PRESSEMØDE
Maskinetransskriberet. Det talte ord gælder.
Statsministeren: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet. Danmark er, som I ved, en del af Nato, og Nato er verdens stærkeste forsvarsalliance. Alt, hvad vi gør i de her år, også fra dansk side, handler om at mindske risikoen for krig i Europa. Det gør vi ved at opruste for at afskrække Rusland for at angribe videre ind på vores kontinent. I Nato er der tre lande, som besidder det, vi kalder en nuklear afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig. Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre europæiske lande, blandt andet Sverige, til et tættere strategisk samarbejde på det her område. Et stærkere samarbejde skal bidrage til at styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, fordi den militære trussel fra Rusland vurderes at vil stige i de kommende år. Rusland ser sig selv som værende i konflikt med NATO, og landets militære industri forventes at producere mere end Europa i de kommende år, desværre. Regeringen har derfor, efter at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, taget imod Frankrigs invitation. Det er vigtigt for os i dag at understrege, at samarbejdet skal respektere gældende dansk atomvåbenpolitik, som altså ikke ændres med den her beslutning. Det strategiske samarbejde med Frankrig omfatter alene Danmark, ikke andre dele af Kongeriget. Når vi går ind i det her strategiske samarbejde, så er det fordi, det skal bidrage til, ud over afskrækkelsen, en markant tættere relation til en central og toneangivende allieret, som Frankrig jo er. Og det skal også være et skridt til, at Europa påtager sig en større del af byrden også på det her område. Vi vil gerne i dag understrege, at det strategiske samarbejde vil supplere og ikke på nogen måde træde i stedet for det samarbejde, vi har på det nukleare afskrækkelsesområde i NATO. Og derfor vil Forsvaret også se på, hvordan vi samtidig med det her kan øge de danske bidrag til NATO. Vi går altså med andre ord på to ben. På linje med andre europæiske allierede styrker vi samarbejdet med Frankrig, og vi fortsætter samarbejdet i NATO. Begge dele henholdsvis består og udvikles nu. Det har selvfølgelig været vigtigt for os som regering, at der har været åbenhed om det franske initiativ i forhold til andre allierede, både i Europa og i USA. Og det er klart, at de videre skridt, der måtte komme, vil kræve grundig overvejelse, og jeg vil generelt advare mod forhastede konklusioner. Men når vi tager det her skridt sammen med vores europæiske allierede, så er det, fordi det i vores øjne er nødvendigt på grund af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation. Vi er i en meget urolig tid, og jeg kan godt forstå, hvis der måske sidder nogen derhjemme, som bliver forskrækket i dag. Hvis vi gør det her, og hvis vi står sammen i Europa, og hvis vi opruster hurtigt og effektivt, og har den nødvendige afskrækkelse, så er det i vores vurdering det rigtige sted at stå, fordi vi med det vil stå stærkere.
Forsvarsministeren: Vi befinder os i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation her i Europa. Krigen i Ukraine er jo gået ind i sit femte år, og Rusland ser sig jo også i konflikt med Vesten og forbereder sig potentielt på en krig mod NATO. Derfor er det også nødvendigt, at Europa tager et større ansvar for vores egen sikkerhed, og det budskab hører vi jo også fra USA. Europa har forstået alvoren, og i Danmark har vi også allerede øget vores forsvarsudgifter, og vi står midt i en historisk genoprustning af dansk forsvar. I 2022 brugte vi 1,36 procent af BNP, i år bruger vi 3,5, og vi er i gang med at indkøbe en lang række nødvendige militære kapabiliteter for at tage bedre hånd om vores sikkerhed. Nu ønsker regeringen at tage skridtet videre for dansk og europæisk sikkerhed. Det er forsvarschefens militærfaglige anbefaling, at et øget dansk bidrag til den nukleare byrdedeling og samarbejde generelt med nukleare magter, kan øge afskrækkelsen af Rusland. Det er samtidig forsvarschefens militærfaglige anbefaling, at Danmark konkret bør styrke sit nuværende engagement i NATO, samt