsudbud på den lange bane. Samtidig med at vi selvfølgelig også kigger ind i noget af det på den korte bane, som skaber arbejdsudbud. Det er jo blandt andet nogle af de her skattelettelser, som vi kigger ind i, de skaber arbejdsudbud på den korte bane. Men vi har kombinationen af begge dele. Og jeg tror, det er fordi, man skal begynde også at kigge ind i, at når vi snakker øget beskæftigelse i fremtiden, så er det altså ikke bare så nemt at finde arbejdsudbud, medmindre man begynder også at tage fat om nogle af de store samfundsudfordringer, blandt andet stress.
Journalist, Berlingske: Hvorfor er det en god idé med et differentieret momssystem, når masse eksperter og endda fagbevægelsen har sagt, at det er uklogt?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det er der kun én forklaring på, og det er, at fødevarepriserne har været stigende over en længere periode. Og nu med den uro, der er i Mellemøsten, så er der en risiko for, at det høje niveau, som vi var ved at få ned, fordi vi på det overordnede plan har haft godt styr omkring inflationen i Danmark, at det bider sig fast. Vi har set på længe, at nogle danskere selvfølgelig kommer i klemme, når fødevarepriserne stiger. Vi vil gerne give dem en, altså for nu at sige det som det er, det vil vi gerne hjælpe til med. Det kan vi gøre ved den her halvering af moms. Det er en ret stor ændring, fordi vores fødevarebudget jo er stort i mange familier. Og så ligger vi så det tvist oveni, at vi helt fjerner den på frugt og grøn, fordi vi selvfølgelig også er optaget af folkesundheden.
Journalist, Berlingske: Lars Løkke, hvordan kan du retfærdiggøre, mens du står her, at du ikke har leveret på det, du har skabt dit parti for, at holde yderfløjene uden for indflydelse?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Ligesom alle mulige andre, er jeg nødt til at tage valget til efterretning. Det er ikke mig, der har sammensat Folketinget. Det har danskerne. Jeg tror, at enhver har kunnet se, at vi så har arbejdet ret hårdt, også på en måde, hvor jeg tror, vi har tirret nogens tålmodighed for at se, om det kunne lade sig gøre at få folk på begge sider af den her berømte midterstreg til at bøje sig ind mod hinanden, så vi kunne lave en regering, der på ingen måder var sådan afhængig af nogen yderfløje. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Altså det har ikke kunnet lade sig gøre. I den situation har vi så gået efter den næstbedste løsning, og den næstbedste løsning er, at hvis ikke man kan lave en regering henover midten, så må man lave en regering, der inkluderer midten. Og det er det, vi har gjort. Så har vi i øvrigt også, ikke mindst via dygtigt arbejde af Mette Frederiksen, haft en proces, der gør, at Enhedslisten og Alternativet har været meget involveret i tilblivelsen af det her regeringsgrundlag. Det synes jeg også, man kan se på deres meldinger efter møderne her i dag. Men det er ikke sådan, at de er udstyret med nogen skriftlig kontrakt med regeringen. Jeg tror også på de spørgsmål, I lige har stillet om den økonomiske politik, at det er helt oplagt, at her har regeringen nogle elementer i regeringsgrundlaget, som ikke skal laves med den yderste venstrefløj. Så i lyset af den parlamentariske situation, der står vi fuldstændig på mål for det, vi har gjort. Vi har kunnet lave et regeringsgrundlag, som vi kan stå i. Vi er ikke afhængige af en eller anden yderste højrefløj, der sætter spørgsmålstegn ved internationale konventioner, går og leger med MAGA-bevægelsen, stiller halve spørgsmål ved Ukrainestøtten. Alt det der, som Danmark ikke har brug for.
Journalist, BT: Jeg bliver lige i fødevaresporet, prissporet, fordi I taler meget om det her med halveringen af momsen på alle fødevarer. Jeg er lidt nysgerrig på, om I har indregnet, taget højde for, tænkt over, hvad det vil gøre ved prisen på for eksempel svinekød, den her store omlægning af landbruget, I godt kunne tænke jer. Hvad ender en flæskestegsjul med at koste?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror ikke, der er nogen af os, der tør give et bud på, hvad flæskestegen kommer til at koste. Vi vil selvfølgelig være meget optaget af, hvordan det her arbejde tilrettelægges. Som I også kan se i regeringsgrundlaget, så er en del af den vision, vi har for dyrevelfærd, i den er indeholdt et ønske om, at flere svin, grise, skal slagtes i Danmark. Vi har i dag en meget stor eksport af levende dyr, og der vil det da på alle mulige måder være bedre, at vi så producerer færre grise, men at flere af dem bliver slagtet herhjemme. Det giver arbejdspladser, og det giver måske også en mulighed for, at vi kan producere noget andet af værdi, end det, der gør sig gældende i dag.
