Børnepressemøde den 5. februar 2026

Maskinetransskriberet

Statsministeren: Velkommen til Statsministeriet og velkommen til pressemøde. Jeg har holdt mange pressemøder her i Spejlsalen, og det her er et særligt et af slagsen, fordi i dag er det nemlig jer børn, der lige om lidt har ordet. Hvis I har fulgt med i nyhederne derhjemme eller set med på de sociale medier, så kan jeg godt forstå, hvis der er mange spørgsmål. Spørgsmål om Grønland, om USA, om hvad der egentlig sker. Og det kan virke meget voldsomt, når man læser overskrifterne. I dag vil jeg gøre mig umage og svare på alle de spørgsmål, I har. Men først vil jeg gerne sige et par ord om den situation, vi er i. I mere end et år har USAs præsident sagt, at han gerne vil eje Grønland. Det har skabt en masse utryghed. Især for alle jer, der faktisk bor i Grønland. For kan man bare overtage et andet land, hvis dem der bor der faktisk ikke har lyst til det? Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Og det har Grønland sagt, og det har Danmark sagt, og vi har også sagt det til den amerikanske præsident. Og der er heldigvis en lang række europæiske lande, og faktisk også andre steder i verden, hvor man har sagt, at vi bakker Grønland og Danmark op. Det gælder nogle store lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien, det gælder Canada, og det gælder selvfølgelig også de nordiske lande, altså vores naboer, Finland, Sverige og Norge. Det har været rigtig dejligt at opleve den her store opbakning fra resten af Europa. Nu er vi blevet enige med amerikanerne om at prøve at snakke sammen for at se, om vi kan finde en løsning på det her. En af de ting vi faktisk er enige med amerikanerne om, det er, at vi skal passe endnu bedre på vores fælles sikkerhed. Det gælder både Grønland, men det gælder også det store geografiske område, som Grønland er en del af, det der hedder Arktis. Derfor har Danmark sendt flere soldater til Grønland. Ikke fordi de skal i krig, men fordi de skal øve sig sammen med soldater fra andre lande. Men selvfølgelig også for at de bedre kan holde øje med, hvad der sker deroppe. Det håber jeg også giver noget tryghed til jer, der bor i Grønland. USA og Danmark, og faktisk også Grønland, vi har været venner i mange, mange år. Vi er også det, der hedder allierede. Det er sådan et ord, man bruger, når det handler om forsvars- og sikkerhedspolitik. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at det har været til gavn for os alle sammen. Og i en verden, hvor der er meget uro, der vil jeg langt hellere have, at vi står sammen og arbejder sammen, end at der er konflikter. Alt det, der er sket, har rejst en masse spørgsmål. Og jeg tror, der er mange, der går rundt og tænker, hvad kommer der til at ske? Og derfor vil jeg egentlig også gerne sige, at i den tid vi er i nu, der skal man være endnu mere kritisk, end man plejer at være overfor det, man ser eller læser især på de sociale medier. Hvis man ser noget, eller hvis man læser noget, man bliver bange for, eller man bliver bekymret over, så er det rigtig vigtigt, at man snakker med nogen, man stoler på. Sine venner, sin mor og far, nogle andre voksne, en god skolelærer. Tal med lærere, tal med pædagoger, og selvfølgelig dine forældre. Og nu giver jeg ordet videre til jer, og så glæder jeg mig rigtig meget til at svare på alle jeres spørgsmål. Tak fordi I er kommet i dag. 

Barn: Mit spørgsmål er, hvem bestemmer over Grønland?

Statsministeren: Hvem der bestemmer over Grønland? Tak for det spørgsmål, Nadia. Det gør grønlænderne. Fordi Grønland er det sted, hvor grønlænderne bor, og i øvrigt har gjort det igennem rigtig mange år. Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Der er Færøerne også med, og der er nogle af de beslutninger, der gælder, for eksempel når vi taler forsvar og sikkerhed, det er noget, der sker inden for Kongeriget. Men det er grønlænderne, der bor i Grønland. Og i Grønland har man også sagt meget klart, at man ikke ønsker at være en del af USA, man vil gerne have lov til at være Grønland. 

Barn: Jeg vil godt spørge dig om, hvordan det er at være statsminister, med alt det der foregår i Grønland? 

