Pressemøde den 1. december 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til vores pressemøde. Som vi har sagt mange gange i regeringen, så har vi sat det mål, at vores børn og unge skal være danmarkshistoriens bedst uddannede generation. Og det er et stort mål. Vi har også sat konkret handling bag ordene. Og vi er den regering, der investerer mest i uddannelse nogensinde. 9 milliarder kroner ekstra til uddannelse og SU siden vi trådte til. Det er et anseeligt beløb. Vi udvikler vores uddannelser, fordi det også er fundamentet for, at vi kan udvikle vores samfund og klare os godt. Og når vi kan det – udvikle vores uddannelser – så er det, fordi vi har besluttet, at vi ikke ønsker nulvækst i den offentlige sektor – tingene hænger sammen.

Som alle ved, er vi jo i fuld gang med at ændre vores folkeskole, hvor målet ganske enkelt er, at alle vores børn skal blive dygtigere. Vi har også aftalt en stor reform af erhvervsuddannelserne, sådan at der er flere unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse – som tømrer, butiksassistent, SOSU-hjælper – eller hvad det nu måtte være, og at kvaliteten kommer op på vores erhvervsuddannelser. Og i dag, så præsenterer vi så i naturlig forlængelse af de andre ting, vi har gjort – et udspil til de gymnasiale uddannelser, vi kalder det gymnasier til fremtiden, og det ser sådan her ud.

De gymnasiale uddannelser, de er og bliver hovedvejen for de unge, som ønsker at læse videre. Og det er her, de unge lærer dét, de skal kunne for at være klædt på til at starte på en videregående uddannelse. Og det er faktisk ligegyldigt, hvilken videregående uddannelse de skal på, om de skal læse til jurist eller jordbrugsteknikker og alt det midtimellem, der skal de igennem en gymnasial uddannelse. Og de gymnasiale uddannelser er gode til at løse den opgave. Men det, vi lægger op til nu, det er, at vi forandrer gymnasierne, sådan så de bliver endnu bedre til at løse opgaven.

Som sagt, så fungerer gymnasierne på mange måder rigtig godt i dag. Mange unge får en studentereksamen, og det generelle faglige niveau er fint. Lærerne er rigtig dygtige til at hjælpe vores unge med at komme videre. Men, der er også udfordringer, og dem vil vi nu gerne tage fat på.

Én af udfordringerne det er, at det er svært for de unge at gennemskue de mange forskellige studieretninger og fagkombinationer. Det er også svært for forældrene, skulle jeg hilse og sige. Og her ... og det, de spørger om, det er, hvad kræver de forskellige retninger af mig? Hvilke videregående uddannelser kan man komme ind på bagefter? Og det betyder, at mange unge kommer til at stå med en studentereksamen, som de ikke kan bruge til direkte at komme ind på den uddannelse, som de ønsker. Og det betyder så, at de må supplere op. Og den klare melding, vi har fået fra de videregående uddannelser, det er så oven i købet, at de unge skal have bedre og stærkere kvalifikationer, særligt i matematik. Og at den faglige kvalitet i det hele taget skal ses efter i de gymnasiale uddannelser.

Samtidig ønsker vi også, at de gymnasiale uddannelser følger med tiden og udvikler sig, og det betyder, at der hele tiden er brug for at forny og modernisere de faglige krav, undervisning og selvfølgelig også prøveformerne på de gymnasiale uddannelser.

Udfordringen er hele tiden at skabe et gymnasium, der fungerer for fremtiden. Og derfor styrker vi nu de gymnasiale uddannelser.
Jeg vil fremhæve tre ting.

For det første forenkler vi studieretningerne. Eleverne, de vil fremover blive mødt med en mere enkel struktur og nogle faste hovedindgange på gymnasierne. Og i det almene gymnasie, der vil der fx være 12 overordnede studieretninger inden for 4 hovedindgange – det er altså naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst.

På højere handelseksamen og højere teknisk eksamen vil der på samme måde være hovedindgange med forskellige studieretninger.

Vi ønsker, at alle studieretninger skal have en faglig tyngde og en kombination af fag, sådan at eleverne kan læse direkte videre, uden at de først skal gå en omvej med suppleringskurser. Og hvis der er lokalt behov for det, så får skolen altså også mulighed for at oprette andre studieretninger, hvis de opfylder de faglige krav.

Samlet vil det blive nemmere for eleverne at gennemskue, hvad de skal vælge, og det er vigtigt.

