Pressemøde den 22. september 2026

Maskintransskriberet

Formanden for Naalakkersuisut: Velkommen til. Jeg vil gerne lægge ud med at tale hjem til.

[Formanden for Naalakkersuisut taler grønlandsk]

Jeg vil meget kort slå over på dansk. Jeg er yderst tilfreds med den aftale, vi har indgået i dag med USA, som vi underskrev sammen med den amerikanske præsident. Det er en genbekræftelse af, at Grønland er vigtig i det internationale forsvarssamarbejde, i vores forsvarssamarbejde. Og det, jeg er særligt stolt over, det er, at den her aftale, den slår fast, at Grønland skal respekteres. Vores ret til selvbestemmelse er blevet respekteret. Og at selvfølgelig, at det vi har snakket om i lang tid, at vores territorie er ukrænkeligt. Grønlands levevis skal respekteres. Vi skal snakke om tingene imellem os alle sammen, før noget kan ske. Og alt i alt en fantastisk, fantastisk aftale for Grønland. 

[Formanden for Naalakkersuisut taler grønlandsk]

Statsministeren: Kære alle sammen. Vi har i dag underskrevet en forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA. Jeg vil gerne have lov til nu at knytte et par ord til, hvorfor jeg mener, det er en god aftale for Kongeriget Danmark.

Den her aftale styrker vores fælles forsvar og sikkerhed i Arktis og i det, vi kalder det nordatlantiske område. Det er en aftale, der er dybt forankret i NATO. NATO er faktisk nævnt mere end 10 gange i aftalen. Og dermed forpligter vi også hinanden på, at vi er en del af den forsvarsalliance, der har til opgave at beskytte hver en centimeter af hele NATOs territorium. Aftalen, den slår fast, at vi støtter et stærkere NATO-engagement i Arktis. Herunder i forhold til planlægning, tilstedeværelse, øvelser og selvfølgelig også hvad angår efterretning. Aftalen anerkender den vigtige rolle, som USA har haft og stadig har i at bidrage til beskyttelsen af Grønland.

Det er samtidig en aftale, der genbekræfter Kongerigets suverænitet og vores territoriums integritet. Og som I ved, har det været de røde linjer, der har været udgangspunktet for forhandlingerne. Det er en aftale, der anerkender, at det grønlandske folk udgør et folk i medfør af folkeretten og dermed også har ret til selvbestemmelse. Og jeg vil sige, at især set i lyset af det, der har været opspillet til den her aftale, så er lige præcis den her formulering selvfølgelig helt afgørende.

Aftalen bygger på den forsvarsaftale, som vi indgik for 75 år siden i 1951. Med den hidtidige aftale har USA haft mulighed for militær tilstedeværelse i Grønland, herunder at oprette egentlige forsvarsområder samt adgang til at overflyve og lande på et hvilket som helst område i Grønland. Lige siden 1951 har USA's militær frit kunnet færdes mellem forsvarsområder. Engang havde de mange. Ligesom det allerede i dag er sådan, at amerikanske både, herunder ubåde, kan sejle i det, man kalder territorialfarvandet omkring Grønland. De regler gælder fortsat. Som noget nyt kan ubåde nu også sejle under vandet i territorialfarvandet. Og hvor USA i dag kun har ét forsvarsområde tilbage, nemlig Pituffik, så har vi aftalt, at USA øger sin tilstedeværelse og nu opretter to yderligere forsvarsområder i Narsarsuaq og Mestersvig.

De regler, der indtil nu har været for, at parterne, altså Grønland, Danmark og USA, skal konsultere hinanden og aftale ting i fællesskab, det er blevet genbekræftet i aftalen. Og derudover har USA, og det her er vigtigt, nu forpligtet sig til at respektere det grønlandske samfund og den grønlandske levemåde i forbindelse med alt, hvad der måtte være operationelt.

Jeg er glad for, og jeg mener også, det er helt nødvendigt, at vi med den her aftale slår fast, at EU's medlemslande, medlemmer af NATO og NATOs partnere selvfølgelig kan investere i Grønland. Og samtidig, så udelukker aftalen investeringer i blandt andet kritisk infrastruktur fra udenlandske aktører, der truer vores sikkerhed. Det er godt.

