Pressemøde den 1. marts 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af morgenens ministermøde. Vi har i dag i regeringen behandlet seks lovforslag som relevante ministre har fået tilslutning til at fremsætte. Heriblandt lovforslag, der udmønter regeringens ambitioner om grøn vækst.

Så kan jeg oplyse, at regeringen i denne uge indleder drøftelser med kommuner og regioner om at styrke kommunernes tilskyndelse til at forebygge på sundhedsområdet. Vi har jo udsigt til i nogle år ikke at kunne lade det offentlige forbrug stige særlig markant. Vi skal passe på pengene. Til det hører jo også, at vi på sundhedsområdet prioriterer vores ressourcer, får dem til at række længst muligt. Da vi gennemførte kommunalreformen, der lavede vi så 98 større og stærkere kommuner, som fik et helt nyt ansvar på forebyggelsesområdet. Og det er jo blandt andet gennemført ved, at kommunerne betaler til sundhedsvæsenet – i alt 18 milliarder kroner kommer fra kommunerne til at finansiere regionernes sundhedsvæsen. Det er skruet sammen på den måde, at de 11 milliarder kroner, de hænger sammen med borgernes præcise anvendelse af sundhedsområdet – deres indlæggelser m.v. Mens de syv andre milliarder er sådan et slags grundbidrag, som betales helt uafhængigt af, om kommunens borgere er syge eller ikke syge. Det ønsker vi at lave om på – ret enkelt på den måde, at samtlige 18 milliarder kommer til at hænge sammen med det træk, som kommunens egne borgere har på sundhedsvæsenet. I dag er det sådan, at hvis en borger indlægges på et sygehus, så vil det typisk koste kommunen i omegnen af 5.000 kroner. Hvis vi bringer alle 18 milliarder kroner i spil, så vil det komme til at koste kommunen i omegnen af 14.000 kroner. Og det er jo ikke bare et spørgsmål om teknik, det er et spørgsmål om at give den enkelte kommune en tilskyndelse til at undgå unødvendige indlæggelser. Det er specielt vigtigt i forhold til nogle af de patienter, der tit overses – nemlig de ældre medicinske patienter, hvor vi ved, at den måde, som kommunen skruer sit tilbud sammen på i den kommunale hjemmepleje, har betydning for, hvor mange indlæggelser, der finder sted. Hvis man i kommunerne er meget målrettet på det område, så kan man undgå indlæggelse, og man kan specielt undgå unødvendige genindlæggelser. Så vi optager drøftelser med kommuner og regioner i denne uge for at lave et helt nyt system, der sikrer, at man ude i den enkelte kommune er fuldstændig fokuseret på at forebygge. Til den ende udvikles der også et helt nyt informationsgrundlag, sådan at den enkelte kommune kan kigge hen over kommunegrænsen og se, hvad man gør andre steder, hvor mange genindlæggelser har man i vores kommune sammenlignet med nabokommunen. Hvor ofte bliver de ældre medicinske patienter indlagt i vores kommune i sammenligning med nabokommunen – og så videre. Det er regeringens ambition, at de drøftelser, der påbegyndes i denne her uge, skal afsluttes så hurtigt og effektivt, at der kan fremsættes et lovforslag i denne samling, sådan at den her nye ordning, der giver kommunerne en større tilskyndelse til at forebygge, kan træde i kraft ved årsskiftet.

Lad mig så vende mig til udlandet, hvor vi jo i øjeblikket i Libyen ser en skræmmende udvikling, som er helt uacceptabel. Og der er grund til på det skarpeste at fordømme regimets adfærd. Der er jo ingen som helst tegn på, at Gaddafi har tænkt sig at lytte til befolkningen. Gaddafi-regimet har fuldstændig mistet sin legitimitet. Jeg er meget tilfreds med, at det internationale samfund har reageret hurtigt på udviklingen i Libyen. FN’s sikkerhedsråd indførte i lørdags med enstemmighed sanktioner mod Gaddafi og hans regime. Det skete meget effektivt, der gik kun et døgn fra resolutionsforslaget blev fremsat – til det var vedtaget. Det er meget, meget positivt. Det sender et stærkt signal. Det er også positivt, at sikkerhedsrådet har anmodet anklageren for den internationale strafdomstol om at undersøge de begivenheder, der har fundet sted i Libyen siden den 15. februar 2011. International strafforfølgning af alvorlige forbrydelser – det har længe været en dansk mærkesag, og det er positivt, at FN så resolut agerer i denne her sag.

