Pressemøde den 1. oktober 2015

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet, hvor vi gerne vil præsentere vores udflytningsplan – Bedre Balance, og det gør vi jo, fordi der er vækst igen i Danmark efter krisen. Det er jo positivt. Beskæftigelsen er på vej op. Ledigheden på vej ned. Men væksten har ikke lige stærkt greb i alle dele af landet.

Fremgangen har fat i København. Store dele af Østjylland. Der skabes nye arbejdspladser. Der bygges ud. Der er aktivitet. Det er godt. Men mange andre steder i landet, der er der et noget andet billede, hvor virksomheder lukker, hvor unge flytter væk. Og det gør jo, at der er risiko for, at Danmark knækker i to. En del med udvikling, en del med afvikling. Det bekymrer mig. Det bekymrer regeringen. Ikke kun af hensyn til landet. De dele, hvor det kniber med at få gang i udviklingen, men sådan set også af hensyn til den anden del, hvor det går stærkt, for jeg er meget overbevist om, at vi har brug for hinanden. Det handler dybest set om, hvem vi er. Det bør være sådan, at alle i Danmark, uanset hvor de bor, føler, at vi er på vej frem og ikke på vej tilbage.

Nu hverken kan eller skal vi jo stoppe den positive udvikling dér, hvor den er i gang, i byerne, i Østjylland, det skal vi ikke, men vi skal, og vi kan også gøre noget mere for at give hele Danmark muligheden for at udvikle sig.

Før valget og under valgkampen, der sagde vi, at vi ville sætte en offensiv dagsorden for at styrke vækst og udvikling i hele landet, og at vi som en del af den dagsorden ville flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Og det er så dét, vi gør nu.

Regeringen ønsker et Danmark med bedre balance. Derfor bringer vi statslige arbejdspladser tættere på borgerne, tættere på virksomhederne. Vi flytter omkring 3.900 arbejdspladser. Det er den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde. Det betyder, at vi flytter mere end hver tiende statslige arbejdsplads i hovedstaden til de fire andre regioner. Når vi beregner, uden at tælle fx politibetjente og gymnasielærere eller folkekirkepræster eller andre med, der nu engang er, hvor de er, men altså ser på de arbejdspladser, der er relevante, af dem flytter vi mere end hver tiende.

Ledelserne, de berørte steder, har her til formiddag afholdt møder med personalet. Vi ved nemlig godt, at denne her beslutning berører mange mennesker – både medarbejderne, men jo også deres familier. Jeg forstår godt, at det er en vanskelig situation, og derfor er det også uhyre vigtigt for os i regeringen, at medarbejderne kommer så godt som muligt igennem processen. Finansministeren vil om lidt uddybe, hvad vi gør i forhold til de berørte medarbejdere.

Vi har valgt med denne plan at handle på dét, som jeg fornemmer efterhånden er en bred erkendelse. Nemlig, at der ligger relativt for mange statslige arbejdspladser i og omkring København. Det handler om rimelighed. Staten er jo vores alle sammens stat – tjener hele landet - og derfor skal de statslige arbejdspladser også være til stede i hele landet. Det handler om at skabe aktivitet dér, hvor der er brug for det. I alt 38 byer, fordelt på 25 kommuner, får nye statslige arbejdspladser og får på den måde jo altså et bidrag til at understøtte vækst og dynamik lokalt og regionalt.

Vi bringer også statslige styrelser og institutioner tættere på borgerne, tættere på de opgaver, som skal løses. Jeg tror, at man kan have forskellige perspektiv på nogle opgaver, alt efter hvor man bor. Også af den grund er det vigtigt, at de statslige job er fordelt ud over landet. Vi har bestræbt os på at placere opgaverne i nogle sammenhængende faglige miljøer. Fx samler vi mange af statens klagenævn i et nyt Klagenævnets Hus, der kommer til at ligge i Viborg, hvor man i forvejen har Vestre Landsret og et stærkt juridisk fagligt miljø. I Esbjerg bliver de eksisterende kompetencer inden for energi styrket med ny ekspertise. Så vi flytter arbejdspladser på flere måder.