I Danmark, der vedtog vi for år tilbage en såkaldt investeringsscreeningslov. Og da vi gjorde det i Danmark, så var det netop for at forhindre udenlandske investeringer, som udgør en trussel mod vores sikkerhed. Grønland er nu på vej til at vedtage en lignende lovgivning. Og det er sådan set den samme tilgang, der i virkeligheden er blevet stadfæstet med den nye forsvarsaftale.

Aftalen her har ikke nogen slutdato. Det har vores medlemskab af NATO heller ikke. Det har vores medlemskab af EU heller ikke. Og jeg vil gerne sige, at alt, hvad vi gør i de her år, det handler om at holde sammen på vores alliancer. Det gør vi med den aftale, vi har indgået i dag. Og det har vi gjort med alt det arbejde, der har gået forud for, at vi i dag kan stå her sammen. Jeg vil gerne derfor i dag have lov til at takke vores nordiske venner, vores europæiske venner. Da det blæste om Kongeriget Danmark, der stod I der. I stod op for os, og I stod op for den internationale verdensorden. Det vil Danmark og Grønland aldrig nogensinde glemme.

Jeg vil også gerne have lov til at takke dig, Jens-Frederik. Du har været klog, du har bevaret overblikket, og du har stået klippefast igennem det her forløb. Jeg håber, aftalen kommer til at give mere ro i Grønland, for det har været en hård tid.

Og til jer derhjemme i Danmark, det her havde ikke kunnet lade sig gøre uden en meget bred opbakning fra Folketingets partier. Det er to forskellige danske regeringer, der har skullet håndtere det her forløb. Vi har en dygtig udenrigsminister i Lars Løkke. Jeg er glad for at have ham ved min side. Og jeg vil også gerne i dag have lov til at sige tak til Venstres formand, Troels Lund Poulsen, der som forsvarsminister i SVM-regeringen var med til at lægge strategien og i øvrigt at sikre opbakning fra vores mange allierede. Det tjener ganske enkelt vores folkestyre til ære, at når det virkelig gælder, så står vi sammen, for det gjorde vi, og det gør vi fortsat.

Og så er der det, at Jens-Frederik og jeg, vi står foran kameraet, men der er en masse andre, der står bag kameraet. Tag ikke fejl af, at mange embedsmænd, mange embedsmænd har knoklet og arbejdet for Kongeriget, for Grønland, for den verdensorden, vi tror på. Og I har alle sammen været med til at sikre, at vi i dag har kunnet lande en aftale, som vi ikke bare synes er nødvendig, men som vi faktisk synes er god for vores lande og for vores befolkninger. Jeres indsats har været helt uvurderlig. Tak for det.

Med den her aftale, der er det vores klare vurdering, at Kongeriget Danmark står et bedre sted, end vi gjorde i går. Og i morgen, så er der en ny dag. Og som alle godt ved, så lever vi, må man sige, i usikre tider. Tidligere i dag mødtes jeg med Ukraines præsident Zelenskyj. Rusland fortsætter deres aggression ind i Europa, på slagmarken i Ukraine, men også mange andre steder. Sabotage, destabilisering, angrebsplaner mod virksomheder i mange europæiske lande. Det er nu på daglig basis. Og derfor, når vi om et øjeblik har tilladt os at glæde os over den her aftale, så fortsætter vi vores oprustning. Så fortsætter vi med at styrke vores alliancer med USA, i EU og i NATO. Det er det, vi har lagt grundlaget for med den her aftale, og arbejdet fortsætter herfra.

Det var det, vi ville sige, og så er ordet jeres.

Journalist: Ja, ”complete and eternal security control over Greenland”, sagde præsidenten lige. Altså en komplet og for evig kontrol militært over Grønland. Hvor meget manøvrerum efterlader det Danmark og Grønland i virkeligheden, når man kigger fremover?