Vi har fra dansk side jo ønsket, at man også i EU trådte ind på sanktionsbordet, og jeg er meget tilfreds med, at EU i går besluttede at indføre sanktioner mod Gaddafi og hans regime. Der er jo tale om sanktioner, der går længere, end det der blev besluttet i sikkerhedsrådet. Der er blandt andet jo besluttet også at lave sanktioner, der betyder embargo mod udstyr, der kan anvendes til undertrykkelse af den libyske befolkning. Der er også tale om, at et større antal personer omfattes af de sanktioner, der går på indefrysning og rejseforbud. Og det sker jo blandt andet for at ramme personer, der direkte eller indirekte har været ansvarlige for de voldelige overgreb på civilbefolkningen siden den 15. februar.

De tiltag, der nu er taget – både i FN, i regi af sikkerhedsråd og EU, sender et både stærkt og klart og entydigt signal om, at vi i det internationale samfund står sammen i denne sag, og at regimet i Libyen skal holdes ansvarligt for dets handlinger. Det står klart, at Gaddafi ikke kan tegne Libyens fremtid. Det er den tydelige konklusion, som hans eget folk har draget.
Og så vil jeg helt afslutningsvis, inden jeg åbner op for spørgsmål, knytte en enkelt kommentar til en aktuel historie, som jeg kunne forestille mig, at I kunne have en række spørgsmål til – nemlig sagen om de statsløse og hele spørgsmålet om, hvordan vi har administreret eller ikke administreret efter vores konventionsretlige forpligtigelser.

Som jeg sagde på pressemødet i sidste uge, så ser jeg jo med stor alvor på den her sag, som jo har sit historiske udspring tilbage i 1999. Og jeg har derfor også bedt integrationsministeren om at udarbejde en samlet redegørelse i form af et notat til mig, der kan oversendes til Folketinget, og som besvarer de spørgsmål, der er rejst i denne sag. Jeg er derfor af den meget klare forventning, at jeg i næste uge vil modtage den efterspurgte redegørelse, og at den selvfølgelig indeholder svar på de spørgsmål, som er rejst, med henblik på at få afdækket sagen. Og det siger sig selv, at jeg ikke har yderligere kommentarer til sagen, indtil jeg har modtaget den her omtalte redegørelse.

Lad det være mine ord.

Værsgo!

Spørger: Jeg vil alligevel spørge til den sag, fordi du kan så ikke svare på spørgsmål omkring sådan det konkrete indhold fra Integrationsministeriet, men i Information i dag fremgår det, der har været uenighed mellem minister og embedsværk – i hvert fald noget af embedsværket. Og når sådan en uenighed opstår i et ministerium, så sker det jo tit, man går til sine chefer, og nogle chefer går til andre chefer, og det kan jo have været endt ovre i Statsministeriet.

Hvornår har I fået at vide, at der var noget galt omkring det her i ministeriet? Folketinget fik det at vide 27. januar 2010. Hvornår fik I det at vide i Statsministeriet?

Statsministeren: Jeg har godt læst dagbladet Information. Men jeg har ikke læst den skriftlige redegørelse, jeg har bedt ministeren om at udarbejde. Og den må jeg afvente. For så vidt angår min egen person, så er jeg blevet opmærksom på den her sag i takt med, at den her sag har været rullet op i medierne. Og jeg er ikke bekendt med, at det forholder sig anderledes, hvad angår Statsministeriet som organisation.

Spørger: Så du kan garantere, at I har ikke vidst noget før Folketinget – altså 27. januar eller måske højst et par dage før?

Statsministeren: Jeg kan gentage, hvad jeg lige har sagt. For så vidt angår min egen person, så har jeg fået kendskab til denne her sag i takt med, at den sag er rullet op. Og jeg er ikke bekendt med, at det skulle forholde sig anderledes med hensyn til Statsministeriet.