Statsministeren: Tak for dit spørgsmål, Vilde. Det er lidt mærkeligt, vil jeg sige. Jeg kan rigtig godt lide at være statsminister, men det har været en meget speciel tid. Man ved heller ikke rigtig, hvad der sker fra den ene dag til den anden. Men jeg tror, at det har været endnu værre at være grønlænder. Det er i hvert fald det, jeg oplevede, da jeg var der for ikke så lang tid siden, at det har skabt en masse bekymring alt det, der er blevet sagt. Jeg forsøger at gøre det så godt, jeg overhovedet kan, og som jeg sagde i indledningen i dag, så er jeg rigtig glad for, at der er så mange i Europa, der bakker os op, og også at vi er rigtig gode til at arbejde sammen, Danmark og Grønland imellem. 

Barn: Hvordan tror du situationen er med Grønland og Trump om et år?

Statsministeren: Det er et rigtig godt spørgsmål, Nanna, og jeg ville ønske, at jeg vidste det, og jeg ville ønske, at jeg kunne svare præcist på det. Jeg kan måske bedst svare ved at sige, hvordan Danmark og Grønland har det om et år. For der føler jeg mig ret sikker på, at vi mener det samme, som vi gør i dag. At man ikke bare kan komme og tage Grønland, og man ikke bare kan gøre krav på et andet folks land. Det tror jeg ikke grønlænderne kommer til at ændre holdning til. Det kommer vi heller ikke til at ændre holdning til. Desværre tror jeg heller ikke, at præsident Trumps ønske om at overtage Grønland er forandret om et år.

Barn: Mit spørgsmål er hvad vil du sige til os børn som der måske er bange for om Trump vil starte en krig om Grønland? 

Statsministeren: Jeg synes ikke, at man skal gå og være bange. Mest af alt fordi, at jeg ikke tror, at det er sådan en følelse, som er så god at være i. Så jeg synes, at man skal tage det alvorligt, det der sker. Og gerne læse nyheder. Og for eksempel følge noget af jeres arbejde og de spørgsmål, som I stiller. Jeg synes ikke, man skal gå og være bange. Og jeg kan love dig, at alt hvad vi gør, er for at undgå, at der skal ske noget, der er værre end det, der allerede er sket.

Barn: Stoler du stadig på Trump efter alt det der er sket? 

Statsministeren: Tak for det spørgsmål. Det må også være en meget speciel tid for dig, den vi er i. Jeg må sige, at når man truer et andet land, som præsidenten har gjort, og når man siger det, man har sagt fra amerikanernes side, så gør det det meget svært for os andre at vide, hvad det er, de egentlig mener, og hvad de har tænkt sig at gøre. Så jeg har det selv sådan, at jeg hører de ord, der bliver sagt. Jeg tror, han mener det. Og det er vi virkelig, virkelig uenige om. Og derfor bruger jeg selvfølgelig også rigtig meget af min tid på at sikre, at det ikke kommer til at ske, det som præsidenten han siger. Så man kan sige, at med det vi har oplevet over det seneste stykke tid, så har han i hvert fald gjort det svært for os at have sådan en helt almindelig arbejdsrelation, som vi plejer at have.

Barn: Nu tager vi nogle spørgsmål fra nogle grønlandske børn. Hvordan vil du hjælpe Grønland hvis Trump bliver ved med at vise interesse for at overtage os? 

Statsministeren: Tak for det spørgsmål, fra også nogle grønlandske børn. Jeg tror egentlig, at mit bedste svar er, at vi skal blive ved med at gøre det, vi allerede gør. Der er et helt vildt tæt samarbejde mellem Jens-Frederik Nielsen, som er leder af Grønland, formand for det der hedder Naalakkersuisut, og mig som dansk statsminister. Og vi arbejder rigtig, rigtig tæt sammen. Og jeg synes, vi har gjort det rigtige indtil nu, ved at sige, at nej, man kan ikke bare overtage Grønland, og man kan ikke gøre krav på et andet land. Vi vil gerne samarbejde med amerikanerne om forsvarspolitik og sikkerhedspolitik, men det nytter ikke noget, at man truer. Det er uacceptabelt. Så stå sammen, Danmark og Grønland, det er nok mit bedste råd til os alle sammen. Inklusiv mig selv, faktisk. 

Barn: Og det andet spørgsmål som er fra nogle søskende der er født i Grønland. Hvad vil du sige til de grønlandske børn, som føler at Danmark først ser dem nu?