Statsministeren: Ja, så det, der står i aftalen, er, at vi har en forsvarsaftale uden en afsluttende dato, om man vil. Det har vi sådan set allerede i den aftale, der gælder tilbage fra 1951. Og der er jo ikke noget, der tyder på, at vi ikke har behov for en stærk vestlig alliance til beskyttelsen, også af Kongerigets territorium. Så vi synes, det har været fornuftigt ikke at have en slutdato på det her, så det har vi heller ikke, når vi indgår aftaler med andre. Det er en aftale, der baserer sig 100 pct. på NATO, det er hele præmissen. Og alle de elementer, der sådan set er nedfældet allerede i 51 i forhold til enigheden, hvis man for eksempel skal udvide forsvarsområder, konsultation, information, hvis man ønsker at udvide det operative niveau, de gælder fortsat.

Journalist: Og Jens-Frederik Nielsen, hvis jeg så lige må spørge dig: Vi har haft mange stemmer fra Grønland, også i dag, som har sagt, at det her, det håber vi kan skabe ro, men. Vi skal også finde ud af, hvordan vi genskaber en tillid, også til folk, til amerikanerne, der kommer. Nu skal der åbnes to nye baser, som jo får meget tæt forbindelse med det grønlandske samfund. Hvad skal der ske for, at den tillid til nogen, som har sagt, at de vil invadere Grønland, de vil eje Grønland osv., hvordan skal den tillid genoprettes?

Formanden for Naalakkersuisut: Der er ingen tvivl om, at det for den grønlandske befolkning har været en svær tid, når retorikken har været skarp. Jeg synes, at i dag, der markerer vi et skridt i den helt rigtige retning. Grønland tager medansvar i sikkerheden omkring sin egen region, som medunderskriver på lige vilkår med de andre parter, der er i. Og så er det klart, at i folkemunde og andre steder, der bliver vi nødt til at tage skridtene for at genoprette den tillid. Det, jeg kan sige med den her aftale, det er, at. Jeg er glad for, at vi committer os, og det bliver respekteret, det grønlandske folk bliver respekteret, både i deres ret til selvbestemmelse, men også i deres levevis. Snakker vi fiskeri og fangst, snakker vi landbrug, hvad som helst vi snakker om, der er det et element af den her aftale. Og det er vi sindssygt stolte af, fordi det er det ikke nødvendigvis i det første 51-aftalekompleks, der lå. Vi skal have opbygget den gensidige tillid igen. Jeg sagde i dag meget klart i mit statement, at Grønland har været en tro ven mod USA i mange år, har stået der, når man har haft brug for os. Vi var vigtige for dem under 2. verdenskrig, den kolde krig og efter. Og det venskab, det er noget, vi er stolte af, og det vil vi gerne beholde og bygge op på. Så det her, det er et skridt i en helt rigtig retning, men hjemme på gaderne, der skal vi have oprettet tilliden, og det vil være en proces for os.

Journalist: Nu står I her, og jeg tror næsten, at man kan fornemme, at I er lettede. Kan I gøre os lidt klogere på mødet i dag med Donald Trump? Vi var nogle, der forsøgte at få ham til at forholde sig til, at han jo ikke har fået ejerskab over Grønland, og det vidste vi jo godt, at han ikke kunne få, for så havde I ikke skrevet under på aftalen. Hvad er jeres indtryk af den amerikanske præsident på det punkt i dag? Og jeg vil egentlig gerne have jer begge to til at forholde jer til det, fordi det er jo det helt springende punkt. Har vi lagt krisen bag os, eller kan vi risikere, at der pludselig igen kommer et ønske om ejerskab?