Der er 20 institutioner, som får nye placeringer, altså hvor hele institutionen med hovedsædet følger med. Det gælder fx Statens Administration, som vi flytter til Hjørring. Det gælder Udlændingestyrelsen, som vi flytter til Næstved. Børnerådet, som vi flytter til Børnenes Hovedstad Billund. Enkelte styrelser bliver delt op. Naturstyrelsen får et nyt hovedsæde i Randbøl vest for Vejle. Mens en del af opgaverne flyttes til en ny styrelse for Vand- og Naturforvaltning, der bliver her i København.

I andre tilfælde flytter vi større eller mindre udsnit af en styrelse eller institution, uden at flytte hovedsædet med. Det betyder fx, at store dele af Natur- og Erhvervsstyrelsen placeres i Sønderborg. Næsten 400 arbejdspladser. Og at vi samler hele Socialstyrelsen i det nuværende hovedsæde i Odense. Vi flytter arbejdspladser fra hovedstaden til andre dele af landet. Det er en vigtig del af regeringens strategi for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Men det er jo ikke noget, der står alene. Det skal følges op af andre tiltag. Vi har allerede genindført BoligJobordning, der ikke mindst kan mærkes uden for de større byer. Vi vil senere i år fremlægge en fødevare- og landbrugspakke. Et forslag til en mere fleksibel planlov og flere andre tiltag. Alt sammen for at fremme en udvikling i hele Danmark, fordi vi ønsker et Danmark, der hænger sammen.

Og med dét vil jeg gerne give ordet videre til finansministeren!

Finansministeren: Som det fremgår af statsministeren forelæggelse, så er der jo her tale om en ambitiøs udflytning af statslige arbejdspladser. Men vi er jo godt samtidig klar over, at det er en kompleks øvelse, vi skal i gang med – og en stor omvæltning – og jo ikke mindst for de berørte medarbejdere og for deres familier. Og derfor, så lægger vi meget, meget stor vægt på, at det her bliver en ordentlig proces. Både for de medarbejdere, som vælger at flytte med, og det håber vi rigtig mange vil gøre, men jo også for dem, der vælger ikke at flytte med. Vi ønsker, at så mange som muligt flytter med ud til de nye arbejdspladser. Og det er jo vigtigt at fastholde nøglekompetencer og styrke dem i en god opgaveløsning både før og efter flytningen.

Den konkrete planlægning med udflytning finder jo sted i den enkelte institution. Det er dér, planlægningen skal gennemføres, og det er dér, man skal diskutere medarbejdernes forhold, hvem, der vil flytte med og hvem, der ikke vil flytte med. Og der vil der ske en understøttelse af det arbejde, som HR-afdelingerne skal udføre i den kommende tid. Og derfor skal der være et meget, meget højt informationsniveau, og det er jo blevet understreget af os over for de institutioner, der skal i gang med den her opgave, at man hele tiden skal have et højt informationsniveau, så alle medarbejdere kan følge med i, hvad der sker. Der vil selvfølgelig være forskellige regler for forskellige medarbejdere. Nogle er tjenestemænd, nogle er overenskomstansatte, og alle disse ting vil der blive taget hånd om i den enkelte institution. Så det er altså med den udtrykkelige streg under, at det skal være ordentligt, og vi skal behandle alle medarbejdere godt i denne her situation. Det betyder jo, at man skal have kontakt med den kommune, som man flytter til, fordi det er jo klart, der er jo mange, der vil have et spørgsmål, hvor kan jeg komme til at bo, hvordan med skole og den slags ting. Og der er der jo også en stor forpligtelse for de kommuner, som nu får nye statslige arbejdspladser, til at komme op i et meget højt gear og sikre, at det her kan foregå så godt og så værdigt som overhovedet muligt. Men der vil blive givet råd, der vil blive givet vejledning i denne her proces, og man skal forankre det, og man skal tage det i den enkelte virksomhed. Jeg har jo selv haft et orienteringsmøde med CFU, som er overbygningen på mange af de her organisationer, og ligesom understreget over for dem vores ambition om at behandle medarbejderne ordentligt. Tak!

Statsministeren: Tak for det!

Erhvervs- og vækstministeren!

Erhvervs- og vækstministeren: Tak for det!

