Doorstep den 17. september 2025

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til, vi vil i dag præsentere yderligere tiltag til forsvaret i Danmark. Som alle efterhånden ved, så står Europa over for den største sikkerhedsudfordring siden afslutningen på 2. verdenskrig. Jeg har sagt det før, jeg tror ikke, at Rusland stopper med Ukraine. Rusland er i gang med at teste os, de tester NATO's sammenhold, de tester vores vilje og vores evne til at svare igen. Og de tester, hvordan vi reagerer, og det er med til at afgøre, hvor langt Rusland vil gå næste gang. Situationen er alvorlig, det er den for Europa, det er den for Danmark, og det er den selvfølgelig i særdeleshed for Ukraine. Der er ikke nogen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa mange år ud i fremtiden. Som mange af jer ved, så udgav Forsvarets Efterretningstjeneste i februar en opdateret trusselsvurdering. Heri fremgår det, at Rusland, og det er hvilende på en række forudsætninger, i løbet af cirka to år vil kunne udgøre det, man kalder en troværdig trussel mod NATO-landet og være klar til desværre en regional krig i Østersøregionen. Det er vigtigt for os i dag at understrege, at der ikke lige nu er en konkret militær trussel om et regulært militært angreb mod Danmark. Men det står også klart, at vores sikkerhed afhænger af, om vi har evnen til at forsvare os selv og vores allierede, og om vi har viljen til det. Det har Danmark. Og derfor var vi også blandt de første til at støtte NATO's luftforsvar i Polen med kampfly og en fregat. Det kræver også, at vi har midlerne til det, og derfor har vi for ikke ret lang tid siden etableret en, må man sige, stor accelerationsfond på 120 milliarder. Vi har styrket forsvarsindustrien, vi har fjernet barriere, så tempoet kan komme op, og i det hele taget fortsat den helt nødvendige oprustning af dansk forsvar. Det har vi gjort for at forsvare os selv, men også for at vi yder det nødvendige bidrag til NATO-alliancens forsvar. Og et af de seneste eksempler på det her er selvfølgelig Danmarkshistoriens største forsvarsinvestering på hele 58 milliarder kroner til jordbaseret luftforsvar. Vi skal troværdigt kunne afskrække angreb på Danmark og på NATO, og her er det altså ikke nok at have et stærkt luftforsvar. Og derfor har vi i regeringen truffet en principbeslutning, som vil give forsvaret et markant redskab. Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af længererækkende præcisionsvåben. Det er et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik. Med de våben så vil forsvaret kunne ramme mål på stor afstand og for eksempel også nedkæmpe fjendtlige missiltrusler. Det er en type våben, som vi ikke har i Danmark. Andre NATO-allierede har det eller er i gang med at anskaffe det. Forsvarschefen har gjort det meget klart over for os, at Danmark har det samme behov. Det her er en principbeslutning. Det er desværre også et nødvendigt skridt, fordi vi kan se, at Rusland lige nu og hele tiden og kontinuerligt er i gang med at flytte grænserne. Man skal kun se til Ukraine for at forstå konsekvenserne heraf. Når vi foretager de her historiske investeringer i dansk forsvar, så er det jo med det formål, at vi ikke skal i krig. Alt, hvad vi gør, handler om at få opbygget en troværdig afskrækkelse, så Rusland ikke går videre. En afskrækkelse, der både skal gælde for hele det danske kongerige, men også for vores allierede. Et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik, og det var det, vi gerne ville fortælle om i dag. Og med de ord, så vil jeg gerne give ordet videre til dig, Troels.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Ja, tak for det. Det er ikke mange dage siden, at jeg stod i Forsvarsministeriet og præsenterede den hidtil største enkeltstående investering i genopbygning af det danske forsvar. Og det var i sidste uge. Det var en historisk investering i jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer. Der skal beskytte danske militære mål og kritiske infrastrukturer mod angreb fra luften. Nu står vi så her i dag, fordi vi i regeringen har truffet beslutningen om, at Danmark i fremtiden skal råde over længere rækkende præcisionsvåben, som eksempelvis missiler eller droner. Og det gør vi, fordi Rusland, ifølge FEs opdaterede trusselsvurdering, ser sig selv i konflikt med Vesten og derfor forbereder sig på en krig imod NATO. Det betyder ikke, det vil jeg gerne understrege, at Rusland starter en sådan krig, men Rusland opruster og opbygger kapacitet til at kunne tage den beslutning. Og som statsministeren, ligesom hun tidligere har nævnt her, så er det FEs vurdering, at når krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, så vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og i løbet af to til fem år vil kunne udgøre en trussel mod sine europæiske naboer, forudsat at NATO-landene ikke opruster i samme tempo og at USA ikke engagerer sig i en konflikt. Investering i længere rækkende præcisionsvåben er således en nødvendig investering, som netop skal tjene formålet at afskrække en modstander mod at angribe os og samtidig kan styrke forsvaret, kampkraften og dermed også Danmarks sikkerhed. En investering, som sker efter forsvarschefens klare militærfaglige anbefaling og fordi erfaringen af fo krigen i Ukraine viser vigtigheden af at have evnen til at kunne slå tilbage eller slå dybt, samt at have et integreret lagdel luftforsvar. Sammen med det jordbaserede luftforsvar styrkes Danmarks evne til at kunne imødegå trusler fra luften, men også aktivt at kunne bekæmpe trusler langt fra Danmark. Missiltruslen fra Rusland er et godt eksempel på det. Med længere rækkende præcisionsvåben er det for eksempel muligt at neutralisere missilføringens ramper og infrastrukturer til fly og droner inden de sendes i luften. Når vi nu går i gang med at undersøge muligheden for at anskaffe længere rækkende præcisionsvåben, så markerer det jo også et paradigmeskifte i dansk forsvar. Et skifte, hvor det bevæger os fra at agere defensivt til i langt højere grad også at kunne handle forbyggende. Dermed andre ord en investering i afskrækkelse. Og det gør vi ganske enkelt på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Det er vigtigt at pointere, at regeringen med den her beslutning nu går i gang med at undersøge, hvilke længererækkende våben som måtte kunne indfri de danske behov, og dermed er vi heller ikke i stand til nu at sige noget om, hvornår en sådan anskaffelse vil kunne finde sted, men det håber jeg forhåbentlig vil være muligt i løbet af kort tid at se på, hvilke systemer vi skal indkøbe.