igangsætte et strategisk samarbejde med Frankrig. Regeringen har rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, og besluttet at tage imod invitationen fra Frankrig og indlede et strategisk samarbejde om europæisk nuklear afskrækkelse. Samarbejdet indebærer blandt andet, at Danmark og Frankrig løbende vil konsultere hinanden om europæisk og fransk nuklear afskrækkelse. Derudover vil vi identificere konkrete samarbejdsmuligheder i forhold til at opnå en fælles forståelse af trusselsbilledet, dansk deltagelse i franske strategiske øvelser, fælles strategisk kommunikation, holde hinanden opdaterede om udviklingen af relevante militære kapabiliteter, som tidligere luftvarsling og luftovervågning for at nævne nogle af de elementer, der indgår. Danmark vil også blive tættere inddraget i forståelsen af den franske nukleare afskrækkelse og samspil mellem konventionelle og nukleare kapaciteter, hvilket vil styrke dansk og europæisk forsvar og dermed også sikkerheden. Det strategiske samarbejde indebærer ikke, at der skal placeres franske atomvåben på dansk territorium. Det er afgørende at understrege, at samarbejdet med Frankrig ikke skal erstatte NATOs nukleare afskrækkelse, det skal komplementere Natos nukleare afskrækkelse. Man kan sige, at der er tale om et både-og, hvor Danmark generelt styrker sit engagement i Europas nuklear afskrækkelse. Vi vil ikke kun indlede et strategisk samarbejde med Frankrig, vi ønsker også at styrke vores engagement i NATO. Derfor vil regeringen også bede forsvarschefen om at undersøge mulighederne for at styrke Danmarks bidrag til NATOs nukleare mission. Også noget, der er fuldt nødvendigt. Og i den usikre verden, vi lever i, så skal vi være villige til at træffe beslutninger, som måske ville være helt utænkelige for bare få år siden. For vi skal passe godt på Danmark, så vores børn kan vokse op i et trygt og sikkert Danmark.
Udenrigsministeren: Som det allerede er blevet slået grundigt fast, så står vi i en kompleks sikkerhedspolitisk situation. Med større spændinger, med alvor, en ny usikkerhed på mange niveauer. Og derfor bliver vi nødt til, at se på hvad vi kan gøre for at styrke vores egen sikkerhed og Europas sikkerhed. Vi skal ikke spørge, hvad Europa kan gøre for os, men hvad vi kan gøre for Europa og dermed os selv. Og det gælder også, når det kommer til en styrket europæisk nuklear afskrækkelse. Det er nu henved seks år siden i 2020, at den franske præsident sagde, at den franske afskrækkelse har en europæisk dimension. Det tror jeg ikke, der var så mange, der tog nævneværdige notits af dengang. Men siden er der unægteligt løbet meget vand under broen, og verden har rykket sig. Og da den franske præsident gentog sit budskab sidste år, var det derfor flere, der lyttede. Og der er nu en erkendelse af, at Europa må og skal løfte en større del af byrden. Og det er baggrund for, at regeringen i fredags rådførte sig med Nævnet, og efterfølgende besluttede sig for at sige ja til invitationen fra Frankrig om at indgå et strategisk samarbejde. Det meddelte vi senere samme dag til Frankrig, og det er derfor, at Danmark blev nævnt i Macrons tale tidligere i dag. Og som det allerede er blevet slået fast, men det er værd at gentage, så vil det her strategiske samarbejde med Frankrig på ingen måder træde i stedet for NATOs nukleare afskrækkelse. Tværtimod, så ligger vi overmådigt meget stor vægt på, at det er komplementært, at det supplerer hinanden. Vi går på to ben, som statsministeren sagde. Det er et både-og, som forsvarsministeren sagde. På linje med andre europæiske allierede styrker, så øger vi nu samarbejdet med Frankrig, og vi bidrager samtidig til NATOs nukleare afskrækkelse. Det er også vigtigt at understrege, at det vi gør her, det sker i fuld transparens i forhold til USA. Og når alt det er sagt, så skal det vel også siges, at det ikke har været nogen enkelt beslutning, men vi synes, det er den rigtige, og vi synes, det er den ansvarlige. Og der er i særlig grad tre overvejelser, der har vejet tungt for, at vi kunne træffe denne her beslutning. For det første, at Danmark har en overordnet udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk interesse i at tage skridt til at styrke europæisk og dermed dansk forsvar og afskrækkelse. For det andet, som statsministeren understregede det, at samarbejdet vil bidrage til et markant tættere samarbejde med en helt central og toneangivende allieret, nemlig Frankrig. Og for det tredje, at det her sker sammen med nærtstående allierede, Storbritannien, Tyskland, Polen, Nederlandene, Belgien, Grækenland, Sverige og Danmark. Og nu starter vi så en strategisk dialog. Og for regeringen har det været magtpålæggende, at samarbejdet sker inden for nogle ganske klare rammer. For det første, at dansk atompolitik er uændret. Og den er jo, at atomvåben ikke accepteres på Kongerigets territorium under de nuværende omstændigheder, det vil sige i fredstid. Og for det andet, at samarbejdet omfatter Danmark, altså ikke andre dele af Kongeriget. For det tredje, at gennemførelsen af konkrete aktiviteter forudsætter separate nationale beslutninger, som alt efter deres konkrete karakter vil ske med behørig inddragelse af Folketinget. Og det er vi enige med Frankrig om. Og derfor er det også vores overbevisning, at vi med den her beslutning tager et vigtigt skridt, som gør Danmark og Europa mere sikkert, og som gør os bedre rustet til den vanskelige sikkerhedspolitiske tid, vi lever i.
Statsministeren: Det var det, vi ville sige indledningsvis. Vi er selvfølgelig fuldt opmærksomme på, at det her er noget, der interesserer alle i Danmark. Det er noget, der interesserer alle i Europa. Derfor har vi også fundet det rigtigst at indkalde til et pressemøde. Men jeg håber, at alle tilstedeværende journalister vil respektere den aftale, der normalvis er, når der er udskrevet valg. Og det betyder, at spørgsmål, der måtte handle om alt andet end det pressemødet handler om, det må man spørge partierne om i valgkampen. Lige nu er det regeringen, der holder pressemøde om den nukleare afskrækkelse i Europa.
Journalist DR: Selvom I siger, at det her ikke betyder atomvåben på dansk jord, vil det så ikke alligevel gøre Danmark mere sårbar over for angreb, at man overhovedet er med i sådan et strategisk samarbejde?
Statsministeren: Troels, vil du sige noget om FEs vurdering?
Forsvarsministeren: Ja, jeg vil gerne sige noget omkring, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer. De vurderer flere ting. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at en beslutning om at indlede et sådant samarbejde ikke hæver truslen for et russisk militært angreb mod Kongeriget. Det er vigtigt at slå fast. For jeg forstår også godt, at man kan være bekymret i forhold til den verden, vi lever i. Så synes jeg også, at man kan sige, at FE vurderer en beslutning, vil lade stedkomme politiske og diplomatiske reaktioner herunder kritik af Danmark fra Rusland. Og det er også meget sandsynligt, at Rusland offentligt og i diplomatisk sammenhæng vil kritisere Danmark og true Danmark med militærtekniske foranstaltninger herunder, at russiske atomvåben bliver rettet mod mål i Danmark. Her taler vi ikke om, at vi vil blive angrebet. Her taler vi om, at man potentielt kan rette atomvåben i retning af Danmark. Så det er selvfølgelig vigtigt at sige i forhold til den situation, vi befinder os i, og jo ikke mindst også i forhold til Rusland.
Journalist DR: Troels Lund Poulsen, du har jo for få dage siden givet udtryk for, at du egentlig godt synes, at man kunne overveje atomvåben på dansk jord. Hvorfor tager I ikke skridtet fuldt ud?
Forsvarsministeren: Den beslutning, som vi har truffet i regeringen med opbakning også fra Folketinget, er en historisk beslutning i forhold til nu at gå videre på de her to ben. Både i forhold til at undersøge, om vi kan gøre mere i forhold til NATO, og det er forsvarschefen, der går i gang med at analysere det, men jo også at tage imod den invitation, der er kommet fra Frankrig. Hvad det så måtte betyde på sigt, det må man vurdere, og det er heller ikke rigtigt et spørgsmål, som jeg forholder mig til i dag. Jeg forholder mig til den beslutning, som der er truffet. Og så kan vi få rig lejlighed til at diskutere senere, hvad det så måtte betyde.