Som statsministeren har redegjort for, så skal vi have et Danmark, der hænger bedre sammen. Det handler jo om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Og det handler også om, at en række af de styrelser, der i dag er placeret her i hovedstadsområdet, at de også kommer tættere på de borgere og de virksomheder, som de har ansvaret for. Derfor er jeg også glad for, at vi nu i dag kan sætte handling bag ord i forhold til den store debat, der har været igennem snart flere år i forhold til at lave en intelligent udflytning af statslige arbejdspladser. Og hvis man ser på side 5 i den pjece, der er udleveret, vil man også kunne se, at det ikke kun er universitetsbyerne, der bliver prioriteret. Der er nogle markante løft rundt om i landet, hvor man jo bl.a. kan nævne, at Korsør fremover skal huse Søfartsstyrelsen. Færdselsstyrelsen kommer til at ligge i Ribe, og Udlændingestyrelsen kommer til at ligge i Næstved – blot for at nævne tre eksempler.

De sidste to måneder har jeg været meget rundt i landet. Jeg har haft fornøjelsen at mødes med rigtig mange borgmestre, som i mange af mine samtaler har givet udtryk for, at de var parate til at løfte den opgave i forhold til udflytningen af statslige arbejdspladser. Og derfor er jeg også overbevist om, at den udflytning, vi laver nu, at den selvfølgelig også kan lade sig gøre.

Til sidst vil jeg blot nævne, at det her er selvfølgelig en stor opgave, men det er vigtigt at slå fast i dag, at vi har brug for en bedre samlingskraft, og vi vil have et helt Danmark, hvor både vækst og udvikling går hånd i hånd.

Statsministeren: Tak for det!

Og så ordet til skatteministeren!

Skatteministeren: Ja tak!

Ja, jeg behøver jo ikke gentage, at det er nok gået op for de fleste, at regeringen ønsker bedre balance i den geografiske fordeling af arbejdspladser, så jeg vil sige, at jeg som skatteminister er en glad mand i dag. Og det er jeg, fordi Skatteministeriet er et af de ministerier, som opretter allerflest stillinger uden for hovedstaden, lige under 600 arbejdspladser, på skatteområdet. Vil i den kommende tid blive placeret i gode danske købstæder og i en hel del tilfælde helt ud til vandkanten. Og borgerne møder allerede i dag skattevæsenet i det meste af landet. Skat har 6.500 medarbejdere, og de løser faktisk allerede deres opgaver i dag fra meget forskellige steder. Og erfaringerne er gode for det. Man kan nogle gange få det indtryk, at man ikke kan løse opgaver på tilfredsstillende vis i den statslige administration, hvis man bevæger sig vest for Valby Bakke, og der må jeg sige: På Skatteministeriets område, der har det vist sig, at det ikke forholder sig sådan! Og jeg kan give et helt konkret eksempel. For år tilbage valgte den tidligere VK-regering at lave et betalingscenter i Ringkøbing, og der var en del profetier om, at det ville gå galt. Det kunne ikke lade sig gøre. Det var ikke muligt at få den nødvendige arbejdskraft. Der var meget store bekymringer. Men i løbet af kort tid, så kom der jo faktisk et meget velfungerende betalingscenter, som gennem årene er blevet mere effektivt og fungerer rigtig godt i dag. Og erfaringerne fra det betalingscenter, jamen de viser, at det sagtens kan lade sig gøre at udflytte statslige arbejdspladser, hvis man gør det klogt og intelligent. Og jeg siger ikke, at alting er rosenrødt i Ringkøbing, selvom det er et dejligt sted, men på de kanter, hvis man spørger, der er man glade for den omsætning og den værdi, som medarbejderne er med til at skabe i lokalområdet og den succeshistorie, den udflytning har været. Nu udflytter man så, og skaber nye arbejdspladser i skat for små 600-575 arbejdspladser fra Skatteministeriets område, fordeles nu uden for København. Og en del af disse arbejdspladser vil være nyansættelser. Tre ud af de firehundrede nye arbejdspladser, som regeringen har afsat til at løfte Skattevæsenet, bliver oprettet uden for hovedstaden. Og derudover udflytter man så 275 eksisterende arbejdspladser til resten af landet. Og regeringen viser dermed, at vi kan styrke Skat og på samme tid skabe en bedre geografisk balance til at understøtte vækst og udvikling i hele landet. Og jeg er bevist om, også med de udfordringer, der er på skatteområdet, at det selvfølgelig er en stor og kompleks øvelse, og det vil tage noget tid, før alting er på plads. Og det skal gøres ordentligt. Nogle ting vil kunne foregå relativt hurtigt, andre vil kræve lidt længere forberedelse, men jeg er ikke i tvivl om, at det her, det er et ambitiøst udspil, og det er den rette vej at gå, og det vil skabe den nødvendige bedre geografiske balance i placeringen af arbejdspladser og holde en hånd under vækst og udvikling i hele Danmark og samtidig få, og det er i hvert fald vigtigt for Skat, statslige myndigheder tættere på borgere såvel som virksomheder.

