Pressemøde 17. juni 2025

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen: God eftermiddag alle sammen og velkommen til dette pressemøde i forbindelse med Rigs- og kontaktudvalgsmøderne, som har været i Færøerne de sidste par dage. Jeg er glad for at stå her sammen med mine gode kolleger, Jens-Frederik og Mette. Og i går havde vi en god dag sammen i Færøernes vestlige del, Bøur, hvor vi fik oplevet lidt af den smukke færøske natur. Og i dag har vi haft nogle gode og vigtige drøftelser her i Tinganes. Åbne og ærlige drøftelser, som man kun kan have med sine tætteste venner. Inden jeg giver ordet videre til Jens-Frederik og Mette, vil jeg først fortælle om, hvad vi fra færøsk side har ført frem de seneste dage. Vi har på nuværende tidspunkt og har haft i lang tid et rigtig godt samarbejde, både med den danske regering og selvfølgelig også med landsstyret i Grønland. Og at vi også fortsat ønsker, at vi har et fællesskab.

De seneste år er det dog vokset frem en bredt enighed blandt de færøske partier om behovet for at større udenrigspolitiske beføjelser. At kunne repræsentere os selv, at kunne varetage vores egne interesser. Både når det kommer til regionale fiskeriorganisationer, men også når det kommer til internationale organisationer som WTO, Nordisk Råd eller frihandelsorganisationer som for eksempel EFTA. Det er sådan, at Færøerne er en meget åben økonomi. Det som vi producerer her i Færøerne, det eksporterer vi næsten 100% og derfor har det haft stor betydning, at vi har mange handelsaftaler. Vi har kun fem eller seks handelsaftaler her i Færøerne, mens for eksempel EFTA og EU har langt, langt, langt flere handelsaftaler. Og sidst, men ikke mindst, så ønsker alle færøringer selvfølgelig også, at Færøerne bliver anerkendt af den internationale olympiske komité, IOC. Så vores fantastiske atleter kan deltage ved OL og repræsentere Færøerne. Alt dette betyder, at der er en bred opbakning blandt de færøske partier om, at status quo ikke er en mulighed. At det er nødvendigt med ændringer i vores fællesskab og at vi får et fællesskab, der bygger på samarbejde mellem ligestillende parter.

Verden i dag er i konstant forandring og bliver mere og mere usikker dag for dag. Derfor har det haft stor betydning, at ligesindede lande står sammen og arbejder sammen. Det er også det, vi vil.  Vi vil være i stærkt fællesskab med Danmark og måske også, forhåbentligvis, Grønland. Men vi har også behov for at få noget beføjelser, så vi også kan være del af for andre fællesskaber, som giver os mulighed for at udvikle både vores samfund og vores økonomi i fremtiden. Det var de indledende bemærkninger fra mig. Jeg vil sige, at vi har haft en meget konstruktiv dialog med Danmark og Grønland over lang tid, også i dag. Og vi kommer også til at fortsætte den dialog med Danmark og Grønland i fremtiden. Så tror jeg, at statsministeren får ordet.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, Aksel. Og tak for to rigtig gode dage her på Færøerne. Vi mødes jo ofte og ofte, må man sige, både i vores rigsfællesskab, men også med andre allierede. Og det gør vi jo først og fremmest, fordi den sikkerhedspolitiske situation er, som den er. Verden er ikke alene blevet mere uroligt, den er også blevet farligere. Det afspejler sig i det urimelige pres, der er ind mod Grønland, men det er noget, vi mærker i hele rigsfællesskabet. Og det er selvfølgelig også i det lys, man skal se, at forsvarschefen deltog på vores møde i dag for første gang. Det ville ikke ske, kan man sige, under mere normale forhold. Og spørgsmålet er jo så, om de normale forhold kommer tilbage. Det tror jeg personligt ikke, de gør. Og derfor er mit vigtigste budskab i dag, det er ud over, at vi skal holde sammen som gode allierede. Det skal vi gøre i NATO, det skal vi gøre europæisk, det skal vi gøre i Norden, det skal vi selvfølgelig også gøre i rigsfællesskabet.

