Pressemøde 16. april 2010

Det talte ord gælder

Hør pressemødet i klippet herover.

”Statsministeren: Ja, jeg vil gerne byde velkommen til denne her lille opsummering i forhold til pressen på det møde, vi har haft i vækstforum i går og i dag. Det er jo tredje møde i vækstforum under overskriften vækst i en åben verden. Og når vi har valgt det tema, så hænger det jo sammen med, at Danmark er en lille, åben økonomi. Og vi har jo vundet vores velstand og udbygget det danske velfærdssamfund i samarbejde med, i samhandel med og i samspil med verden omkring os.

Og det er jo en verden, som har været i krise, på vej ud af krisen, men det er også en verden, som forandrer sig i et tempo som ingen sinde før. Og skal Danmark fortsat være et rigt velfærdssamfund, som det vi kender i dag, så skal vi også have et højt velstandsniveau. Og sandheden er jo, at vi i øjeblikket helt aktuelt faktisk har velfærd, der rækker ud over den aktuelle velstand.

Så vi skal blive dygtigere. Og temaet her er jo valgt, fordi vi kan se, at en af vejene til vækst og fortsat velstand, det er jo øget eksport. Hvordan bliver Danmark bedre til at eksportere til udlandet? Hvad kan vi gøre i den offentlige sektor for at understøtte virksomhedernes eksport? Det vil udenrigsministeren sige meget mere om – om lidt. Men det går også den anden vej. Hvad kan vi gøre for at tiltrække udenlandsinvesteringer til Danmark? Hvordan kan vi tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft til Danmark? Når det er vigtigt det sidste, så hænger det jo sammen med, at vi kan se, at de danske virksomheder, der har udenlandske medarbejdere ansat i nøglepositioner, de er mere produktive end dem, der ikke har det – 15 procent for at være helt præcis.

Vi kan også se, at de udenlandske virksomheder i Danmark de tegner sig for en større del af dansk eksport til udlandet end deres andel af de danske virksomheder. Og endelig kunne man for det tredje lægge, at i en verden, som vokser hurtigere andre steder end i Danmark, så handler det jo ikke kun om at få del i væksten derude, det handler selvfølgelig også om at få dem til at bruge bl.a. de nye hurtigt voksende økonomier i Asien – at få dem til at bruge en del af deres voksende økonomi til at investere i et land som Danmark. Derfor har det været kan man sige den præcise overskrift over vækstforum her i dag og i går. Og der har vi også truffet nogle konkrete beslutninger i regeringen, efter at have lyttet til debatten, og det skal vi vende tilbage til.

Men ved siden af det, så har vi også de sidste døgn haft en meget grundig diskussion om, hvad det er for udfordringer, Danmark står midt i. Jeg tror, det er den almindelige antagelse i regeringens vækstforum, at de udfordringer Danmark står med, de er større end det, der er almindeligt kendt og accepteret i det danske samfund.

Vi er jo i en økonomisk krise, den er ikke slut endnu. Men megen af debatten også herhjemme har jo handlet om, hvordan vi kommer op på sporet igen. Det er den debat, der kører helt aktuelt omkring konvergensprogrammet. Hvordan får vi samlet den her regning op, som krisen har efterladt, fordi vi har haft den strategi at styre igennem krisen med så minimale menneskelige omkostninger som overhovedet muligt, hvorfor vi har fremrykket offentlige investeringer, hvorfor vi har et historisk højt offentligt forbrug, og aldrig har det været større, hvad enten man måler det i penge eller i andele af samfundsøkonomien. Derfor valgte vi at indfase den fuldt finansierede skatte- og afgiftsomlægning på en måde, hvor det til en start understøttede familiernes økonomi. Alt det her efterlader en regning, som skal samles op, for at vi kan komme op på sporet igen. Og det er det megen debat i det danske samfund handler om. Men i dag har vi haft en grundigere diskussion om, at det at komme op på sporet måske slet ikke er tilstrækkeligt i forhold til det, der egentlig er udfordringen, nemlig at komme ind på et vækstspor. For vi er udfordret af økonomier, der løber meget hurtigere end vores. Vi er udfordret af, at vi har tabt produktivitet – haft en lavere produktivitetsudvikling i det danske samfund end i sammenlignelige samfund. Vi er udfordret af det fænomen, at hvor vi for få år siden flyttede fremstillingsarbejdspladser til udlandet, så er det i dag hele værdikæden, som udlandet også har konkurrencekraft på. Og derfor er hele den fortælling, der var i det danske samfund for en 10-15 år siden, der handlede om syerskerne fra Herning og deres stillinger flyttede til Østeuropa, men så designede vi os bare ud af det. Det er jo en helt ny historie, der handler om, at man i lande i Asien, jeg har selv lige været i Kina, nu satser på det hele. Det er ikke længere bare ”made in” China, det er også ”invented in” China. Og derfor har vi i dag truffet den beslutning på vækstforum, at vi har brug for til et senere møde – nemlig det møde, vi har efter sommerferien, at få udarbejdet en analyse med henblik på at få enighed i vækstforum om, hvad er det for nogle forudsætninger, der skal til for vækst. Altså hvad er det for nogle præmisser eller parametre eller elementer eller ... man kan bruge mange ord, som er besindende for, om Danmark på sigt også er et samfund, der kan vækste. Og det er jo ikke med henblik bare på at få en akademisk analyse, det er selvfølgelig også med henblik på samtidig så at kunne få taget en temperaturmåling på de her forskellige elementer for at se, hvor langt er vi så fra at indfri de her forudsætninger. Man kan sammenfatte det på den måde, at vi er enige om, at tiden nu er kommet, hvor vi har brug for at få lavet en ærlig tilbundsgående analyse af, hvad er egentlig formen i det danske samfund i forhold til at kunne gøre sig gældende i en skærpet international konkurrence.