Statsminister Mette Frederiksen: Lars.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak for det. Det er kun et par dage siden, jeg selv var i Ukraine sidst. Det faldt tilfældigvis sammen med, at en række europæiske kolleger var der. Prins Harry var der, og ikke mindst USA's Ukraine-udsending, Keith Kellogg, var der, og det var de glade for i Ukraine. Ikke så meget mig, men de andre, fordi det betød, at man kunne slappe af et par døgn, hvor Rusland ikke skød missiler ind mod Kiev, så man kunne få et par nætters uforstyrret søvn. Og det siger lidt om, hvad det er for en situation, vi befinder os i, og hvad vi er op imod. Et Rusland, der forsøger at sende signaler om, at man gerne vil freden hen over Atlanten, og dermed altså også, når amerikanerne i byen holder sig i ro, og som så er i øvrigt jo altså fortsætter fuldstændig brutalt med de mest massive angreb mod Ukraine, som vi har set siden krigen brød ud. Det er jo den situation, vi skal adressere. Og det er jo derfor, at vi gør to ting lige nu. Arbejder målrettet på at styrke Ukraines forsvarsindustri. En enorm milepæl, vi placerede her for nylig, da vi kunne offentliggøre, at der nu kommer den første ukrainske virksomhed til Danmark, som får en safehaven for produktion i Danmark. Det er den ene ting. Og den anden ting, det er at styrke vores eget forsvar, og styrke vores egen evne til at afskrække, og dermed bidrage yderligere til NATOs kollektive afskrækkelse og forsvar. På NATO-topmødet i Haag, der blev vi jo enige om, at hæve forsvarsudgifterne ganske markant, og i EU har vi en ambition om, at Europa skal kunne forsvare sig selv inden 2030. Det er vigtige beslutninger. Men det er jo nok så vigtigt, at de bliver omsat til handling, at de bliver fuldt op. Derfor er det helt afgørende, at vi kan forsvare os selv. Der blev taget et vigtigt skridt, som forsvarsministeren var inde på det i sidste uge, med anmeldelsen om, at vi nu laver den største investering i et jordbaseret luftforsvarssystem til dato. Og den principbeslutning, vi så annoncerer her i dag, om at indkøbe længererækkende præcisionsvåben, det følger jo op på det. Og hvis man skal sige det, lidt billedligt, og det rammer jo ikke moderne krigsteknologi, så er luftforsvarssystemet et udtryk for, at vi er i stand til at tage de pile ned, der bliver skudt ind mod Danmark. Og med længeregne præcisionsvåben, der får vi jo principielt muligheden for at tage de buer ud, hvorfra pilene skydes. Og det handler om afskrækkelse. Så det handler jo om at få købt nogle våben med en ambition om, at de aldrig skal bruges. De styrker afskrækkelsen af Danmark, og dermed NATOs kollektive forsvar.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi starter med Danmarks Radio.