Statsministeren: Altså jeg vil sige det på den måde, at vi henholder os jo til den aftale, vi har lavet. Og i den står der meget klart i præamblen. Og jeg håber egentlig, at der er mange, der har lyst til at sætte sig ned og læse aftalen, fordi det er en stærk indledning om Grønland og Kongeriget og den verden, vi nu engang er en del af. Og der står der jo meget, meget klart, at der er fuld respekt fra alle involverede parter i forhold til suverænitetsspørgsmålet, i forhold til territorial integritet og i forhold til den grønlandske befolknings ret til selvbestemmelse ifølge folkeretten. Det står fuldstændig krystalklart. Det står også fuldstændig krystalklart i den her aftale, at det er funderet på NATO. Og det er NATO, der ligesom er forudsætningen for, at der er et forsvarssamarbejde defineret af den aftale, som nu er i virkeligheden opdateret fra 1951. Og det er det, vi har lavet en aftale med amerikanerne om. Vi kan ikke give garantier for, hvad der bliver sagt af andre, men vi kan jo give den garanti, at vi havde ikke sat vores underskrift i dag, hvis ikke det var en god aftale for Grønland og for Kongeriget i Danmark, og for NATO, og for Europa, og for USA. Og jeg synes jo, det er det, vi jo . Vi er jo glade for i dag også at se en amerikansk præsident, som er glad for den her aftale, og som jo også i dag mundtligt har givet tilsagn om, at det er det her, man nu arbejder ud fra fra amerikansk side.

Journalist: Føler du dig tryg, Jens-Frederik Nielsen?

Formanden for Naalakkersuisut: Jeg føler, at det her er en historisk dag, og det, jeg siger til min egen befolkning lige, da vi indleder her, det er, at nu kan vi sænke skuldrene. Jeg føler mig tryg ved, at vi har lavet en aftale nu på nogle vilkår, som vi alle sammen godt kan lide. Jeg føler mig tryg ved, at vi nu kan tage nogle skridt i den rigtige retning, og jeg føler mig i særdeleshed tryg ved, at de ting og de røde linjer, vi har diskuteret i lang tid, de er overholdt. Og jeg tror, i dag, præsidenten og statsministeren og jeg, der vi var sammen med ham, jeg tror, han er utrolig glad for det her samarbejde, fordi vi også i Grønland committer os til den vestlige alliance. Vi lægger vores æg i den kurv, de hele tiden har været i. Vi lader dem ligge der. Så uagtet hvad der har været talt om førhen, så står vi nu her med en aftale, der ligesom genbekræfter, at vi er gode venner, og vi skal se fremad, og så skal vi sørge for at forsikre den sikkerhed omkring den region, vi er i.

Journalist: Jens-Frederik Nielsen, du nævner selv, at selvbestemmelse og suverænitet bliver respekteret i aftalen. Men hvordan og hvorfor får USA så indflydelse på investeringer i Grønland?

Formanden for Naalakkersuisut: Altså, fra Grønlands side, der har vi været utroligt klare lige fra starten af omkring, hvem Grønland ønsker at samarbejde med, også i et investeringshensyn. Når vi committer os, vi har sagt fra starten af, at vi ønsker at samarbejde tæt og modtager gerne investeringer fra lande, vi deler værdier med og deler fællesskab med. Lande, der accepterer demokrati og menneskerettigheder osv. Vi ved alle sammen godt, hvilke lande de er. Og som Mette også sagde i sin indledning, i Danmark, der har man indført nogle screeningsmekanismer. Det arbejde har fra Grønlands side været i gang i lang tid. Det skal vi nu gøre færdigt, og det skal vi gøre sådan, så de også overholder de ting, der er i den her aftale. Men det er 110 pct. i Grønlands interesse, at de ting, der står i aftalen omkring screeningsmekanismer og investeringer, at de holder. Og vi er glade for det resultat, der er kommet ud af det.

Journalist: Jeg vil gerne høre, er der noget i den her aftale, som I nu har lavet, som Trump ikke kunne have fået med den aftale, der i forvejen lå fra 1951?

Statsministeren: Det bliver jo kontrafaktisk historieskrivning, fordi vi har valgt sammen med amerikanerne at påbegynde en ny forhandling, som er afsluttet i dag. Og det er jo ikke trods alt vores fortjeneste. Folk fik jo også lavet en god aftale tilbage i 1951.Verden har forandret sig, blandt andet i forhold til det her med investeringer udefra. Der er det en anden verden, vi kigger ind i. Så jeg vil sige det på den måde, at det er jo en aftale, der er en . Det bygger oven på den aftale, der er tilbage i 1951. Og det er den proces, vi har valgt sammen med amerikanerne.