Og så har jeg, som jeg netop sagde i mine indledende bemærkninger, ikke yderligere at tilføje for nærværende, fordi jeg har bedt allerede i sidste uge ministeren om at udarbejde en skriftlig sammenfattende redegørelse i form af et notat, der afdækker hele det her forløb – svare på de spørgsmål, der er stillet – spørgsmål, der må komme til. Det er min forventning, at det notat, det ligger på mit bord i næste uge. Det vil efterfølgende blive oversendt til Folketinget.

Ja, Anja!

Spørger: For så at kigge på noget af det, der dukker op omkring den her sag. Fx så har Pia Kjærsgaard lige sagt, at hun mener, integrationsministeren virker som om, hun for tiden er en belastning for regeringen og skader regeringen. Er du enig i den vurdering?

Statsministeren: Nej, jeg er ikke enig i den vurdering. Jeg har jo tillid til alle mine ministre, og de er jo kun ministre, fordi jeg har tillid til dem, sådan er det. Hvad angår selve sagen, så er det jo en alvorlig sag, som jeg også tilkendegav for en uge siden, og derfor er der brug for, at der gives svar på de spørgsmål, der er stillet, og det er også baggrunden for, at jeg allerede selv sidste tirsdag kunne fortælle jer, at jeg har bedt ministeren om at lave en redegørelse, og den må jeg i sagens natur afvente, før jeg kan forholde mig yderligere til denne her sag.

Spørger: Men hvad synes du om Birthe Rønns håndtering af hele den her sag?

Statsministeren: Jamen, denne her sag er jo under håndtering. Jeg har bedt ministeren om at udarbejde en skriftlig redegørelse i form af et notat. Det kommer på mit bord i næste uge. Og jeg kan sagtens forstå, at der kan være en masse spørgsmål, men jeg tror egentlig også, at I godt kan forstå, at de spørgsmål jo ikke kan besvares, før vi nu har fået en sammenfattende redegørelse for, hvad der er op og ned i denne her sag.

Spørger: Men der er nogen ting, man kan undre sig over. Fx har Information i dag ret detaljeret udfoldet, hvad der ligner et handlingsforløb omkring den måde, man ikke har behandlet ansøgninger fra statsløse palæstinensere korrekt på i forhold til konventionerne over 11⁄2 år. Kan det ikke undre dig, at Information kan komme med så udførlig en redegørelse, når det ikke på to uger eller i hvert fald en uge indtil videre, er lykkedes dig at få en redegørelse fra Integrationsministeriet?

Statsministeren: Jeg udtrykte allerede i sidste uge den forventning, at ministeriet og ministeren ville udarbejde en redegørelse inden for et par uger, og det er den tidsramme, der er stillet op, og det er den tidsramme, der vil blive respekteret. Det her er jo en alvorlig sag, og derfor er det jo også vigtigt, at den redegørelse, der gives, den er i sagens natur sanddruelig og gennemarbejdet, og det tager tid, og det er baggrunden for, at der er sat et par uger af til det, og det vil blive respekteret, og derfor vil der i næste uge være en redegørelse.

Værsgo!

Spørger: Den redegørelse skal jo formentlig udarbejdes i samarbejde med nogle embedsmænd. Men når vi har embedsmænd, som modsiger ministeren, kan vi så have tillid til den redegørelse, der kommer?

Statsministeren: Nu må vi afvente den redegørelse – det må jeg – det må I – det må Folketinget, og så må man jo forholde sig til den redegørelse, når den ligger der. Alt andet ville jo være at tage tingene i en omvendt rækkefølge. Og jeg har i sagens natur tillid til, at når jeg beder ministeren – med afsæt i ministeriet – om at udarbejde en redegørelse, der giver svar på de spørgsmål, der er stillet, så vil det også være den opgave, der bliver løst.

Spørger: Men hun skal benytte sig af nogle embedsmænd, som undsiger hende – ganske vist anonymt. Ville det ikke være mere sikkert med en uafhængig undersøgelse?