For det andet vil vi styrke det faglige niveau. Vi vil gøre matematik og naturvidenskab på mellemniveau obligatorisk for flere elever, og det vil styrke nogen af de centrale kompetencer, som er vigtige for, at de unge kan klare sig godt sidenhen.

Og for det tredje skal skoleåret bruges bedre. Især i 1. og 2. g, hvor eleverne ikke har så mange eksaminer, der vil der være mindre læseferie og mere undervisning, sådan at eleverne får mulighed for at blive endnu dygtigere.

Så kort sagt, vi forenkler og gør det hele mere overskueligt. Vi giver eleverne mere undervisning. Vi løfter kvaliteten, sådan så de unge bliver bedre klædt på til at kunne læse videre. Det er grundlaget for denne nye ændring af gymnasierne.

Så vil jeg give ordet til økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren: Tak for det.

Jeg husker min egen gymnasietid med stor glæde. Det var svært, men sjovt, fagligt, men festligt. Hårdt, men også horisontudvidende. Og det er jo dét, vi nu skal gøre endnu bedre. Det skylder vi fremtidens generationer af unge, fordi gymnasieuddannelsen handler om mennesker. Hvad man som elev får ud af sin tid i gymnasiet. Hvad man efterfølgende kan bruge sin uddannelse til – at opnå gode almene færdigheder – tage en videregående uddannelse og måske bryde et mønster i forhold til den sociale baggrund man kommer fra.

Regeringens holdning er helt klar – vejen til fremtidens arbejdsmarkeder, økonomisk frigørelse er brolagt med uddannelse. Og derfor er det en stor og afgørende opgave som uddannelsesinstitutionerne har, herunder også gymnasieskolen.

Én af de nye ting i reformen er, at vi for første gang vælger at sætte konkrete mål for gymnasiernes arbejde. Jeg vil gerne særligt fremhæve fokus på den sociale arv. De elever, der kommer fra ikke-boglige hjem, skal igennem gymnasieuddannelsen have lige muligheder for at kunne uddanne sig videre og opnå gode kompetencer. Det kræver et særskilt fokus og nye redskaber, samt bedre lærerplaner og nye prøveformer. Det kræver også, at eleverne overlades lidt mindre til sig selv og er lidt mere sammen med lærerne, ikke mindst når det kommer til det svære skriftlige arbejde, hvor tiden med lærerne kan gøre det bedre.

Vi skaber bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. De unge skal gennem gymnasieuddannelsen have bedre forudsætninger for at vælge en videregående uddannelse. Man skal ikke tvinges til at bruge tid på suppleringskurser, før man kan starte på sin drømmeuddannelse. Vi vil have dygtige og innovative elever, der kan sætte deres viden i spil. En gymnasieuddannelse, der både er almen og giver kompetencer. Derfor bevarer vi bredden i det almene gymnasium samtidig med, at naturvidenskab og matematik styrkes. Dansk, historie, fremmedsprog, samfundsfag, religion, idræt og kunstneriske fag vil stadig være obligatoriske fag i gymnasiet. Og derudover udvider vi med et nyt valgfag på STX. Fremover vil alle elever have mindst to valgfag, og det betyder, at eleverne i fremtidens gymnasium får fortsat rige muligheder for at sammensætte deres fag efter personlige interesser og ønsker.

Og endelig vil vi kigge på nye prøveformer, der kan måle de nye kompetencer – altså dét at finde nye løsninger, samarbejde og formidling – og desuden tydeliggøre, hvilke kompetencer det enkelte fag bidrager til i den tværgående faglighed.

Statsministeren: Tak for det til økonomi- og indenrigsministeren, så vil jeg give ordet til undervisningsministeren.

Undervisningsministeren: Tak.

Det er jo et vigtigt udspil, der ligger helt i tråd med de andre store uddannelsesreformer, som vi har vedtaget – både folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen, som man jo skal huske både er en erhvervsuddannelsesreform for de unge, men også er en voksenuddannelsesreform, og nu kommer gymnasieudspillet. Og når jeg siger det med de unge og de voksne, så er det også for at gøre opmærksom på, at når vi snakker de gymnasiale uddannelser, så er det et udspil, der kigger på alle fire gymnasiale uddannelser. Så det er både det almene gymnasium, handelsgymnasium, teknisk gymnasium og HF. Og HF har jo det særkende, at det er jo den vej, som voksne har en mulighed for at få deres studieforberedende kompetence, hvis de vil ind på en videregående uddannelse. Men der er også mange unge, der vælger HF. Og derfor vil der være elementer, der er lidt forskellige i udspillet – alt efter hvilken af de gymnasiale retninger, vi kommer til at kigge på.