Så er det, at Danmark har en stor vilje til at investere i alle dele af rigsfællesskabet. Hvis vi kigger konkret her i forhold til Færøerne, så er der et ønske om yderligere danske investeringer i forhold til justitsområdet. Ikke alene et nyt fængsel, men også kapacitet på justitsområdet, IT-udstyr og i det hele taget justitsområdet bredt. Men der er også fra vores side en meget, meget stor vilje, når det kommer til det forsvarspolitiske. Nordatlanten, Arktis bliver stadig vigtigere at investere. Det vil selvfølgelig også afspejle sig i vores forsvarspolitiske prioriteter fra dansk side. Når det vedrører Grønland, så er det jo efterhånden en historie for sig selv på grund af et urimeligt amerikansk pres. Jeg tror, at alle kan se, at det arktiske og det nordatlantiske område bredt, altså ikke kun det, der vedrører Grønland, har en stigende interesse i NATO-sammenhæng. Sådan skal det jo også være, fordi både afskrækkelsen og beskyttelsen er vigtige. Derfor er jeg glad for et stærkere NATO-fokus op mod Nord. Vi er villige til at gøre mere fra dansk side med en Arktis Pakke 2, som er på vej nu. Men når det vedrører det grønlandske samfund ud over, at også her spiller justitsområdet en vigtig rolle med flere pladser. Jeg ved, at der er et stærkt grønlandsk ønske om også at kunne sørge for, at straffene afspejler den kriminalitet, der bliver begået. Så vil jeg gerne sige meget direkte også til den grønlandske befolkning, at vi er villige til at investere mere i udviklingen af det grønlandske samfund. Kritisk infrastruktur, erhvervsudvikling. Det kan være havne. Det kan være anden form for kritisk infrastruktur, som både har et forsvars- og militært perspektiv, men om også vil kunne bruges for eksempel i forhold til turisme eller råstofudvikling.

Så et meget, meget klart signal fra dansk side om, at selvfølgelig skal vi modernisere vores rigsfællesskab. Det er vi i en løbende dialog omkring. At vi skal holde sammen i rigtig, rigtig svære tider, men også, at vi er villige til at investere mere. Tak.

Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen: Tak skal du have. Og jeg vil også gerne selvfølgelig sige tak i dag til mine kolleger for nogle gode drøftelser. Og vi startede rigtig nok med at tale i dag om den specielle udenrigspolitiske situation, vores land også står i. Og det er en vigtig drøftelse, der selvfølgelig er yderst relevant hele tiden for tiden. Og jeg er glad for, at det i dag igen er blevet understreget, at det er vigtigt, at man står sammen med venner og allierede i respekt og tillid. Fordi de signaler man får, det er nemlig en udfordring mod international ret. Det er en udfordring mod international lov. Så i den forbindelse, så vil jeg også i den her sammenhæng igen sende en stor tak til den franske præsident for hans venskab og engagement de sidste dage. Drøftelserne i dag gik også på modernisering af rigsfællesskabet. Og jeg er glad for, at der var nogle konstruktive drøftelser i dag, og en politisk vilje til at finde konstruktive løsninger.

Vi har fra Grønlands side i alle år ønsket flere udenrigspolitiske beføjelser, og generelt snakket meget i mere ligeværd i rigsfællesskabet. Vi er glad for, at der har været en åben og konstruktiv dialog, og vi er glad for, at de drøftelser skal foregå løbende for at finde konstruktive løsninger. Det har været nogle gode dage, og det har været et godt møde i dag, og jeg er glad for drøftelserne. Jeg synes også, at det giver mulighed, og det giver potentiale for de videre drøftelser, at de skal få noget godt med sig. Så tak for det.

Færøernes Aksel V. Johannesen: Og så er det spørgsmål, og vi begynder med Færøerne.

