Pressemøde den 10. april 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet”.

Jeg vil gerne starte med en meget alvorlig sag. Det er en sag med stor politisk betydning, men selvfølgelig også en sag med stor menneskelig betydning. Jeg vil starte med at slå fast, at Danmark kræver, at den dansk-bahrainske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Al-Khawaja løslades. Det er en sag, vi har arbejdet intenst med fra dansk side gennem nogen tid – faktisk siden Al-Khawaja blev arresteret den 8. april sidste år. Vi har taget kontakt til Bahrains myndigheder på mange niveauer, og udenrigsministeren har arbejdet utrætteligt med denne sag. Jeg har også selv sendt et brev til Kong Al-Khalifha og Bahrains premierminister om sagen, og her har jeg selvfølgelig igen understreget regeringens krav om løsladelse af Al-Khawaja. Samtidig har vi også trukket på et bredt netværk af vores internationale politiske kontakter for at lægge pres på Bahrain om at fremme løsladelsen. Det vi hører nu, det er, at Al-Khawaja tilstand er meget kritisk, og vi fortsætter vores indsats på alle niveauer.

Så til det hjemlige. Regeringen har inden påske behandlet ikke mindre end 33 lovforslag i ugen før Påske, og her til morgen på vores ministermøde har vi behandlet yderligere 13 forslag. Der er rigtig mange vigtige forslag. Jeg har valgt at fremhæve 4.

Det første, jeg vil fremhæve, det er rettet mod piraterne ved Somalias kyst, som desværre er et vedvarende problem. Vi vil nu gøre det enklere at søge om våbentilladelse til civile bevæbnede vagter. Og det vil gøre det lettere for danske skibe at sikre, at de kan beskytte sig mod piratangreb. Det her lovforslag, det skal ses i sammenhæng med vores samlede indsats i forhold til – både til vands og til lands i forhold til piratindgreb. Det indebærer blandt andet, at vi bidrager med skibe til NATOs bekæmpelse af pirater. Vi bidrager med kystvagter i området. Vi leder arbejdet med at løse de juridiske udfordringer, der handler om blandt andet retsforfølgelse. Og vi støtter selvfølgelig også med udviklingspenge i området. Der er jo ingen tvivl om, at når det her fylder så meget i Danmark, så er det, fordi vi er en søfartsnation, og vi som søfartsnation har betydelige interesser på spil. Men ud over de økonomiske interesser, vi har på spil, så handler det her jo også om menneskelige omkostninger for de mennesker, som på egen krop oplever det her pirateri – oplever den brutale adfærd.

Det næste lovforslag, jeg vil fremhæve, det følger op på en aftale, som regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået om familiesammenføring af børn. Der har været nogle tilfælde, som også har været fremme i pressen, hvor små børn er blevet skilt fra deres mor eller deres far i Danmark for at blive sendt til deres mor eller far i hjemlandet. En mor eller far, som måske slet ikke er interesseret i eller er ude af stand til at tage sig af de her børn. Og vi kan alle sammen sætte os ind i, hvad det betyder for de børn, der sendes hjem til en forælder, der ikke ønsker at tage sig af dem. Og også selvfølgelig for den far eller mor, som får revet barnet fra sig. Dét, vi gør nu, det er, at vi indfører en regel om, at børn op til 8 år ikke skal igennem en integrationsvurdering for at kunne bo sammen med deres far eller mor i Danmark. Og for børn over 8 år, så skal der i højere grad lægges vægt på, om deres forældre i Danmark er velintegrerede – er godt integrerede, og om forældren i hjemlandet reelt ønsker at tage sig af det barn, de har med at gøre. Det er en del af regeringens udlændingepolitik, at vi vil have respekt for andre mennesker, vi vil møde dem med ordentlighed, og det gælder selvfølgelig uanset om det er børn eller voksne.

Det tredje lovforslag, som jeg gerne vil fremhæve, det er rettet mod de mange små og mellemstore virksomheder, som har svært ved at skaffe kapital til deres sunde investeringer. Det er en problemstilling, som vi har kredset om igennem lang tid – også da vi sad i opposition, og dét, vi har nu, det er en aftale, som jo er indgået af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative med regeringen. Og dét, der sker med det her lovforslag, det er, at Vækstfonden får mulighed for at udstede såkaldt ansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder inden for en ramme på 1⁄2 milliard kroner. Det er så meningen, at de finansielle institutter skal komme med yderligere 1 milliard, så der samlet bliver 11⁄2 milliard kroner til ny kapital til små og mellemstore virksomheder. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil give et skub til investeringer og job og vækst i mindre virksomheder i Danmark, og der er heller ikke nogen tvivl om, at det er der meget hårdt brug for.