Statsministeren: Der er jo ingen, der kan forholde sig til en redegørelse, der ikke er lavet endnu. Altså – og det må I respektere. Det er i hvert fald min intention at respektere det. Jeg bad allerede i sidste uge, da jeg kunne se alvoren i denne her sag, ministeren om at udarbejde en samlet redegørelse i form af et notat – og i sagens natur, så må jeg og alle andre afvente det notat, før der kan drages konklusioner, herunder om spørgsmålet om eventuelt supplerende undersøgelser.

Spørger: Irriterer sagen dig?

Statsministeren: Det er en alvorlig sag. Danmark er et retssamfund. Og derfor er det selvfølgelig en alvorlig sag, når der i en periode ikke har været administreret efter de konventioner, vi er forpligtet til. Til det at være et retssamfund hører så også, at når så sagen skal afklares, så må det også ske på en ordentlig måde. Og den ordentlige måde at gøre det på, det er altså, at ministeren nu selv udarbejder en samlet redegørelse, der giver mig og folketinget og dermed offentligheden indblik i det forløb, der har været – og den redegørelse må alle i sagens natur afvente.

Spørger: Men du svarede ikke på – irriterer det dig?

Statsministeren: Jamen, det siger sig selv, at det er irriterende, at man som statsminister i et land, der betragter sig selv som en retsstat, må konstatere, at vi i en periode ikke har administreret efter internationale konventioner.
Ja, værsgo!

Spørger: Hvis en minister, som de her embedsmænd, de udtaler, ikke har lyttet til de henstillinger, hun har fået fra sine embedsmænd, kan hun så blive siddende og administrere sit hverv på en ordentlig måde?

Statsministeren: Jeg har jo ikke bedt Information om at lave en redegørelse. Jeg har bedt ministeren om at lave en redegørelse. Og jeg agter at forholde mig til den redegørelse, som ministeren har lavet, når den ligger på mit bord – og ikke at forholde mig til alle mulige mellemregninger. Det kommer du til at respektere.

Spørger: Du bliver ved med at nævne 1999, som det tidspunkt, hvor den her misere begyndte. Har du nogen eksempler på, at der er givet afslag til statsløse, inden jeres regering trådte til i 2001?

Statsministeren: Nej, det har jeg ikke nogen eksempler på. Når jeg refererede til 1999 på mit sidste pressemøde, så hænger det sammen med, at på det tidspunkt, der laves et helt nyt lovgrundlag, som ikke fanger denne her konvention ind. Og det er jo selvfølgelig i sig selv problematisk. Hvordan der præcis så i øvrigt har været administreret - hvad for sager, der har været hvornår. Det har jeg ikke noget nærmere indblik i. Det er i øvrigt også baggrunden for, jeg allerede i sidste uge bad ministeren om at lave en samlet redegørelse, og jeg vil gerne understrege, at den samlede redegørelse handler jo ikke alene om det forløb, der har været her på det seneste, efter ministeren selv oplyser, at hun er blevet opmærksom på problemet – har ændret praksis. Men det handler jo om hele det forløb tilbage fra 1999, hvor man kan sige, at der systemisk opstår en slags fejl.

Spørger: For vi har henvendt os, jeg er fra Information – og Information har henvendt sig både til Statsministeriet og Integrationsministeriet og har ikke kunnet få nogen eksempler på, at der før denne regering trådte til, overhovedet er givet afslag, så det kan virke mærkværdigt, at du bliver med ved at henvise til 1999?

Statsministeren: Jamen sammenhængen til 1999 er dén, jeg præcis har gjort rede for her og ikke andet end det – nemlig, at i 1999, der laves der en ny lov. Den lov har så været revideret nogle gange undervejs, uden at man har taget højde for den her konvention. Hvilket gennemslag det har haft i forhold til konkrete sager, det beror jo på, om der har været indgivet nogen ansøgninger, og det har jeg ikke noget nærmere indblik i.

Ja, Christine!

Spørger: Selvom du ikke har fået en redegørelse endnu, så står det jo rimeligt klart, det Birthe Rønn Hornbech selv har erkendt, at hun kendte til sagen allerede i august 2008, og alligevel orienterer hun først Folketinget over et år senere, og hun stiller ikke sagerne i bero, men systemet bliver ved med at give afslag. Hvad er din kommentar til det forløb?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke nogen kommentar til det forløb, før jeg har fået ministerens egen forklaring på det forløb.

