Pressemøde den 1. juni 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dette tirsdagspressemøde i forlængelse af morgenens ministermøde, som var det sidste ordinære ministermøde i dette folketingsår. Og derfor er dette formentlig også det sidste ordinære tirsdagspressemøde. For vi står nu over for at afslutte en politisk sæson, som har været travl. Regeringen har stillet i omegnen af 220 lovforslag i løbet af folketingsåret 2009/2010, så det har i sandhed været et arbejdsomt og et produktivt arbejdsår, og det slutter jo også arbejdsomt og produktivt med den stribe lovforslag, der blev førstebehandlet i går og i nat og her til morgen frem til kl. 4. Der kommer en enkelt mere i løbet af ugen til udmøntning af dagpengereformen. Og forventningen er jo så, at når ugen her er gået, så er Folketinget færdig med lovprogrammet, bortset fra altså de lovforslag, der flyder af genopretningsplanen, som bliver behandlet færdig i løbet af de kommende par uger. Det er så i øvrigt jo en lovbehandling, som sammen med den afslutningsdebat, vi har i morgen, klart viser, hvor skillelinjerne går i dansk politik aktuelt.

På den ene side en ansvarlig regering, som er i arbejdstøjet, også når der skal træffes beslutninger som umiddelbart ikke er populære. Fx den helt nødvendige beslutning, at vi efter at have ført noget nær Europas mest offensive krisepolitik med stor succes på en sådan måde, at arbejdsløsheden ikke bliver så høj som vi frygtede den – nu selvfølgelig må tage opgaven på sig med at få samlet regningen op – ikke bare af hensyn til nogle EU-krav, men jo først og fremmes af hensyn til os ganske almindelige danskere, som kommer til at slæbe i mange år frem, hvis ikke vi håndterer kriseregningen nu. Det handler dybest set om at få betalt regningen, mens vi stadig kan håndtere renterne. Enhver, der har prøvet at få en rudekuvert ved, at det bliver ikke billigere af, at man lader den henligge uåben. Jo før man adresserer problemerne, og tager dem alvorligt – jo bedre – jo billigere bliver det. Der er også den sammenhæng, at den offensive politik, vi fører, trækker ind i 2011 og hviler blandt andet på, at vi har et lavt dansk renteniveau. Hvis ikke vi har en ansvarlig økonomisk politik, så leger vi med det danske renteniveau, så leger vi med den danske kronekurs til skade for husejere, til skade for virksomhederne og deres konkurrenceevne og dermed jo også til skade for beskæftigelsen. Og derfor har regeringen taget på sig at få gjort op med kriseregningen. Det er på overfladen ikke populært, men det er helt nødvendigt, og det hører med til det at være ansvarlig regering.

På den anden side har vi så en opposition, som taler i flygtige fremtidsoverskrifter uden meget indhold, som har deponeret deres handlekraft i fagbevægelsen, og som er helt uden svar på Danmarks helt aktuelle økonomiske problemer. Det er jo dér, snitfladen står, og jeg ser meget frem til debatten i morgen, hvor de snitflader kan dyrkes og uddybes.

Så kan jeg i øvrigt jo oplyse, at vi efter afslutningsdebatten her torsdag/fredag holder det tredje temamøde i regeringens Vækstforum. Det sker på Ørestads Gymnasium, og temaet for mødet er viden og kompetencer fra folkeskole til universitet. På mødet vil vi sammen med Vækstforum blandt andet drøfte de udfordringer, som globaliseringen stiller det danske uddannelsessystem overfor, og som krisen jo også har vist med stor tydelighed. Vi ved, at man i lande som Kina, Indien og Sydkorea uddanner stadig flere på et stadigt højere fagligt niveau. Og det er i det lys, vi skal diskutere, hvordan et meget dyrt dansk uddannelsessystem gør os endnu bedre, så vi løfter os alle til at kunne stå os i den konkurrence. Uddannelsessystemet kan jo på mange måder sammenlignes med en fødekæde, hvor det hele starter i folkeskolen, og derfor bruger vi også andendagen på vores møde i Vækstforum her torsdag/fredag til at få en afrapportering fra det rejsehold, som vi sendte ud i den danske folkeskoleverden oven på det møde, vi havde på Marienborg for ca. 3 måneder siden. Jeg havde jo lejlighed til sammen med en række andre skoleinteresserede mennesker fra organisationsverdenen til her i sidste uge at få en foreløbig afrapportering fra rejseholdet, og jeg glæder mig til at modtage de endelige klare anbefalinger på fredag, og jeg både håber og forventer, at de har en karakter, hvor det kan være det indholdsmæssige afsæt for det nationale partnerskab om en bedre folkeskole, som vi i torsdags på Marienborg aftalte med de organisationer, der har mest berøring med folkeskolen.

Så nok er der afslutningsdebat i morgen, men det politiske arbejde er jo dermed ikke slut. Det kommer til at tage yderligere form med det møde, vi har i Vækstforum torsdag/fredag.

Det tror jeg er, hvad jeg vil sige til en start, og så kan der jo rimeligvis være et spørgsmål eller to.

Ja, værsgo!