Journalist, BT: Skal jeg høre dig sådan, at det du siger, og det du tænker, det er, at svinekød ikke kommer til at blive dyrere på grund af den her enorme omlægning af landbruget?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Vi har ikke et prisestimat med.
Journalist, BT: I forhold til det her med udlændingepolitikken, vi har ikke nået så meget igennem det endnu, men det jeg trods alt kan konstatere, det er, at det fylder ikke så meget. Jeg tror lige, at jeg noterede mig, at LGBT+-politik blev nævnt flere gange end udlændingepolitik. DF har lige været ude at sige, at det er tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen har fået vetoret over udlændingepolitikken lige nu. Kan du bekræfte det?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jeg kommer ikke til at gå ind i diskussioner med DF. Det tror jeg, vi får lejlighed til, men jeg kan sige til dig, at din optælling selvfølgelig ikke er rigtig. Dét som vi er enige om, bare for at have et par nedslag, og det er også min klare overbevisning, der er noget af det vigtigste, når vi taler udlændingepolitik, udover ikke at lempe den og sørge for, at der stadigvæk er styr på antallet, det er det, der gør sig gældende i det her regeringsgrundlag, det er, at der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Det handler både om en udvisningsreform, som vi skal have på plads. Det handler om at fortsætte det samarbejde, vi har med en række andre europæiske lande for at ændre balancen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og fortolkningen deraf. Det handler også om yderligere strafskærpelser, fordi når vi skærper straffen for personfarlige kriminalitet, så kan vi også udvise flere kriminelle. Det var tre eksempler. Et andet nedslag er det, som jeg tror, Pia var inde på indledningsvis, at vi har mennesker i det her samfund, der bliver undertrykt i indvandrermiljøerne. Vi vil ikke acceptere genopdragelsesrejser, vi vil ikke acceptere social kontrol. Vi lægger op til en handlingsplan, når det kommer til vold mod børn, og der er en meget voldsom etnisk slagside i overgreb og vold. Vold er jo overgreb. Det tredje, jeg vil pege på, og det er jo noget, vi måske ikke har kunnet få igennem tidligere, men som vi har på plads nu, det er det, vi kalder velfærdskriminalitet. Hvor bander og andre organiserede kriminelle er kommet ind i nogle af de private velfærdstilbud og udøver, den vej rundt, parallelsamfund og social kontrol. Det har den her regering tænkt sig at gøre op med. Så der er en række stramninger af udlændingepolitikken, det er vi enige om, og det er nødvendigt.
Journalist, Ritzau: Mette Frederiksen, du har argumenteret med SVM-regeringen for, at en regering hen over midten ville gøre det sværere at rulle nødvendige reformer tilbage. Nu ser det ud til, at afskaffelsen af store bededag som helligdag bliver rullet tilbage. Top-top-skat, noget chokolade- og sukkerafgift. Hvorfor skal man så tro på de store ændringer, I har fremlagt her i dag, som for eksempel gratis tandlæge til alle om 10 år, hvor der dog har været en del valg siden?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det vil nok være en tilsnigelse at sige, at sukker- og chokoladeafgiften er en stor reform, trods alt. Jeg ved heller ikke, om jeg vil mene, at store bededag er det. Hvis jeg går tilbage og ser på nogle af de reformer, der er lavet, eller de store ting, der er lavet i SVM-regeringens tid, så er det en stor ældrereform, med en meget markant frisættelse af vores velfærd. Det er de meget store investeringer, der er på forsvars- og sikkerhedsområdet. Og det er jo bred politik, der kommer til at bestå. Vi går nu i gang med at lette en del danskeres hverdagsøkonomi på tandområdet, som du siger. Jeg tror ikke, at der er nogen, der rigtig kan forklare sundhedspolitisk, hvorfor man kan gå ned til sin praktiserende læge uden at skulle betale, men betale rigtig meget, når man går til tandlæge. Det håber vi da sådan set på at få bred opbakning til, omend det er en stor investering som samfund.
Journalist, Ritzau: Kommer du til at sidde hele regeringsperioden ud som statsminister?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg har i hvert fald ikke nogen som helst plan om noget andet. Jeg forstår godt, at man måske kan spørge en statsminister i afslutningen af en valgperiode, men det er måske lidt vildt at spørge mig på den dag, hvor vi præsenterer et politisk grundlag, og hvor vi ikke engang er udpeget endnu, for det bliver vi først i morgen, om jeg har tænkt mig at lave noget andet. Jeg er meget, meget stolt af det her regeringsgrundlag. Jeg vil nok også mene, jeg håber ikke at jeg fornærmer nogen, at det her er det bedste regeringsgrundlag, jeg selv har været med til at udforme.
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Du kan roligt sige, at du bliver siddende i hele regeringsperioden, for den udløber først i morgen.
Fungerende statsminister, Mette Frederiksen: Ej, jeg er ikke på vej nogen som helst steder hen.