Der er enighed om i vækstforum, at det må være en opgave for vækstforum at beskrive de her udfordringer – prøve at blive enige om dem – at analysere dagsformen og prøve og blive enige om det. Så efterlader det selvfølgelig et efterfølgende rum for regeringen til at finde ud af, hvordan kommer vi så i form de steder, hvor vi aktuelt ikke måtte være i form.

Så den beslutning er truffet oven på en meget, meget grundig og intens debat.

I forhold til det mere konkrete tema for dagens og gårsdagens møde, da er det altså sådan, som jeg just sagde, at vi har brug for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Vi har jo siden, vi kom til i 2001 lavet et 180 graders sving i dansk udlændingepolitik – fra at have en situation med ukontrollabel indvandring, som der ikke var nogen folkelig accept af – til i dag at kunne konstatere, at vi har firdoblet antallet af udlændinge i Danmark, der er her for at studere eller arbejde. Aldrig har der været så mange udlændinge, som der er i Danmark. Og aldrig har accepten af det i det danske samfund faktisk været større. Vi glæder os over, at vores udlændingepolitik har været en enorm succes. Hvis man ser på, hvor stor en andel af folk med anden baggrund end dansk fylder på arbejdsmarkedet, så fylder de nu lige så meget på arbejdsmarkedet, som de fylder i befolkningen. Det er en succes. For hvis man kigger år tilbage, så kunne man se, at beskæftigelsesfrekvensen blandt udlændinge var langt lavere end blandt danskere. Så det er vi pænt lykkes med. Men vi skal videre, fordi som jeg sagde, så er det sådan, at vi kan se, der er en direkte sammenhæng i den internationale verden mellem det forhold, at man har dygtig udenlandsk arbejdskraft i sin virksomhed, og at man har succes på eksportmarkederne. Derfor tager vi fire helt konkrete initiativer – for det første så styrker vi vejledningen. Vi vil tilbyde vejledningsmateriale, der kan give interesserede udlændinge et grundlæggende og samlet overblik over mulighederne for at studere og arbejde og bo i Danmark. For det andet så vil regeringen nu etablere one-stop-shops i de fire største universiteter – København, Århus, Odense og Aalborg. Det handler simpelthen om at skabe en mulighed for, at man kan henvende sig ét sted og få styr på alle de praktiske ting, der skal styr på, hvis man ønsker at være i Danmark for at arbejde. Arbejdstilladelser, personnumre, skattekort m.v. At fjerne noget af det administrative bøvl og besvær, der kan være set med udlændingeøjne i at finde rundt i så komplekst et samfund, som det vi har. For det tredje, så skal vi være langt bedre til at fastholde de kvalificerede udlændinge, der kommer hertil. Det gælder også de udlændinge, der bliver uddannet i Danmark. Det sidste år vi har tal for, det er 2008, hvor der var 2.000 udenlandske studerende, der afsluttede deres uddannelse i Danmark. Halvdelen af dem afsluttede deres uddannelse med en kandidatgrad. Det vil sige, det er unge mennesker, der er kommet til Danmark. Som har snuset til vores samfund, har fået det ind under huden, som har dygtiggjort sig. Har fået deres kvalifikationer på plads. Og vi kan desværre se, at alt, alt for mange af dem, de smutter næsten lige så hurtigt ud ad døren, som de kom ind. Der skal vi gøre en indsats for at få dem til at blive længere, så vi kan trække på den viden, de har opbygget, og så vi kan trække på deres kulturforståelser og deres kontakter i de lande, de kommer fra. Og helt konkret ønsker vi derfor at gøre det lettere for dem at blive ved at reducere det indtægtskrav, vi har i Greencard-ordningen for studerende sådan, at hvis man som færdiguddannet udenlandsk studerende i Danmark har mulighed for at skaffe sig et job til ikke 375.000, men 300.000 om året, så kan man få et Greencard. Det fjerde element direkte i forlængelse af det her, det er selvfølgelig at sikre os, at der er en ordentlig kontrol med de unge, der kommer til Danmark – altså at deres kvalifikationer er som påstået, og de papirer de har med fra de universiteter, de kommer fra, rent faktisk er fra de universiteter, som de påstår, de kommer fra. Der skal være balance i tingene.

Det er altså fire konkrete initiativer, som skal styrke det, vi ønsker – nemlig at Danmark skal være et åbent samfund for højt kvalificeret arbejdskraft, som vi har brug for, fordi det er et af drivmidlerne til at sikre fortsat dansk eksport og samhandel med de lande, der i øjeblikket vokser hurtigere, end vi selv gør.
Lene!