Men det ændrer ikke noget. Målene er præcis de samme, som vi også har nu i forhold til folkeskolen og erhvervsuddannelserne – nemlig, at vi vil udfordre alle elever og kursister til at blive så dygtige, som de overhovedet kan, uanset deres sociale baggrund – med trivsel i top. Og så med et ekstra mål i forhold til de gymnasiale uddannelser – nemlig, at en større andel af eleverne skal begynde på en videregående uddannelse. Fordi det er jo dét, der er forskellen, og som man skal huske, det er, at når man får sin studentereksamen, jamen så er den for så vidt først noget, når det er, man så efterfølgende gennemfører en videregående uddannelse. Og igennem hele viften af videregående uddannelser. Så vi er også optaget af, at vi skal klæde de unge på til, at de er rigtige dygtige, uanset om det er en professionshøjskole, de skal på, om det er en akademiuddannelse, eller om det er et universitet. Fordi vi har brug for alle kompetencerne, og det er jo dét, som studentereksamen er et adgangsbevis til.

Noget af dét, som vi er optaget af, det er, at der kommer et tættere samspil mellem lærerne og eleverne. Og det er jo derfor, at der skal være mere tid mellem lærer og elev. Og noget af dét, der vil blive understreget med udspillet her, det er for det første, dét der hedder ny skriftlighed. Og dét der ligger i ny skriftlighed, som vi har rigtig gode erfaringer med fra et antal af de gymnasiale, det er, at når eleverne, de får større opgaver, så i stedet for at de kun skal bruge tiden derhjemme på at løse deres opgaver, så er det faktisk en del af undervisningen, at man er sammen med lærerne, og man derved også får læring af, hvordan man arbejder med større opgaver – dvs. hvordan man forbereder det, hvordan man får vejledning undervejs, og også når man får sin opgave igen, at hvad har man så fået ud af det, så det ikke bare er en karakter, der står som sig selv, men der er læring hele vejen i processen. Og det kræver jo noget mere lærer/elevtid. Det er i øvrigt vigtigt, hvis det er, at vi dels skal give bedre muligheder for de elever, der ikke nødvendigvis kan få hjælpen derhjemme. Men det er også nødvendigt for rigtig dygtige elever, som også skal op at stå på tæer, at man hele tiden har den dér faglig sparring mellem lærer og elev.

Og noget andet, som der også vil blive styrket i forhold til lærer og elev, det er, at alle eleverne, de vil få individuelle samtaler undervejs, sådan at man hele tiden har fokus på deres læring, hvordan det går, og hvordan de bedst muligt kommer videre i forlængelse af de mål, der bliver sat, også på det gymnasiale område.

Noget af dét, som også blev nævnt, bl.a. af statsministeren, det er, at især i 1. og 2. g, og lidt forskelligt efter, hvilken af de gymnasiale uddannelser, der har man relativt meget læseferie, som ikke er læseferie, fordi der ikke er særligt mange eksaminer, når vi snakker 1. og 2. g. Og de uger vil vi gerne bruge mere effektivt til forskellige typer af undervisningsforløb. Vi går ikke ind og siger, hvad det er, der skal styrkes på timetallet. Men vi går ind og giver den tid til, at man kan give et fagligt løft, som fx kunne være i forhold til grammatikkurser, det kunne også være nogle særlige talentforløb. Men summa summarum – de timer, de skal anvendes til at styrke de forskellige faglige mål, der er i de forskellige gymnasiale uddannelser.

Så har der været utrolig meget opmærksomhed, må man sige, i forhold til overgangen fra folkeskolen og fra grundskolen – og så til de gymnasiale uddannelser. Og vi har jo det udgangspunkt, at de gymnasiale uddannelser, ligesom erhvervsuddannelserne, dét er for de unge, der kan og vil dét, der skal til. Og derfor synes vi, det er helt naturligt af regeringen, at når nu vi har lavet adgangskrav til erhvervsuddannelserne, så skal der selvfølgelig også være det samme, kan man sige, fundament som adgangskrav for de gymnasiale uddannelser. Dvs. at man skal mindst have 2 i dansk og matematik. Men jeg vil godt understrege, at det er for at give det klare signal til eleverne i grundskolen, at hvis man har mindst 2 i dansk og matematik, så skal man selvfølgelig i gang med en ungdomsuddannelse. De må meget gerne have højere karakterer, og det er uanset, om de vælger en erhvervsuddannelse eller de gymnasiale uddannelser. Men det er signaler til, at hvis I har dét mindst med jer i bagagen, så skal I starte i en ungdomsuddannelse.