Jeg bliver nødt til at gentage, at jeg kan ikke komme den her sag nærmere, før at ministeren, sådan som jeg allerede i sidste uge bad om det, har afleveret en samlet redegørelse, og det må nødvendigvis være en redegørelse, der også besvarer de spørgsmål, du stiller her. Og sådan er det.

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg vil godt lige spørge til ... i sidste uge, der sagde du også om sagen, at du var tilfreds med den måde, som hun havde taklet den på, siden er der sket ret meget i sagen, kan man sige. Er du stadigvæk tilfreds med den måde, som Birthe Rønn takler denne her sag på?

Statsministeren: Jeg er meget tilfreds med, at jeg i løbet af næste uge får den redegørelse, som jeg bad om at få i sidste uge, for den har vi brug for – en samlet skriftlig redegørelse i form af et notat, der giver svar på de spørgsmål, der er stillet.

Spørger: Da du bestilte notatet i sidste uge, kan man sige, der virkede det, som om at ... at der lød det i hvert fald også som, hvad du selv sagde, at du var tilfreds med, at Birthe Rønn, hun faktisk havde forsøgt at rydde op i denne her sag. Nu er der altså senere sket det, at hendes egen rolle er blevet meget mere vigtig. Mener du stadigvæk, at hun er den rigtige til at lave denne her undersøgelse så?

Statsministeren: Sagen handler i sin substans om, at Danmark er et retssamfund og som sådan må respektere internationale konventioner. Det er sådan et sæt værdier, vi skal stå vagt om. De samme værdier skal jo overføres på den måde, vi nu håndterer denne her sag på. Der er rejst nogle spørgsmål, der kan gives nogle svar. Den rigtige måde at få de svar frem på, det er at bede ministeren og ministeriet om en redegørelse. Når den redegørelse foreligger, så kan man forholde sig til den, herunder spørgsmålet om hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelse eller andet, men det er jo præmaturt at begynde at gøre det, før redegørelsen er der.

Spørger: Hvad synes du om, at anonyme embedsmænd begynder at udtale sig i sådan en sag her?

Statsministeren: Det har jeg ingen kommentarer til.

Godt skal vi gå herover!

Spørger: Erhvervsmanden Asger Aamund har omtalt det danske samfund som ... vi har udviklet et perverteret samfund, hvor det er skattenyderne, der bestemmer, hvem der skal være statsminister og ikke skatteyderne. Hvordan har du det med at være med til at udvikle sådant et samfund? I har en stor del af skylden de sidste 10 år, hvis det er sådant et samfund, vi har.

Statsministeren: Ja, hvis det er sådant et samfund, vi har. Det er jeg jo ikke enig i. Altså mig bekendt er det danskerne – alle dem over 18 år med stemmeret og dansk indfødsret – som afgør, hvem der skal være statsminister. Det synes jeg er en udmærket ordning. Det er en ordning, som folk rundt omkring på kloden kæmper for at kopiere.

Spørger: Men vi har udviklet et samfund hvor to tredjedele af vælgerne i dag får deres indkomst fra det offentlige – altså fra det private erhvervsliv. Er det holdbart på længere sigt?

Statsministeren: Det handler ikke om den demokratiske indfaldsvinkel. Det handler snarere om, kan man sige, samfundets økonomiske bæredygtighed. Og det er helt oplagt, og jeg har været inde på det af en række omgange, og gentager det gerne her igen, at det er en udfordring for Danmark, at vi en periode har oplevet tab af private arbejdspladser, at det er under halvdelen af den voksne danske befolkning, der er i beskæftigelse. Det skal der ændres på, hvis det her samfund, som jeg holder så uendelig meget af, og som ikke er perfekt, men dog et meget godt samfund, også kan være et godt til det perfekte grænsende samfund om en generation. Det er jo hele baggrunden for, at regeringen har lavet en genopretningsplan, hvor jeg med stor tilfredshed noterer mig overvismandens meldinger i dag i Børsen om, at vi med de seneste offentliggjorte tal nu er på ret kurs, at det offentlige forbrug er ved at tage pejling af de nye tider. Det er også derfor, at vi senere i foråret offentliggør en 2020-plan, der skal vise, hvordan vi får sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det her samfund de næste 10 år.