Statsministeren: Tak for det!

Ja, værsgo– Danmarks Radio!

Spørger: Hvordan skal det skabe et Danmark i bedre balance, at man nu vil tvangsflytte over 200 medarbejdere fra Statens Administration i København til Hjørring?

Statsministeren: Ja, det skaber jo altså 200 nye arbejdspladser i Hjørring, der ellers ikke ville være der. Og dét, vi oplever som en udfordring, hvis man tager rundt, det er jo bl.a., at mange af de steder, hvor der ligger industrier og private virksomheder i fremdrift, og hvor man kæmper en kamp for at få vidensarbejdskraft, der er nogle af de barrierer, man løber ind i, det er, at det kan være svært med ægtefællearbejdspladser, og det er jo dér, at vi ved at lægge nogle statslige arbejdspladser ved siden af de private, der skabes, yder vores bidrag til, at der kommer et mere attraktivt arbejdsmarked. Så det er jo et element, men det er jo ikke et element, der står alene, som jeg også sagde i mine første bemærkninger, så har vi jo allerede handlet med en BoligJobordning, der kommer et planlovsinitiativ. Der kommer en stor fødevarepakke. Vi har lige lagt en finanslov frem med nogle energiafgiftslettelser og andet, der skal understøtte, at der også kommer gang i den private beskæftigelse.

Spørger: Er det ikke en falliterklæring for de private vækstambitioner, at man bliver nødt til at udflytte statslige arbejdspladser for også at få vækst i yderområderne?

Statsministeren: Jeg synes, du vender det lidt på hovedet. Altså vores udgangspunkt, og tilgang til det, er jo et andet. Der er omkring 185.000 statslige arbejdspladser. Mange af dem ligger, hvor de ligger. Det er politibetjente, det er gymnasielærere, det er folk ansat i kriminalforsorgen, der understøtter de institutioner, som ligger spredt. Tilbage har vi så omkring små 50.000 statslige arbejdspladser, som altså laver myndighedskontrol, understøtter politikudvikling og andet. Af dem ligger de 32.000, de 32.000, i Københavnsområdet. Det, synes vi, er for stort et aftryk i København, og det er dem, vi nu tager hul på, og af dem har vi altså identificeret 3.900, lige godt 10 %, som vi flytter ud. Og det gør ud fra en rimelighedsbetragtning. Staten er vores allesammens stat og også i erkendelse af, at nu skal vi have gang i væksten i hele Danmark, det går rigtig fint i Københavnsområdet. Det går rigtig fint i Århusområdet. Det går rigtig fint ned langs Østjyllands kyst, i det østjyske bybånd, men vi ser meget gerne, at hele Danmark kommer med.

Spørger: Du siger, I gør det ud fra en rimelighedsbetragtning. Er det rimeligt at rive så mange familieliv op med rode og bede dem om at flytte, for manges vedkommende, langt væk fra dér, hvor de bor nu med børn og skole og ægtefæller osv.?

Statsministeren: Det er jo præcis derfor, som finansministeren sagde det, at vi ønsker at tilrettelægge en proces, så der kommer ro og orden omkring det her, og at det sker med inddragelse af personalet og i dialog. Det er jo den enkelte institution, der nu skal gøre det her til virkelighed. Vi har sagt, det skal være på plads inden udgangen af 2017, og det betyder jo altså, at der nu er 2 år til at få det her på plads. Det skaber jo gode muligheder, både for at den enkelte altså kan forlige sig med tanken, eller hvis ikke man kan forlige sig med tanken, måske mulighed for, at man får en anden ansættelse inden for rammen af den institution, hvor man flytter en del af medarbejderne ud fra. Altså, der er jo lagt op til en ret fleksibel proces. Og vi har jo selvfølgelig den ambition, at flest muligt flytter med, og at flest muligt flytter med, fordi de har en lyst til at flytte med.