Men øvelsen består ikke alene i karakterkravet. Det er jo sådan, at de unge får dét, der hedder en uddannelsesparathedsvurdering. Det har vi jo fremrykket som en del af folkeskolereformen, så de får det allerede i 8. klasse. Og der tager man konkret stilling til i uddannelsesparathedsvurderingen, om man er klar til enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Så er det jo også en del af dét, der skal til, for at man kan komme i gang – også på gymnasiet, det er både mindst 2 i gennemsnit og den uddannelsesparathedsvurdering, der siger – ja, du kan dét, der skal til fagligt, socialt og personligt for at få en god chance for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det sidste, jeg lige vil nævne, som også er en del af det, dét er, at der har været en diskussion om grundforløbet. Og der er måske ikke så mange, der tænker på, at der er et grundforløb i de gymnasiale uddannelser. Det ved vi, der er på erhvervsuddannelserne, men det burde vi vide, at der på erhvervsuddannelserne, men det er der faktisk også på de gymnasiale uddannelser. Og det ønsker vi at fastholde, fordi det første halve år betyder, at eleverne har mulighed for, at hvis de af én eller anden grund er kommet på en forkert gymnasial uddannelse, så har de mulighed for at skifte over og fortsætte på én af de andre gymnasiale uddannelser eller skifte over til en erhvervsuddannelse, sådan at et forkert valg ikke betyder et omvalg, og så skal man starte forfra ... eller et frafald, men det bliver et omvalg i stedet. Men dét vi vil gøre, det er at give mere faglig værdi til grundforløbet, og det betyder bl.a., at de tværfaglige forløb, man har, der hedder det naturvidenskabelige grundforløb og almen sprogforståelse, at de kommer til at tælle på eksamensbeviset. Det gør de ikke i dag. Og i det hele taget kommer der ... faglig opstramning også i forhold til grundforløbet, så vi er sikre på, at når man så er klar på valget af studieretninger, så er man afklaret, at det er den retning, man vil, og at man også gennemfører den – meget gerne inden for den normerede studietid.

Så summa summarum – det er jo et stort udspil, hvor vi kigger hele vejen på tværs af de gymnasiale uddannelser, og som vi rigtig meget glæder os til at drøfte med gymnasieforligskredsen.

Statsministeren: Mange tak for det. Så er det tid til jeres spørgsmål.
TV 2.

Spørger: Tak for det. Jeg vil gerne starte med det sådant helt overordnede med hensyn til, at du sagde, at I har ambitionen om at lave den bedst uddannede generation i historien. Denne her reform ... eller det her udspil til reformen, hvordan bidrager den helt konkret – altså hvad er målsætningen dér i forhold til, altså som undervisningsministeren også sagde, at man ... altså en gymnasieuddannelse er i sig selv ikke noget værd, hvis man ikke læser videre. Hvor mange flere kommer til at læse videre på baggrund af dét, I nu spiller ud med her?

Statsministeren: Hele vores uddannelsestænkning handler om, at alle børn og unge skal være så dygtige, de overhovedet kan blive. Og det kræver, at vi selvfølgelig har startet med folkeskolen. Det er helt naturligt, at vi nu har sikret en folkeskole, som gør, at de unge bliver dygtigere. Og nu har vi været igennem erhvervsuddannelserne, nu skal vi igennem de gymnasiale uddannelser. Kvaliteten skal op, de skal have lidt flere timer, og de skal have bedre muligheder for at komme ind på de videregående uddannelser. Og jeg vil godt igen understrege, de skal ikke alle sammen på universitetet. Der er en enorm stor vifte af videregående uddannelsesmuligheder. Vi vil gerne have, at så mange som muligt, der tager en gymnasial uddannelse, kommer ind på de videregående uddannelser. Og det er dét, det her skal sikre, at de gør det, at de gør det uden suppleringskurser, og at kvaliteten er så høj, at de kan komme videre. Jeg ved ikke, om undervisningsministeren har noget supplerende?

Undervisningsministeren: Det er ...

Spørger: Men altså har I en vurdering af effekten, altså konkret. Altså fordi der er nogen nu som ender, jeg tror det er omkring 9 procent, der ender med ufaglærte job efter at have gennemført en gymnasial uddannelse. Altså hvor mange flere af dem vil på baggrund af dét, I foreslår her, rent faktisk gennemføre en kompetencegivende uddannelse efterfølgende?