Udenrigsminister Lene Espersen: Tak Lars. Jamen som statsministeren allerede har sagt, så har vi jo haft to overordnede temaer for vores drøftelser de sidste to dage. Det ene det har været hele spørgsmålet om at tiltrække talenterne udefra og få dem til at bosætte sig i Danmark. Og det andet ben har så været den nye strategi for, hvordan vi kan få sat gang i eksporten, som Eksportrådet har arbejdet med, og som jeg har lanceret i dag. Og nogen vil måske sige, jamen eksporten betydet det så meget, er det ikke bare et spørgsmål om at få hjemmemarkedet op at køre igen, og så kører alt godt. Og til det er der altså at sige, eksporten svarer faktisk til over halvdelen af Danmarks BNP. Så over halvdelen af den værdiskabelse, der sker i det danske samfund, den stammer faktisk fra de varer, vi eksporterer. Og den eksport, den er faldet med 15 procent som følge af den globale krise. Der er ingen tvivl om, at en øget eksport, det er en forudsætning for, at vi i 2020 fortsat er en vindernation. Og nogen af de ting, vi har analyseret os frem til i Udenrigsministeriet, det er jo, at et af problemerne er, at danske virksomheder i dag eksporterer til de gamle markeder, altså markeder historisk set, hvor vi har været meget massivt repræsenteret, hvorimod vi næsten ikke eksporterer ret meget til de markeder, der er i vækst, altså dér hvor der er masser af efterspørgsel, og hvor der er masser af forbrugere. Og bare for at komme med et eksempel. Hvis vi eksporterede den samme procentsats som Sverige, som Tyskland og Frankrig gør til vækstøkonomierne, så ville det medføre et løft i eksporten på 25 mia. kr. Derfor har vi valgt at sige, at den nye strategi for Eksportrådet, den hedder værdi, vækst og viden for Danmark. Og der har vi sat os to meget ambitiøse mål. Det ene mål det er, at vi skal medvirke til, at der bliver en mereksport på 30 mia. kr. om året hvert år. Det andet det er, at vi vil tiltrække tusind videntunge jobs gennem udenlandske investeringer i Danmark, så vi vil både have varer ud af landet, og vi vil have investeringer til Danmark igen. Og det er ligesom de to hovedmål, som strategien forfølger.

Hvordan vil vi så gøre det. Ja, det ene område, vi tager fat på, det er de små og mellemstore virksomheder. Vi kan se, at det er 10 procent af danske virksomheder, der eksporterer 90 procent af al eksport, og det vil sige, det er en meget lille andel, der står for en stor del af eksporten. Og i forbindelse med udarbejdelsesstrategien har vi selvfølgelig lyttet til små og mellemstore virksomheder, der siger – men vi synes, det er rigtig svært. Vi er i Tyskland, og vi vil egentlig gerne måske på det brasilianske marked, men vi synes, det er utroligt uoverskueligt at skulle finde ud af regler – alt lige fra told til politiske regler, miljøregler osv., hvis man skal eksportere et produkt. Derfor vælger vi at sige, at vi vil sætte os det som mål, at vi skal rådgive 7.500 danske virksomheder i 2010. Vi vil gerne være problemknusere for virksomhederne og også være med til at sikre, at de barrierer eller måske de risici, der måtte være ved at gå ud og eksportere til et land, at man får dem tydeliggjort og får dem afhjulpet. Vi lægger op til at lave en tre timers gratis rådgivning omkring toldregler, fordi vi har hørt fra de små virksomheder, det er noget af det, de faktisk bekymrer sig om. Det er jo ikke lige meget, om tolden er 10 procent eller den er 30 procent. Så det bliver et andet ... et andet sådan meget konkret initiativ, der altså som sagt er gratis for de små virksomheder, som de så kan få hjælp til. Og derudover så vælger vi simpelthen at sige, vi skal have nogen ... jeg tror Børsen plejer at bruge ordet gazeller om små virksomheder, som bare spurter derudaf, og som vokser sig store – dem skal vi have nogle flere af på vores eksportmarkeder, og derfor har vi valgt at sige, vi vælger 20 virksomheder ud, og det er så altså ikke noget regeringen eller Udenrigsministeriet gør, det bliver noget væksthusene, der har kontakt med erhvervslivet, gør. De vælger 20 virksomheder ud, og vi siger så til dem: Vi tager jer i hånden, og så lover vi hinanden, inden der er gået ni måneder, så har I jeres første eksportordre, sådan så der bliver sat noget action bagved. Og et eksempel på det, fordi nu er der jo meget fokus på den grønne økonomi, og det vil der også fortsat være, men bare for at sige det hele ikke er grønt, så vil jeg komme med et mere, man kan sige nede på jorden eksempel. En virksomhed, der hedder Hvidtfeldt Larsen, der kommer fra Silkeborg, har nu sat sig for, at de vil eksportere masser af slamsugere til New Zealand og Australien. De er rigtig, rigtig stærke på at sælge slamsugere til Storbritannien, men nu har de altså sat sig for, at de vil faktisk også gerne sætte sig på Oceanien – altså på det australske og new zealandske marked. Og der har vi faktisk en forventning om, at ved en fælles indsats, så skal vi nok få løftet det. Og hvad betyder det så for Danmark. Jamen det betyder sådan set, at der er masser af arbejdspladser, der bliver bevaret i Silkeborg, at vi udvider eksporten til nogle af de steder, hvor der er en efterspørgsel og et behov. Så det er meget vigtigt.

Det næste, som vi forsøger at målrette vores strategi imod, det er faktisk at hjælpe til med at være problemknuser i forhold til de virksomheder, der allerede er derude, men som har problemer.

Vi har mange virksomheder, der fx eksporterer velfærdsteknologi, og de kan nogen gange have nogle problemer i forhold til de offentlige myndigheder med at komme ind på nogle markeder. Det vil vi meget gerne hjælpe dem til. Og der prøver vi altså at fokusere vores strategi ind, sådan så vi kan hjælpe dem i forhold til beslutningstager og myndigheder.