Journalist TV 2: Mette Frederiksen, nu siger I det her, der kommer ikke atomvåben på dansk grund. Altså, hvad er det så, I har lovet Frankrig? For når vi hører Macron i dag så, med mit sparsomme på fransk, så siger han, han kommer til at bestemme, om nogle af de her raketter skal fyres af. Hvad er det, Danmark konkret har lovet Frankrig? Når I siger strategisk samarbejde. Det lyder jo rigtig fint, men kan I blive lidt mere konkrete, en af jer, på hvad det er, det så indebærer?
Statsministeren: Det vi gør med det her samarbejde, det er, at vi integrerer os endnu dybere i den europæiske afskrækkelse fra dansk side, og det gør vi alene, fordi vi vurderer, at det er det, der skal til for at passe på Danmark og Europa. Vi opruster vores eget forsvar. Vi opruster sammen med NATO, det samlede NATO-forsvar. Men afskrækkelsen er mindst lige så vigtig. Det er også derfor, vi har truffet beslutningen om langtrækkende præcisionsvåben. Det er en vigtig del af afskrækkelse. Og vi har selvfølgelig tænkt det her grundigt igennem. Det er vores vurdering som regering, at det, at Frankrig som en af de meget få europæiske lande, der besidder den her afskrækkelse, nu udvider sit synsfelt til det i højere grad, Lars var inde på nogle af de historiske taler omkring det her, til det mere skal ses som et europæisk anlæggende. Det er positivt set med danske, nordiske, europæiske briller. Så hvad er det, vi går ind i? Vi går ind i et stadig tættere samarbejde med Frankrig, men jo også en række andre europæiske allierede herunder vores broder, vores naboland, vores brødre i Sverige og en række andre europæiske lande. Og så vil det for eksempel kunne være træningsaktiviteter, fælles øvelser. Og herunder jo også, at dansk forsvar så vil kunne gå ind i noget af det arbejde, som Frankrig allerede tilvejebringer i dag, men som man ønsker at udvide. Det kan være, at Troels lige skal sige lidt mere om det.
Forsvarsministeren: Altså det er et arbejde, der nu påbegyndes, og derfor kommer der også til at skal være drøftelser om, hvordan det så bliver konkret. Men det er en bred kreds af ting, der kan sættes i værk. Blandt andet træningsaktiviteter. Så er det også opdateringer i forhold til luftvarsling, luftovervågning for at nævne nogle andre elementer. Så det her, det er mange forskellige aspekter, hvor vi får et bedre indblik i den nukleare afskrækkelse. Når det så er sagt, så er det også det, vi har bedt forsvarschefen om at undersøge at gøre mere af potentielt i forhold til NATO. Fordi der har vi også mulighed for at bevæge os længere ned af den diskussion, i forhold til hvordan vi kan engageres mere i NATOs nukleare afskrækkelse. Og det synes jeg er vigtigt at sige, for det her, det går på to ben. Vi kan ikke i dag udrulle en konkret plan for, hvad det så helt præcis betyder nede i detaljen, men i bund og grund får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, hvis man skal sige det kort.
Statsministeren: Det er også, hvis jeg bare lige må tilføje en enkelt ting, det er også at komme ind til bordet. Fordi om man kan lide det eller ej, og det kan der jo være forskellige holdninger til, så er det at have en nuklear afskrækkelse som NATO og som Europa helt afgørende overfor et, det har det været igennem rigtig mange år, og det bliver kun vigtigere med den opførsel, vi ser fra russisk side. Og det at komme ind som land ved det bord, og dermed også få en øget adgang til informationer og til strategiske overvejelser, er afgørende.