Journalist, DR: Skal danskerne reelt forberede sig på angrebskrig?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er vigtigt at sige, at vores efterretningstjenesters vurdering, FEs vurdering er, at der ikke er en umiddelbart risiko for et militært angreb på Danmark. Og det er den sikkerhedsvurdering, vi ligger til grund i, i vores forsvars- og sikkerhedspolitiske arbejde, men man bliver jo nødt til at se, hvad der sker andre steder i Europa. Og vi kan se, at Rusland hele tiden forsøger at skubbe til grænserne og faktisk flytter grænserne. Så er det droner ind over Polen, så er det droner andre steder. Så de vil blive ved med, tror jeg, at se, hvilken reaktion der kommer. Derfor er det også det rigtige tidspunkt at træffe den her beslutning. Rusland er en reel fare mod NATO, fordi de ønsker en konflikt med NATO, men danskerne skal ikke gå her og nu og frygte for et militært angreb. Og en af årsagen til, at man ikke skal gå og være bange for det i dag, det er på grund af det, vi gør, altså den markante oprustning i Danmark, og den markante oprustning i NATO. Hvis vi ikke gjorde det, så ville vi stå et meget, meget mere usikkert sted.

Journalist, DR: Men hvad betyder det for sikkerhedsvurderingen? For man går jo fra en forsvarsposition til en angrebsposition.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det er helt rigtigt, at det her er våben, der kan bruges offensivt, og det er jo også derfor, vi har bedt jer om at komme i dag. Det er et reelt paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik. Og vi anskaffer nu med den her beslutning nogle våben, som vi ikke har i dag. Med ønske om at kunne afskrække, men selvfølgelig også, som forsvarsministeren sagde det, at kunne forebygge, altså ved at kunne udtage mål ind i Rusland, fordi det er selvfølgelig det, det her er et udtryk for.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: NATO har jo ingen som helst ambition om at indlede et angreb mod Rusland, men det er fuldstændig afgørende, og det er det, der står tilbage efter krigen i Ukraine, at hvis man skal have en troværdig afskrækkelse, så bliver vi nødt til at investere mere i afskrækkelsessystemer. Ikke mindst her i Europa. Vi er for dårlige i forhold til de kapaciteter, vi har, og derfor bliver vi nødt til hver især at gøre mere, og det er netop også som udtryk for det, at vi har truffet den her beslutning. Så i bund og grund er det her jo også et signal til danskerne om, at vi tager vare på deres sikkerhed, fordi det at være i stand til at have en stærk afskrækkelse, skal jo også være med til at gøre, at der ikke er nogen, der vil os noget ondt.

Statsminister Mette Frederiksen: TV2.

Journalist, TV 2: Mette Frederiksen, risikerer du ikke et modsvar fra Putin, når nu Danmark fremover bliver i stand til at kunne angribe ind i Russels territorie?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, det er vigtigt at sige, at de kapaciteter, vi taler om her, er kapaciteter, som andre allierede har, og også har haft igennem en periode. Andre allierede er i gang med at anskaffe sig det. Så det er ikke sådan, at Danmark står alene med de her kapaciteter. Ej, heller ønsket om at kunne afskrække tydeligere og kraftigere. Det her er jo også noget, vi gør i meget tæt samspil i NATO-alliancen, og det er ikke kun vores egen forsvarschef, der mener, at de her våben er afgørende. Det mener NATO også. Så vi gør det, som er nødvendigt for at kunne passe på danskerne, og vi gør det, der er nødvendigt for, at vi giver et endnu stærkere bidrag til vores NATO-alliance. Hvordan Rusland reagerer på det her, det tør jeg ikke spå om, men det er vigtigt for os at understrege, at den forsvars- og sikkerhedspolitik, vi beslutter os for i Danmark, i Europa og i NATO-alliancen, handler om, at vi ønsker fredelig sameksistens med vores naboer. Det er ikke os, der angriber. Det er Rusland, der angriber ind i Europa.