Journalist: Når jeg lytter til jer, så lyder det lidt som om, at den måde, I udlægger aftalen, og den måde, Trump udlægger aftalen, hvor han f.eks. taler om permanent kontrol over sikkerhed, er lidt forskellig. Kan I være nervøse for, om han forstår den på samme måde, og læser den på samme måde, som I gør?

Statsministeren: Altså, det er sådan, at den her aftale er juridisk bindende. Så det, der står i aftalen, det er det, der gælder.

Journalist: Jeg er lidt interesseret i, vi kender jo bagtæppet for, at vi står her i dag. Trusler, en, kan man kalde det, det står for egen regning, lidt atypisk strategi fra den amerikanske præsidents side over for Kongeriget Danmark. Jeg er sådan set interesseret i at høre, har USA fået noget som helst i den her aftale i dag, som de ikke ville have fået, hvis de bare havde spurgt pænt?

Statsministeren: Jeg har ikke noget behov for at gå ind i den proces, der er gået forud for det her. Jeg forholder mig til det, der står i det, der nu er juridisk bindende. Det er set med vores briller en god aftale, og det er det ikke kun i forhold til suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse ifølge folkeretten. Det er det også, fordi der er med den her aftale et meget stærkere tryk på NATO’s tilstedevær. Også på amerikanernes tilstedevær, og med alt det, vi sidder og kigger ind i nu, sikkerhedspolitisk, så har vi som europæere kun én interesse, og det er at holde fast på den alliance, der har skabt fred og frihed til vores befolkninger siden 2. verdenskrig. Så når man kigger på det her med NATO-briller, med europæiske briller, og det gør vi jo selvfølgelig, fordi vi er ledere i Europa, og vi er ledere i NATO, så er det her en styrkelse af den samlede europæiske og transatlantiske sikkerhed. Og det er vigtigt i den verden, vi lever i nu.

Journalist: Det er jo bare rigtig interessant, fordi den her aftale er jo en stor aftale. Det så vi med de amerikanske ministre, der sad og brugte lang tid i rummet i dag for at overvære den her seance. Altså, det er en stor international aftale, som jo sagtens kan sætte præcedens for, hvordan Danmark, men også andre i vores alliancefællesskab, taler med hinanden og forhandler med hinanden. Det, jeg er interesseret i, det er, har truslerne, som Trump har rejst, haft nogen effekt på. Altså, har Danmark og Grønland på nogen måde bøjet sig for truslerne? Eller var truslerne ligegyldige?

Formanden for Naalakkersuisut: Nej, altså for det første så har Grønland aldrig nogensinde bøjet sig fra det, de har stået for fra dag et. Grønland er grønlændernes. Det har vi stået fast på. Og vi har insisteret i at gå ind i en konstruktiv dialog, som vi fik skabt. Vores udenrigsministre Lars Løkke og Vivian, de mødtes med vicepræsidenten og udenrigsministeren for USA. Vi fik sat det hele ind i et lokale. Vi fik snakket direkte med hinanden. Vi har været klar på vores røde linjer lige fra starten af. Og vi står i dag med en aftale efter en lang proces, som er blevet startet af vores udenrigsminister, som har kørt bag kameraerne af vores meget, meget dygtige embedsfolk. Nu står vi med en aftale, hvor jeg kan stå her og sige, at jeg er glad for den. Mine røde linjer er ikke blevet brudt. Og derfor synes jeg, at det er et vigtigt signal til resten af vores alliance, men det er et vigtigt signal fra os og fra dem om, at nu kan vi træde fremad sammen.

Journalist: Amerikanerne har forurenet gennem mange årtier med deres baser i Grønland. Har I sikret jer, at amerikanerne skal rydde op efter sig, når de laver nye baser i Grønland?