Det andet det er også, at vi også meget gerne vil medvirke til, at de steder, hvor Danmark er et foregangsland, det kan være på miljø/klimaområdet, på fødevaresikkerhed osv., der har vi allerede meget høje standarder, og det betyder, at vores virksomheder kan levere højkvalitetsprodukter, der overholder alle miljøstandarder. Vi skal selvfølgelig sørge for, at når nogle af de lande omkring os begynder at kopiere vores lovgivning og gå samme vej – altså hæve deres miljøstandarder, så har vi jo virksomhederne, der har produkterne klar, og så vi ikke skal til at følge nye standarder, de følger dem allerede. Og der skal vi simpelthen hjælpe danske virksomheder til om man så må sige at være et hestehoved foran, når der kommer ny streng miljølovgivning, klimalovgivning osv. i andre lande. Og så skal vi selvfølgelig også hjælpe virksomheder, der har problemer med at få kradset deres penge ind til at få dem tilbage. Det er noget af det, vi allerede gør i dag, men det er også en anden opgave, som Eksportrådet tager sig af.

Det sidste, jeg vil sige, det er – vi skal være bedre til at skaffe viden til Danmark. Vi har i dag innovationscentre, et i Silicon Valley, et i München og et i Shanghai. Så vi er sådan fordelt over hele kloden. Der vil vi meget gerne udnytte 99 procent af al den viden, der bliver produceret i verden ... den bliver produceret uden for Danmarks grænser. Og der skal vi være bedre til, at når den dybe tallerken er opfundet i Californien eller opfundet i Kina, at vi så får den hjem og får brugt den også i udviklingen af vores konkurrenceevne, og derfor vil vi have øget fokus på vores innovationscentre.

Det andet og sidste som jeg vil sige det omkring at skaffe viden til Danmark, det er, vi skal være bedre til at tiltrække udenlandske virksomheder til Danmark. Og nogen vil måske sige, er det nu så nødvendigt – handler det ikke bare om, at danske virksomheder skal blive større. Nej det handler altså også om, at internationalt konkurrencedygtige virksomheder, de siger, at Danmark er så attraktivt et land at investere i og etablere sig i, at det er os, de vælger. Og jeg vil bare give jer et par tal, der fortæller noget om, hvor meget det betyder, at udlandet investerer i Danmark. Udenlandske virksomheder udgør 1 procent af virksomhederne i Danmark. Men de står for 18 procent af danske arbejdspladser, og de står for 27 procent af vores eksport. Og derfor betyder det rigtig meget, at vi får tiltrukket investeringer her til landet. Og det bliver så den sidste del af strategien, det bliver dét, vi forsøger at udfolde – simpelthen at få gjort det mere attraktivt for virksomheder at komme hertil, men også at fastholde de virksomheder, der er her – klø dem bag ørerne, nurse dem og sørge for, at de bliver her og ikke bare flytter videre til et andet land, når der er nogle ting, der går lidt på tværs.
Så det var ordene omkring strategien.

Statsministeren: Godt – spørgsmål! Ja, Charlotte.

Spørger: Jeg har et til jer hver.

Jeg vil gerne spørge statsministeren, du siger, der skal laves en analyse, men i erhvervslivet forlyder det, vi har brug for en vækstplan nu. For lige nu begynder andre landes eksport at stige, mens vores står i stampe, hvor længe kan vi vente på en analyse og en vækstplan, og hvad der skal komme ud af det?

Statsministeren: Jamen vi skal handle hele tiden. Men jeg vil bare sige, at den konklusion vi har truffet her i dag, det er jo ikke min konklusion alene, det er jo vækstforum, som jo er et forum, der består af 30 personer fra erhvervslivet, fra vidensinstitutioner. Og i den kreds, der er der enighed om, at vi har brug for nu at få et ærligt billede frem på, hvor er de reelle udfordringer. Det er klart, nogen af dem er til at få øje på lige nu og her, og dem handler vi jo også på. Vi har jo givet nogle eksempler her, der bl.a. handler om, at vi skal have en udenrigstjeneste og nogle systemer, der gør, at virksomheder, der har kompetencer, og som har en mulighed for at komme ind på de markeder, der vokser i øjeblikket, de får en hjælpende hånd til det. Ligesom jeg har givet nogle eksempler på, at vi skal forbedre mulighederne for at få investeringer til Danmark og udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Og dertil kunne man jo så lægge behovet for, at vi får orden i den offentlige økonomi. Så vi handler jo hele tiden. Men dét vi har brug for, det er at få denne her skarpe analyse af, hvad er det egentlig for et sæt udfordringer, vi står overfor. Også fordi de udfordringer, vi står med, det er ikke nogen, der kan løftes af en regering alene, det er en samfundsudfordring. Jeg har forsøgt at sige nogle af de her ting før, at vi har det her billede af, at velfærdssamfundet er faldet ned fra himlen, og det er noget naturgivent, som vi altså har en naturlovmæssig ret til. Vi har brug for at få en bredere debat i det danske samfund, der handler om, at forudsætningen for velfærd, det er velstand. Og velstand det skabes ved, at der er arbejdspladser, der producerer varer, som har en værdi, der gør, at vi kan sælge det til udlandet og trække ressourcer til Danmark. Og den her sådan helt grundlæggende sammenhæng, den har vi brug for at få tydeligere frem. Hvis man følger den politiske debat, så har man jo et indtryk af, at Danmark er to helt adskilte dele. Der er sådan en offentlig sektor, og det handler så om, at der skal vi stramme lidt an, fordi vi i en periode altså har brugt betydelig flere penge, end vi kradser ind. Og nu kører der så en debat om, hvad sker der i den sektor beskæftigelsesmæssigt, hvilke ulykker er der knyttet til, at man i en situation, hvor der er 36.000 færre elever de næste 10 år, så også reducerer antallet af lærere. Og så er der et helt andet Danmark, der handler om virksomheder, der har brugt krisen til at trimme sig selv. Har været tvunget ud i at foretage afskedigelser, men som til gengæld nu også står mere trimmet til at kunne klare sig i en fremadrettet konkurrencesituation. Og det vi har brug for, tror jeg meget, i det danske samfund, det er at få de her verdener til at hænge sammen, fordi de hænger sammen. Forudsætningen for, at vi har konkurrencedygtige virksomheder i Danmark, det er også, at vi har en konkurrencedygtig offentlig sektor. Forudsætningen for, at vi kan få det danske velfærdssamfund til at hænge sammen på sigt, det er, at vi har en ordentlig balance mellem, hvor meget fylder den offentlige og den private sektor. Og den analyse af, hvor er vi egentlig henne som dansk samfund over mod en verden, der rykker sig med en betydelig hastighed, den har vi brug for nu at bruge nogle måneder på. Og vi har indrømmet hinanden i dag det privilegium det i virkeligheden er at sige – nu tager vi altså en konstruktiv pause, som skal bruges til at få diagnosticeret så at sige det danske samfund, inden vi begynder at ordinere medicin. Megen af den politiske debat, den handler jo om, at en trækker den ene recept frem, og den anden trækker den anden recept frem. Og jeg skal da lige love for, at der også er nogen, der anviser håndkøbsmedicin, altså noget der ikke virker. Og der er der enighed om i vækstforum i dag, at vi skal bruge det her stærke forum til at få et fælles syn på, hvad er de reelle udfordringer. Og det er som sagt ikke bare min egen konklusion, altså det er jo den konklusion, vi har draget på mødet her i dag.