Journalist, Ekstra Bladet: Mette Frederiksen og Lars Løkke, I har jo forsvaret afskaffelsen af store bededag med næb og klør. Lars Løkke, du kaldte det en glimrende idé at afskaffe den. Nu stiller I den så i udsigt igen med et krav, der jo står til at skuffe igen. Altså, at den slet ikke kommer tilbage. Hvorfor ikke bare stå fast på afskaffelsen?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: [krydssnak med journalist] Jeg kan se, at der i dag har været lidt flimmer om, hvorvidt den her store bededag kommer igen eller ikke kommer igen. Den kommer jo igen. Det var også det spørgsmål, der var før om arbejdsudbuddet. Vi har nogle arbejdsudbud, som er hårde arbejdsbud, de 35.000. Så har vi en række potentialer. Og det vi godt tør at lægge hånden på kogepladen og sige, det er, at vi kommer til at have en udvikling frem mod 2030, hvor der er leveret det ekstra arbejdsudbud, der skal til for at fylde det hul op, som en genindførelse af store bededag efterlader. Så vi kommer til at genindføre store bededag. Der hvor der er en lille ting, det er så, at vi, og det er jo Pias fantastiske forslag, siger, at inden da, der må arbejdsmarkedets parter tage et ansvar for hele spørgsmålet omkring løndelen af det, fordi vi i sin tid, da vi tog store bededag væk, gav noget lønkompensation. Så hvis arbejdsmarkedets parter leverer på det, så kommer store bededag igen, og det kommer vi også til at lovgive på.
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti: Jeg kan også godt se, at der er meget mudder derude. Altså, store bededag bliver genindført. Så vil vi sige, at vi beder arbejdsmarkedets parter om at mødes i forbindelse med den private overenskomst og den offentlige overenskomst. Det er så også derfor vi siger, at store bededag kommer tilbage i 2030, fordi vi ved, at overenskomsterne kommer i ’28 og ’29. Hvor vi så siger, at vi bliver lige nødt til at finde ud af det her med lønnen, altså det tillæg man har fået, fordi man ikke skulle gå på arbejde. Nu skal man så holde fri, så er det fair nok, at man ikke får betaling for det. Det lægger vi så op til arbejdsmarkedets parter skal løse. Og så kan vi indføre store bededag i 2030. Det tror jeg kommer til at ske. Jeg synes allerede, at der er nogle positive toner fra arbejdsmarkedets parter. Så vil jeg sige, at noget af det jeg er allermest stolt af i det her regeringsgrundlag, det er den styrkelse af det danske arbejdsmarked. Vi har hørt, hvordan det i virkeligheden står for skud i de her år, og jeg tror, man skal ikke være i tvivl om, at det her, det er ikke kun noget for de røde. Det her er noget for de røde og de blå. At vi har et stærkt arbejdsmarked, et fleksibelt arbejdsmarked, både for arbejdstager og arbejdsgiver, at man kan regne med de aftaler, man laver med hinanden. Det styrker vi også i det her regeringsgrundlag. Udover at vi kigger på store bededag, det er jeg selvfølgelig selv en lille smule glad for, og tak til jer andre for det, men vi kigger sådan set også ind i andre ting, der kan styrke den danske model, plus at vi leverer på et spørgsmål om at løfte Arne-pensionen, eller retten til tidligere pension, med 3.000 kroner om måneden. Det er virkelig meget. Det er et kæmpe løft, og samtidig så fryser vi alderen 1. januar 2027. Det vil betyde rigtig meget for nogle af dem, der er på Arne-pension, samtidig med, at vi så kigger ind i at forbedre generelt pensionsområdet. Så det er bare for at sige, at jeg synes også godt, at vi kan være glade for, at vi lidt hylder den danske model i det her regeringsgrundlag.
Journalist, Ekstra Bladet: Lars Løkke, må jeg ikke også høre, både før, under og efter valget har vi hørt på rigtig mange af dine metaforer. En af dem har jo omhandlet den her store, store gryde, der næsten var ved at være tom, og som man kunne skrabe bunden i. Med det her regeringsgrundlag kan du så se bunden?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, tværtimod. Fordi med det her regeringsgrundlag, der sætter vi nogle offensive mål. Martin var inde på det før. Efter sommerferien, når Finansministeriet har opdateret dansk økonomi, så skal vi lave en ny 2035-plan. Og der er jo nogle meget offensive pejlemærker. Jeg tror, at jeg talte en del i valgkampen om en Silvan-plan, at vi bare forlængede nutiden med brædder ind i fremtiden, og så var gryden ved at være tom. Men vi har jo droppet Silvan-planen, ikke et ord ondt om Silvan. Det er den udvidede Silvan-plan, fordi vi bygger ud. Vi siger, vi skal øge arbejdsudbuddet med 35.000. Vi skal lave en produktivitetskommission. Vi skal øge produktiviteten. Vi sætter nogle offensive mål for, hvad AI skal bidrage til og frigøre ressourcer i den offentlige sektor på. Vi sætter et højere velstandsmål. Vi laver skattereformer, som også øger arbejdsudbuddet. Vi sætter en række offensive mål, som gør, at når vi kommer med en 2035-plan, så er det en 2035-plan, der netop ikke bare har det sigte at kigge ned i en tom gryde, men at fylde den op igen, så vi kan lave alle de ting, vi gerne vil her.