Udenrigsministeren: Bare ganske kort, altså når du spørger, hvad har vi lovet Frankrig, så kan man sige, det opfølgende spørgsmål kunne være, hvad har Frankrig så lovet os? Og det, der vel er interessant for os her, det er, at de franske a-våben, de er jo franske. Det er præsidentens. De skal tjene franske nationale sikkerhedspolitiske overvejelser. Og det er jo af stor interesse for os, at Frankrig tænker ud over egne grænser og tænker europæisk. Det styrker vores sikkerhed. Det er det, vi sådan set får, og det giver os indblik i deres tænkning. Og så er der de konkrete elementer, som forsvarsministeren også har været inde på. Men det centrale er, at de franske a-våben fra at være sådan en meget altså fransk ting, hvad er Frankrigs sikkerhedspolitiske interesse, nu bliver tænkt ind i en større europæisk sammenhæng.
Journalist TV 2: Jeg er ikke helt sikker på, om jeg forstår, hvad de her øvelser egentlig kommer til at handle om, men jeg bliver også bare nødt til at spørge. Jeg har jo snakket med alle tre mange gange, der siger, at det vigtige er, at man gør det her i en NATO-regi. Det er ligesom det, som vi alle sammen er vokset op med, tror jeg. Hvad er det, der gør, at det har ændret sig nu? At det her ikke skal være en nuklear afskrækkelse, for at bruge din formulering, Mette Frederiksen, men lige pludselig skal være noget, som vi gør, otte lande og Frankrig. Altså hvad er det, der gør, at det her ikke skal være NATO, som kommer til at være det, som Danmark siger, det er der, vi lægger vores hat?
Statsministeren: Men vi lægger også vores hat der, eller vores æg, i den kurv. NATOs atomare afskrækkelse er helt afgørende for sikkerheden, både i Europa, transatlantisk, USA og Canada. Og det arbejde fortsætter. Vi har faktisk i dag tilkendegivet, at det ønsker vi også at engagere os endnu mere, integrere os endnu mere i. Så hele NATO-samarbejdet fortsætter. Så har vi hele tiden vist, at i NATO er der tre lande, der besidder den nødvendige afskrækkelse, hvad angår det atomare. Det er USA, og så er det UK, Storbritannien, og så er det Frankrig. Og det, der så er kommet til, kan man sige, det er, som Lars også var inde på, at franskmændene fra at betragte deres våben som primært et fransk anlæggende, og det er helt rigtigt, at det er på den måde et suverænt våben for Frankrig, til nu at lave en europæisk overligger. Og det mener vi harmonerer med den oprustning, vi i det hele taget ser af det europæiske kontinent. Vi er i gang med en historisk oprustning, ikke alene i Danmark, men i Europa. Så man skal ikke se det her i modstrid med NATO, men man skal se det sådan, at det europæiske ben igen styrkes. Og det ser vi både fra en dansk og en europæisk vinkel som afgørende.
Journalist TV 2: Det har ikke noget at gøre med, at vi ikke stoler så meget på USA, som vi måske gjorde, da der var en anden præsident og en anden historik?
Statsministeren: Altså amerikanerne har klart tilkendegivet, at den atomare afskrækkelse, der er i NATO, at den består. Og det lægger vi selvfølgelig til grund.
Udenrigsministeren: Må jeg ikke bare lige sige, der er jo en pointe i, at jeg nævner, at det allerede var i 2020, som jo er lang tid siden, og under en anden amerikansk præsident, at den franske præsident begyndte at tænke sådan her. Og det er i lyset af det, som jo har været en tendens, altså i lang tid, uafhængig af hvem der er præsident i Det Hvide Hus, at der skal være langsigtet en anden byrdefordeling hen over Atlanten. At Europa skal kunne noget mere i egen ret. Og ja, vi stoler på den amerikanske atomparaply, og det her er komplementært.
Forsvarsministeren: Men jeg vil også gerne bare lige give en bemærkning, fordi det er jo ikke noget, vi kun sidder og forholder os til politisk. Forsvarschefen har jo været med til at give en vurdering og anbefaling af, hvad den militærfaglige rådgivning er, hvor forsvarschefen klart har sagt, at det er i Danmarks interesse at gøre begge dele. Både at gøre mere i forhold til NATO. Det har vi nu bedt forsvarschefen at analysere på. Der er meget mere, vi kan gøre for at blive en mere aktiv spiller i NATOs nukleare afskrækkelse, hvis vi vil. Det må vi forholde os til senere. Men så siger forsvarschefen samtidig, hvis der er en mulighed for at lave et strategisk samarbejde med Frankrig, så er det også i Danmarks interesse. Fordi på den måde får vi en langt større sikkerhed.