Ja, undskyld, du havde også et spørgsmål til Lene.

Spørger: Ja, jeg vil gerne spørge dig Lene, du siger det her med, at vi skal rådgive og problemknuse os til en eksport på 30 mia. mere om året. Men hvordan rådgiver og problemknuser man sig ud af, at vi har tabt konkurrenceevne, vi er faldet tilbage på lønkonkurrenceevnen, vi er faldet tilbage på produktivitet. Kan du løse det der ved at rådgive virksomhederne?

Udenrigsministeren: Ikke ved rådgivning alene. Men det er en af vejene til det, fordi vi ved jo udmærket godt, hvad der foregår rundt omkring i resten af verden. Altså vi har historisk altid også haft en agenda, der hed – vi vil gerne have frihandel, vi vil gerne have alle handelshindringer væk og have, at vi alle sammen sådan set konkurrerer på lige vilkår, og også meget gerne at vi får ordentlig lovgivning omkring CSR – altså omkring samfundsansvar, ordentlig lovgivning omkring miljø osv. Sådan er verden bare ikke lige nu. Og noget af det som danske virksomheder oplever, når de kommer til udlandet, det er jo, at de bliver mødt med tekniske handelshindringer og pseudoforklaringer på, hvorfor de lige pludselig skal betale noget mere i skat. Vi hørte et eksempel her i formiddag på en virksomhed, der så lige pludselig fik at vide, I skal betale 10 procent mere i skat, uden at få nogen forklaring på det. Og i den slags situationer er det naturligvis helt afgørende, at Eksportrådet og udenrigstjenesten kan hjælpe til med at få de problemer skubbet af vejen, fordi det er sådan set betingelsen for, at virksomheden bliver i landet og bliver ved med at eksportere til det. Men jeg vil sige i forhold til de 30 mia., så tror jeg faktisk på, at det kan lykkes. Altså jeg vil sige bare tænk på, at hvis vi bliver lige så dygtige til at eksportere til Kina og til Brasilien, til Indien og til Rusland, som Sverige er, som Tyskland og Frankrig er, så giver det 25 mia. kr., altså det er 25 med ni nuller efter, 25 mia. kr. mere i eksport. Så det er jo én af de ting, vi skal være bedre til, det er at bruge de nye vækstmarkeder. Og så tror jeg selv på – Danmark er jo et land, der er fyldt med små og mellemstore virksomheder – gode købmænd, der er rigtig, rigtig dygtige til én eller to små specielle ting, som de producerer. Vi skal være meget bedre til at hjælpe dem til at komme ud og komme i gang med noget eksport, fordi de kan altså også være med til at trække væksten i gang i Danmark. Og vi har lyttet til man kan sige den kritik, der har været fra nogle af de små og mellemstore virksomheder, der siger – det her det er simpelthen for vanskeligt, og vi har brug for mere hjælp. Derfor kommer vi med denne her hotline med tre timers gratis rådgivning omkring told og andre ting. Og vi kommer med vitus, som er målrettet gazellerne, hvor vi siger – vi lover jer, I har en eksportordre, inden der er gået ni måneder. Og det er jo simpelthen for at få resultater nu og ikke resultater om flere år.

Spørger: Hvad er der afsat af penge til øget gratis rådgivning?