Spørger: Lars Løkke Rasmussen – den konservative folketingsgruppe har netop meddelt, at den ikke kan gå ind for, at medlemmerne skal gå ned i løn, sådan som I ellers havde talt om var meningen. Hvad synes du om, at man ikke vil gå foran i den konservative folketingsgruppe?

Statsministeren: Spørgsmålet om folketingsmedlemmernes løn, det er et anliggende for Folketinget. Det skal jeg ikke blande mig i. Regeringen har fremlagt et lovforslag – var til førstebehandling her meget tidligt i morges, hvor vi reducerer ministervederlagene med 5 procent. Og når vi gør det, så var det jo som en del af vores udspil til en genopretningspakke, hvor vi bad alle de mennesker i Danmark, der er på overførselsindkomster – folkepensionister, førtidspensionister, SU-modtagere, sygedagpengemodtagere om i 2 år – 730 dage – at afstå fra enhver form for lønfremgang. Og i det lys synes jeg, det var rigtigt, at ministrene gik foran og sendte et signal – og derfor forslaget om at sætte ministervederlagene ned. Det forslag står vi naturligvis ved. Det er til behandling i Folketinget. Jeg regner med, at det bliver vedtaget. Så har de partier, der har indgået aftalen oven på regeringens udspil, hvor hele det her element omkring fastfrysningen af overførselsindkomster i øvrigt er pillet ud og erstattet af en dagpengereform, så har de partier bedt Folketingets formand om at foranstalte drøftelser mellem Folketingets politiske partier omkring honorering af folketingsmedlemmer. Det skal jeg ikke blande mig i.

Spørger: Men din egen politiske ordfører har været ude at sige, at det synes Venstre var en god ide – Dansk Folkeparti bragte forslaget på banen. Er det ikke sådan en lille smule forvirrende, at man så ikke hos de konservative vil følge trop og gå foran?

Statsministeren: Jeg vil ikke blande mig i, hvordan folketingsmedlemmerne skal aflønnes. Jeg har et ansvar i forhold til ministrene og regeringen. Vi har fremlagt et lovforslag, hvor vi sætter ministervederlaget ned med 5 procent. Og det er et forslag, vi fremsatte som et element i en pakke, hvor vi i øvrigt bad alle de danskere, der lever af skattekroner på overførselsindkomst om at afstå fra enhver form for stigninger de næste to år. I det lys synes vi, det var rigtigst at gå foran, og det lovforslag, det bliver behandlet helt efter reglerne. Jeg regner med, at det bliver vedtaget, og så går ministrene ned i løn. Så har vi aftalt at bede Folketingets formand om at foranstalte en diskussion mellem Folketingets politiske partier omkring folketingsmedlemmernes aflønning, det skal jeg ikke blande mig i.

Spørger: Men Lars Løkke Rasmussen, vi ser jo altså først, at der er forvirring omkring det med børnechecken. Nu er der så også åbenbart forvirring mellem regeringspartierne i forhold til, om man skal gå ned i løn. Hvorfor ser vi det her underlige signal – tilsyneladende en regering uden ledelse?

Statsministeren: Jeg vil gerne sige omkring børnechecken, at jeg er glad for, at vi så hurtigt og så effektivt i går fik lavet en justering af vores første aftale. Vi står fuldstændig ved, at vi står i en situation, hvor det er i alles interesser – og måske i virkeligheden mest børnefamilierne kunne man sige, fordi det er jo sådan set os, der har børn, som har nogle børn, der kommer til at leve med konsekvenserne, hvis ikke vi agerer økonomisk ansvarligt. Det er i vores alles interesse, at vi får samlet kriseregningen op – alle må yde et bidrag. I det lys har vi for at undgå, at vi fastfrøs sygedagpenge, SU, førtidspension, folkepension og alle andre overførselsindkomster i stedet valgt at beskære børnechecken. Det gjorde vi så i en form – som for at sige det lige ud har været for voldsom, hvor det ikke mindst har været et problem, at indfasningen har været for kort, det vil sige, at de familier, der nu skal leve under nogle andre økonomiske rammevilkår end dem, de kender i dag, ville få for kort tid til at indrette sig efter det. I det lys har vi justeret ordningen sådan, at alle os, der modtager en børnecheck, må tåle, at den bliver lidt mindre – mod at vi så til gengæld kan sætte loftet op til 35.000 og først og fremmest altså forlænge indfasningen sådan, at de mennesker, der har sat børn i verden på kendte vilkår, får noget længere tid til at indrette sig på de nye betingelser i. Jeg er sådan set meget tilfreds med at stå i spidsen for en regering, der er lydhør over for debatten, som den folder sig ud i det danske samfund.

Spørger: Et sidste spørgsmål Lars Løkke – den 6. april, der var du ude at forsvare vicestatsminister Lene Espersens afbud til mødet i Arktisrådet, og du sagde på et pressemøde – jeg finder ikke anledning til at kritisere udenrigsministerens beslutning, vi var fornemt repræsenteret ved Barfoed. Nu har hun jo været ude at sige, at det her, det var den dummeste beslutning i hendes politiske karriere. Og hun har været ude at sige meget markant undskyld. Synes du, det er forkert af hende nu så at undskylde, siden du bakkede hende op førhen?