Journalist: Jeg mødte en gammel kollega udenfor pressemødet, som sagde, at den eneste grund til, han var kommet her i dag, det var, at han havde hørt, at løsrivelsen kom kl. 14.30 i dag. Så det første spørgsmål det til lagmanden. Er det det, vi hører dig sige, eller er det, som vi hører noget med, som vi har diskuteret før, at på en eller anden måde træde ud og træde ind samtidig i en anden form for fællesskab med Danmark og måske også Grønland. Og så til statsministeren, kan lagmandens ønsker, som han ridsede op her, kan de rummes inden for den danske grundlov? Det har de jo ikke gjort før. Og måske det tredje i det her spørgsmål, hvad er så tidsperspektivet i alt det her?

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen: Ja, nu ved jeg ikke, hvem den kollega var, som du mødte udenfor, men jeg tror ikke, at nogen havde ventet, at vi skulle have taget løsrivelsen i det møde, vi har haft nu. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi har et meget godt samarbejde, ikke mindst med den regering, som vi har i Danmark nu. Både mig selv, men også den færøske regering. Og jeg tror også, nu tager jeg det på min egen regning, men det fleste færinger er efter er, at vi skal have en eller anden fællesskab med Danmark, fortsat også i fremtiden. Men det er nogle konkrete udfordringer, vi har.

Vi har ikke nogen beføjelser på det udenrigspolitiske område. For eksempel, når det kommer til økonomi, så er vi meget sårbar økonomi, fordi vi eksporterer, så at sige, alt, som vi producerer her på Færøerne, og vi har meget svært ved at få handelsaftaler. Hvis vi kunne være medlemmer noget større, for eksempel efter, så ville vi have haft en mulighed for at få nogle handelsaftaler lidt mere automatiske, på den måde. Det er de beføjelser, som vi ønsker, og skal vi få de beføjelser, så må vi lave nogle ændringer i det fællesskab, vi har nu. Men vi ønsker fortsat et fællesskab med Danmark, og det er det, vi arbejder med, og det har vi arbejdet med i hvert fald det sidste halve år, måske lidt længere end det, og det kommer vi til at fortsætte, det arbejde her på Færøerne. Så er vi i en dialog, og jeg tror, det er en positiv dialog, vi har med den danske regering, og den dialog kommer vi at fortsætte også efter dagen i dag.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige helt grundlæggende, at jeg har meget, meget stor respekt for mine kolleger, både her, hvor vi er, Færøerne, og selvfølgelig også i Grønland, og jeg har en grundlæggende respekt for, at man ønsker at udvikle sin egen samfund på sine egne præmisser. Derfor har vi også diskuteret i dag muligheden for, at der hjemtages flere områder. Det er jo også en del af det arbejde, tænker vi. Vi har jo, synes jeg, taget nogle rigtig, rigtig vigtige skridt igennem de senere år. Det har vi i forhold til formandskabet i Arktisk Råd, det har vi i forhold til arktiske ambassadør, det har vi i forhold til tvistløsningsnævnet, altså nedsættelsen af §6-udvalget, som jeg virkelig håber på kommer frem med noget, som Færøerne kan bruge, bl.a. i forhold til WTO, men det kan have en afsmittende positiv betydning også i forhold til andre ting. Jeg er rigtig glad for det samarbejde, vi har haft og har omkring Nordisk Råd. Det er jo ikke sådan, at det er Færøerne og Grønland, der kommer med et ønske om, at reglerne og rammerne, forretningsgangene i Nordisk Råd skal ændres.

Det er faktisk Rigsfællesskabet, det kongerige Danmark, der har et ønske om, at både Grønland og Færøerne får en anden placering i Nordisk Råd. Så vi har, synes jeg, et rigtig, rigtig tæt samarbejde om, hvordan vi moderniserer og udvikler vores rigsfællesskab. Og det vil vi gøre alt, hvad vi kan fra dansk side i forhold til at understøtte. Jeg indgår ikke i konkrete forhandlinger om noget på pressemøder. Det gør jeg ikke her, det gør jeg heller ikke i andre sammenhænge. Men jeg håber selvfølgelig, at vi kan finde svarene på de udfordringer, der er, og gøre det på en respektfuld og ordentlig måde. Det er det, jeg oplever, vi har i vores samarbejde. Og selvfølgelig er vi jo præget af, os tre der står her, at skulle håndtere den meget, meget svære udenrigspolitiske situation, som Kongeriget er i på grund af det, der sker især omkring Grønland.