Udenrigsministeren: Jamen altså der er ... vi har mange forskellige ordninger, og det kører fuldstændig ind under budgettet i forbindelse med ekspertpakken ... eller eksport ... hvad hedder det ... erhvervspakken sidste år. Der afsatte vi jo yderligere midler til de små og mellemstore virksomheder, det er en del af de penge, som vi nu bruger på at få sat ekstra gang i hjulene. Så der er et anseligt millionbeløb, der nu bliver kanaliseret over i at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Jeg har ikke lige tallet med mig her, men det er i hvert fald de tal, jeg også kender fra erhvervspakken og så som sagt de penge, vi allerede har til eksportfremme, som vi vil målrette på de her områder.

Spørger: Godt ... to spørgsmål til analysen af, hvilke elementer kan indgå. Er der noget, der ikke kan indgå i den her ærlige analyse – er det spørgsmål som den offentlige sektors størrelse, økonomisk reform, mindstelønnen, som jo også kunne være et parameter i forhold til vækst. Er der nogen begrænsninger her?
Og det andet spørgsmål det er, jeg forstår på dig, at det er planen, at vækstforum så senere ligesom bliver enige – alle skulle gerne kunne tilslutte sig analysen på et senere tidspunkt, så man har et fælles udgangspunkt. Risikerer man så ikke, at det bliver som man før er blevet beskyldt for i den slags fora – laveste fællesnævner, fordi LO og DI og et bredt forum skal være enige ... og det bliver så laveste fællesnævner og ikke den skarpe analyse, som du efterlyser?

Statsministeren: Nej, det mener jeg ikke, man risikerer, fordi det vi er enige om, det er at bruge kræfter på at lave en fælles analyse. Jeg har ikke nogen forventning til, at vi kan sidde i et vækstforum, som er meget bredt sammensat af repræsentanter fra erhvervsliv og fagbevægelse og vidensinstitutioner og nå konsensus om, hvad er det så for en politik, der skal føres i Danmark. Det er jo sådan set regeringens ansvar at lægge politikken frem. Og så kan nogle andre have nogle andre bud, og så må man jo slås om det. Dét der imidlertid er enighed om, og som jeg synes er meget, meget, meget positivt, det er, at den her arena for den her politiske kamp, hvis man kan bruge det billede, at den skal vi have tegnet noget tydeligere op, og det skal vi prøve at blive enige om. Fordi det kan simpelthen ikke nytte noget, at vi som samfund, og det er jo altså som samfund, det er ikke bare Christiansborg, det er hele det danske samfund, at vi ser på tidens udfordringer med den lethed, der knytter sig til, at nu skal vi bare lige igennem den her krise, og så skal vi lige samle den der regning op, og så går det nok væk igen. Når vi kan se, at krisen jo altså i den grad har afsløret, at de udfordringer, vi også kunne se før krisen, de står altså meget stærkere, end vi egentlig forestillede os.
Hvis man besøger Kina, Sydkorea – hvis man ser de vækstrater, de har i de lande. Nu kom der nye kinesiske tal frem i går eller forgårs – 12 procents vækst, hvis man ser den ambition, de har – altså den dedikation de har, alle de arbejdstimer de investerer. De enorme tigerspring de laver ved at uddanne deres befolkning, så må man forstå, at så er vi i den grad altså udfordret. Og graden af den her udfordring, det har det danske samfund fælles interesse i at få malet klarere op. Og så er jeg ikke naiv. Altså fordi jeg kan jo også se, at sådan som det politiske billede står, så er vi desværre nok ikke i en situation, hvor der er plads til nationale kompromisser, selvom det jo i virkeligheden var, kan man sige den måde det politiske miljø burde reagerer på i den krisesituation, Danmark er i. Men jeg er ikke naiv omkring det. Og jeg kan godt se, at oppositionen har meldt sig helt ud. Senest kan jeg jo se i dag, at de efter mange ugers overvejelser også har besluttet sig for at være med i den nye udlændingepolitik, som ellers følger op på det, jeg sagde før – nemlig at vi over 8-10 år har forandret det danske samfund fra at være et mentalt lukket samfund over for udlændinge til at være et åbent samfund. Men lad nu det være. Jeg er ikke naiv omkring det. Men det rokker nu ikke ved, at vi som samfund har brug for at få denne her ærlige analyse frem. Og det er vi enige om, og det tror jeg alle vil bidrage til.

Spørger: Og så et spørgsmål om ...

Statsministeren: ... og til det hører jo også ...

Spørger: ...

Statsministeren: ... til det hører jo, at så må alt jo på bordet. Men det er jo også vigtigt at forstå de faser, der er i det her. Fordi det vi er enige om, vi skal prøve at få på bordet til vores møde efter sommerferien, det er altså det her ærlige billede af ... på, hvor er de ømme punkter i Danmark i den måde, vi aktuelt har skruet os sammen på. Så er det klart, at så skal der jo også findes en værktøjskasse frem, men det er jo altså bagefter. Altså det er jo derfor, jeg brugte billedet før, at vi er nødt til at få stillet i fællesskab en mere præcis diagnose. I øjeblikket så har vi altså en opposition, som drøner rundt med populistiske kortsigtede løsninger. Forsøger at tegne et billede af, at når regningen efter krisen skal samles op, jamen så skal vi da bare øge skatterne lidt og erhvervsskatterne lidt mere, fordi så slipper vi for at prioritere den offentlige sektor. Og det lyder jo gefundenes fressen, hvis det ikke var, fordi at et af de problemer, vi har, der gør, at vi har tabt lige så mange arbejdspladser på to år, som vi normalt gør på 10, det er, at vi altså ikke fremstår lige så attraktive for etablering af arbejdspladser i den private sektor som en række andre lande. Når det er situationen, så duer det jo altså ikke at gøre det endnu mere besværligt at etablere arbejdspladser i Danmark, og derfor har vi brug for at få koblet udfordringerne til den offentlige sektor, det at få samlet regningen oven på krisen op med, hvad skal Danmark leve af. Det er simpelthen den udfordring, vi står med. Og til at tegne det billede, da er der naturligvis ingen tabuer på forhånd. Altså vi må have det ærlige billede frem, og så må den politiske debat efterfølgende jo altså vise, hvem der så har mod og mandshjerte til at byde ind med løsninger, men det er en fase to.