Statsministeren: Jeg bakkede ganske rigtigt op om min udenrigsminister for 11⁄2 måneds tid siden, tror jeg, du sagde, det var. Og har gjort det alle dage lige siden – og gør det også i dag. Og derfor bakker jeg også fuldstændig op omkring det punktum, som udenrigsministeren har sat i denne her sag ved at tilkendegive, at hun i bagklogskabens ulidelige klare lys fortryder, at hun ikke deltog i det møde. Jeg er meget tilfreds med, at udenrigsministeren har sat et punktum i den sag. Jeg håber også, det bliver et punktum. Jeg kan jo se, at der er nogen, der ikke rigtig accepterer det. Altså helt underlødigt blev det jo i går, da det så pludselig blev kritiseret, at udenrigsministeren ikke tog en personlig samtale med den israelske ambassadør – totalt underlødigt. Og endda markedsført af mennesker, der selv har undenrigsministererfaring. Det er fast kutyme i denne og alle tidligere danske regeringer, at når man afleverer den type budskaber til ambassadører, så sker det på embedsniveau. Så jeg er meget tilfreds med, at udenrigsministeren har sat et punktum for en sag, der har fyldt alt for meget. Men gør mig altså ikke nogen naive forestillinger om, at oppositionen nødvendigvis respekterer det.

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg sidder her med en ny bog, der har bærer dit og den tidligere klimaminister Connie Hedegaards kontrafej på forsiden. Ifølge den bog, så har der hersket stor tvivl i udlandet og i FN-systemet i Amerika om, hvad toner og signaler, der kom fra Danmark. Vi talte med to tunger, den ene var Statsministeriets budskab, det andet var Klimaministeriets budskab. Hvad er din kommentar til det?

Statsministeren: Ja altså, jeg har ikke haft lejlighed til at læse den bog endnu. Forfatteren var så venlig at tilsende mig et eksemplar i går og på et eller tidspunkt, når jeg får tid, så skal jeg nok også få pløjet den igennem. Men jeg kan bare sige helt generelt omkring håndteringen af det danske COP-formandskab, som vi altså stadigvæk har frem til Mexico, at den linje, der har været lagt i regeringen, og der har hele vejen igennem været én linje lagt i regeringens klimakonferenceudvalg, hvor de relevante ministre har siddet, det er dér, alle arbejdspapirer er godkendt, det er dér, strategien er lagt, det er dér, man har drøftet, hvordan man i øvrigt skulle forvalte det her formandskab, hvilke lande man skulle konsultere med videre.

Spørger: Det fremgår også af bogen, at klimaminister ... tidligere klimaminister Connie Hedegaard siger, at klimachef Thomas Becker var en stor mangel ... at han var trådt af inden COP-15 ... og det skadede processen betydeligt. Er du enig?

Statsministeren: Altså jeg går ikke ind i nogen personalesag her. Der var en personalesag omkring den person, du der fremdrager, den skal jeg ikke gå ind i her.

Ja, værsgo!

Spørger: Der er det seneste år blevet 33.000 flere offentligt ansatte – det seneste kvartal, det første kvartal, alene 6.000 flere offentligt ansatte. Hvad er din kommentar til det?

Statsministeren: Jamen, at det er jo rigtige tal, du der trækker frem. Og det viser jo, at regeringen jo altså siden 2001 har udbygget det danske velfærdssamfund, den danske velfærdsstat. Vi har jo oprustet på sygehuse og på en række andre centrale kernevelfærdsområder. Og det har vi gjort med åbne øjne, fordi vi sådan set har det grundsynspunkt, at når mennesker bliver syge, så skal de behandles. Vi har det grundsynspunkt, at børn skal lære noget i folkeskolen. Vi har det grundsynspunkt, at ældre skal have en anstændig ældrepleje. Så det tager jeg ansvaret for. Men jeg er selvfølgelig også nødt til at sige, at nu står vi altså i en situation, hvor det fundament den her udbygning hviler på, det er krakeleret en smule. Fordi fundamentet er jo indtjening i det private erhvervsliv – eksport med videre. Og der er vi altså blevet ramt af en økonomisk tsunami, som betyder, at vi er blevet fattigere som samfund. Velstanden i det danske samfund er blevet mindre. Og det er ikke sådan en abstrakt ting, det er ikke noget med, at der står en eller anden kasse ovre på finansministerens kontor. Det er sådan set vores fælles velstand, som er blevet mindre. Og derfor er vi selvfølgelig også nødt til nu at stikke en anden kurs ud, hvor vi holder igen, indtil vi får samlet den her kriseregning op. For gør vi ikke det, så risikerer vi altså i mange år frem at gå og betale renter på udlandslån i stedet for at betale sygdomsbehandling eller andet, vi hellere vil bruge vores skattepenge på. Og det er også derfor, det er i alle danskeres interesse – uanset hvad for en fagforening, de står i – at vi nu har fokus på at få samlet denne her regning op. Og det er også derfor, at jeg tager ansvaret for, at vi har sagt, at de næste tre år, der vokser den offentlige sektor alene med pris- og lønfremskrivningen, men ikke ud over det.