Journalist: Mette Frederiksen, nu har der været nogle konkrete ønsker om yderligere beføjelser på det udenrigspolitiske område, både fra Færøerne og Grønland. Det her møde, hvad vil det blive husket for af konkrete tiltag, der kan fremme de ønsker? Har du nikket til nogle af de ønsker og sagt, at det finder vi ud af?

Danmarks statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, at mødet her vil blive husket for sit alvor, fordi det ikke sket før, at forsvarschefen er deltaget på et af vores møder. Og det er jo en en-til-en spejling af, hvad det er for en situation, vi er i. Der er øget spændinger. Det er der i vores del af verden, vi oplever det meget, meget stærkt i Danmark. Altså i forhold til Østersøen og Nato's østlige flange, men vi oplever det jo også i det høje nord og i det arktiske område. Så der er ingen tvivl om, at det er det, som vi allesammen tager med os herfra, ellers ville vi ikke have afholdt mødet på den måde, som det er foregået. Så er der en diskussion om, hvordan vi kan modernisere vores rigsfællesskab, hvordan vi kan udvikle os. Den er fortløbende. For noget tid siden har vi nedsat det her §6-udvalg, det færdiggør sit arbejde til efteråret. Så er det klart, på baggrund af det, vil der jo være nogle mere konkrete diskussioner.

Journalist: Hej. Jeg har et spørgsmål til hver af jer tre. Til Aksel Johannesen. Hvad vil I gøre, hvis §6-nævnet siger, at I ikke kan være medlem af WTO? Til Jens-Frederik Nielsen. Hvad ser du som det første område, Grønland hjemtager næste gang nu, hvor der er den her øget vilje? Og i øvrigt, hvor ser du gerne selvstyreloven ændret? Er det i forhold til råstofferne og den modregning, der foregår der, hvis indtægterne er over et vist beløb? Og så til statsministeren. Der foregår en heftig debat om at bygge krigsskibe på dansk grund derhjemme. Hvordan vurderer du selv de muligheder og hvor stor en forsinkelse er du villig til at acceptere, for at det bliver bygget i Danmark frem for et andet sted?

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen: Tak for spørgsmålet. Det er lidt svært at forholde sig til en dom eller en konklusion, som ikke har kommet af noget, så det er lidt hypotetisk. Men der kommer nok en gang i efteråret, så vidt jeg har forstået, på Højesteret. Men der er to udfordringer. Det ene er grundloven, og det er det, som §6-udvalget skal tage stilling til. Kan vi være medlemmer af en international organisation, hvor Danmark også er medlem ifølge grundloven? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål er, at det nu sådan er med WTO, at man kan godt være medlem, på trods at man ikke har sin suverænitet eller er et selvstændigt land. Man skal være et økonomisk selvstændigt område, og det er vi i Færøerne. Så det er vi opfylder kravene. Hvis svaret er nej, så har både vi her på Færøerne og Danmark nogle større udfordringer, som vi må løse sammen. Og det er faktisk det, vi arbejder med, at vi skal få de her beføjelser, så vi kan varetage vores interesser, både når det kommer til fiskeriorganisationer, men også når det kommer til vores økonomi. 

Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen: For vores side i forhold til hjemtagelse af områder, så kommer jeg heller ikke her med en konkret plan for, hvad er det, der skal hjemtages først og hvad er det, der skal hjemtages hurtigt. Det er en proces, vi selvfølgelig skal have hjemmefra. Og i forhold til ændringer i selvstyreloven, så er selvstyreloven også en lov, der er blevet stemt igennem ved folkeafstemning i Grønland. Og hvad for nogle ændringer, der skal komme til selvstyreloven, der kunne sagtens være nogle relevante, men det er også en proces, vi skal have derhjemme. Og vi skal have hele det grønlandske folk med, når vi skal se ind i de ændringer i den rammesætning. 