Det sidste lovforslag, jeg vil fremhæve, det er fra regeringens helt egen verden, det vedrører ministerlønninger. Regeringen har besluttet at videreføre den nedsættelse af ministerlønninger med 5 procent, som blev vedtaget i 2010. Den skal nu gælde helt frem til 2015. Vi har sagt det før – i krisetider, der bør vi alle sammen holde igen med lønningerne – det gælder også ministre.

Så vidt lovforslagene.

I de seneste par uger – nu er det længe siden, vi har haft lejlighed til at mødes – men i de seneste par uger har regeringen også indgået nogle meget vigtige og fremadrettede aftaler. Regeringen har jo, som I ved, fået bred opbakning til en energiaftale. Med aftalen så sikrer vi, at 35 procent af vores energi er vedvarende i 2020, og vi sikrer, at 50 procent ... vind i det danske elforbrug i 2020 også. Aftalen, det er en vigtig milepæl for at nå vores mål – at omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi frem mod 2050. Regeringen har, som I ved, også indgået en bred aftale om en budgetlov. Det har jo været sådan i mange år, at man næsten altid har brugt flere penge, end man havde planlagt. Og dét, der sker med den nye budgetlov, det er, at vi nu har en ny og en mere ansvarlig styring af den offentlige økonomi. Det er jeg ikke i tvivl om vil være godt for dansk økonomi i mange år fremover. Det er også godt, at der står et bredt flertal af partier bag denne her aftale om budgetloven.

Og jeg synes jo egentlig, at både energiforliget og budgetloven viser, at der på tværs af de forskelle, der er i Folketinget, også er en vilje og en evne til at tage langsigtet ansvar, og det vil jeg egentlig gerne bruge mit pressemøde til at kvittere for. Det er godt for Danmark, når vi laver brede aftaler. Det er godt for virksomhederne, når de ved, hvad de har at regne med. Og det er selvfølgelig også godt for borgerne, at der på den måde er tryghed om de lovgivningsmæssige rammer, de skal leve under. Så der er ingen tvivl om, at Danmark står sig bedst ved, at vi kan magte de brede aftaler her på Christiansborg.

Til allersidst et par ord om formandskabet. Vi er nu halvvejs i formandskabet. Og som alle ved, så overtog vi formandskabet på et tidspunkt, hvor Europa befandt sig i en dyb økonomisk krise. Man talte om splittelse af både euroen og selve samarbejdet. Og selvom krisen selvfølgelig ikke er ovre, så mener jeg godt, man kan sige, der er sket meget på de her 3 måneder. Det er ikke Danmarks fortjeneste det hele, men noget af det er måske. Og vi kan i hvert fald sige, at vi nu er i en situation, hvor vi er kommet længere, end vi var for 3 måneder siden. Vi har finanspagten. Vi har den anden lånepakke til Grækenland. Vi har forøgelsen af EU’s lånemekanisme, den såkaldte firewall. Alt sammen ting som gør, at vi er kommet en lille smule på afstand af den værste krise. Og også ting, der er med til at skabe ro på markederne og gør, at EU nu også kan koncentrere sig om vækst og beskæftigelse. For regeringen har det hele tiden været en klar prioritering, at vi skulle have styr på økonomien som forudsætning for, at vi kan komme videre med at diskutere vækst og nye arbejdspladser i Europa. Og vi gjorde det også klart fra starten af vores formandskab, at det er vores målsætning at skabe konkrete resultater for borgerne. Det er vi i gang med. Med en række aftaler har vi skabt konkrete aftaler for borgerne. Et godt eksempel er, at vi har sikret forbrugerne meget lavere priser, når vi taler mobilt i Europa, når vi sender sms’er og på det mobile internet i EU. Det er en konkret aftale, som vil gøre en forskel for mange, mange borgere. Der er flere eksempler, og vi håber selvfølgelig, at vi i løbet af de næste 3 måneder kan få endnu flere resultater i hus.

Så langt min indledning. Så er det jeres tur.

Spørger: Jeg vil gerne spørge om Al-Khawaja. Nu siger du, at alle niveauer presser jo på. Man kunne jo presse på på det allerhøjeste niveau, fordi sidste år var det jo stærkt omdiskuteret, da dronningen gav kongen af Bahrain Storkorset. Altså kunne man forestille sig, at regeringen opfordrede dronningen til at kræve Storkorset tilbage, hvis ikke man fandt en løsning her. Altså vil I opfordre dronningen til at bringe Storkorset i spil?