Spørger: Det er måske mest til finansministeren! Altså 400 mio., forstår jeg, der er sat af i finansloven for næste år til det her. Du sagde i går, hvis der skal bruges flere penge, eller i tirsdags, så skal der virkelig finansieres krone til krone. Altså de personaleorganisationer, der er ude og økonomer, som vel har bevis for, at de har lidt forstand på tingene, de siger, at det der er slet, slet ikke nok. De taler om, at i Norge, der er det 1 mio. pr. job, man flyttede ud. Og jeg tror, det er Kraka, der siger, det er i hvert fald halvdelen, altså 1⁄2 mio. pr. job, så kan man jo regne ud, at 400 mio., det slår overhovedet ikke til. Altså, hvordan kan det gøres for så få penge?

Finansministeren: Jamen altså, der er jo ingen, der siger, at det ikke kan blive mere end 400 mio. Dét, vi har afsat nu, det er jo til ligesom at finde nye arbejdspladser og håndtere de medarbejderspørgsmål, der måtte være. Vi satser jo på primært, at man kan flytte ind i eksisterende bygninger rundt omkring, så det er jo ikke et stort byggeprojekt, vi sætter i gang her. Der har faktisk fra Moderniseringsstyrelsen den sidste måned eller to været udført et kæmpe arbejde, hvor man har været rundt i alle byer i Danmark og kigget på, hvor er det, der er ledige lokaler, og hvad kræver det for ligesom at få dem indrettet til en moderne arbejdsplads. Så det er ... det skal ikke forstås sådan, at der kun er de 400 mio. kr. De enkelte styrelser skal jo også håndtere de udgifter, der er til personale. Det er da ikke sådan, at jeg skal stå og sige, at hvis der mangler nogle penge et sted, at vi så ikke vil vise hjælpsomhed på den måde.

Spørger: De udflytninger, der har været, som I også nævner Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg, Tinglysningen til Hobro osv. Altså de tal, jeg har set, det er måske en fjerdedel af de oprindelige medarbejdere, der endte at flytte med. Der var et produktivitetstab i en periode, det har alle sagt, så kom man op igen efter, at nye mennesker fik nye erfaringer. Men risikerer I ikke med så stor en Danmarkshistorisk stor udflytning, at dele af Centraladministrationen simpelthen brænder sammen i en periode?

Finansministeren: Altså ...

Statsministeren: ... jeg håber, vi svarer det samme ...

Finansministeren: Ja ...

Statsministeren: ... jeg håber nemlig nej!

Finansministeren: Ja, altså de ting mener jeg, vi kan tage hånd om gennem en ordentlig udflytning. Og vi håber jo, at så mange af de nuværende medarbejdere vil følge med, så vi kan få glæde af den erfaring, de har opbygget. Men vi er da også godt klar over, at der skal finde en nyrekruttering sted, og det fortalte skatteministeren før om, at det var en vellykket operation. Men det er jo ikke sådan, at vi lige vil benægte over for dig, at der vil være nogle overgangsproblemer, men at sige det skulle være en nedsmeltning af Statsadministrationen, det vil det langt fra være. Det vil foregå i en glidende og i en ordentlig proces.

Spørger: Mit sidste spørgsmål: Er det her facit, altså er det til forhandling. Kan man forestille sig politiske partier kommer ind og siger, oh! lige den styrelse, den vil vi godt, nu bruger jeg ordet redde, fra udflytning. Du vil nok bruge et andet, statsminister. Men altså, du ved, hvor jeg vil hen. Altså er det her facit? Er der nogen som helst mulighed for en partipolitisk påvirkning af det her?