Journalist, TV 2: Men du siger jo selv, at nu går Danmark fra at kunne forsvare sig selv, til potentielt at kunne angribe. Det er jo en klar opskalering. Så kan du ikke risikere, at der kommer en modsvar på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er ikke en opskalering. Det synes jeg er vigtigt at sige. Men det er en anden... Vi træffer et politisk valg om, hvad det vil sige at kunne forsvare sig selv. Hvis man skal sige det en lille smule friskt - hvad egentlig ikke egner sig til den her situation, så derfor er det heller ikke så friskt, det jeg kommer til at sige nu - så er det ikke nok at have et luftforsvar. Luftforsvaret er helt afgjort, og det kan I jo se i den situation, hvor Ukraine befinder sig i lige nu, for at holde det, der er derude, væk. Men man bliver nødt til også at vise sin vilje, som land og som kontinent, til at kunne gøre noget mere, hvis situationen når derhen. Men det er ikke os, der frembringer den situation. Det er Rusland i så fald.

Journalist: Vi mangler stadigvæk at høre detaljerne her. Hvor mange skal vi have? Hvor mange penge vil I bruge på det?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det har vi ikke lagt os fast på endnu. Vi kommer selvfølgelig til at afsætte de nødvendige ressourcer til at få de her kapaciteter. Der kan være mange forskellige systemer i spil. Det kan både være europæiske systemer, det kan også være amerikanske, men det må afhænge af en konkret vurdering, og så må det ikke mindst afhænge af, hvor hurtigt vi kan få systemerne leveret fuldstændig parallelt til det, vi diskuterede i sidste uge omkring de jordbaserede luftforsvar, hvor det, der var afgørende der blandt andet, var hastighed.

Journalist: Skal der findes ny finansiering, og i så fald hvor?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg vurderer, at vi inden for den eksisterende forsvarsramme, med den økonomi, som vi har tilvejebragt, at der vil det være muligt at foretage den her investering.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Men der skal jo findes nye langsigtede investeringer. Som statsministeren sagde, har vi jo lavet den her accelerationsfond, fordi vi gerne vil i gang, men det er jo ikke noget, der går væk. Vi skal jo indrette os på, at vi de kommende år skal bruge væsentligt meget mere på at kunne forsvare os selv, og det er jo også derfor, at regeringen kommer tilbage med en langsigtet økonomisk plan, som viser, at det har vi råd til, fordi det skal vi have råd til. Det er jo en principbeslutning, vi har truffet, og den er jo vigtig. Derfor har vi også forhåndsorienteret Udenrigspolitisk Nævn, inden vi mødes med pressen her, fordi det er jo et principielt sporskifte. Jeg synes, det er vigtigt også at få sagt, at det nok så meget er udtryk for en anden arbejdsfordeling og byrdefordeling blandt NATO-landene. Det er jo ikke nyt, at vi i NATO vil have de her offentlige våben for at kunne afskrække. Det nye er, at vi mere solidarisk indgår i at løfte den her opgave. Det står jo klart for alle, at det er der et behov for, at Europa skal løfte noget mere, og Danmark er en del af Europa, og derfor er det naturligt, at Danmark nu også træffer den her beslutning.

Statsminister Mette Frederiksen: Berlingske Tidende:

Journalist, Berlingske Tidende: Du siger, at det beror på den her rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som jo efterhånden er et halvt år gammel, og så alligevel, så er det først nu, I laver det her paradigmeskifte. Hvad er det, der har forandret sig?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har jo arbejdet i virkeligheden siden fuldskala-krigen ind i Ukraine med en markant oprustning af dansk forsvar. Så vil i se, at hvis man går de her år tilbage, at vi ved flere forskellige nedslag har truffet nogle ret store og nogle vidtgående ændringer af dansk forsvar. Hele Accelerationsfonden er ikke noget, man har set før. Vi gav et meget klart budskab. Jeg kan se, at der er nogen, der er uenige i budskabet, vi mener stadigvæk, at det har været det rigtige, til forsvarsafdelingen. Køb, køb, køb. Vi skal have kampkraften op. Vi annoncerer den største investering i luftforsvar nogensinde. Og det her ligger sig, i vores øjne, i naturlig forlængelse deraf. Men selvfølgelig jagter vi, hvad det er, der sker i Europa. Vi oplever jo også et Rusland, som er blevet mere risikovillig, og som på en række områder provokerer, vi tester grænserne af, vi ser, hvor stærke vi er i natur, vi har ikke noget grundlag for at vurdere, at det her skulle blive mindre. Tværtimod så er vores forventning jo, at Rusland kommer til at fortsætte. Og derfor er det ikke nok at have det umiddelbare luftforsvar. Og det har forsvarschefen meget klart sagt. Vi bliver nødt til også at have noget, der potentielt kan gå den anden vej.