Spørger: Der har været en realvækst på næsten 2 procent. Hvad i alverden får dig til at tro på, at I nu kan tøjle den offentlige sektor, når ikke I har kunnet gøre det indtil nu. Målet var jo oprindelig 1⁄2 procent om året?

Statsministeren: Tidernes alvor. Vi befinder os i en ny situation. Det er ikke én, jeg har ønsket. Det er ikke én, jeg har arbejdet for skulle opstå. Det er resultatet af en international krise. Da vi ramte krisen, der var nettogælden helt væk. Da regeringen blev regering i 2001, der havde vi en offentlig nettogæld, der svarer til noget, der ligner 20 procent af samfundets samlede velstand – altså det der hedder bruttonationalproduktet. 20 procent af det var nettogælden. Da vi ramte krisen, da var det et nul. Nu er der en ny situation, og den kalder simpelthen på alvor og realisme. Det har regeringen opdaget, det har oppositionen ikke opdaget endnu, eller også har den og holder det bare skjult i et eller andet forfængeligt håb om, at man kan snyde sig til en valgsejr. Det er en ny alvor i dansk politik, der kalder på realisme. Og det er selvfølgelig også med den realisme, at vi nu starter forhandlingerne både med kommuner og regioner. Og jeg har en stærk tro på, at den realisme og den alvor fører til, at vi kan få respekt omkring de offentlige budgetter de kommende år.

Spørger: Er alvor og realisme – er det et ansættelsesstop eventuelt med, at man først kan ansætte nye efter 1⁄2 års tid, og man har prøvet at effektivisere sig ud af problemerne?

Statsministeren: Hvordan den enkelte kommune vil håndtere sin egen udfordring, det skal jeg ikke blande mig i. Jeg kan bare sige, at vi har lagt en ramme omkring kommunernes økonomi de næste tre år, som betyder, at den kommunale økonomi kan vokse i takt med løn- og prisudviklingen i det danske samfund. Det vil sige, at i 2013 der har man mulighed for at have lige præcis så mange ansatte, som man har i dag. Man har mulighed for at købe lige præcis det samme antal skolebøger og asfalt og tavlekridt og alt muligt andet, som man kan i dag. Det er selvfølgelig nyt i forhold til det, man har været vant til, hvor man har været vant til, at det ligesom steg år for år for år – men omvendt, så er det håndterbart. Det er klart, at det kræver, at den enkelte kommune også er i stand til at omprioritere, sådan som vi også gør det i staten. Fordi selvom vi altså grundlæggende har de samme ressourcer, så er der noget, vi gerne vil noget mere. Vi vil fx gerne bruge 5 milliarder mere på sundhed, fordi vi jo ikke har fjernet ventelister den ene dag for at genindføre dem den næste dag. Jamen så er vi selvfølgelig nødt til at finde de 5 milliarder et andet sted. Og tilsvarende kan man da sagtens forestille sig en kommunalbestyrelse, som siger – jamen, vi vil gerne gøre noget mere på ældreområdet, eller vi vil gerne gøre noget mere på børneområdet, eller vi vil gerne gøre noget mere i folkeskolen. Og så kalder det selvfølgelig på, at man andre steder i den kommunale administration og den kommunale forvaltning skruer ned. Det er en opgave for den enkelte kommunalbestyrelse. Og det er jo så de nye vilkår i dansk politik, at det altså en årrække vil være sådan, at hvis man vil noget mere på ét sted, så skal man gøre noget mindre eller i hvert fald gøre tingene billigere et andet sted.

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg hedder Søren Palsborg og kommer fra fagbladet Sygeplejersken. Jeg vil gerne spørge til lønkommissionen, der afleverede sin store redegørelse om lønforholdene på det danske arbejdsmarked i fredags. Den peger på, at vi har et meget stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, og samtidig konstaterer den, at forhandlingssystemet har mekanismer, som bevarer lønrelationerne, som de er, så store kvindegrupper, som har en lavere værdisætning i forhold til store mandsdominerede grupper, det er meget vanskeligt at ændre med forhandlingssystemet. Det har Christiansborg et medansvar for at ændre på, sagde formanden for kommissionen direkte adspurgt. Vil statsministeren vedkende sig sådan et medansvar?

Statsministeren: Jeg vil først og fremmest gerne udbede mig en lille smule mere tid til at læse lønkommissionens anbefalinger ordentlig i bund. Og der er også tid, fordi næste gang, vi skal forhandle offentlige overenskomster, det er i foråret 2011. Og i god tid inden da, vil regeringen jo melde ud, hvordan vi vil håndtere det. Det bliver meget spændende forhandlinger, fordi det bliver jo sådan set også den første mulighed for at teste nogen af de mange løsningsforslag, der er fremme i den politiske debat i øjeblikket om, hvordan vi kan løse landets langsigtede udfordringer ved at arbejde lidt længere og ved at arbejde lidt mere fleksibelt. Alt sammen ting jeg er enig i, og derfor også ting, vi vil trække ind i overenskomstforhandlingerne, når vi tilrettelægger dem.

Ja, Niels!