Undervisningsministeren: Altså man kan ... det er jo svært at sige, hvor mange der vælger, af forskellige grunde, ikke at bruge deres studentereksamen. Men dét vi kan se af den her faglige opstramning, der kommer, det er, at når man er færdig og har en studentereksamen, så kan man simpelthen mere, fordi de fagpakker, man får i studieretningerne, ligger på højere niveauer. Så med den studentereksamen, så har man simpelthen adgang til langt flere videregående uddannelser, uden at man behøver at supplere, eller man måske mister modet og så tænker: Jeg lader være med det, fordi jeg skal så meget ekstra, for at jeg også kan gå i gang med en videregående uddannelse. Så de har det på forhånd og ikke behøver at supplere ekstra.

Statsministeren: Videre ...

Spørger: ... fordi, jeg tror du sagde, at det har måske været lidt uoverskueligt i forhold til valg af studieretninger. I skriver, at der er omkring godt og vel 200 forskellige studieretninger bare på det almene gymnasie alene, men det er ”kun en halvering”, I laver, altså der vil stadigvæk være omkring 90 mulige studieretninger på det almene gymnasiim, altså det vil jo for nogen måske også virke ganske uoverskueligt, at man skal vælge bare for et alment gymnasium – imellem 90 mulige studieretninger.

Statsministeren: Vi ønsker ikke at komme tilbage til det gamle grengymnasium, hvor der ikke var valgmuligheder for de unge mennesker. Vi ønsker, de skal have mulighed for at vælge inden for de forskellige studieretninger, inden for de forskellige grene, og i øvrigt så indfører vi også mere valgmulighed for dem, to ekstra valgfag, for de skal have mulighed for at tone deres studentereksamen. Det, tror vi, giver nogen engagerede unge mennesker, som får en god studentereksamen. Men vi vil gerne sikre, at alle studentereksaminer har en høj kvalitet. Der skal ikke være nogen lette studentereksaminer, og det bliver der heller ikke med dette her forslag. Men jeg tror også lige, økonomi- og indenrigsministeren vil uddybe.

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, fordi dét, vi jo skylder de unge, det er at sørge for, at de kombinationer, man kan lave, når man bruger de valgmuligheder, der er, fører hen i retning af en videregående uddannelse, man kan komme ind på, uden en hel masse supplering. Og det er jo derfor, vi hæver kravene til, hvad studieretningerne skal indeholde – de fire hovedindgange og så de valgmuligheder, der åbner sig, samtidig med at vi sikrer et ensartet højt fagligt niveau, som giver alle det bedste afsæt for at komme videre. Og endelig så gør vi også det, at vi kigger lidt i pensum rundt omkring og sørger for, at de fag, man får, også har et niveau, så de videregående uddannelsesinstitutioner kan ligge dem til grund, når de optager gymnasieeleverne, når de er blevet studenter.

Statsministeren: Her, ja!

Spørger: Jeg vil godt spørge omkring fremmedsprog, hvordan bliver de styrket i denne her plan. Vil man kunne andet end engelsk, når man kommer ud af gymnasiet?

Statsministeren: Ja, det vil man i hvert fald.

Undervisningsministeren!

Undervisningsministeren: Ja, og sådan er det jo allerede i dag, at man har flere fremmedsprog. Det vi gør ved, at vi laver højere niveauer i de pakker, der er på studieretningerne. Det betyder også, at der kommer flere ud med højere niveau på et fremmedsprog. Og der kommer også nogen, kan man sige, nogen tungere studieretninger med flere fremmedsprog. Og derfor er det også et vigtigt spørgsmål, fordi et er, at der vil være flere, der kommer ud med matematik eller naturfag på B-niveau, fordi det skal man bruge for at åbne viften til en række videregående uddannelser. Men det vil være sådan, at dem, der vælger de tunge fremmedsprogspakker, der vil der ikke være et klart krav om også obligatorisk matematik B. Så på den måde får vi flere, der kan mere – også på fremmedsprog på højt niveau.

Spørger: Og ...

Statsministeren: Hvis man kigger på listen, der kan man se, der er virkelig nogen af de her tunge, hvor de skal igennem 3 sprog. Så skal de så ikke have så meget matematik, men det er en tung sproglig retning, de kan vælge. Men så gør det jo igen det, at den sproglige retning, den bliver så også meget sproglig. Og det har de altså mulighed for at vælge, og det tror jeg, der er rigtig mange, der vil synes er spændende.