Statsministeren: Det er sådan, at regeringen sidder jo i spidsen for det, du kan kalde den udøvende magt. Og derfor er det jo vores ansvar, altså på godt og ondt, at tage vare på at drive den del af staten, som vi har ansvaret for. Og derfor er det her regeringens plan, og det er den plan, regeringen eksekverer på. Der er nogle ganske få steder, hvor vi er beroende på lovgivning. Det gælder i relation til Statens Administration og Arbejdsskadestyrelsen, hvor vi lægger op til, at nogle af de opgaver, der er dér, skal løses af dét, der hedder Udbetaling Danmark, som ligger i forvejen decentralt placeret ude i landet. Det gælder Dansk Institut for Internationale Studier. Og der er vi selvfølgelige afhængige af, at vi kan komme igennem Folketinget med den lovgivning, der skal til. Men udover dét, så er det jo, kan man sige, vores ansvar at indrette Statens Administration. Fuldstændig ligesom det er det allerede i dag. Altså, når vi har, ligesom vi lige har haft det, haft et valg og laver en ny regeringsdannelse og flytter rundt på ressort. Jamen, så er der jo afledt af dét nogle organisatoriske justeringer, og dem står regeringen for. Og det er også derfor, at inden man nu gør det her til et umuligt projekt, så må man sige, at i forvejen er det jo sådan, at der løbende sker organisationstilpasninger i Staten. Det er jo ikke sådan, at hvis ikke vi flyttede ud, så ville man kunne forestille sig, at der ikke var én kontorstol, der skulle flyttes noget sted i Staten overhovedet de næste to år. Det ville der være. Nu er der så nogle af de kontorstole, der skal flyttes lidt længere. Det har nogle udfordringer, men også den mønt har jo to sider. Altså, for jeg vil tro, at kvadratermeterlejeprisen i mange af de byer, vi har lagt frem her, er lavere, end den er i København K. Når vi ser på, hvordan det er gået med Udbetalingscenter Danmark, som er placeret 5 steder rundt i landet, så kan vi jo se, at det fx har haft en positiv indvirkning på sygefravær. Man kan også i forhold til nogle af de studier, der er foretaget se, at det sådan set også har en positiv betydning på personaletilfredshed. Så der er jo rigtig, rigtig mange dimensioner på den her sag.

Nu tager vi ansvaret for at lave en handlingsplan. Vi har selvfølgelig brug for, at Folketinget hjælper os, når vi får lavet en finanslovsaftale på at få sat den budgetramme af, der skal understøtte det her, men ellers er det regeringen, der kan gennemføre det her på nær de steder, hvor vi er beroende på lovgivning.

Ja. Ritzau...

Spørger: Overvejer regeringen at støtte incitamentet ligesom i Norge, hvor færdiguddannede eksempelvis kan få hjælp til at få afdraget deres studiegæld, hvis de tager job i en årrække i udkantsnorge?

Statsministeren: Nej, det har vi ikke nogle planer om. Det vi lægger frem her i dag, det er en nyorganisering af de statslige arbejdspladser. Og dét, du spørger ind til, det er jo, om man skulle lave hele SU-systemet om, sådan at det understøttede, at man som kandidat tog beskæftigelse et bestemt sted i Danmark fremfor et andet. Det har vi ingen aktuelle planer om. Vi har ikke nogle planer om at fremlægge noget forslag til en ny SU-reform.

Spørger: Et spørgsmål til finansministeren. Ingeniørforeningen efterlyser i dag en jobgaranti på 4 år, fordi så stiller man de folk, som skal flyttes, mere sikre. Hvad siger du til den idé?

Finansministeren: Jeg vil bare sige, at det her håndterer vi jo inden for de gældende overenskomster, og det er jo ligesom udgangspunktet. Det vil så blive håndteret i de enkelte styrelser. Og der vil man udfolde store bestræbelser på at hjælpe alle. Både dem, der vælger at flytte med, og der skal de lokale, altså kommunerne man flytter til, skal jo yde en meget, meget stor indsats i den forbindelse. Og så vil man da også hjælpe mennesker, der bliver, med at komme videre i deres arbejdsliv.

Statsministeren: Politiken!

Spørger: Hvor stor del ideologi og hvor stor del vælgerpleje og hvor stor del sund fornuft er der i denne her plan set med dine briller statsminister?

Statsministeren: 100 % sund fornuft.

Spørger: Og ikke noget af det andet?

Statsministeren: Jamen altså, nu spørger du til vælgerpleje. Altså man kan jo sige, at vi er jo gået til valg på nogle synspunkter, som er båret af sund fornuft. Og så har folk stemt på os, og så leverer vi dét, vi har lovet. Det kan man selvfølgelig godt vælge at kalde vælgerpleje. Altså, men det vil jeg også selv kategorisere som sund fornuft. Jeg synes, det er sund fornuft at holde dét, man har lovet. Og vi lovede sådan set i valgkampen, at vi ville tage det her værktøj i brug sammen med nogle andre for at skabe et Danmark i bedre balance.