Journalist, OLFI og Radio IIII: Sidst I præsenterede en regering for fire år siden, der var der rigtig meget snak om forsvars- og sikkerhedspolitik. Og jeg hører, at I faktisk er enige om, at vi står i en meget, meget alvorlig situation, hvor vi er truet på vores sikkerhed. Og det eneste, jeg har hørt nu i denne her halve time plus, det er udenrigsministeren, der kort har sagt, at vi er enige om forsvars- og sikkerhedspolitikken, at vi skal opruste. I har jo igennem de seneste år tilført rigtig mange milliarder, 365 milliarder kroner. Der er en oprustning i gang, men samtidig så oplever vi jo, at der er rigtig mange soldater, der siger op og forlader Forsvaret, til trods for, at de er i gang med en masse initiativer, der skulle få dem til at blive. I februar lancerede I med finansminister Nicolai Wammen overenskomstresultatet, der gav soldaterne et lønløft på 1.500 kroner om måneden. Det blev modtaget lidt som en hån, og soldaterne siger stadig op. Hvad vil I konkret gøre for at sikre, at det forsvar vi hælder milliarder i, får det nødvendige antal soldater og stoppe den massive blødning af soldater, der siger op, fordi de ikke tror på projektet alle milliarderne til trods?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Må jeg ikke knytte et par kommentarer til det? For det første er noget af det, der har glædet mig igennem de senere år, det er jo, hvor enige vi har været med få undtagelser i det danske folketing om den største oprustning vel nærmest nogensinde. Det klæder os, og vi adskiller os i øvrigt fra mange andre lande ved den meget brede politiske enighed. Derfor har vi også i dag haft et møde med Venstre og Konservative, som vi betragter som vores primære samarbejdspartnere på den sikkerhedspolitiske dagsorden og den forsvarspolitiske dagsorden. Vi har sagt til Venstre og Konservative, at vi vil gerne som regering have et meget, meget tæt samarbejde med de to partier. Det har de kvitteret positivt i forhold til. Det er meget, meget vigtigt for Danmark og for Europa, at vi fortsætter den her kurs. Og det afgørende er jo netop, at der er lagt en kurs. Vi har som en del af den nu snart tidligere regerings 2035-plan, lagt en meget ambitiøs økonomisk ramme for oprustning af dansk forsvar. Vi kommer foran NATO's erklærede mål. Det er ikke sket før. Og vi ligger nærmest helt i toppen nu i NATO i forhold til forsvarsudgifter. Det er jeg personligt glad for og stolt af.
Journalist, Olfi og Radio IIII: Det er jeg også.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Undskyld, jeg var lige ved at sige, at det er fandeme dejligt. Men det er nemlig rigtig godt, og det er vi enige om. Så er det klart, at det er jo enhver regerings lod. Det er jo at tage bestik af den situation, vi er i. Og vi er selvfølgelig opmærksomme på, at vi bliver nødt til at have et forsvar, hvor der både er nogle uddannelsesmuligheder, og hvor der er nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og det kommer vi jo til at have et stærkt fokus på, når vi udmønter pengene på forsvarsområdet. Jeg kommer det ikke nærmere her. Jeg er egentlig glad for...
Journalist, Olfi og Radio IIII: Kommer der til at ske noget på lønsiden?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Altså vi har for ikke ret lang tid siden indgået en overenskomst, hvor der har været fokus på løn. Jeg kommer ikke til at udelukke, at den her regering kan tage yderligere initiativer. Det er en balance selvfølgelig mellem, som du mere, om næsten nogen andre ved, kapabiliteter og kapaciteter på den ene side og så, kan man sige, det indre liv i dansk forsvar. Jeg tror i øvrigt, vi står over for yderligere omprioriteringer, måske også i eksisterende forsvarsforlig, fordi med det, vi ser i de baltiske lande, med det, vi har set i Rumænien, så ser vi et Rusland, der er stadig mere aggressivt, og derfor vil vi have et øje på, om vi kan accelerere vores kampkraft endnu mere.
Journalist, Olfi og Radio IIII: Må jeg bare stille et enkelt spørgsmål mere? I lørdags kunne DR fortælle, at forsvarschefen anbefaler en mobiliseringsstyrke på 180.000 mand. Altså, da muren faldt, kunne vi mønstre 72.000 mand. Vi har nedlagt adskillige kaserner, flyve- og flådestationer siden. Hvor mange kaserner og øvelsesterræner og skydeterræner skal vi have? Og er I enige om, at vi skal have en mobiliseringsstyrke på 180.000 mand?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Vi er enige om, at vi skal have en mobiliseringsstyrke. Det står også i regeringsgrundlaget. Vi er også enige om, at der skal være flere værnepligtige. Og når jeg kan sige det så klart, så er det jo fordi, at jeg selvfølgelig har haft ret mange samtaler med netop forsvarschefen om det her spørgsmål. Værdier og ord forsvarer ikke Europa. Det gør soldater, og det gør våben. Og det er jo derfor, vi er i gang med den markante oprustning, som vi er. Vi kommer ikke til at sætte et tal på nu, men det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi arbejder den her vej. Martin?