Spørger: Men det offentlige forbrug er også skredet endnu engang i år, som det plejer!

Statsministeren: Det offentlige forbrug er jo, hvis man ser under 2010 ... under ét, højere, end det vi prognosticerede, men hvis man dykker ned i tallene, og det er jo det interessante, så kan man jo se, hvordan det offentlige forbrug begynder at finde tilrette i forhold til de nye pejlemærker i anden halvdel af 2010. Og det er jo præcis den iagttagelse, der gør, at overvismanden i dag meget klart siger, at vi er på ret kurs. Dét, der er det helt afgørende for, om vi kan overholde genopretningspakken, vi vedtog sidste år, det er jo, at det lykkedes at holde det offentlige forbrug i 2011 og 2012 og 2013 på de budgetmål, vi har sat. Det tager tid at vende en supertanker, og det er dét, man kan se i 2010-tallene, hvor forbruget falder fra første halvår til andet halvår – et tydeligt signal om, at kommuner og regioner er ved at dreje ind set i sammenhæng med, at Folketinget så i øvrigt om end med et snævert flertal – men dog – har vedtaget nye regler, der gør, at en del af bloktilskud er betinget, og at vi har stærkere sanktionsmekanismer over for de kommuner, der måtte træde ved siden af. Det giver mig og øjensynligt jo altså også overvismanden en tiltro til, at det vil lykkes at holde det offentlige forbrugsmål i 2011.

Ja, Jan Kjærgaard!

Spørger: Nu skal vi jo ikke foregribe begivenhedernes gang. Der kommer en redegørelse. Jeg er bare i tvivl om, hvornår redegørelsen kommer. Da vi spurgte Birthe, kunne det meget vel ... Birthe Rønn Hornbech altså – kunne det meget vel tage en 3-4 uger at lave en samlet ordentlig gennemgribende redegørelse. Så derfor spørger jeg, hvornår er det nu, denne her redegørelse kommer?

Statsministeren: Jamen, det er som jeg allerede har sagt, og jeg tror endda, jeg er kommet til at omtale det en 2-3 gange, sådan kan man jo komme til at gentage sig selv, sådan at den redegørelse foreligger i løbet af næste uge.

Spørger: Og det blev nævnt i tirsdags i sidste uge af statsministeren. Kommer den på tirsdag i næste uge – lad os dog få det pindet ud, så vi ikke skal have yderligere trakasserier om, hvornår den redegørelse skal foreligge.

Statsministeren: Jamen, der er såmænd ingen grund til at have nogen trakasserier. Det er sådan, at jeg allerede i sidste uge tilkendegav, at jeg havde en forventning om, at den redegørelse ville foreligge i løbet af et par uger. Nu er der gået en uge, så er der en tilbage. Og det vil sige, at min forventning er, at den redegørelse ligger på mit bord så hurtigt som muligt i næste uge. Om det er mandag eller tirsdag eller onsdag, det skal jeg ikke stå og tage stilling til her.

Ja! Matzen.

Spørger: Jeg vil gerne spørge dig. Er det tilfredsstillende for dig her i dag, hvor der højst er 8 måneder og 12 dage til næste folketingsvalg, at der ... altså mediebilledet i det næste par måneder skal gå med oplægget til en forespørgelsesdebat til dig i Folketingssalen, hvor Liberal Alliance skal tage stilling til, om de kan støtte en mistillidsdagsorden til Birthe Rønn. Er det tilfredsstillende for dig, at der skal gå så lang tid med det?

Statsministeren: Men jeg skal ikke lægge skjul på, at Danmark har nogle alvorlige problemer, som jeg jo helst ville bruge, og det gør jeg da så heldigvis også, de fleste af mine vågne timer på både at løse, men selvfølgelig også tale om. Og det handler ikke om en konvention fra 1961, hvor vigtigt det end er, fordi det er vigtigt, at man kan have tillid til, at vi som et retssamfund efterlever internationale konventioner. Men vi står med et sæt andre problemer, og det ville jeg da helst have, at vi brugte vores tid på, det er jo rimeligt indlysende.