Danmarks statsminister Mette Frederiksen: Må jeg ikke bare sige, at i forhold til selvstyreloven, så er der en positiv tilkendegivelse fra vores side, at hvis Grønland ønsker at ændre den herunder og sikre bedre økonomiske rammer for Grønland i forhold til råstofudvikling, så er vi villige til at lave den aftale fra dansk side. Skibe og det, at det bliver bygget på dansk jord, det er et meget relevant spørgsmål. Jeg tror, vi skal se det på den måde, at med det budskab, der er givet fra den danske regering til forsvarschefen, køb, køb, køb, så er hastighed alt afgørende, fordi vi har behov for at få vores kampkræft op. Det går heldigvis rigtig godt med det, og vi er i gang med en ret voldsom oprustning af Danmark, det er der mange andre europæiske lande, der også er. Det er rigtig, rigtig positivt. Og der har vi ikke råd til forsinkelser i forhold til vores kampkræfter, men vi opruster jo ikke kun på den korte bane, vi opruster også på den mellemlange og på den lange bane. Så her er det en balance mellem vores kampkræft, vores beredskab, vores afskrækkelse og vores forsvar, at vi skal være sikre på, at vi kan købe det, vi har brug for, af nogen, vi kan regne med og vi kan stole på, blandt andet os selv, men også andre allierede. Og så at vi selvfølgelig ønsker, at det her har en positiv afsmittende effekt på vores egne samfund, altså at det er med til at skabe nogle arbejdspladser. Det er jo også noget af det, vi diskuterer, både med Grønland og med Færøerne, at når vi udvider vores militære kapaciteter så meget, som vi gør, så skal det også have en positiv, altså det har jo altid en positiv konsekvens at kunne forsvare sig selv, det siger sig selv, men også i det sådan helt konkrete i forhold til måske erhvervsudvikling eller i forhold til miljøbeskyttelse og andre ting. Så det bliver et balancepunkt, men her og nu er det kampkræften, før noget andet, på grund af den russiske trussel, hvad angår Danmark. 

Journalist: Yes, til statsministeren. For to ting: altså selvstændighed på udenrigsområdet, vil jo kalder på en grundlovsændring. Fra dansk side, er man så klar til det? Og to, i en tid med udfordringer og øget fokus på rigsfællesskab, det har I også selv nævnt mange gange: rykke sammen i bussen, stærkt fællesskab. Er timingen rigtigt lige nu til at snakke om selvstændighed på, altså måske særligt det udenrigspolitiske spørgsmål, altså om det vil give mere mening om flere år, hvorfor lige nu? I hvert fald i forhold til timingen rent internationalt? 

Danmarks statsminister Mette Frederiksen: Jamen jeg kan jo give min egen holdning tilkendt, og den danske regeringens holdning tilkendt. Jeg tror kun på én ting i den situation vi er i lige nu, og det er udover kampkræften og oprustning, så er det at stå sammen. Det gælder i Europa, det gælder i NATO-alliancen, det gælder i Norden, hvor I også kan se vi har fået fortættet båndene, og det gælder også selvfølgelig i forhold til et rigsfællesskab. Vi er i en alvorlig situation, og vi er også i en farlig situation globalt. Derfor tror jeg på at arbejde sammen, jeg tror på at få fortættet bånd, og jeg tror på alliancer. Det behøver ikke at stå i modstrid med et almindeligt ønske og et kontinuerligt ønske om at modernisere vores samarbejdsrelationer, så det mener jeg godt vi kan håndtere. Jeg går ikke ind i nogle forhandlinger med nogen på pressemøder, og vil sige fra dansk side har vi altid et ønske om at understøtte vores samarbejdspartnere bedst muligt, det gælder også i forhold til rigsfællesskabet, men vi går ikke til de her diskussioner med et ønske om at rigsfællesskabet opløses. Og det er så i øvrigt heller ikke det jeg hører, at andre har, at vi stadigvæk ønsker et tæt samarbejde imellem os, men jeg går ikke ind i konkrete forhandlinger her. 