Martin Lidegaard, Radikale Venstre: Jeg synes, det er jo her, man skal understrege, at den enighed, der er her i kredsen, rækker jo bredt i Folketinget, som Mette siger. Så ligesom Lars gør opmærksom på, at den nye regering inkluderer midten, og det kan jeg bekræfte, så vil den jo også arbejde hen over midten. Og det er jo ikke mindst på forsvar. Og når jeg lige bad om ordet, så er det fordi, et stort spørgsmål handler jo om bemandingen, og det er jo helt rigtigt set. Noget andet handler om teknologi. Når vi kigger over på Ukraine, så er det jo forbløffende, hvad der sker i teknologiudviklingen, både med landbaserede droner og luftdroner osv. Så vi har jo også en ambition om, at de investeringer, vi laver i vores forsvar, også skal være med til at udvikle de nye teknologier i en forsvarsindustriel strategi, hvor vi så at sige mere målrettet også får investeret i danske, nordiske, europæiske løsninger, der kan løfte vores forsvar, vores egen produktion, og også spille over i en, hvad skal man kalde det, civil industri, der kan høste fordel af at være med i den store teknologiudvikling. Det er jo det andet spor, udover mandskabet, som er fuldstændig afgørende, og hvor vi, hvis I læser regeringsgrundlaget, og jeg tror, at OLFI ville blive lykkelige over at læse det, vil kunne se, at vi virkelig har ambitioner.
Journalist: Det er til dig, Mette. Jeg tror, at et af Socialdemokratiets første valgløfter i valgkampen var den her lilleskole med loft på 14 elever i klasserne. Og i løbet af valgkampen talte du også om formueskatten og børnetid og statsgaranterede lån til provinsen for lige at tage nogle konkreter. Det virker som om en del af det her er blevet parkeret i nogle af de her ekspertgrupper og kommissioner, vi talte om før. Så det får mig egentlig til at spørge, hvad har du og Socialdemokratiet fået ud over magten?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det er helt rigtigt, at vi selvfølgelig i valgkampen kom med en række forslag og valgløfter. Meget af det er afspejlet i det her regeringsgrundlag, f.eks. det omkring børneliv, bare for at tage et eksempel. Et andet, som er mere konkret, det er, at Arne får en lønforhøjelse på 3.000 kr. og alle de andre, som også er på Arne-ordningen. Og så får vi nu et markant løft af vores folkeskole. Som man nok kan huske i løbet af valgkampen, så var der ret bred politisk enighed om, at folkeskolen skal løftes. Der var så lidt forskellige forslag til, hvordan man gør det, og det har vi kombineret her ved at sige, på den ene side så kommer vi med flere penge til folkeskolen, og på den anden side vil man så lokalt kunne f.eks. have markant færre børn i klasserne, eller man kan have flere lærere. Vi passer på de små skoler, det var også en del af det folkeskoleudspil, vi kom med. Hvis vi tager formueskatten, så blev det jo genstand for megen diskussion i løbet af den her valgkamp. Og det var ret tydeligt, at den er der ikke flertal for i Folketinget. Til gengæld er jeg jo så glad for, at der nu kommer en helt anden progression ind i vores arvebeskatning. Jeg er i øvrigt også glad for, at vi nu tager fat på det her med rentefradraget. Fordi når vi lægger ændringerne på rentefradraget højt, så er det jo den samme målgruppe, om man vil, i forhold til en formueskat.
Journalist: Okay, jeg kan se, I vil gerne kaldes firkløverregeringen her på regeringsgrundlaget. Jeg vil gerne prøve lige at spørge jer til et andet navn også og høre, hvad I siger til det, som jeg har hørt om i dag. Det er også en plante eller en grøntsag, kan man sige, ligesom firkløveren. Og den er sund, den er rød-lilla, og den er også lidt stor i det. Man kan sige, at den er bred, hvis man vil det, Lars. Og nu har Børsen talt kommissioner op, vi har talt også kommissioner, arbejdsgrupper, ekspertgrupper. Vi er helt oppe på 15 i det her regeringsgrundlag, og det bringer mig ind på det her med, at den her regering måske også er meget god til at sylte, og det er den her grøntsag også velegnet til. Så hvad siger I til rødkåls-regering?