Spørger: Vil du gøre noget for, at vi ikke kommer i den situation?

Statsministeren: Jamen, jeg har gjort dét, der skal gøres og kan gøres, at jeg allerede i sidste uge, da jeg blev fuldt opmærksom på karakteren af denne her sag, at jeg har bedt ministeren om at udarbejde en samlet redegørelse i form af et notat til mig, der efterfølgende kan oversendes til Folketinget. Og det er selvfølgelig med den ambition, at vi får en redegørelse, som kaster fuldt lys over denne her sag, sådan at der kan konkluderes på den, og vi og alle kan komme videre.

Ja, Mette!

Spørger: Du siger, du afventer ministerens egen forklaring. Men hun har jo forklaret i interview direkte, at hun har fået kendskab til den her sag og alligevel ikke har stillet sagerne i bero. Hvad siger du til den forklaring, hun jo selv har været ude med?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke fået nogen endegyldig sammenhængende hverken beskrivelse eller forklaring på det forløb, der har været. Det er dén, jeg har bedt om at få. Og den skal jo ikke kommunikeres via aviser. Den skal kommunikeres i form af en sammenhængende redegørelse i form af et notat, som jeg har en klar forventning om vil være færdig i løbet af næste uge.

Spørger: Men synes du, det er fornuftigt, man ikke sætter sager i bero, når man er i tvivl om åbenbart, hvordan man skal administrere en konvention?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke yderligere kommentarer til denne her sag, før jeg har fået en sammenfattende redegørelse.

Spørger: Du starter med at sige, at du jo ikke mener, det skader regeringen. Hvordan kan det nærmest ikke gøre det, når I fx fremlægger en stor klimaplan, som ikke får specielt meget opmærksomhed – du kan bruge et helt pressemøde på kun at besvare spørgsmål omkring den her sag? Og der er embedsmænd i administrationen, som begynder at undergrave ministerens udtalelser. Hvordan kan det ikke skade regeringen?

Statsministeren: Jamen, det er da en alvorlig sag, som jeg på alle måder helst ville være foruden. Og det er der jo flere grunde til. Først og fremmest er der jo selve sagen i sit indhold, fordi Danmark er et retssamfund, og det skal være sådan, at man som borger i det her samfund, også når man søger indfødsret, har sikkerhed for, at vi administrerer de sager efter de også konventionsmæssige forpligtigelser, vi har, så allerede dér, er det jo en alvorlig sag. Og så er det, som jeg jo også lige svarede på et andet spørgsmål, selvfølgelig sådan, at Danmark også står med andre problemer end det her problem, som jo er løst fremadrettet. Og jeg har selvfølgelig en interesse i, at vi kommer til at tale om de virkelige problemer.

Ja, værsgo!

Spørger: Det handler for så vidt ikke direkte om denne her sag ... men måske lidt alligevel. Kan du ikke svare på, hvor hurtig en minister skal orientere Folketinget, når vedkommende bliver opmærksom på en ulovlig praksis eller en konventionsstridig praksis.

Statsministeren: Men det kan jeg ikke svare på. Jeg tror, det vil kræve større indblik i de nærmere omstændigheder. Der stilles mange spørgsmål, og det har jeg fuld forståelse for, og mange af dem er relevante, og det er jo præcis baggrunden for, at jeg allerede for en uge siden bad om, at vi nu får en skriftlig redegørelse i form af et notat, som jeg forventer at modtage i næste uge. Og mine yderligere kommentarer på den her sag må afvente den redegørelse.

Spørger: Men det handler ikke direkte om den sag. Altså kan det være tilfælde, hvor det er okay, at en minister venter med at orientere 16 måneder fx med at orientere Folketinget om, at ministeriet har handlet imod en FN-konvention som vi har tiltrådt... kan der være tilfælde ...