Journalist Berlingske: Troels Lund, måske mest til dig i virkeligheden. Du siger det her med strategiske øvelser. Skal vores F-35 kunne udstyres med atommissiler, eller skal vi på anden måde kunne øve eller affyre atomvåben for dansk materiel?
Forsvarsministeren: Nu, uden det skal blive sådan en kæmpe eksamination i, hvilke våbensystemer vi har, og hvad franskmændene har, altså så har vi ikke kapaciteter i øjeblikket, der kan indgå i det franske atomvåbenberedskab, for nu at sige det, som det er. Når det så er sagt, hvis man skal gøre mere fra dansk side, så er det rigtigt, at vi har en F-35-kapacitet. Men det er noget af det, vi må undersøge, om hvorvidt vi ønsker at stille de fly til rådighed i forhold til NATOs nukleare afskrækkelse. Der er der i dag en række lande, som både stiller land til rådighed, men også som stiller kapacitet, det vil sige fly til rådighed. Men vores danske F-35 fly vil være i stand til, hvis det måtte blive aktuelt på et tidspunkt, stå vil de være i stand til at kunne konfigureres til, at de kan bære atomvåben.
Journalist Berlingske: Og så et lidt mere generelt spørgsmål til jer, måske alle tre. Den franske opposition har jo gjort det meget klart, at de ikke har noget ønske om at agere Europas skytsengel. Marine Le Pen har været ude at bruge netop de ord. Det samme har Jordan Bardella. Der er som bekendt valg i Frankrig næste år. Oppositionen ligger godt i meningsmålingerne. Risikerer vi ikke dybest set bare, at vi får endnu en nationalistisk leder i Frankrig, som siger Frankrig først og måske siger nogle af de samme ting, som Donald Trump har sagt omkring de amerikanske atomvåben?
Statsministeren: Jeg synes, det er svært for os at give en vurdering af, hvordan fransk udenrigs- og sikkerhedspolitik kommer til at se ud i fremtiden. Vores store håb er selvfølgelig, at Frankrig vil stå vagt, både om NATO og den europæiske integration. Herunder de aftaler, der er blevet lavet herover de seneste par dage. Og vi har sådan set ikke nogen grund til at tro andet, end at det her samarbejde kommer til at fortsætte, også på den anden side af et præsidentvalg.
Udenrigsministeren: Kan man ikke bare kort tilføje, at under alle omstændigheder, så er det også en interesse at få det her tættere samarbejde med Frankrig. Altså jeg har nær sagt også for alle eventualiteter skyld. Altså vi laver nu en aftale på stats- og regeringsleder-niveau mellem Frankrig og Danmark, og det er nationerne, der indgår i en interesse. Altså, og det har de nationer, der indgår i den her interesse, aftalen med Frankrig, jo en interesse i. Det giver et indblik i fransk tænkning, som jeg tror, der er klogt at have, uanset hvem der skulle være præsident i Frankrig hen ad vejen.
Forsvarsministeren: Og bare som supplement til det, altså, som du jo også ved, Mads, så har vi jo også investeret nu i franske kapaciteter. Altså jordbaseret luftforsvar, SAMP-T, som vi nu har lavet en meget stor aftale med. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, det dækker du jo på daglig basis. Vi står overfor, at potentielt skal investere i nye fregatter. Så der er mange samarbejder, som der potentielt kan være i fremtiden med Frankrig, som ikke kun handler om det her spørgsmål.
Journalist Ekstra Bladet: Hele Grønland-krisen har jo vist med USA, at allierede ikke nødvendigvis behøver at blive ved med at være det. Stoler I på, at der om 5-10-15 år sidder en fransk præsident, som I stadig har lyst til at have en atomaftale med?
Statsministeren: Altså med risiko for at gentage. Vi kan jo simpelthen ikke forudse, hvad der kommer til at ske i Frankrig. Jeg håber, at alle i Europa, og det gælder i Danmark som andre europæiske land, forstår den alvor, Europa står overfor. Og der er kun én vej frem, og det er at integrere sig endnu mere, samarbejde endnu mere og stå endnu mere sammen. Og det vil være det budskab, som vi som regering bærer ind i alle drøftelser med andre lande på det her område. Ja, jeg tror ikke, vi har mere tilføje til det.