Spørger: Det vil sige, det er et tidsspørgsmål alt sammen. Kan det virkelig passe, at vismænd og læreranstalter, og hvad vi har af økonomer i det her land, ikke for længst har regnet det her ud og har lavet den her analyse af, hvad der egentlig mangler?

Statsministeren: Jeg tror da, at mange af elementerne er på bordet. Altså vi kan jo se, det lå også i spørgsmålet fra før, at vi siden midt i 90’erne har tabt konkurrencekraft. Det har vi gjort noget på valutaen, og det skal vi nok ikke lave om på. Noget har vi tabt på lønkurrenceevne, altså vi har haft en lønudvikling, der har været højere, end det der egentlig har været kan man sige basis for, når man ser på, hvad er værdien af det, vi producerer. Og så har vi haft en for lav produktivitetsudvikling. Så det er jo et element, der er på bordet. Men andre elementer kunne jo også trækkes frem. Og det der er enighed om i vækstforum med den her mangfoldighed, som vækstforum repræsenterer, det er, at det giver rigtig god mening at prøve på at blive enig om at tegne der her billede i fællesskab.

Udenrigsministeren: Ja, og bare for at supplere på det sidste omkring det her med produktivitetsudvikling, det havde vi en drøftelse om, og man kan ligesom sige, det er noget, der er fuldstændig enighed om blandt alle, der fagligt set har indblik i det, at vi er sakket bagud. Vi er ikke så dygtige og effektive til at producere som mange andre lande. Men hvis man så prøver at dele det op i forskellige brancher, er det meget, meget forskelligt, hvordan produktiviteten har udviklet sig. Fx har hele fødevareområdet, landbrugs/fødevareområdet, de har været igennem en enorm effektivisering og er stadigvæk meget, meget produktive også i forhold til konkurrenterne. Og det er jo, fordi det har været en sektor, der har været presset helt op mod muren, som virkelig har været presset på alle fronter, at de har gjort deres maksimale for at optimere deres produktion. Andre steder har man så ikke været så man kan sige konkurrenceudsat, og derfor har man måske ikke været presset så langt ud. Og en af udfordringerne er jo for os alle sammen, ikke kun for politikere, men for virksomhedsledere, for fagforeningsformænd, for alle borgerne, der har et job og er glad for det – en af udfordringerne det er jo, at når vi har en sådan overordnet diskussion, der handler om produktivitet, så siger folk, jamen det har ikke noget med mig at gøre. Og den mand, der arbejder på en eller anden maskinstation, der lige har været igennem et stort limprogram siger, jamen det har vi altså været igennem, og vi er blevet enormt effektive hos os nu. Så det her, det behøver vi ikke at høre på, det vedrører ikke os. Der tror jeg, vi har en meget stor udfordring i at få sagt, jamen der et stade i vores samfund, hvor vi stadigvæk er meget effektive og produktive, og vores ... og danskerne er meget arbejdsomme, men der er bare nogle steder, hvor vi bliver nødt til at gøre det bedre, hvis vi skal kunne klare os. Og jeg tror den samlede diagnose, som statsministeren taler om, den har vi simpelthen behov for at få lagt åbent frem og få forklaret danskerne – her går det fint, her går det knapt så fint osv. Og så have en åben og en fuldstændig fordomsfri drøftelse af, hvordan kommer vi så videre derfra. Men diagnosen, den er simpelthen ikke klar endnu, og jeg tror, der er brug for – for også at få noget mere samlingskraft tilbage i samfundet – få alle borgere til at forstå, hvad det er for udfordringer ... at vi får lavet den diagnose.

Statsministeren: Godt – vi skal passe lidt på tiden nu, du vil spørge ...

Spørger: Ja jeg har et spørgsmål omkring det analysearbejde – altså er det meningen, at det skal ses som sådan en slags styrkeprøve i forhold til oppositionen også, altså hvem er så at sige mest villig til, hvem kan gå længst, når det handler om reformer ... tage fat, hvis ikke der er brug ...

Statsministeren: Nej, det skal ses som et udtryk for det, jeg her siger, nemlig at vi ønsker at lave en ærlig analyse af, hvor er Danmark lige nu, hvor vi er på vej ud af krisen, og hvor nogle ting har forrykket sig. Fordi altså krisen har vist, at de udfordringer – det er jo ikke sådan, at vi ikke kendte det her før, men de her udfordringer, de er langt større, end vi kunne forudse for få år tilbage. Og det ærlige billede skal vi have frem. Og det har ikke noget med styrkeprøve med oppositionen at gøre. Det har noget med en styrkeprøve mellem Danmark og resten af verden at gøre. Og der har Danmark brug for at samle sig om en ærlig snak om, hvad er styrkesiden i det danske samfund, hvor er der noget, vi skal rette op. Så er der en politisk kamp, altså og den står sikkert mellem regeringen og oppositionen, men det er ligesom en anden ... det er en anden dimension. Og jeg har ... foregøgler mig ikke, at vækstforum med den sammensætning vækstforum har med repræsentanter fra fagbevægelsen og sådan noget kan trækkes ind som værende min partner i den kamp altså, den må udkæmpes et andet sted.
Værsgo!

