Pressemøde den 13. januar 2026

Maskinetransskriberet 

Statsministeren: Velkommen alle sammen. I mere end et år har vi, Grønland og Danmark, skulle håndtere en ganske uvant og vanskelig situation. Det har vi lykkedes med sammen. Vi har taget initiativ til at styrke sikkerheden i arktisk yderligere. Vi har tætnet båndene mellem os i Kongeriget. Vi har opbygget endnu tættere alliancer med partnere og allierede i hele verden.

Det har ikke været nemt at stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder, men meget tyder samtidig på, at det sværeste nu ligger foran os. Og det er undervejs blevet stadig mere tydeligt, at selvom det er grønlænderne, der først og fremmest mærker utrygheden, og selvom vi i hele Rigsfællesskabet har skulle lægge øre til mange fornærmelser, så er der noget meget mere grundlæggende på spil. Det her handler ikke kun om Grønland eller om Kongeriget. Det handler om, at man ikke skal kunne ændre grænser med magt. At man ikke kan købe et andet folk. Og det handler om, at små lande ikke skal frygte store lande. Det er derfor, vi klart siger fra. Og det er derfor, at mange allierede gør det samme i Norden, i Europa og i resten af verden. Vi står op, ikke bare for os selv, men for den verdensorden, generationerne før os har opbygget, vores demokrati.

I morgen mødes Grønland og Danmark med USA. Vi kommer sammen, vi bliver sammen og vi går sammen. Vi vil gerne dialogen og vi vil gerne samarbejde. Vi søger ikke nogen konflikt. Men vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg.

Det har vi gjort klart fra starten. Ligesom vi fra begyndelsen af alt det her har sagt til amerikanerne, at hvis det handler om sikkerhed, så er der meget mere vi kan og skal gøre i fællesskab, og det vil vi også gentage på mødet i morgen. For selvfølgelig ønsker vi at styrke samarbejdet om sikkerheden i Arktis med USA, med NATO, med Europa og med de arktiske stater i NATO. Og ligesom de baltiske lande for eksempel ikke står alene med at forsvare NATOs østlige flanke mod Rusland, fordi det netop er et fælles anliggende for hele alliancen, så gælder det samme i Arktis. NATO skal beskytte og forsvare Grønland, ligeså meget som enhver anden millimeter af NATOs territorium. Og den sikkerhedsgaranti, det er det bedste værn mod Kina eller Rusland, som en trussel i Arktis.

Kære Grønlændere: I skal vide, at vi står sammen. Det gør vi i dag, det gør vi i morgen, og det bliver vi ved med at gøre. Og med de ord, så er ordet dit, Jens-Frederik.

Formand for Naalakkersuisut: Først og fremmest, så vil jeg gerne gentage: Grønland er ikke til salg. I dag har vi drøftet vores samarbejde mellem Grønland og Danmark. Jeg skal understrege, at Grønland er en del af Kongeriget. Vi er en retsstat baseret på demokratiske værdier, og vi har selvstyre under Kongeriget Danmark.

Situationen er meget, meget, meget alvorlig, og de geopolitiske interesser har lagt et kæmpe stort pres på vores land og dens befolkning. Grønland er, som en del af Kongeriget Danmark, medlem af NATO. Vi har stor tiltro til NATO-alliancen og ved at NATO støtter os i den her situation. Men støtten fra Europa og Danmark er helt afgørende i den her konkrete situation. Vi er sammen om at stå for ukrænkeligheden af territorier, om at beskytte demokratiske værdier, beskyttelse af demokratiet. Vores mål og ønske er at fortsætte fredelig dialog baseret på samarbejde, med respekt for vores konstitutionelle placering, folkeretten og vores ret til vores eget land, og vores ret til vores selvbestemmelse.

Men en ting skal alle forstå. Grønland vil ikke ejes af USA. Grønland vil ikke styres af USA. Grønland vil ikke være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, og som er en del af Kongeriget Danmark. Nu står vi med en geopolitisk krise, og hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger NATO, vi vælger Kongeriget Danmark, vi vælger EU. Tiden er ikke inden til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen og få bygget videre på det fællesskab, vi kender, og til det, vi ønsker.

Statsministeren: Og så bliver der lejlighed til ganske få spørgsmål. Danmarks Radio.

Journalist, DR: Jeg vil spørge statsministeren først i forhold til den danske position og det, din udenrigsminister har rejst afsted til USA for. Hvad er det egentlig, at du kan tilbyde amerikanerne for at lukke den her krise? Og så lige et spørgsmål til Jens-Frederik. Hvis nu amerikanerne ringer og siger til dig, vi vil gerne have en alene-snak med Grønland, hvad svarer du så egentlig, hvis du skal tjene dit land?

Statsministeren: Ja, det vi kan tilbyde amerikanerne, det er at være den gode allierede, som vi har været i ganske, ganske mange år. Ja, faktisk i ganske mange årtier, en stærk NATO-allieret og en allieret, som vil opretholde det Vesten, vi tror på, og det Europa, som vi tilhører. Og det kan vi også gøre omkring Arktis. Jeg tror, man skal se på det på den måde, at vi har en østlig flanke i NATO ind mod Rusland, hvor vi skal afskrække og forsvare os mod Rusland. Vi har en sydlig flanke, der handler om terrorisme. Vi har en flanke, der går opad i forhold til rummet og ny teknologi. Og så har vi en nordlig flanke, som vedrører Arktis.