Statsministeren: Men du kan jo pakke dine spørgsmål ind på mange måder, men det handler jo om denne her sag. Og omkring denne her sag, der sagde jeg allerede i mine indledende bemærkninger, at jeg har ikke yderligere kommentarer til denne her sag, før at ministeren har udarbejdet den samlede redegørelse i form af et notat, som jeg bestilte i sidste uge.
Så tror jeg, vi skal til at overveje at slutte af – variationen i spørgsmålene tilsiger heller ikke måske, at vi forlænger så meget mere!

Anja!

Spørger: Hvis vi så holder os til dig selv og dit eget ministerium, ville du lade gå 18 måneder, hvis du fik kendskab til en praksis, der stred mod konventioner, før du greb ind som minister?

Statsministeren: Men igen stor respekt for kreativiteten i den måde spørgsmålet formuleres på. Jeg svarer jo ikke på hypotetiske spørgsmål. Og for så vidt angår denne her sag i sin substans, da er der brug for, som jeg allerede sagde det i sidste uge, at der nu laves en samlet redegørelse i form af et notat. Det er under udarbejdelse. Det er min klare forventning, at det gives absolut højeste prioritet både i ministeriet og hos ministeren, sådan at den redegørelse kan foreligge i næste uge.

Og jeg har ikke yderligere kommentarer til den sag, før den redegørelse foreligger!

BT! Undskyld det er ikke B.T., det er Newspaq ... ja ... Ellers bliver de kede af det på B.T., men altså vi vil jo helst ikke have nogen, der bliver kede af det, så ...

Spørger: Du siger lige før, at du hellere ville tale om en virkelig sag i stedet for det her. Synes du, det er en uvirkelig sag med de her palæstinensere?

Statsministeren: Nu tror jeg, du drejer mine ord!

Spørger: Jeg hørte det nu meget godt.

Statsministeren: Ja, men jeg tror, du drejer mine ord alligevel.

Spørger: Tror du, at sagen kan lukke, ved at du ikke vil snakke mere om det nu ... eller sætter på pause ... kan sagen lukke, ved at du ikke vil snakke mere om det nu eller sættes på pause en uge, tror du.

Statsministeren: Jamen, det handler ikke om at sætte noget på pause. Det handler sådan set om at have fast play forward og få denne her sag spillet frem til et punkt, hvor den er afklaret og oplyst, og hvor der kan konkluderes på den. Og det forudsætter altså, at der er redegjort for det her forløb – ikke sporadisk, men i en sammenhængende redegørelse i form at et notat, som er under udarbejdelse i Integrationsministeriet, som jeg går ud fra gives højeste prioritet både i ministeriet og hos ministeren, og som jeg derfor har en forventning om ligger på mit bord i næste uge.

Skulle der være et enkelt spørgsmål yderligere om andre emner, så skal jeg ikke ... ja, værsgo! Det bliver så det sidste.

Spørger: Ritzau har i morges udsendt en historie om, at flere af regeringens ministre har mangelfulde kalendere. Eksperter mener, at offentlighedens indblik i ministrenes opgaver er blevet forringede og ikke styrkede, som var hensigten med åbenhedsordningen tilbage i sommeren 2009. Trænger ordningen til et opstramning, synes du?

Statsministeren: Nej, ordningen som sådan er en glimrende ordning, der jo går ud på, at den enkelte minister eller det enkelte ministerium af egen drift offentliggør oplysninger om ministerens udgifter og aktiviteter, ministerens deltagelse i arrangementer, der er koblet på ministerhvervet, så det er en glimrende ordning. Den står selvfølgelig og falder med, at den bliver administreret efter sin hensigt. Og jeg er godt opmærksom på, at der har været rejst denne her kritik i morges på Ritzau, og det har også foranlediget, at jeg på det ministermøde, vi har haft hertil morgen har understreget over for ministrene vigtigheden af, at der er fokus på den her ordning. Jeg forstår, at der i særlig udstrækning har været et problem i forhold til fødevareministeren. Og jeg er også bekendt med, at Fødevareministeriet allerede over for Ritzau har gjort opmærksom på, at der er en fejl for så vidt angår 2010, der ikke rigtig kan forklares, men som der i øvrigt nu bliver rettet op på.

Godt, hvis ikke der er flere spørgsmål, så slutter vi her.

Tak skal I have.”