Journalist: Jeg er en af de heldige som har været med hele tiden i 98 og gennemlæst det der oplæg flere gange og været med i diskussionen siden. Og jeg er glad for at det spørgsmål om grundloven kom, fordi netop som statsministeren siger så behøver man ikke ændre grundloven, hvis man træder ud og træder ind igen i en eller anden union eller free association. Og sådan som jeg hører lagmanden sige, så er det det man ønsker. Man sætter ikke ord på det, man siger godt nok man vil ikke forhandle for åbent mikrofon, men det er jo den ønskeliste man lægger på bordet i dag. Og så kunne jeg bare tænke, og der er der ikke noget problem med grundloven overhovedet, man kan træde ind i en free association eller en union af en eller anden slags. Så vil jeg bare spørge statsministeren og lagmanden, hvor langt tidsperspektiv ligger der i det her, og vil Grønland eventuelt være med i sådan en proces? 

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen: Så jeg svarer først. En mulighed er selvfølgelig at ændre grundloven, men det er meget svært at ændre grundloven, det skal meget til at ændre den danske grundlov. Det er nummer et. Nummer to, det er nok også nogle muligheder uden at man ændrer grundloven. Det som har betydning for os færinger, det er at vi får de beføjelser vi har behov for, men det er ikke nogen tvivl om at vi vil ikke stå alene i verden. Vi har behov for samarbejde, vi har behov for fællesskab, også med Danmark, der har været et godt samarbejde og et godt fællesskab. NATO og så videre. Så det er flere løsninger, men det er noget som skal topartes, skal til at danske tanker. Det er noget som vi og den danske regering skal drøfte nærmere i fremtiden på samme måde som vi har gjort i de seneste måneder. Hvor lang tid det kommer til at lade tage, det ved jeg faktisk ikke. Selvfølgelig har vi behov for at håbe på at det går hurtigt, men nu får vi at se. 

Danmarks statsminister Mette Frederiksen: Jeg har ikke så meget at tilføje. Jeg forhandler simpelthen ikke på pressemøder. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det jeg mest optaget af lige nu, det er at passe på vores befolkninger og det er at passe på Vesten, fordi den sikkerhedspolitiske situation som den er. Så det er det jeg bruger min primære energi på. Og så vil jeg selvfølgelig altid forsøge at være imødekommende overfor de ønsker, der er. Jeg synes det er lykkedes igennem de senere år at udvikle vores rigsfællesskab og også imødekomme nogle af de konkrete ønsker, der er fra de to andre i det her rigsfællesskab. Men set med min briller, der tror jeg også kan tale på vegne af befolkningerne, så er det vigtigste lige nu, det er jo altså, at vi får oprustet og gør os klart militært til, at Rusland ikke udvider krigen til at gælde endnu flere områder i Europa. 

Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen: Og hvis jeg må tilføje noget, jeg forhandler selvfølgelig heller ikke for åben mikrofon, men som jeg sagde i indledningen, så synes jeg det har været nogle gode drøftelser i dag, og der har været en politisk vilje til at finde vej til at finde mere ligeværd i det her fællesskab, som vi er i nu, og se på, hvordan er det, vi kan se på de der beføjelser, og have en løbende dialog omkring det. Og det er det, jeg tager med som det vigtigste, for der er ingen tvivl om, at vi i Grønland har haft et ønske i mange år, og ikke følt os ligeværdige i rigtig mange år i det fællesskab, vi er i nu. Og det er jo sådan noget, vi bliver nødt til at konstruktivt at se ind i, og de drøftelser bliver nødt til at køre løbende. Fordi vi vil selvfølgelig mere selv, Grønland vil også mere selv, og når vi er i det her fællesskab, så arbejder vi tæt sammen, men vi ser på, hvordan vi konstruktivt kan komme videre inden for rammen lige nu.

Journalist: Jeg har et spørgsmål til Færøerne og til Grønland. Først til Færøerne, jeg vil komme ind igen på det der tidsperspektiv, som du lige var inde på lige nu. Kan vi få at vide, om der er stillet nogle krav, er der stillet nogle ønsker, er der fået nogle svar, og hvad er det, vi skal regne med, har lagmanden sat en tidsfrist for, hvornår han skal have et svar, eller skal vi vente til juni næste år, når det er rigsmøde igen, inden vi får noget at vide, hvad der skal ske i udviklingen, som du har lovet, at der skal ske i de færøske underrigspolitiske forhold. Og til Jens-Frederik, så har jeg et helt andet spørgsmål. Du hører, Mette Frederiksen, sige, at Danmark nu er villig til at investere i udviklingen af det grønlandske samfund. Hvordan reagerer du på sådan en udmelding? Er det i virkeligheden Donald Trump, den amerikanske præsident, der har sat gang i en udvikling i Grønland? 