Og vi er selvfølgelig om nogen interesseret i, at sikkerheden opretholdes i det arktiske område og i det høje nord, fordi Kongeriget Danmark, qua Grønland er en del af det. Det er vi sammen med en række andre arktiske stater. Så det, vi kan tilbyde amerikanerne, det er jo et demokratisk samarbejde mellem selvstændige stater, der respekterer hinanden og gør det bedste for vores befolkninger. Der er ingen lande, der har kunnet tilvejebringe deres befolkninger gode vilkår, hvis ikke man er demokratier. Og slet ikke, hvis man er i konflikt med hinanden. Så vi kan tilbyde det, vi har tilbudt igennem rigtig, rigtig mange år allerede.

Formand for Naalakkersuisut: Ja, og mit svar, det bliver ikke særlig langt. Vi står sammen i den her situation. Vi står sammen i Kongeriget Danmark. Derfor går vi ind i lokalet sammen, og vi går ud sammen, og vi snakker med amerikanerne sammen.

Statsministeren: Så er det KNR.

Journalist, KNR: Ja, jeg vil gerne høre både til Formanden for Naalakkersuisut og Statsministeren, hvor går grænsen for, hvad Grønland og Danmark vil acceptere fra USA? Og også, hvad kan I sige til den grønlandske befolkning nu, hvor situationen udvikler sig dag for dag?

Formand for Naalakkersuisut: Altså, grænsen går ved, at vi ikke er til salg. Grønland kan ikke købes. Grønland ønsker ikke at være en del af USA. Grønland ønsker en respektfuld dialog og et samarbejde, baseret på internationale principper, folkeret, og igennem de rette kanaler. Det har vi sagt fra dag et. Vi har stået fast på det. Vores linje har været fuldstændig klar. Vi ønsker et samarbejde. Vi ønsker alliancen. Grønland vil altid være en del af den vestlige alliance. Og det er det, vi baserer vores linje på.

Statsministeren: I forhold til den efterhånden hårdt prøvede grønlandske befolkning, så tror jeg, at alle i Danmark har meget stor forståelse for den uro og den usikkerhed, som den her situation giver. Hvad jo i sig selv uacceptabelt, fordi Grønland har aldrig søgt nogen konflikt med nogen. Tværtimod er det et ualmindeligt fredeligt folkefærd, som understøtter de vestlige alliancer, også på sikkerhedsområdet. Så alle vores tanker er med den grønlandske befolkning, men det er jo også vigtigt at sende et meget klart budskab om, at Grønland aldrig nogensinde kommer til at stå alene. Altså, vi giver ikke op på det, vi tror på, uanset hvilke trusler, der måtte komme.

Og som jeg sagde det før, så er det klart, at meget af det her handler om Grønland og om Kongeriget, men der er jo noget meget, meget større på spil, nemlig hvis vi giver op på vores grundlæggende tro på, hvad demokratiet er, og hvad man kan inden for demokratiet. Og derfor er kampen for det helt grundlæggende her, det kommer vi til at stå fast på, og det kommer vi til at gøre sammen.

Så er det Sermitsiaq.

Journalist, Sermitsiaq: Jeg vil gerne spørge, hvis nu Rubio og Vance kommer med et tilbud, eller på anden vis lægger op til nogle forhandlinger om Grønlands fremtid. Hvordan vil I så reagere?

Formand for Naalakkersuisut: Grønlands fremtid, den skal defineres af Grønland i den konstitutionelle ret, vi har i dag. Grønland er ikke til salg. Og alene snakken om at kunne købe et folk og kunne købe os, den er ude af sporet. Den er ikke respektfuld. Det har vi sagt fra starten, og der er vi endnu. Og det er også den besked, vi kommer til at rejse til USA med i morgen.

Statsministeren: Det vi har aftalt med amerikanerne, det er et møde på udenrigsministerniveau. Det er så blevet ændret her for nogle timer siden. Uanset hvem, der deltager i det møde, så er vores budskab jo det samme. Nemlig et, at Grønland ikke er til salg, og to, at hvis det her handler om sikkerhed i Arktis, så er vi drevet af en fuldstændig stålfast vilje fra Kongeriget Danmark i forhold til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at sikre det sikkerhedspolitiske. Det har vi vist igennem mange år, at vi kan som allierede. Vi er også villige til at investere i de kapaciteter, der skal til. Og så er det et NATO-spor, som vi ønsker at gå ned af, men vores budskab er det samme, uagtet hvem vi mødes med. Så var der et spørgsmål her til også.

Journalist, TV2: Jeg vil bare spørge dig, hvorfor du ikke selv skal med?

Statsministeren: Men så er der ikke flere spørgsmål, hvis ikke...

Journalist, TV2: Men er det fordi, at din vurdering er, at det vil skade mere end det vil gavne?

Statsministeren: Er der et spørgsmål til?

Journalist, TV2: Jens-Frederik Nielsen, du siger, at I vælger Danmark. Skal der så ikke være mere snak om selvstændighed fra Grønlands side længere?

Formand for Naalakkersuisut: Jeg synes, at vores interne forhold i det fællesskab, vi har nu, det er jo sådan noget, vi løbende drøfter og har gjort hele tiden. Men tiden lige nu er til at stå sammen. Grønland står i Kongeriget Danmark og står fuldstændig sammen om at beskytte de fundamentale principper, der er i verden. Og som der blev nævnt lige før, vi står i orkanens øje i Grønland. Den grønlandske befolkning er blevet udsat for det pres her i længere tid nu. Men det er også et spørgsmål om den verdensorden, vi kender. Hvis man begynder at afbøje de principper, der er blevet bygget op igennem rigtig mange år nu, så er det først der, at Kongeriget Grønland, men også resten af verden, de kan begynde at se ind i nogle udfordringer, der bliver sværere at bokse med sagt rent ud.

Statsministeren:  Og det var det, vi nåede i dag. Tak skal I have.