Spørger: Hvorfor skal jeres store fattigpakke jaskes igennem på 14-16 dage. Det er jo meget indviklede ting. Og Folketingets forretningsorden siger, at der skal gå mindst 30 dage fra fremlæggelsen til den endelige vedtagelse. Er folketingsmedlemmernes ferie vigtigere, synes du, end en ordentlig lovbehandling?

Statsministeren: Jeg blander mig ikke i, hvordan Folketinget tilrettelægger sit arbejde. Regeringen har lagt sine forslag frem i en genopretningsaftale, som altså har det formål hurtigst muligt at få regningen væk – ikke mindst af hensyn til det, du kalder de fattige. Fordi al historisk erfaring viser, at det er samfundets svageste, der kommer op og hænge, hvis ikke der er orden i samfundsøkonomien. Så for os at kunne føre en fremadrettet ordentlig socialpolitik, hvor vi har råd til at bruge penge på narkomaner og prostituerede og alt muligt andet i stedet for bare at betale renter på udlandslån, så skal den her pakke igennem. Vi har lagt lovforslagene frem, og så har jeg i øvrigt tilkendegivet over for Folketinget, at det skorter ikke på vores engagement og deltagelse, altså vi er i arbejdstøjet lige så lang tid, som Folketinget synes, vi skal være det.

Jeg forstår, at partiernes gruppeformænd her på et møde til formiddag har tilrettelagt den lovgivningsproces, og det fører frem til, tror jeg, at man slutter den 16. juni, hvis ellers jeg er velorienteret, men det er jo et anliggende fra Folketinget. Jeg har lovet i udvalget for forretningsorden, at regeringen naturligvis svarer prompte på de spørgsmål, der bliver stillet, at vi møder op til de samråd, der bliver indkaldt til, at vi stiller vores embedsmænd til rådighed for teknisk gennemgang og alt andet, der skal til, for at det her kan blive en forsvarlig lovgivningsproces. Men det er altså Folketinget, der tilrettelægger Folketingets arbejde, så dit spørgsmål må du i virkeligheden adressere til Folketingets formand og udvalget for forretningsorden.

Spørger: Men synes du, det er rimeligt med 16 dages arbejdstid til sådan et kæmpe kompleks, sådan som I har lagt frem?

Statsministeren: Jeg synes, man skal tage sig den tid, der er nødvendig til, at man får det gjort det ordentligt. Og til det må man jo også helt sagligt sige, at med udgangen af denne her uge, der bliver Folketingets resterende dagsorden jo sådan set ryddet ad vejen. Og Folketinget kan koncentrere sig fuldt og helt omkring denne her pakke, som så heller ikke er mere kompliceret end som så. Og jeg noterer med stor tilfredshed, at partierne har – hvor uenige de end er om denne her pakke – så er partierne enige om, hvordan man skal tilrettelægge Folketingets arbejde.

Jesper!

Spørger: Du gør jo et stort nummer ud af, at kriseregningen nu er betalt, men nogle få år ud i fremtiden, der venter der nye store underskud på de offentlige budgetter. Hvad vil du gøre ved det?

Statsministeren: Jamen, det er rigtig, at det gør der. Det er bare et yderligere argument for, at vi nu får håndteret kriseregningen. Fordi vi har jo en 2015-plan, som hviler på, at vi går i det, der hedder strukturel balance i 2015. Og så ved vi alle sammen godt, at på den anden side af 2015, der bliver det danske samfund jo udfordret af, at vi bliver ældre og hurra for det. Altså det er jo rigtig, rigtig positivt, det er i hvert fald ikke noget, jeg skal stå og ønske mig anderledes. Men det rummer jo den udfordring, at der bliver relativt færre til at forsørge stadig flere. Og derfor har vi brug for at få sat en vækstdagsorden. Derfor har vi brug for at få sat en dagsorden om, hvordan vi gør det danske uddannelsessystem mere effektivt, så vi hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi har brug for at få en diskussion om, hvordan vi, mens vi er på arbejdsmarkedet, producerer noget mere, hvad enten det så er ved at være på arbejdet flere timer, det kunne være 12 minutter om dagen, det kunne også være 10 eller 13, eller ved at vi simpelthen lægger mere værdi ned i vores arbejde. Den diskussion har vi brug for, og den vender vi stærkt tilbage til i den nye folketingssamling. Men sandheden er bare den, at hvis vi oven i den udfordring, som ikke er ny, også kommer til at slæbe rundt med den klods omkring benet, at vi har en ubetalt regning, fordi vi har ført en succesrig offensiv krisepolitik, der har holdt folk ude af arbejdsløshed i et niveau, som gør resten af Europa misundelige, så har vi et dobbelt problem.

Spørger: Lene Espersen, hun har sagt i sidste uge, at hvis man ikke når i mål i 2020-planen, som I skal lave omkring årsskiftet på SU- og på førtidspensionsreformerne, som I har annonceret, så kan det blive nødvendigt at se på en efterlønsreform. Hvordan ser du på det? Er det en mulighed, som du vil holde åben, eller er det en fuldstændig lukket dør?

Statsministeren: Regeringen har en aftale med en kreds af partier i Folketinget, der blandt andet rummer jo Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Og når man aflæser den kreds af partier, så er der ingen vilje til at kigge på efterlønsaftalen. Og det respekterer regeringen selvfølgelig, så jeg har ingen planer overhovedet om at pille ved den aftale.