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Rødkål smager da sikkert udmærket, men der er jo ikke noget syltekrukke over det her overhovedet. Det er der ikke. Jeg gav eksemplet før. Det her er en regering, der siger, at måske i den konkurrencesituation, Danmark befinder sig i, hvor vi har det laveste antal iværksættelser i 30 år, og vi havde en børsnotering i sidste uge, ellers har vi ikke haft nogen meget længe. Skulle vi lige tjekke, om vores kapitalbeskatningssystemer er godt nok skruet sammen til at være konkurrencedygtige? Der er også et meget stærkt kapitel i det her, der handler om den nordiske dimension. Det vil vi gerne gøre noget ved. Det er jo ikke af denne verden, at man kan sidde, uanset om vi så har siddet her i 10 uger og lige flække det der sammen. Så det giver meget god mening at have en ambition og så sætte et stykke arbejde i gang. Specielt hvis man så ikke bare sidder på hænderne og venter på det imens. Og det er jo derfor, at vi f.eks. lige præcis der siger, lad os så komme i gang. Altså lad os udvide aktiesparekontoen helt op til en halv million i øvrigt en forbedret moderne udgave, hvor det er det originale indskud, der sætter standarden for den halve million. Øge knækgrænsen for kapitalbeskatning, så vi går i gang. Så vi tager nogle skridt og sender et signal. Og det gælder jo også f.eks. også på pensionsområdet at sige, at vi skal have en stor kommission, fordi vi skal nu have skabt fuldstændig varig tillid til, hvordan vi indekserer folkepensionen de kommende år og kommende generationer. Vi skal være skarpere på, hvad skal der gælde, før man rammer pensionsalderen, hvad skal der gælde efter. Men i mellemtiden gør vi jo noget. Mette har nævnt det med Arne, men vi gør jo også det, at vi siger, at dem, der i dag er på efterløn, de kan så arbejde med nogle andre modregningsregler, så vi kan bruge deres arbejdskraft. Vi siger, at dem, der i dag har en ratepension, som de har begyndt at hæve, og så har de fortrudt, at de er gået på pension, de kan vende tilbage. Så alle de steder, hvor vi arbejder med kommissioner, i hvert fald stort set alle de steder, hvor vi arbejder med kommissioner, der er det jo et udtryk for en tænkning, hvor vi siger, at vi tager nogle skridt, vi vil gerne noget mere. Det mere, det kræver, at man lige får tænkt sig om. Så vi køber ikke det der syltekrukke-argument.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Pia, og så går vi på række to herovre bagefter.
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti: Jamen, det er bare fordi, jeg gerne vil komme med et andet godt eksempel. Jeg synes, Lars' eksempel var godt, men derudover, så etablerer vi, og skal arbejde med at etablere, en forebyggelsesfond. Det er ikke lige sådan at gøre, men det giver rigtig god mening, at vi kan lave en forebyggelsesfond i Danmark, som så kan investere i, at folk ikke går ned med stress og meget andet. Men det er jo på den lange bane, for det tager altså lige lidt tid. Vi kan ikke trylle alle de her politikelementer frem på én dag. Så det skal vi jo have lavet, forebyggelsesfonden, også forholdsvis hurtigt. Men det vi gør på den korte bane, det er så, at vi siger, at der skal glukosemålere til vores diabetikere derude, fordi vi ved, at det betyder noget for dem. De får en bedre livskvalitet, de kan gå mere på arbejde, hvis man kigger hele tiden arbejdsudbudsmæssigt. Så det er både på den lange bane og på den korte bane. Og så synes jeg egentlig ikke, at der er noget skidt i, at man nogle gange vælger den gode løsning og taler med andre mennesker. Noget af det værste, jeg egentlig synes, ved den forgangne regering – og jeg beklager til nogle af jer, der har siddet i den – det var jo, at løsningerne blev lavet i den der flertalsregering. Det her, det er jo en mindretalsregering, og det betyder jo også, at vi skal lytte til andre, men man skal jo også lytte til de omgivelser, man har. Og det kan jo godt være, at de kunne komme med bedre input til det, vi kunne finde på, når vi har siddet og forhandlet regeringsgrundlag. Så der er det her og nu, glukosemålere som ét eksempel, der er meget andet, befordringsfradrag osv., og så er der noget på den lidt længere bane. Og vi skulle jo også helst være regeringen i fire år.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Martin, og så går vi herover.
Martin Lidegaard, Radikale Venstre: Det er bare et tredje eksempel. Vi regner med i år at indføre et højt strakstilskud til konvertering væk fra olie- og gasfyr over på varmepumper og grøn fjernvarme. Samtidig med at vi sætter i gang i langsigtet arbejde om at elektrificere dansk industri, så vi bliver konkurrencedygtige. Få fortsat udvikling i elbiler i Danmark med nye bilafgifter. Og selvfølgelig en langsigtet tilskudsordning til olie- og gasfyr, sådan så vi allerede i 2030 er ambitionen. Altså om fire år er fri af naturgas og import af Putins gas, og om 35 år helt fri af olie og gas eller tæt på at være det. Så vi gør noget her og nu, og så har vi også nogle langsigtede indsatser.