Journalist Ekstra Bladet: Og så vil jeg lige høre, Troels, du har jo inden for de seneste par uger givet nogle forskellige interviews. Du har snakket om det i Folketingssalen, og du er blevet ved med at understrege, at hvis der skal ske en atomoprustning i Europa, så skal det ske i NATO-regi. Og nu ved jeg godt, at I siger, at tingene sker parallelt, men det sker jo de facto ikke i NATO-regi, det her. Så hvad er det egentlig, der er sket, siden du sagde, alle de her ting for bare et par uger siden?
Forsvarsministeren: Det er forkert at sige, at der ikke sker noget i forhold til NATO og NATOs nukleare afskrækkelse. Det kan jeg ikke folde ud her i dag, fordi det her er noget, som er hemmeligt, så det kan jeg ikke gøre. Når jeg har udtalt mig, som jeg har, så er det fordi, at jeg synes, at man skal gøre flere ting. Og der synes jeg, det er klogt, den beslutning, vi har taget. Både at tage imod den invitation, der er kommet fra Frankrig, men også nu få at undersøgt, om vi kan gøre mere i forhold til solidaritet, i forhold til Natos nukleare afskrækkelse. Det synes jeg giver god mening, fordi så gør man begge ting samtidig.
Journalist Ritzau: Nu vi lige er ved det, så har jeg et citat her fra dig, Troels Lund, hvor du siger, at hvis man begynder at sprænge NATO-samarbejdet i stykker indefra med alle mulige initiativer, hvad er det så for et signal, man sender i en situation, hvor vi faktisk gerne vil have et forstærket samarbejde? Er det ikke netop noget af det, man er inde på nu her? Alle mulige initiativer, siger du?
Forsvarsministeren: Det synes jeg ikke, fordi først og fremmest, så er det jo en bred kreds af lande, der nu har taget imod den invitation, der er for Frankrig til et strategisk samarbejde. Derudover, så har vi jo klart signaleret, at vi også gerne vil gøre mere i forhold til at styrke vores nukleare samarbejde i rammen af NATO. Der kan vi gøre meget mere som land, også uden at kompromittere den atomvåbenpolitik, som gælder på nuværende tidspunkt. Så det her, det er ikke et spørgsmål om enten-eller, det er både-over. Jeg glæder mig over, at det er en beslutning, som bevæger sig på to ben. Og derfor er den beslutning om nu at analysere, hvad vi kan gøre mere i NATO-spor, også vigtigt.
Journalist Ritzau: Statsministeren startede med at henvise til den militære trussel fra Rusland. Men er der en atomar trussel for Rusland, eller hvad er det konkret, der gør, at vi går med i det her initiativ?
Statsministeren: Ja, der er jo en atomar trussel forstået på den måde, at Rusland har atomvåben. Og derfor er det nødvendigt at have en atomar afskrækkelse fra NATOs side. Det har vi i dag, og nu er der så en tilkendegivelse fra Frankrig om at gøre den endnu stærkere set med europæiske briller. Det er jo ikke fordi, at hverken den franske præsident i hans tale tidligere i dag, eller vi siger, at der er en umiddelbart forestående atomtrussel fra Rusland. Men de har de våben, og derfor er det også nødvendigt, at vi har den nødvendige afskrækkelse på den anden side.
Journalist Jyllands Posten: Troels Lund, du var inde på, at vi kunne risikere, at de russiske atomvåben blev drejet mere over mod Danmark, som følge af den her beslutning. Kan du uddybe, hvad det går ud på? Det er der sikkert mange, der er bekymret for, når de hører det hjemme i stuerne.
Forsvarsministeren: Jeg tillod mig at videregive FEs trusselsvurdering. Men det, som jeg startede med at sige, det er, at der ikke er en forøget trussel mod et militært angreb mod Danmark. Det er meget afgørende at slå det fast. Men så kan der komme både et diplomatisk og også et politisk signal fra Rusland. Og der tror jeg bare, man må sige, vi lever jo i en helt anden virkelighed nu, end vi bare levede i for få år siden. Hvor den måde, Rusland agerer på, er jo præcis ved at skubbe til skræmmekampagner, ved at bruge forskellige muligheder for pression. Og det skal vi være opmærksomme på, at det kan vi også blive udsat for.