Så er der så mange andre steder, man kan tage fat. Vi har meget, meget klart sagt, at når vi møder ind efter sommerpausen, så tager vi fat omkring førtidspension. Der er alt for mange, der havner livslangt på førtidspension – ikke mindst unge mennesker, fx på grund af psykiske lidelser, bulimi eller andet – bliver parkeret på førtidspension, kommer til at hænge der resten af livet. Det skal vi kunne gøre bedre. Der er hele spørgsmålet om SU, hvordan kan vi justere SU-systemet, så det inspirerer til, at man gør sig hurtigere færdig og kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Og så er der overenskomstforhandlingerne, som vi altså skal i gang med i foråret 2011, hvor vi jo blandt andet der må se på, hvordan kan vi indrette overenskomsterne mere fleksible, så vi får hænderne til at række længere. En ting, der springer i øjnene, kan jo være den opgørelse, som OECD lige har lavet, der viser noget om, hvor mange undervisningstimer danske folkeskolelærere har – jamen, det ville da være oplagt at se på, om man ikke kunne få lærerne til at undervise 12 minutter mere om dagen. Det tror jeg ville kunne løse store udfordringer på det område.

Ja!

Spørger: Vi har på TV 2 Nyhederne de seneste dage omtalt forsvarskommissionens rejseudgifter. De har blandt andet på et tidspunkt fløjet til USA på en luksustur, må man sige, for 800.000 kroner. De har chartret privatfly til Dubai og Bruxelles på ruter, hvor der normalt flyver almindelige rutefly. Hvad synes du om den rejsepraksis i sådan en kommission?

Statsministeren: Jamen, jeg kender ikke detaljerne i det. Altså jeg har den generelle holdning til brug af offentlige penge, at dem skal man bruge med omtanke, og så skal man bruge dem inden for det gældende regelsæt. Jeg forstår, at statsrevisorerne vil se på denne her sag, og jeg har altså ikke oplysninger, der kan få mig til for nærværende at konkludere, at der er brugt penge i strid med reglerne. Jeg har godt set, at man har summet to flyrejser op, fordi den første flyrejse til Dubai blev aflyst. Der må jeg bare sige, og det tror jeg, at alle, der har besøgt vores tropper i Afghanistan ved, at der er nogle sikkerhedsmæssige aspekter, og det kan jo ikke komme forsvarskommissionen til skade, at én rejse via Dubai ind i Afghanistan bliver aflyst i sidste øjeblik af sikkerhedsmæssige grunde, så er der jo ikke andet at gøre end at bestille en ny flyver altså.

Spørger: Men kommissionen har blandt andet købt flybilletter til USA på businessclass til 33.000 kroner stykket. Nu siger du, alle skal være med til at betale den her spareregning – var det ikke et sted, man kunne starte og så sende et signal til blandt andet sådan en kommission om, at bruge nogle færre penge på at rejse.

Statsministeren: Nu er signaler noget, man sender fremadrettet. Og dét, du spørger til, det er noget bagudrettet omkring forsvarskommissionens arbejde. Jeg kender ikke de nærmere detaljer omkring det. Jeg går ud fra, at man har respekteret de regelsæt, der er gældende for, hvordan man rejser i statens tjeneste. Har man ikke gjort det, så er det selvfølgelig angribeligt. Det er i første række forsvarsministeren, der må føre kontrol med det, og så forstår jeg også, at statsrevisorerne vil se på den konkrete sag.

Ja, værsgo!

Spørger: Det forslag med folketingsmedlemmernes løn vil jeg godt lige tilbage til. Altså når I i jeres aftale med Dansk Folkeparti specifikt skriver, at I vil have en drøftelse af folketingsmedlemmernes løn, hvor troværdigt synes du så, det er, at de selvsamme partier, som har indgået den aftale, bagefter siger, de ikke ønsker at gennemføre den ændring?

Statsministeren: Jeg kan bare gentage, hvad jeg sagde før. Regeringen er ansvarlig for de lovforslag, regeringen lægger frem. Vi har lagt et lovforslag frem om at reducere ministervederlag. Det har vi gjort af de grunde, jeg nævnte før – nemlig, at i forbindelse med, at vi præsenterer en pakke over for den danske befolkning, hvor vi siger – skulle vi nu ikke prøve de næste to år at klare os for det, vi har. Så folkepensionister, førtidspensionister, SU-modtagere, sygedagpengemodtagere må afstå for den normale regulering, der er i deres overførsel, så vil vi gerne sende det signal, at vi går forrest. Det element er pillet ud af pakken. Det rokker ikke ved ... det betyder altså, at folkepensionister kan se frem til, at de får reguleret deres folkepension, sygedagpengemodtagere kan se frem til, at de får reguleret deres sygedagpenge og så videre. Det rokker ikke ved, at elementet om at reducere ministervederlaget fortsat består.

Så har partierne aftalt, da man lavede den aftale, som altså ser anderledes ud end vores udspil, at man vil bede Folketingets formand om at tage en diskussion med Folketingets politiske partier. Og det har jeg fuldstændig tillid til, at det gør Folketingets formand, og så må han jo konkludere på den diskussion.