Statsministeren: Det er jeg egentlig ked af, hvis der er nogen, der har det sådan. Jeg synes selv, at jeg har brugt rigtig meget tid sammen med Grønland, og det er også vigtigt som dansk statsminister. Vi har på mange måder et rigtig tæt samarbejde. Jeg tror godt, jeg forstår spørgsmålet, fordi der har ikke været så meget opmærksomhed omkring Grønland, før det her det er sket, og der har heller ikke været så meget opmærksomhed om alt det arbejde, der er i gang mellem Grønland og Danmark. Og det må vi jo prøve at gøre bedre i fremtiden. Jeg kan i hvert fald sige til alle grønlandske børn, at jeg gør alt, hvad jeg overhovedet kan, for at de har det så godt som overhovedet muligt, og at vi står sammen, ligegyldigt hvad der kommer til at ske. 

Barn: Hvorfor er det egentlig at han synes at vi ikke passer godt nok på Grønland? 

Statsministeren: Tak til Freja for dit spørgsmål. Det skal man jo næsten stille til præsidenten, fordi det er noget, han har sagt. Det er sådan, at både Danmark og Grønland er med i det der hedder NATO. Og NATO, det er sådan et forsvarssamarbejde, som blev lavet helt tilbage lige efter Anden Verdenskrig mellem rigtig mange europæiske lande og USA og Canada. Og det, der er hele ideen med NATO, det er, at man arbejder sammen for at passe på alle vores lande. Også det, der sker i det arktiske område. Det har ikke været så højt oppe på dagsordenen før, det der sker omkring Grønland. Det er det heldigvis kommet nu. Så, hvordan skal jeg sige det? Jeg er sådan set enig med den amerikanske præsident i, at vi skal gøre mere, når det handler om forsvarssikkerhed. Men det gælder alle. Det gælder amerikanerne, det gælder canadiere, det gælder alle os i Europa. Også Danmark og Grønland. Ja, det tror jeg er det bedste svar, jeg kan give på dit spørgsmål. 

Barn: Hvorfor kan de ikke leje Grønland ud nu når Trump gerne vil have det? 

Statsministeren: Jamen det vil jo faktisk svare til, hvis jeg nu lejede Frederiksberg Have ud til nogle, eller sagde at nogle kunne få Fyn. Man lejer jo ikke en del af sit land ud. Og jeg tror det er rigtig vigtigt, at sådan noget med at respektere grænserne, og at man ikke bare kan ændre på, hvordan verden den ser ud, og bestemme over andre, at vi holder fast i det. Grønland har meget klart sagt, at man er ikke til salg. Og man kan heller ikke bare leje en del, hverken af Grønland eller Danmark.

Barn: Hvad har det af betydning for Danmark og Grønland, hvis Trump får Grønland? 

Statsministeren: Men det får han ikke. Det gør han ikke. Grønlænderne har sagt det meget klart, at de vil ikke være amerikanere, og det er dem, der skal have lov til at bestemme deres egen fremtid. Og vi har sagt meget klart fra i Europa, at man ikke bare kan tage en del af Europa. Så han får det altså ikke. 

Barn: Jeg vil gerne vide, hvordan du har det med Trump lige nu?

Statsministeren: Tak for det spørgsmål, Otto. Jamen, det er jo ret svært, når der er sådan en stor uenighed mellem os. Jeg kan godt mødes med den amerikanske præsident selvfølgelig. Jeg har også mødt Trump flere gange. Jeg kan også godt tale med ham. Men vi har en meget, meget stor uenighed mellem os. Og det sætter selvfølgelig nogle spor i den relation, vi har til hinanden. Jeg synes, det er forkert, det han har sagt omkring Grønland. Og det ved han godt, at jeg synes. 

Barn: Jeg vil gerne spørge, om du taler og forstår grønlandsk? 

Statsministeren: Tak for dit spørgsmål. Nej, det gør jeg desværre ikke. Og det er jeg rigtig ærgerligt over, at jeg ikke gør. Det er et meget svært sprog at lære. Jeg gad godt at kunne det. 

Barn: Jeg kan sige Grønland på grønlandsk. Kalaallit Nunaat.

Statsministeren: Ja, det kan jeg også. Og det er faktisk godt, at man kan sige det på grønlandsk. Stærkt at du ved det. 

Barn: Jeg vil gerne spørge om, hvorfor det er godt for Grønland at høre til Danmark og ikke USA? 