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen: Jeg kan svare først, at der ikke er sat nogen krav om en tidsfrist, men jeg har sagt før i det offentlige rum i færøsk TV, at vi håber på, at vi kan finde de her løsninger i denne her valgperiode. Det vil sige, at det er ca. 8 måneder, at vi har tilbage af denne her valgperiode, hvis det går godt. Men vi er i en dialog, og vi kommer forsætter den dialog. Men jeg bestemmer ikke, eller vi, Færøernes Landsstyre, bestemmer ikke alene, når vi når til en enighed, fordi vi skal have en enighed, og det er det, vi arbejder med, og arbejder for, en enighed med den danske regering om, hvordan vi kan få de her beføjelser, som vi har behov for på Færøerne. 

Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen: Og til spørgsmålet til mig, hvis det er okay, lagmand. Ja, Danmark er klar til at investere mere. Jeg synes, at det er et udtryk for et ansvar, der i mange år ikke har været løftet nok, at der skal investeres i Grønland. Der er en stor ulighed i rigsfællesskabet, også en social standard, der ikke er lige, og jeg synes jo, at i det fællesskab har vi sagt meget, meget klart og tydeligt, at der ikke er blevet investeret nok i Grønland. Hvis vi skal føle os ligeværdige, så skal der gøres mere fra den side også. Jeg skal ikke kommentere på, hvad der er intentionen nu. Jeg konstaterer bare, at investeringerne, de skal være der. De bør være der. Grønland vil gerne udvikle sig. Grønland vil gerne udvikle deres økonomi. Grønland vil gerne have et stærkere fundament, også stærkere sociale ansvar. Og det er jo så den del af samarbejdet, der også kører nu. 

Journalist: Det er til Jens Frederik Nielsen og til dig, lagmand. Det handler om forsvar og sikkerhed. Nu hører vi statsministeren sige, at det er farlige tider, vi lever i, men at Danmarks intention er at passe godt på de øvrige medlemmer af rigsfællesskabet. Forsvarschefen var med på det her møde, har vi også lagt mærke til. Er der nogle konkrete tiltag, som gør, at I føler jer mere sikre efter det her møde, end I gjorde før? Og hvad er det så for konkrete ting, I kan pege på? 

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen: Jeg skal nok svare kort. Jeg tror ikke, at vi føler os mere sikre efter det møde, vi har haft det der, men vi føler os heller ikke mere usikre efter det møde, vi har haft det der. Vi ved godt, at sikkerheden i verden desværre er gået den forkerte vej, og det sker også i Arktis og i Nordatlanten. Så det er vi klar over, og det har stor betydning for os, at vi har et tæt samarbejde, både med den danske regering, men også med USA og UK og NATO, som vi også samarbejder med. Så det har stor betydning for os, for sikkerheden for vores befolkning herovrefra.

Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen: Vi står jo i en ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation, og i den henseende, så er vi alle sammen enige om at klare over, at i den verdenssituation, vi har nu, så skal der gøres mere på sikkerhedsområdet, der skal gøres mere på overvågningen. Og i forhold til i vores region, så har Grønland og Danmark indgået den første kapacitetspakke på forsvarsområdet. Vi er i gang med den næste, og de drøftelser, de pågår jo. For os har det hele tiden været vigtigt, at i forhold til overvågning og sikkerhed, der skal vi have befolkningen med. Vi skal have Grønland med. Når der skal laves installationer, når der skal investeres i forsvarssikkerhed i Grønland, så skal det være noget, der også gavner den grønlandske befolkning. Og de drøftelser har vores ministre imellem, og det synes jeg, vi har et ganske fint samarbejde på. Og de pakker, der ligesom bliver forhandlede om, de forhandlinger, de pågår jo også.