Journalist Jyllands Posten: Den måde, som de her afskrækkelsesvåben fungerer på, det er jo, at russerne er bange for, at hvis de bomber en atommagt, så får de en bombe tilbage i hovedet. Betyder den her aftale, at Frankrig vil bombe Rusland med atomvåben, hvis russerne bomber os?
Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt at sige, at den aftale, vi har lavet fra dansk side med Frankrig, ikke har indflydelse på den franske atompolitik. Det, vi har valgt at gøre, det er at gå ind i et stadig tættere strategisk samarbejde. Og som vi har redegjort for, så kan man forestille sig flere forskellige ting, blandt andet øvelsesaktiviteter. Men der er ikke ændret på den franske atompolitik, hvad indgår aftalen med Danmark.
Journalist Jyllands Posten: Så hvori består den øgede afskrækkelse?
Statsministeren: Det, der er tilkendegivet fra fransk side, det er, at man ønsker at have en stærkere europæisk dimension på det, der oprindeligt var franske atomvåben. Det skal ske i tæt samarbejde med NATO. Det skal ske i tæt samarbejde med både amerikanerne og med englænderne, som også har de her våben. Og det er klart, at når man vælger at have et bredere europæisk perspektiv, så er det vores vurdering, også på baggrund af den militærfaglige vurdering fra vores forsvarschef, at det vil styrke Danmarks sikkerhed, og det vil styrke europæisk sikkerhed.
Journalist Politiken: Du sagde for kort tid siden, Mette Frederiksen, at der kun er én vej frem, det er at integrere os endnu mere. Kan Danmark godt fastholde en uændret atomvåbenpolitik? Altså fordi her, der har vi jo, I snakker om samarbejde, vi skal gøre det endnu mere, vi vil rigtig gerne have dem tæt på, franskmændene. Men jeg forestiller mig, at sådan nogle snakke, de også er interesserede i at få os virkelig med ind i samarbejdet dybt ind. Så kan I fastholde en uændret atomvåbenpolitik fremadrettet, tror du?
Statsministeren: Ja, men to ting. Når jeg sagde det, jeg sagde før omkring integration, så var det bredere europæisk. Det var et svar på, hvad der måtte ske i Frankrig efter et præsidentvalg. Og vi er i hvert fald, som dansk regering, af den meget klare overbevisning, at den eneste måde, vi kan sikre danskernes sikkerhed på, det er ved at have et meget, meget tæt samarbejde med resten af Europa. Det er også derfor, vi har afskaffet forsvarsforbeholdet for år tilbage. Og i al beskedenhed har alle kunne følge med i betydningen af at have et tæt europæisk samarbejde, da vi blev truet udefra i forhold til Kongeriget og Grønlandssituationen. Så min kommentar omkring stadig tættere integration var bredere. Der er ikke noget i den her beslutning, der ændrer på dansk atompolitik. Det er vigtigt at sige. Og derfor kan man diskutere mangt og meget, men det vi har valgt at indgå et samarbejde med Frankrig og en række andre europæiske lande om, det er et strategisk samarbejde, hvad angår Frankrigs nukleare afskrækkelse. Og dermed har vi ikke taget hul på andre diskussioner eller beslutninger.
Journalist Politiken: Så det kan du bekræfte, at det er ikke et skridt på vejen mod, at så må vi diskutere på længere sigt, om vi skal afskaffe - nu nævnte du også før, at man kan jo afskaffe forbehold, og så kunne man jo også afskaffe et ’atomvåben på dansk jord’-forbehold - men det er ikke et skridt på vejen, vi ser her?
Statsministeren: Nej, sådan kan man ikke se det. Altså man kan se det præcis som det, vi har redegjort for i dag. Og der pågår ikke drøftelser i en europæisk sammenhæng af anden karakter, end det, vi har redegjort for i dag. Det var det vi nåede for i dag. Tak skal I have.