Statsminister Mette Frederiksen: Politikken.

Journalist, Politikken: Når I gør det her, så må man gå ud fra, at der også er nogle steder i Danmark, som bliver nye mål for Putins krig. Ved I allerede nu, hvad for nogle kommuner det er, man kunne forestille sig skulle blive nye mål?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså vi har ikke nogen forventning om, at vi med det her kommer til at blive set anderledes af Rusland. Vi er også nødt til at sige, at vi er et sted i verdenshistorien, hvor Europa og NATO og USA sammen med andre allierede jo ikke kan definere forsvar af os selv ud fra hvordan Rusland måtte reagere. Vi holder fast i hele vejen, at vi ønsker ikke en konflikt med Rusland. Det er alene Rusland, der er den angribende part ind imod Europa, men vi kommer selvfølgelig til at affinde os med, at Rusland skal definere Europas grænser eller for den sags skyld europæeres fremtid. Derfor bliver vi nødt til at opruste. Det gælder i Danmark, det gælder i Europa, det gælder i NATO-alliancen, og det kræver altså nye våbensystemer, som vi ikke har haft før i Danmark.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det her er jo i bund og grund et spørgsmål om rettidig omhu. Og der er jo mange, der kan sige, hvorfor vi ikke har gjort det før. Vi arbejder nu med en meget, meget, meget stor opgave i at gøre dansk forsvar mere kampdygtigt efter mange års udfordringer. Nu er vi så nået hertil, hvor vi synes, at det er det rigtige tidspunkt at tage det her yderligere initiativ. Og det er jo ikke for, som nogle af jer antyder, om hvorvidt vi skal indlede nogle krig. Det skal vi bestemt ikke. NATO har ingen hensigt om at indlede nogle krig, men vi har en hensigt om at forsvare os selv, og erfaringerne lært fra Ukraine er, at man bliver nødt til både at have jordbaseret luftforsvar, vel og mærke et system, vi afskaffede tilbage i Danmark i 2004, som vi nu introducerer igen, men så kan man jo også se, at det, der er udfordring for Ukraine, det er jo, at Rusland godt ved, at Ukraine ikke kan slå dybt. Det Rusland har respekt for, det er jo, hvis man har den kapacitet, og det er jo derfor, at den er nødvendig at få.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er i øvrigt også i det lys, man skal se, at vi hele tiden har sagt, at der ikke bør være røde linjer for, hvad Ukraine kan, fordi man kan ikke forsvare sig, hvis man står med den ene hånd bundet på ryggen. Det kan man hverken på grund af pålagte røde linjer fra andre, eller hvis ikke man har de kapaciteter, der skal til for at kunne forsvare landet.

Altinget.

Journalist, Altinget: FEs vurdering bygger jo på en præmis om, at USA ikke kommer Europa til undsætning. Er den her principbeslutning et udtryk for, at I er begyndt at tvivle på, at USA vil være der i en artikel 5 situation?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså vi har en klar forventning om, at alle NATO-lande, selvfølgelig særdeles i USA, lever op til musketereden og til artikel 5. Og vi har ikke modtaget oplysninger om, at det skulle forholde sig anderledes. På den måde var vi jo også glade for resultatet af Haag-topmødet tidligere på året, hvor vi blev enige om en 5 procents målsætning, som er helt afgørende for, at vi kan forsvare os selv. Når det er sagt, så er den danske regering jo af den meget klare overbevisning, at Europa skal kunne forsvare sig selv. Og vi ønsker, at vi skal kunne forsvare os selv. Vi ønsker at have en stærk NATO-alliance, men vi ønsker faktisk ikke en europæisk afhængighed af andre. Hvis man overhovedet kan tale om noget positivt og godt i den situation, verden befinder sig i, så er det da, at Europa rejser sig, og at vi nu viser både viljen og på et tidspunkt også den fuldstændige evne til at stå op for os selv og vores befolkninger, og det kontinent, som vi har bygget op igennem generationer.

Det var det, vi nåede i dag. Tak skal I have.