Statsministeren: Tak også for det spørgsmål. Man kan sige, det starter jo ved, at det er grønlænderne i Grønland, der bestemmer over deres land. Og der er i hvert fald den forskel, hvad angår USA og Danmark lige nu, at USA siger, at vi vil have jer og vi vil overtage jer. Og det tror jeg ikke, at der er ret mange i Grønland der synes er en god måde at arbejde sammen med et andet land på. Og der håber jeg, at man i Grønland har en anden oplevelse af samarbejdet med Danmark, som er respektfuld og som er ordentlig, og hvor der selvfølgelig er plads til, at vi også er to meget, meget forskellige lande. Så ved jeg, at der er mange i Grønland, som også er glade for den relation, man har til Europa, og dermed til de velfærdssamfund, vi er, og som Danmark jo er i særlig grad. Men det er egentlig ikke mig, synes jeg, som dansk statsminister, der skal definere, hvad der er det rigtige for Grønland. Det vil jeg egentlig helst have, at Grønland gør, og derfor er jeg også imod, når der er nogle, der siger, at de vil bestemme over dem. 

Barn: Jeg vil spørge hvordan det kommer til at påvirke børn og voksne i Danmark? 

Statsministeren: Tak for dit spørgsmål. Jeg tror egentlig, at det påvirker mange allerede nu. Og det er vel også derfor, vi mødes her i dag. Det er noget, alle følger med i. Jeg ved også, at der er rigtig mange i Danmark, der synes, det er forkert, når amerikanerne siger, at de vil eje Grønland. For nogle uger siden var der meget, meget store demonstrationer rundt omkring i Danmark, hvor der var tusindvis af mennesker, der gik på gaden for at bakke Grønland op. Så jeg tror egentlig, det påvirker os alle sammen. Jeg vil nok tilføje, at det kommer, tror jeg desværre, også til at påvirke os i de kommende år, fordi jeg tror, man skal tage det, der sker omkring Grønland som et udtryk for, at amerikanerne i det hele taget begynder at tænke meget anderledes, hvad angår Europa. Og en af grundene til, at vi har haft det godt igennem rigtig mange år, det er faktisk fordi, vi har arbejdet sammen. Så hvis det, der sker lige nu, er et udtryk for, at amerikanerne bevæger sig væk fra Europa, så er det dårligt nyt for hele Europa, og det kommer også til at påvirke os i vores Danmark. Desværre. 

Barn: Hvis sikkerheden i Grønland er så vigtig, hvorfor har I så ikke prioriteret det noget mere?

Statsministeren: For det første vil jeg sige, at vi gør rigtig meget for at der er bedre sikkerhed i og omkring Grønland og Arktis i det hele taget. Og heldigvis er vi nu der, hvor vi har overbevist vores venner og vores naboer i det, der hedder NATO, om at NATO, som er vores forsvarssamarbejde, skal gøre mere i området. Så det er et fælles ansvar for mange europæiske lande. Vi har selvfølgelig et særligt ansvar i Kongeriget, og det vil vi rigtig, rigtig gerne løfte. Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at i rigtig mange år har der ikke været så store sikkerhedsudfordringer i det arktiske område. Nu forandrer verden sig, og så skal vi selvfølgelig også både bruge flere penge og bruge mere tid på det, og det vil vi gerne. 

Barn: Jeg vil spørge, om du tror Trump mener det her med, at han har brug for Grønland for national sikkerhed, eller om han er mere ude efter mineralerne i Grønland? 

Statsministeren: Tak for det spørgsmål også, Liam. Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at hvis det er fordi det er et ønske om at samarbejde omkring forsvarssikkerhed, så vil vi gerne samarbejde med amerikanerne om det, og det har vi ret gode muligheder for. Jeg tror, du har ret i, at noget af det her også handler om råstoffer og mineraler og undergrunden. Og jeg ved, at man i Grønland har sagt, at man gerne vil arbejde sammen med lande udenfor Grønland i forhold til at udvinde de her råstoffer, men det er selvfølgelig skal foregå på en ordentlig og respektfuld måde. 

Barn: Nu kan vi desværre ikke nå flere spørgsmål, men tak fordi du ville være her Mette.

Statsministeren: Det er mig, der siger tak. Rigtig, rigtig gode spørgsmål. Godt gået alle sammen. Tak for i dag.