Spørger: Men du er også partiformand for Venstre jo. Altså synes du det er en god ide, når eksempelvis Kim Andersen går ud og siger, at det her er ikke noget, han bryder sig om?

Statsministeren: Jeg har den holdning, at spørgsmål omkring folketingsmedlemmernes aflønning, det er et spørgsmål for Folketinget. Regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti, at partierne bag den her aftale vil bede Folketingets formand om at foranstalte en diskussion mellem Folketingets politiske partier for at diskutere, om der i lyset af det her økonomiske indgreb, hvor regeringen går ned i løn, også er basis for, at Folketinget gør det samme. Og jeg respekterer jo udfaldet af den diskussion. Det rokker i øvrigt ikke noget ved mig selv, fordi vi er jo altså kan man sige aflønnet efter lov om ministervederlag, og der bliver vederlagene reduceret med 5 procent.

Ja, værsgo!

Spørger: Af tal som regeringen har oversendt til Folketinget, der fremgår det, at i den periode I har siddet fra 2002 og til 2009, så er gennemsnittet i væksten i det offentlige forbrug steget 1,8 procent årligt. Det vil sige, I er nogenlunde på niveau med den forrige Nyrup-regering. Det er i modstrid med den erklærede politik, I havde, da I indtog ministerkontorerne, og det er i lodret modstrid med dét, som Anders Fogh sagde her i salen – nemlig, at man ville overholde Nyrup-regeringens 2010-plan til punkt og prikke. Kan man ikke sige, at når væksten har været så høj hos det offentlige – stat, amter, kommuner – så har det blandt andet været en konsekvens af, at I i 2004, i 2005 og i 2006 og 2007 har nægtet at dæmpe den økonomiske aktivitet, og hvis I havde gjort det, så havde der ikke været så stor en regning på 24 milliarder i dag. Den konsekvens, at I nægtede at føre en stram økonomisk politik, da det var nødvendigt, da bølgerne gik højt. Og måske fordi I har tænkt på jeres eget genvalg, hvad ved jeg, men er det ikke dét, der er årsagen?

Statsministeren: Det er jo fantastisk at høre et sådant spørgsmål med så meget patos, når man så stiller det overfor, hvordan den offentlige debat står, og hvordan de partier, som står bag den oprindelige Nyrup-plan jo i øvrigt omtaler regeringens økonomiske politik som en massakre på det offentlige velfærdssamfund. Du har sådan set helt ret i, at den offentlige sektor er vokset. Den er vokset meget, den er også vokset mere, end det der har været planlagt. Det rokker nu ikke ved, at summen af den politik, regeringen har ført, har gjort, at det har været ansvarligt blandt andet målt ved, at den offentlige nettogæld, der var, da regeringen trådte til på omkring 20 procent af samfundets fælles velstand – bruttonationalproduktet – var forvandlet til et nettotilgodehavende, da krisen ramte os. Du ved også udmærket godt, at regeringen af mere end én omgang har været i, hvad skal jeg kalde det, tætte og alvorlige diskussioner med kommunerne, som jo forvalter omkring halvdelen af alle offentlige skattekroner, for at få mere respekt omkring budgetlægningen. Det har så hele vejen jo igennem sket til et akkompagnement af en opposition, der har sagt – brug mere, brug mere, brug mere, brug mere. Når nu alle danskere har fladskærme og samtalekøkkener, hvorfor skal der så ikke være samtalekøkkener og fladskærme i alle dagsinstitutioner. Det er jo den underlægningsmusik, som regeringen har ført sin økonomiske politik i. På trods af det, har vi altså været i stand til i de gode år at afdrage på gæld sådan, at vi fik nettogælden helt væk.

Spørger: Et sidste opfølgende spørgsmål. Men når det har været sådan, at det da ikke jer som ministre som regering, der har det overordnede ansvar for hele samfundet – at holde hele samfundet i balance, er det ikke derfor, I er ministre?

Statsministeren: Jo bestemt, og derfor laver vi heller ikke andet, og har heller ikke lavet andet siden 2001 end at føre en ansvarlig økonomisk politik. Derfor har vi også hele vejen igennem ikke mindst i forhold til kommunerne haft alvorstone på, når vi har diskuteret vigtigheden af, at man overholder de aftaler, der er blevet indgået. Og vi har også af flere omgange – hvad du udmærket godt ved – været inde og forsøgt at rette i alle de her systemer, der understøtter aftalerne for at sikre, at der komme god aftaleoverholdelse. Det rokker altså ikke ved, at væksten har været højere end det, der var forudsat. Den gode side af det er jo altså, at vi har opbygget et velfærdssamfund, som i dag er langt større og mere forgrenet end det, som den tidligere socialdemokratiske regering overhovedet turde drømme om eller skrive ned på et stykke papir – et offentligt forbrug, der hvad enten man måler det som et stykke af samfundskagen eller i kroner og øre, er større, end de nogensinde har planlagt efter. Det er jo så den positive side af det. Den negative side af det er naturligvis, at det understreger tingenes alvor, og derfor er der brug for, sådan som regeringen jo også har lagt det frem, en genopretningspakke, der kan håndtere hele den regning, vi samler op efter krisen, som er en stor regning, men som når man sammenligner den med den omkalfatring, der finder sted i andre europæiske samfund – Grækenland, Spanien, Portugal, Storbritannien – trods alt er håndterbar.