Journalist, NB: Der er en kæmpe reform på vej for kommunerne, der skal træde en udligningsreform i kraft med 2029. Der er lagt et kommissorium og en fast kurs af den forrige Venstre-minister på området.] Der står ikke noget om det i regeringsgrundlaget med første hurtige scanning. Er det en kurs, man vil fortsætte, sådan som indenrigsministeren har ført det indtil videre?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, ikke alene er det noget, der fortsætter. Vi vil også gerne gøre det, kan man sige, måske endda endnu mere ambitiøst. Vi har lavet forskellige udligningsreformer igennem de senere år, men der bliver ved med at være nogle strukturelle ubalancer i den kommunale økonomi. Og noget af det, vi f.eks. har kigget på i den her forhandling, det er nogle af de steder, hvor der næsten er allermest brug for en stærk folkeskole, fordi der er nogle børn, der virkelig har brug for hjælp til at blive løftet. Det er der, hvor man bruger færrest penge på folkeskolen, fordi man har den dårligste kommunale eller velfærdsøkonomi. Så vi lægger op til en udligningsreform, herunder også at kigge på selskabsskat, se på mulighederne for, at de kommuner og lokalbefolkninger i Danmark, der faktisk lægger areal til vedvarende energi og til elektrificering i Danmark, skal kunne beholde nogle af de gevinster. Så ja, vi kommer til at arbejde med hele den kommunale økonomi.
Journalist, NB: Der er også nævnt på samme område toårige økonomiaftaler. Kan I uddybe lidt, hvad baggrunden er for det, og hvilken fordel kommunerne vil kunne få ud af det?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det har været et ønske igennem rigtig, rigtig mange år fra rigtig mange borgmestre og kommunalpolitikere, at ét års planlægningshorisont i et budget er for lille. Vi vil gerne ind og tage livtag med nogle af de mere strukturelle problemer, så det er for at robustgøre den lokale velfærdsøkonomi.
Journalist, Altinget: Mette Frederiksen, du træder nu ind i din tredje regeringsperiode som statsminister. Du har stået i spidsen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Du har stået i spidsen for en flertalsregering hen over midten.
Og nu står du så i spidsen for den her firkløverregering. Undervejs har du også justeret din politik på rigtig mange områder. For eksempel på det grønne område, på din holdning til arbejdsudbudsreformer, på diskussionen om, at Danmark skal være i kernen af EU eller ej. Hvad er egentlig den røde tråd i dit politiske projekt på tværs af de her regeringer, ud over din evne til at holde dig ved magten?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jeg har lyst til at sige, at heldigvis har jeg justeret mine holdninger, og også evnet at justere min samarbejdspartnere, afhængig af, hvad det er for et folketing, som vælgerne har bestemt. Nu bliver det jo meget personligt, fordi det er et spørgsmål til min røde tråd, og dermed Socialdemokratiets røde tråd. Den har sådan set været den samme hele vejen igennem. Nemlig, at vi ønsker at have et stærkt velfærdssamfund med den nødvendige omfordeling, så vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet. Derfor har vi udbygget det i de tre regeringer, jeg har stået i spidsen for. Det skal ske på en måde, hvor social retfærdighed går hånd i hånd med økonomisk ansvarlighed, for at sikre, at Danmark bliver ved med at være et af de mest konkurrencedygtige lande, også af hensyn til de kommende generationer. Forudsætningen for, at vi har et samfund, der hænger sammen, hvor der er tillid, og hvor der er tryghed, det er, at vi fører en stram og, ja, hård udlændingepolitik. At vi samtidig har et internationalt udsyn, også ligger Danmark i spidsen på den grønne omstilling. Meget af det er også afspejlet i det her regeringsgrundlag. Jeg er sikker på, at hvis du stillede samme spørgsmål til mine tre kolleger, ville de nok betone nogle ting anderledes. Men det er det, der har været min røde tråd. Så er der kommet noget til, kan man sige, undervejs, og det er jo Ruslands angreb ind i Europa. Og derfor fylder sikkerhedspolitikken og forsvaret for Danmark, vores værdier, vores levevis og Europas fremtid, det meste i mit politiske arbejde.
Journalist, Altinget: Så kan du forstå, hvis nogen tænker, at det i højere grad er de ting, der er sket omkring os, altså kriserne, Covid, Trump, der har været med til at definere dit politiske projekt og dit statsministervirke, end det egentlig er dine egne politiske visioner?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det er en blanding, og selvfølgelig er det det, fordi man kan sige, hvis jeg havde som statsminister i corona-krisen, i krigene, i energikrisen, havde sagt, at jeg går ikke specielt op i at håndtere kriserne, fordi jeg har mit eget principprogram, så havde jeg jo simpelthen ikke gjort mit arbejde godt nok som statsminister. Omvendt hvis jeg kun havde håndteret kriser og ikke evnet sammen med gode samarbejdspartnere at flytte Danmark fremad, så havde jeg også svigtet. Så jeg vil i al beskedenhed mene, at jeg er lykkes med at opfylde den balance. Hvis der nu er en journalist, der har et spørgsmål til den kommende regering, så får man det sidste spørgsmål i dag. Det er måske ved siden af.