Spørger: Og vil I ikke lige nævne sprogene.

Statsministeren: ...

Undervisningsministeren: Jamen, der er jo forskellige muligheder ikke. Men man kan sige, engelsk det er der jo alle steder. Så bliver der muligheder på de store ... ellers på tysk og fransk. Men der er jo hele paletten, der er jo en række fremmedsprog, man kan vælge på forskellige niveauer. Dét vi sikrer os, det er, pakken af højniveaufremmedsprog, den bliver stærkere, sådan at de står bedre rustet sprogligt, når de forlader det. Der er ikke nogen, der får færre fremmedsprog i forhold til antallet, der er i de forskellige studieretninger. Og det er jo simpelthen, fordi det er lidt forskelligt, hvordan de er pakket – alt efter om det er det almene gymnasie, handelsgymnasiet, HTX eller HF. Men det vil man kunne se af udspillet, hvor den faglige opstramning er på fremmedsprog.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Jeg vil gerne spørge – I taler om mere lærer/elevtid og flere undervisningstimer. 1) Hvordan er det finansieret, og 2) hvad betyder det for lærernes arbejdstid?

Statsministeren: Lærerne kommer selvfølgelig til at have den samme arbejdstid, som de har i dag, og som også ligger i overenskomsten. De kommer til at bruge lidt mere tid sammen med eleverne, og det er der også taget højde for i overenskomsten. Det giver den nye overenskomst rent faktisk muligheder for. Vi vil gerne have, at de unge får del i den enorme faglighed, som gymnasielærerne har, og det betyder så også, at man skal bruge lidt mere tid sammen, end man gør i dag. Men på anderledes måder end bare klasseundervisning. Det er ikke dét, vi lægger op til.
Ja!

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, og så synes jeg, det er væsentligt at understrege, at hvis vi skal nå ambitionerne om, at også dem, der kommer fra gymnasiefremmede hjem får så god en studentereksamen, at de har muligheder videre i livet, når de skal studere videre. Så er det også et afgørende skridt ,vi tager i forhold til det skriftlige arbejde – det, som bliver et kaldt en ny skriftlighed, altså hvor man i højere grad er sammen med lærerne, også når man arbejder med det skriftlige og ikke bare bliver sendt hjem til eget skrivebord. Og det er selvfølgelig også noget af dét, der gør, at lærere og elever vil bruge mere tid sammen.

Spørger: Jeg ved ikke, om jeg fik svar på den øvrige finansiering. Altså følger der penge med, og i så fald, hvor kommer de fra?

Statsministeren: Jamen, de er jo finansieret i form af de overenskomster, som er indgået allerede. Så det er finansieret – også det her med, at lærerne skal have mere tid sammen med eleverne.
Ja!

Spørger: Jeg vil bare høre, I har nedlagt utrolig mange af studieretningerne. Men er det jeres indtryk, at gymnasierne måske har oprettet alle de her studieretninger for at tækkes eleverne rundt omkring?

Statsministeren: Økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Jeg tror, at dét man har brugt reformen som afsæt til, det er jo de vide rammer, der har været for det. Og det har jo været en succes. Rigtig mange har fået øjnene op for gymnasiets muligheder. Men dét, der så har skabt problemerne, det er jo så i den anden ende, når de studieretninger ikke har været sammenstykket på en måde, så man faktisk fik adgang til en videregående uddannelse. Og det skulle jo gerne være meningen med en studentereksamen, at man rent faktisk åbnede døre også til videregående uddannelse. Og det er jo dét, der har været problemet. Det er jo derfor, vi nu skærper kravene til indholdet af studieretningerne, men jo stadigvæk med en stor grad af fleksibilitet og ikke mindst for den enkelte gymnasieelev masser af valgfrihed.

Undervisningsministeren: Man kan sige, et af dilemmaerne, det har jo været, at det er meget forskelligt, hvordan kravene har været til sammensætningen af højniveau, mellemniveau og det laveste niveau af fag. Og det betyder – de er jo kvikke unge mennesker, så nogen har også været fristet, og det kan man jo ikke tage fra dem at vælge en studieretning, hvor de kunne se, det lå på et lidt lavere niveau, men studentergennemsnittet ville tælle på samme måde, uanset hvilken videregående uddannelse. Så her, der er vi sikre på, at der bliver altså et højt niveau i alle studieretningerne, og dermed giver det adgang til flere på et mere ensartet grundlag.