Ja! Langballe.

Spørger: Da din regering lavede en aftale med Dansk Folkeparti om den her genopretningsplan, der skriver I sort på hvidt, at folketingsmedlemmer skal drøfte ... men i hvert fald opfordre ... Hvad tænkte I, afputtet skulle være af den drøftelse?

Statsministeren: Jamen det er rigtigt, at i den aftale indgår, at man ville bede Folketingets formand om at tage en drøftelse med partierne. Og det er selvfølgelig i lyset af hele den pakke, der er lavet – det økonomiske indgreb med den afgrænsning, den nu har – det vilkår, at regeringen går ned i løn. Og så har vi ønsket, at man i kredsen af folketingspartier, så må tage en drøftelse om – om det giver anledning til noget. Og jeg kender ikke det endelige udfald af den drøftelse. I refererer, at der er ét parti, der har et bestemt synspunkt og en enkelt navngiven venstremand. Men altså jeg indgår ikke i den drøftelse, den finder sted i et regi af Folketingets formand, og jeg afventer det udkomme. Det er ikke mit anliggende, det er en sag for Folketinget.

Spørger: Men mon ikke vælgerne undrer sig, hvis I beslutter, der skal være en drøftelse, og partierne, der beslutter, der skal være den drøftelse, sådan set accepterer, at der ikke skal komme noget ud af drøftelsen, så er det jo bare snak og snak og ingenting?

Statsministeren: Jeg står til ansvar for regeringens handling. Regeringen fremlægger en pakke, hvor vi beder danskerne – alle dem, der modtager overførselsindkomster – klare sig for det, de har i kroner og øre – afstå fra at få den regulering af folkepension og førtidspension og SU og sygedagpenge, som man normalt får. I det lys foreslår regeringen så også, at vi reducerer ministervederlagene. Vi laver en aftale – hele det her element om at bede alle folkepensionister, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere om at afstå fra deres lønfremgang er jo pillet væk. Hvad det giver anledning til i Folketinget, når man i Folketinget skal tage stilling til, hvad løn folketingsmedlemmer skal have, det skal jeg ikke blande mig i. Det må du tale med Folketingets formand og folketingspartiernes gruppeformænd om. Jeg synes, du skulle tage en snak med dem alle sammen – med den enkelte partigruppeformand ...

Spørger: ... flere af dine partifæller ... en af din partifæller ... flere af dem kalder det signalpolitik, og én af dem siger, at det her det er populistisk signalpolitik. Han er imod begge dele, og derfor vil han ikke støtte en lønnedgang på 5 procent til folketingsmedlemmer. Når nu det er populistisk signalpolitik i forhold til folketingsmedlemmer, så må det jo også være det i forhold til ministre. Hvorfor vedtager I sådan noget populistisk signalpolitik?

Statsministeren: Altså hvis han er imod begge dele, kan jeg bare sige, så har han hermed afskrevet sig muligheden for at blive medlem af denne her regering. Fordi det nu altså et vilkår, at regeringen går 5 procent ned i løn de næste par år. Og er det signalpolitik – ja, selvfølgelig er det signalpolitik i den forstand, at nok er vi højt gageret, men vi er jo ikke så højt gageret, at en 5 procents reduktion på min og mine kollegers løn redder nationaløkonomien, altså der er langt igen. Jeg har bare den holdning, at man skal tage sin egen medicin. Og da jeg lagde en pakke frem, hvor vi bad de danskere, der lever af vores alle sammens skattepenge, fordi de efter at have tjent et langt liv på arbejdsmarkedet er gået på folkepension. Eller fordi de på grund af sygdom er trængt ud af arbejdsmarkedet. Eller fordi de på grund af nedslidning er på efterløn eller førtidspension. Når vi bad dem om, at de skulle klare sig i 2011, 2012 og 2013 for de samme kroner, de havde i år, ja, så vil jeg sådan set også gerne tage den medicin og gå forrest. Og derfor står jeg ved det lovforslag, vi har fremlagt og med den lønreduktion, som det medfører for ministrene. Så har pakken fået et andet indhold i forhandlingerne, det er jeg i øvrigt meget tilfreds med. I stedet for den her – nu står vi skulder ved skulder og klarer os med det, vi har, så har vi fået en dagpengereform, som peger fremad, som ikke bare bidrager til at samle kriseregningen op, men også gør Danmark rigere på sigt, det er jeg meget, meget glad for. Men det skaber et andet design på den aftale, der er indgået. Og hvad det giver anledning til i Folketinget omkring Folketingets beslutninger om Folketingets vederlag, det skal jeg ikke blande mig i.

Spørger: ... en sidste lille ting ... det var også signalpolitik ... er det også populisme?

Statsministeren: Undskyld!

Spørger: Du sagde det var signalpolitik, er det også populisme?

Statsministeren: Nej, der er intet som helst populistisk i det overhovedet.

Tak skal I have.”