Formanden for Naalakkersuisut: Ja, vi har sikret os, at Grønlands levevis skal respekteres, at Grønlands miljø og miljølovgivning skal respekteres. Det har været et utroligt vigtigt standpunkt for os. Og det skal siges, da vi lavede … Da vi lavede, jeg er 35 år. Men da man i 1951 lavede de gamle aftalekomplekser, der var miljølovgivningen ikke hjemtaget til Grønland. I dag står det meget eksplicit i aftalen, at det skal respekteres. Så på den måde respekterer vi også den grønlandske befolkning, for vi lever af naturen og med naturen, så den passer vi på i Grønland. Og det skriver den amerikanske præsident jo under på, at det vil han respektere.

Journalist: Vi så jo en meget galant præsident Trump. Vi så smil mellem statsministeren og også Jens-Frederik og Donald Trump. Hvordan var det for statsministeren at se præsidenten på den her måde, når man tager i betragtning alle de trusler, der er kommet, og også kommentaren helt tilbage i 2019, og så til den her meget venskabelige tone mellem jer?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, at det har været en utrolig god dag. Og jeg har været med til at lave mange politiske aftaler efterhånden. Jeg har ikke lavet så mange med den rækkevidde, som det her har, indrømmer jeg blankt. Og det, der kendetegner en god aftale, det er jo, hvis alle parter kan se sig selv i den. Og ét er de enkelte elementer, men set med danske rigsfællesskabs- og europæiske briller, der er det afgørende, at vi styrker den samlede sikkerhed i vores del af verden. Og det er også noget, som den amerikanske præsident går op i. Og ja, det har været en lang proces, der har sanket mangt og meget. Og jeg har ikke noget behov for at gå ind i alle de diskussioner, der har været. Jeg er kisteglad for det her. Det er en god aftale. Og det er også en aftale, der kommer til at have en betydning ud over det, der vedrører Grønland og rigsfællesskabet og USA. Forhåbentlig kan det her jo også være med til at fortætte båndene igen mellem USA og Europa.

Journalist: I forhold til Golden Dome, som jo også står omtalt i aftalen, hvordan skal vi tolke det? Kan der komme amerikanske missiler, der bliver sat op på Grønland?

Statsministeren: Ja, altså der er ikke taget stilling til indholdet af, hvordan Golden Dome måtte komme til at se ud. Og jeg er heller ikke sikker på, at det er helt klart defineret fra amerikansk side endnu. Så det er for tidligt at sige noget om.

Journalist: For en måned siden, der interviewede jeg udenrigsministeren her i New York og spurgte direkte, om der var planer om et møde mellem Grønland, USA og Danmark i forbindelse med den her uge. Og der fik jeg at vide, at det var der ingen planer om. Vil I ikke prøve at tage os med ind i maskinrummet. Hvad er der sket den seneste måned, så der ikke bare er kommet et møde i kalenderen, men nu en aftale, der er underskrevet.

Statsministeren: Jo, men i virkeligheden, altså det er. På den ene side er det magisk, og på den anden side er det utrolig kedeligt. Det er jo magisk på den måde, at vi er lykkedes med at lave en aftale, som vi er glade for, og som fremtidssikrer Grønland og vores NATO-alliance sikkerhedspolitisk. Og det er sådan, når man laver politiske aftaler, at lige pludselig kan man mærke, at nu er vi ved at være der. Og det kan jo komme hurtigere, end man lige måske regner med, eller end man har planlagt. Og for noget tid siden, der begyndte vi sådan at fornemme, at vi er sgu nok ved at være der. Og så har vi selvfølgelig også haft en interesse i at hugge til og sørge for, at vi alle sammen fik skrevet under. Så nogle gange er forhandlinger lange, andre gange går de lidt hurtigere. Og så lige pludselig er der et eller andet, der gør, at man tør kigge på hinanden og sige, at nu er vi ved at være der. Og det skete her efter sommerferien.

Journalist: Men er der noget, der har ændret sig i aftalen, eller er det mere, at Donald Trump for eksempel også har haft brug for en vindersag i dag, da han skulle indtage talerstolen?