Det andet, som vi også kommer til at ændre, det er, at der er nogen fag, hvor man godt kunne forstå, de har været lidt forvirrede de unge, fordi hvis man fx vælger biologi på A-niveau, som er det højeste, så giver det ikke adgang til biologi på universitetet. Så der kommer vi til at kigge på biologifaget, så det rent faktisk giver adgang, ligesom det forsøg, der er med bioteknologi, der har været. Det giver til gengæld adgang til en række naturvidenskabelige uddannelser – det vil bliver permanent.

Statsministeren: Der har været mange valg, som de unge skulle foretage dér, når de er 16 år, som er lidt uoverskuelige. Vi hjælper dem nu. Men vi sikrer så også, at de valgfag, de har, de bliver reelle valgfag. For det har også været sådan, hvis man har valgt en studieretning, hvor man har A, B og C-niveau, så har man reelt ikke valgfag derefter, fordi så skal man tage ... er man bundet af nogle fag. Så vi hjælper dem i starten med de studieretninger, de har, og så får de i øvrigt mere valgfag, så de kan tone deres egen studentereksamen bedre, end de kan i dag. Så det er lidt mere vejledning til de unge – det er ikke tilbage til det gamle grengymnasie overhovedet – lidt mere vejledning til de unge, også deres forældre. Jeg tror, der er rigtig mange forældre, som har haft vanskeligt ved at overskue gymnasiet og hjælpe deres unge mennesker til at gøre det rigtige.

Økonomi- og indenrigsministeren: Og det sidste, vi måske kan tilføje, det er, at skulle der nu være nogen gymnasier, hvor man ser nogle muligheder for at lave en studieretning, der ikke lige ligger i udspillet her – jamen, så kan man også det. Det skal bare leve op til de samme høje krav som enhver anden studieretning.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Helle Thorning-Schmidt – jeg bliver nødt til lige at spørge dig om noget, der angår nogen, der nok ikke rammer de danske gymnasier, det er asylansøgerne fra Eritrea. Udlændingestyrelsen har lavet en rapport, der bliver ramt af en massiv kritik. Skal der laves en rapport?

Statsministeren: Som vi ser den rapport, jeg har ikke haft lejlighed til at kigge på den, så er det jo en, der skal bruges i forhold til Flygtningenævnet, der skal give den konkrete asyl. Og vi har ikke anledning til at kritisere den rapport.

Spørger: Der er ingen anledning til at kritisere den?

Statsministeren: Nej.

Spørger: Alle organisationer kritiserer den og siger, at det er et fortegnet billede af tilstandene i Eritrea.

Statsministeren: Jeg har ikke været inde i den rapport, men som justitsministeren vurderer det, så er det er her et godt fundament for det videre arbejde.

Spørger: Vi stoppede for behandlinger for asylansøgere fra Eritrea, fordi der var tvivl om, hvorfor der pludselig kom så mange hertil. Nu er der massiv tvivl om, hvad der sker med dem, hvis vi sender dem hjem igen. Så skal vi vel også stoppe for at afvise asyl?

Statsministeren: Jeg har ikke noget at tilføje i forhold til det, justitsministeren har sagt.

Ja!

Spørger: Jeg vender lige tilbage igen til uddannelsesområdet. Det her matematik, som man er optaget at skulle hæve niveauet for. Når man kigger på afgangsprøverne for 2013, så var der 21,4 procent af dem, der tog matematik på B-niveau, der dumpede. Samtidig vil man ikke hæve niveauet for dem, der skal ind på universitetet til mere, end at de skal have 2 for at komme ind. Hvordan vil I sikre jer, at alle de mennesker ... eller alle de unge, der nu skal til at få mere matematik, at de ikke også dumper, ligesom dem der gjorde det sidste år?

Statsministeren: Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren: Altså jeg vil godt understrege, at dét, at der nu kommer et adgangskrav, der er jo slet ikke adgangskrav til gymnasiet i dag, det er med det signal til de unge, at hvis man har, hvad der svarer til mindst 2 i dansk og matematik, så er det bare om at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Jeg vil godt understrege, at det handler om at have mimdst 2, og at det skal suppleres med en uddannelsesparathedsvurdering målrettet i forhold til de gymnasiale uddannelser. Det er rigtigt, der er ... vi har også blikket stift rettet på, at der er for mange, der er dumpet i matematik. Og det er noget af det, vi kommer til at kigge på, også som en del af gymnasieudspillet. Det er jo, hvordan vi kan, kan man sige, højne fagligheden inden for de niveauer, hvor man har det, fordi det skal forbedres. Og derfor hænger det jo også sammen med folkeskolereformen, hvor vi faktisk giver det et løft til matematikfaget. Så vi tror også afspejler sig i det, de unge har med sig, når de så starter i gymnasiet.