Journalist: Nu har jeg taget et citat med fra dig Pia Olsen Dyhr. Det er ikke særlig gammelt. Det er to måneder gammelt, hvor du stod foran dine partifæller oppe på scenen, og så sagde du: Der er en modsætning mellem skattelettelser og velfærd. Der er ikke råd til begge dele. Skal vi forstå det sådan, at det ikke passede det, du sagde på jeres landsmøde?
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti: Nej, det er jo rigtigt nok, at man kan ikke bruge pengene to gange. Det mener jeg stadigvæk, at man ikke kan. Men det her regeringsprojekt og det her regeringsgrundlag, er jo ikke kun SF’s politik. Der er meget, det indrømmer jeg, der er meget godt SF-politik i det her regeringsgrundlag, men vi har jo skulle bøje os mod hinanden. Og derfor kommer der også skattelettelser i denne regeringsperiode. Jeg har egentlig ikke noget imod skattelettelser til f.eks. vores erhvervsliv. For vi ved, at det styrker vores erhvervsliv i en meget hård konkurrence i en verden. Jeg er selv tidligere handelsminister, jeg har sådan set altid været optaget af at have et stærkt erhvervsliv. Og der er nogle balancer i det her. De her balancer er vi faktisk lykkedes med. [Krydssnak med journalist] Jeg synes, det mest interessante er, at vi er lykkedes med det her. Med skattelettelser og ny finansiering. Der kommer også nogle skattestigninger, men på en måde så ligheden stiger i Danmark. Det tror jeg ikke er set før.
Journalist: Og så et spørgsmål til dig Lars Løkke Rasmussen. Du sagde lige i en bisætning, at der ikke findes nogen skriftlig aftale med Enhedslisten, ift. at de skal agere støtteparti. Det er jo ellers noget, Pelle Dragsted har sagt. Altså forklaret i interviews, at det ville være et krav fra dem, hvis de skulle bakke op om en regering her, at så skulle man have på skrift, hvad det er for nogle røde linjer, der er. Når der ikke er noget på skrift, hvordan har du sikret dig, at man ikke skal afstemme politik med Enhedslistens hovedbestyrelse, som vi jo fik at vide dagen efter valget var, må man forstå, næsten det største skrækscenarie, du kunne se for dig.
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg ved ikke, om jeg kan svare på det spørgsmål. Du skal rette det til Pelle Dragsted. Jeg kan bare konstatere, at der ikke er et skriftligt forståelsespapir med Enhedslisten eller nogen anden skriftlig, kontraktuel binding. Der er et regeringsgrundlag, som jeg er glad for, og som er skabt også med en inddragelse af Enhedslisten. Jeg komplimenterede statsministeren for det før, og i øvrigt også Alternativet. I øvrigt også de nordatlantiske medlemmer. Jeg kan ikke huske nogen regering, der har haft så stærkt et afsnit om Rigsfællesskabet, som vi har her. Det er det, den her regering dannes på, og som har gjort, at de partier og de nordatlantiske mandater siger, den her regering skal være hjerteligt velkommen. Og det er jeg glad ved. Også fordi jeg kan se mig i det her regeringsgrundlag. Det er helt oplagt, som Pia også er inde på det, vi ser ikke ens på alting. Jeg er ikke gået til valg på at genindføre store bededag, og Pia er heller ikke gået til valg på at lave selskabsskattelettelser. Nu kan vi så gøre begge dele, fordi vi også gør noget mere. Og der er jo mange af de ting, som de partier der ikke er med i regeringen har lagt ind. Som i øvrigt også er vores egne prioriteter. F.eks. tanken om at lave gratis kollektiv transport til vores unge mennesker. Det havde vi selv folketingskandidater ved sidste folketingsvalg, altså forrige folketingsvalg, der markedsførte i København. Det har vi så ikke selv prioriteret i vores egen valgkamp den her gang, fordi det gjorde vi så ikke, og vores penge skal også passe. Nu er der nogen, der har det ønske. Det er blevet inkorporeret her. Det synes jeg, man skal glæde sig over. Og så kan den her regering komme i arbejdstøjet i morgen, og der vil være mange steder, hvor de her ting skal gennemføres med de partier, der gør, at regeringen kan dannes, men der vil også være mange steder, hvor den her regering, hvis den skal igennem med sin politik, er nødt til at samarbejde med nogle andre.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Og det glæder vi os til. Ligesom vi glæder os til på mange andre pressemøder og i andre sammenhæng at svare på alle jeres spørgsmål. Men det her, det var, hvad vi nåede i dag. Tak, fordi I kom.