Spørger: Et spørgsmål til finansministeren. Du siger, at evt. ekstra personaleudgifter skal håndteres i styrelserne. Vil det sige, at hvis eksperterne får ret, og det her bliver betydeligt dyrere end de 100.000 pr. medarbejder, som I har sat af, så skal de udgifter helt eller delvist afholdes inden for styrelsernes budgetter.

Finansministeren: Ja, det er udgangspunktet for øvelsen her. Sådan er det jo i øvrigt, når man omorganiserer. Men jeg vil godt lige til den her diskussion sige. Altså, jeg tror også, at vi som moderne samfund er nødt til at indstille os på, at der skal ske nogle ændringer. Altså, hver dag læser vi om private virksomheder, som ændrer deres organisation, ændrer hvor der skal ligge bankfilialer osv. Så hele Danmark, store dele af Danmark er jo meget, meget klar over, at der hele tiden skal ske nogle strukturtilpasninger. Folk i produktionen er jo klar over, at nogle af deres arbejdspladser flytter til Kina og til Indien og fjernt væk. Og der er der bare at sige. Altså, den offentlige sektor er ikke støbt i beton, og vi er altså også nødt til at møde de udfordringer, som vi støder på hen ad vejen. Så på den måde ser jeg det også som en moderniseringsøvelse i den statslige sektor, fordi den er ikke støbt i beton.

Statsministeren: BT - et sidste spørgsmål!

Spørger: Har I regnet ud, hvor meget det vil koste pr. medarbejder fra nu af og til det er implementeret?

Statsministeren: Nej, altså, vi har afsat, som finansministeren gjorde rede for det, den her særlige centrale pulje, som jo er en mulighed for, at de institutioner nu skal i gang med en udflytningsopgave på baggrund af en altså helt konkret sagsbehandling kan få et bidrag fra den pulje. Og det hænger jo sammen med, at den plan, vi har lavet her, den udfordrer jo de forskellige styrelser og departementer forskelligt. Der er nogen, der skal flytte meget. Der er nogen, der skal flytte noget mindre. Og det er sådan, som finansministeren også er inde på det, at selv uden denne her plan står verden jo ikke stille. Altså det er jo en almindelig udfordring til os alle sammen og herunder også de statslige styrelser, at der engang imellem skal justeres på grund af organisationsforandringer eller andet. Det sker også, man flytter adresse fra en adresse i København K til en anden adresse i København K. Og det håndterer man så selv. Nu sætter vi så en central pulje af, sådan at man har en mulighed for at gå til finansministeren og sige: I forhold til den måde vores styrelse skal få det her til at gå op på, der har vi brug for at få, kan man sige, et centralt tilskud til at få tingene til at gå op. Der skal jo laves, oven på det her, for hver enkelt institution en helt konkret udflytningsplan, og som jeg antydede før, så er der jo både plusser og minusser. Altså, der vil da være situationer, hvor den husleje, man kan leje sig ind til ude i landet, den er markant lavere, end den husleje man så forlader i København. Det giver jo en besparelse. Så kan der være nogle medarbejdere, der skal hjælpes videre her i livet eller nogle nye, der skal rekrutteres. Det giver en udgift, og det er jo de planer, der nu skal laves for hver enkelt case, case by case, og til det har finansministeren, hvis ellers vi kommer igennem med vores finanslovsforslag, så en central pulje. Og det er jo dér, og det sted, hvor vi er afhængige af, at vi ikke møder modstand i Folketinget. Altså, og jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at der skulle være et flertal i Folketinget, der ville bekæmpe denne her udflytningsplan.

Spørger: Men er det ikke sandsynligt, at det ender med at koste måske 1⁄2 eller 1 mio. pr. medarbejder?

Statsministeren: Det synes jeg ikke, man kan sige noget om. Altså, fordi hvis vi ser på den udflytning, der er fundet sted fx i Udbetaling Danmark, som er organiseret i regi af SEB, så finder der i dag en opgaveløsning sted i de fem decentrale centre, som er mere effektiv og billigere end den måde, det var organiseret på før. Og det er jo sådan set de tilsvarende erfaringer skatteministeren gjorde rede for omkring Ringkøbing tidligere. Med det er ikke for at lægge skjul på, at selvfølgelig vil der være – i udfasningen - der vil der jo være nogle engangsomkostninger, og de skal selvfølgelig håndteres.

Godt, lad det være ordene. Tak, fordi I kom.”