Spørger: Jeg vil bare lige sige til det med den her karakter på 2, man skal have for at komme ind. Når man kigger på tallene, så vil det påvirke ca. 2 procent af de elever, der lige nu kommer ind i gymnasierne. Er det noget, der batter, synes I selv?

Statsministeren: Det er jo ikke et spørgsmål, om vi ønsker at holde de unge ude af de gymnasiale uddannelser. Vi ønsker, at alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. Og vi ønsker at sende det signal til dem, at der er ikke nogen ungdomsuddannelser, der er finere end andre. Og det er derfor, det er lidt vigtigt for os, at vi har ... de skal have 2 i dansk og matematik, og der er ikke forskel på ungdomsuddannelserne i forhold til, hvilke krav vi lægger ind.

Undervisningsministeren: Jeg vil bare supplere med en enkelt ting, fordi igen skal man huske, det er et udspil, der omfavner alle de gymnasiale uddannelser. Så hvis man tager handelsgymnasiet, der er rigtig mange, der forlader handelsgymnasiet, og de har kun matematik på C-niveau. Der vil der virkelig ske en markant forskel og løft på matematik.

Statsministeren: Vi er klar til et sidste spørgsmål.
Ja!

Spørger: For lige at blive i det med adgangskravene, når du siger, at der er ikke nogen ungdomsuddannelse, der er finere end andre. Men der er vel forskel på dét, man skal kunne også med henblik på, hvad man videre skal efter fx det almene gymnasium, som en erhvervsuddannelse.
Kan det ikke give mening at lave differentierede adgangskrav?

Statsministeren: Økonomi- og udenrigsministeren!

Økonomi- og udenrigsministeren: Vi havde jo en stor diskussion om erhvervsuddannelserne sidste år. Og jeg tror dét, der var en fælles opfattelse af, det var, at det var vigtigt, at vi løftede prestigen af erhvervsuddannelserne. Og det synes jeg lykkedes i fællesskab med en flot og grundlæggende reform på det område. Så ville det jo være et mærkeligt signal året efter at lægge et andet karakterkrav ligesom igen signalere, at de er knap så fine erhvervsuddannelserne. Og derfor er det vigtigt for os, at vi sender et signal om, at man skal kunne noget for at klare en ungdomsuddannelse med de her adgangskrav med mindst nu 2 i dansk og matematik, men at det er ens adgangskrav. Og det er jo så dét, vores valg vil bero på. Men signalet i forhold til erhvervsuddannelserne synes vi vil være helt forkert, efter vi nu har gjort så store fælles bestræbelser på at løfte prestigen omkring erhvervsuddannelserne.

Statsministeren: Tak skal I have. Tak fordi I kom. Det sidste, jeg skal sige, det er, som I kan se, så er regeringen rigtig tilfreds med, at vi nu er nået til de gymnasiale uddannelser i vores samlede uddannelsespolitiske satsning. Alt det her, det skal jo forhandles på plads sammen med gymnasieforligspartierne. Og vi vil invitere alle partier til at starte de drøftelser ganske snart. Inden det finder sted, så vil undervisningsministeren også give en lidt mere teknisk briefing, hvis der skulle være spørgsmål af teknisk karakter, det gør hun er kl. 14.15 ovre i Undervisningsministeriet. Og jeg håber selvfølgelig, at den forhandling vi nu skal ind i kan indebære, at vi hurtigt kan komme på plads med en ændring af vores gymnasier til gavn for vores unge, til gavn for vores samlede samfund, og også derfor ...

Spørger: ...

Statsministeren: ... og hvad?

Spørger: ... hvornår skal det træde i kraft?

Statsministeren: Det kommer an på, hvornår vi er færdige ...

Undervisningsministeren: Det forudsætter, at vi har et resultat, men man må sige ...

Spørger: ... før påske?

Undervisningsministeren: ... altså man kan jo ikke udelukke, at vi meget hurtigt kan blive enige om en samlet reform, så vil det kunne træde i kræft fra august 15, men det er nok mere sandsynligt, at det bliver fra august 16. Det tror vi nok.

Statsministeren: Tak, fordi I kom.”