Statsministeren: Altså jeg tror, jeg vil sige helt generelt, at de spørgsmål, der vedrører sig til, hvad Donald Trump måtte mene, og hvad amerikanerne måtte mene, der må I næsten prøve at spørge amerikanerne. Vi kan lidt bedre tale for, hvordan vi har det. Og jeg skulle til at sige, af gode grunde kommer vi ikke til at gå ind i, hvad der måtte have været talt om undervejs i forhandlingerne. Der er et juridisk bindende dokument nu, som alle tre har skrevet under, og det er et godt dokument.

Journalist: Hvad med den del, som handler om, at der ikke skal komme nogen udefrakommende ind i Grønland til begge to? Hvad ligger I i det, særligt den økonomiske side? Og når det bliver Jens-Frederik Nielsens tur, hvad med sådan noget som eksport for eksempel? Jeg er godt klar over, at investeringer og eksport ikke er det samme, men der er blandt andet noget fiskerieksport til Kina.

Statsministeren: Jamen, hvis jeg skal starte. Det er ikke rigtigt, at folk udefra ikke kan komme ind, for eksempel militært. Det har gode allierede allerede muligheden for i dag. Det bliver der ikke ændret ved med den her aftale. Og vi har jo, altså så sent som da jeg selv besøgte Nuuk for kort tid siden, satte vi gang i en stor øvelse, hvor jeg tror, vi var ti forskellige allierede. Og vi er meget, meget glade for det engagement, vi oplever fra franskmændene, fra de nordiske lande, fra UK, tyskerne og andre. Alt det der, det kommer til at fortsætte. Faktisk vil jeg næsten sige, at det står stærkere med det her dokument, end det, der lå tilbage i 1951, altså stadfæstelsen af NATO-alliancen, altså også tilstedevær. Når det handler om investeringer, det kan Jens-Frederik jo sige mere om, så står det jo klart, at hvis man er medlem af NATO, hvis man er et EU-land, og hvis man er det, vi kalder partner til NATO, så vil man kunne foretage investeringer i Grønland. Og det er, altså hvis jeg skal kigge på det med danske briller, det er jo … Vi har selv en screeningslov. Og det er jo fordi, vi i stigende grad heldigvis har forstået og er blevet bevidste om, at når det handler for eksempel om investeringer i kritisk infrastruktur, så bliver det nødt til at være med partnere, med hvem man deler sikkerhedspolitiske interesser.

Formanden for Naalakkersuisut: Ja, og der er ikke ret meget. Jeg svarede på spørgsmålet lidt tidligere. Vi samarbejder gerne og modtager gerne investeringer fra vores partnere, fra lande, vi deler værdier med, der respekterer international lovgivning, der respekterer demokrati, menneskerettigheder og så videre. Og de mekanismer, den lovgivning, vi har brug for til det, det arbejder vi på og har faktisk gjort et stykke tid. Så det er faktisk ikke særlig nyt for os.

Journalist: Der er lagt nogle ting ind i aftalen om fremtidige aftaler og baser og forurening og affald, der måtte opstå der. Men hvad med den forurening, der allerede nu er på Grønland? Har I diskuteret undervejs, om den skulle ryddes op af amerikanerne?

Formanden for Naalakkersuisut: Ja, altså, som Mette lige sagde, vi går jo ikke ind i, hvad der konkret er blevet diskuteret i selve arbejdsgruppen. Men det, vi kan sige med den her aftale, det er, at man ved fremtidige baser, der skal man respektere Grønland og miljøet og levevisen. Oprydning efter de gamle baser, det er jo en dialog, vi har haft kørende vores lande imellem et stykke tid. Og den skal vi jo selvfølgelig blive ved med, fordi vi har behov for den oprydning. Det er der ingen tvivl om. Men med den her aftale, der vil vi ved fremtidige baser have 100 pct. respekt for grønlandsk miljø, grønlandsk levestil, befolkningens levestil, levevis. Så når vi ser fremad, så er det jo selvfølgelig et vigtigt spørgsmål, der er blevet dækket ind her.

Statsministeren: Så tror jeg faktisk, at vi er kommet hele vejen rundt. Så tror jeg snart, at vi vil gå ud og få os en kold øl. Så tak for, at I kom og var med os i dag. Tak skal I have.