Spørger: Lige omkring det konkrete forslag omkring Greencard og jobkortordningen, at I vil nedsætte beløbsgrænser osv. Jeres samarbejdspartner på det punkt – Dansk Folkeparti – har jo flere gange sagt, at I kun er interesseret i at stramme op på Greencard-ordningen ... om nye tal ...

Statsministeren: Det er klart, at det vi foreslår her, som regeringen lægger frem, det skal vi selvfølgelig finde et flertal for i den kreds, vi drøfter de her ting. Men det der jo er vigtigt at få understreget, det er jo, at vi altså gør to ting her. Vi forbedrer ordningen, fordi det er altså sådan set spild af vores alle sammens ressourcer, at vi kæmper for at få unge fra andre verdener til at komme til Danmark for at tage en Ph.d. eller afslutte en kandidatgrad. Og så følger vi dem i øvrigt ud i lufthavnen og sætter dem på et fly hjem, hvor de kom fra. Altså det er ikke hensigtsmæssigt. Vi skal bruge deres viden. Vi skal bruge den kulturforståelse, vi har. Vi skal bruge det, at de sådan set på sigt kan blive rigtige ambassadører for danske virksomheder. Og det tror jeg sådan set, at det vil også være Dansk Folkepartis syn på det.
Så skal vi selvfølgelig sørge for, og det trak jeg også frem som et fjerde element, at der er orden i de her ting. Altså vi skal jo bekæmpe de situationer, hvor vi har unge på danske uddannelsesinstitutioner, som er med afsæt i papirer, der ikke holder vand, når de bliver testet, det er jo den balance der er.
Ja.

Spørger: Kritikere vil kalde det her vækstforum for at være en symbolsk syltekrukke... yderligere ... måneder til at ...

Statsministeren: Nej, vi skal i hvert fald ikke bruge yderligere måneder, fordi det her kører jo så i virkeligheden i to spor. Hvor det ene spor er, at vi holder de her møder i det her forum med de dagsordener, vi har besluttet, og der handler vi konkret. Og det gør vi også her i dag. Vi tager nogle konkrete tiltag for at gøre Danmark mere åben over for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Vi tager nogle konkrete tiltag, det har udenrigsministeren redegjort for, for at skrue hele vores eksportfremmeordning og støttestruktur op på en sådan måde, at det understøtter virksomhederne i deres eksportarbejde. Og på samme måde mødes vi næste gang her før sommerferien og diskuterer det danske uddannelsessystem fra folkeskole og hele vejen op. Jørgen Søndergaard, der er formand for regeringens rejsehold på folkeskoleområdet, kommer og afleverer sin rapport. Det er meget, meget konkret og operativt. Så synes vi så, at den intellektuelle kapacitet i vækstforum rækker til, at vi ved siden af det så også kan sætte den her bredere dagsorden frem til juni måned. Så det er ikke noget på bekostning af noget andet, det er både og.
Det sidste spørgsmål.

Spørger: Nu siger du også, det gælder om at fastholde de unge universitetskandidater, der bliver uddannet, men mange af dem de kommer fra de andre nordiske lande. Hvad vil du gøre konkret eller hvad kan man gøre konkret for at fastholde den svenske uddannede læge eller den norske dyrlæge? De er jo ikke ... de bliver jo ikke ...

Statsministeren: Nej, der er jo mange facetter i det her, og vores tid tillader så ikke at folde det hele ud, men vi har i det hele taget over de sidste to dage haft en meget grundig diskussion om, hvad er det, der betyder noget for, at folk bliver i Danmark, og det rækker jo videre end det, vi kan regulere os ud af. Altså det handler om ... det er en udfordring til det danske civilsamfund om, hvordan vi tager imod folk, der ikke har dansk baggrund. Det er spørgsmålet om, hvor gode vi er til at lukke udenlandsk arbejdskraft ind i det danske samfund, når vi har nået fyraften. Altså det har mange, mange, mange facetter. Der er bare nogle steder, hvor vi som offentlig myndighed kan gøre noget. Og et sted det er jo altså det meget oplagte, at når man kommer som ung til Danmark og tager en uddannelse, så vil det jo typisk ikke være sådan, at man kan gå direkte fra universitetet og ud og tjene 375.000 kr. Altså det kan jo selvfølgelig ske undtagelsesvis, men det vil ikke være det typiske. Og det er altså det krav, vi i dag har for, at man så at sige kan blive i Danmark. Så det er et sted, hvor vi kan yde et helt jordnært bidrag ved at sætte den beløbsgrænse ned. Men det er selvfølgelig ikke gjort med det. Altså der er mange andre ting i det. Og derfor vil jeg sige, det er måske også et halvt svar til spørgsmålet fra før, at ved siden af det, vi nu har lagt frem, så laver vi jo altså en løbende opsamling på alle de input, vi får ind fra de her møder, og det skal jo sætte sig i vores politikudspil. Vi mødes jo allerede igen om ikke før – mandag og tirsdag i regeringen på regeringens seminar, og det er jo for så vidt den samme dagsorden – nemlig at når vi har de har målsætninger om, at vi om 10 år skal forblive i superligaen, selvom man kan stille klokken efter, at vi rasler ned gennem rækkerne, hvis ikke vi handler, hvad er det så, det skal til af konkret politisk handling.

Godt – tak skal I have.”