Statsministeren: Det at uddele ordener har aldrig været en del af vores udenrigspolitik. Og der er ingen tvivl om, at denne her sag skal løses politisk, og det er også derfor, at udenrigsministeren, som jeg siger, har arbejdet utrætteligt på sagen. Jeg har også selv skrevet breve til henholdsvis kongen og premierministeren. Vi har aktiveret vores internationale kontakter på mange forskellige niveauer, og vi arbejder målrettet på, at denne sag skal løses politisk.

Spørger: Men et eller andet sted er det jo stadigvæk Udenrigsministeriet, der giver råd og anbefalinger omkring det her. De er i hvert fald inde over, når dronningen giver ordener til fremmede statsoverhoveder. Så kunne man måske også trække den anden vej. Jeg tror, der er mange danskere, der synes, det er lidt besynderligt, at en mand, der fik Storkorset sidste år, fører en politik, der på den måde rammer en dansk statsborger – så hvorfor ikke?

Statsministeren: Som jeg har forstået det, så vil Udenrigsministeriet og Kongehuset drøfte det her med ordner fremadrettet. Men det er også vigtigt at slå fast, at ordener er ikke en del af vores udenrigspolitik. Vi har diplomatiske relationer. Har besøg med masser af lande, og ordener er ikke en del af vores generelle udenrigspolitik. Og derfor er det også vigtigt at få slået fast, at denne her sag, den skal løses politisk af de politisk valgte, og at ingen andre kan løse denne her sag. Og vi lægger maksimalt pres på, at den bliver løst. Det her, det er en meget alvorlig sag. Det er en meget alvorlig sag menneskeligt set, men jo også fordi vi skal vise, at dem, der har været med til det såkaldte arabiske forår, de også kan regne med det internationale samfunds støtte, når de så mærker konsekvenserne, sådan som Al-Khawaja gør nu. Og derfor er det her på alle planer en meget alvorlig sag. Og det er også derfor, jeg gerne vil sige meget klart, at vi nu kræver, at han bliver løsladt, og at vi arbejder utrætteligt på, at det kommer til at ske.

Spørger: Når du siger, I arbejder på alle niveauer. Synes du, du har fået, også som EU-formand, den nødvendige opbakning fra øvrige EU-ledere i denne her sag, eller kunne du ønske dig mere klare udmeldinger fra dem?

Statsministeren: Vi har intet at udsætte på den opbakning, vi har fået, og det gælder på alle niveauer. Jeg vil ikke gå ind i konkret, hvad der er blevet gjort, for det, tror jeg, vil skade vores målsætning om at få Al-Khawaja løsladt, men vi har fået den opbakning, vi gerne vil have, og har arbejdet på alle niveauer for at sikre, at det sker.

Spørger: Har du en forventning om, at amerikanerne vil udtale sig på højere niveau, end dét, der har været tilfældet hidtil?

Statsministeren: Vi er meget tilfredse med den hjælp, vi også har fået fra amerikanerne til at løse denne her opgave. Og alle er klar over, at det her, det er en alvorlig sag – også for Bahrain.

Spørger: I kommer tilbage fra påskeferie og har et stramt program foran jer. Kan jeg ikke få dig til lige at fortælle os lidt om, hvornår kan vi forvente en 2020-plan fra regeringen, og hvor meget skal vi forvente I når, inden sommerferien – når I en skattereform, når I alt det, I vil?

Statsministeren: Det er rigtigt, at regeringen har et meget stramt program. Altså hvis man bare kigger på, hvad vi har nået på det første halve år. Så er det meget stort. Vi sidder i øjeblikket og forhandler førtidspensionsordning og fleksjob. Vi er i gang med udligningsreformen, som I har set. Så skal vi i gang med at forhandle med regionerne og kommunerne inden for ikke så lang tid. Så er det jo vores plan, som du siger, at fremlægge en 2020-plan. Og den kommer også. Så har vi overenskomstforhandlingerne, som forhåbentlig slutter på et tidspunkt, som vil give anledning til, at vi også kan komme i gang med trepartsdiskussionen. Og så har vi, som jeg også fortalte indledningsvis, et væld af lovforslag, som vi gerne vil nå at have behandlet, inden samlingen er slut. Så vi har meget travlt. Det vi ved med sikkerhed, det er, at hele 2012 – det bliver et reformår. Og vi lægger reformerne frem i den rækkefølge, vi synes er rigtig.

Spørger: Men forventer du, der kommer en skattereform før sommerferien?

Statsministeren: Vi lægger reformerne frem i den rækkefølge, vi synes, der er rigtig. Og dét, der er vigtigst nu, det er, at alle forstår den samlede ramme for vores økonomi. Og alle kan se et billede af vores samlede ramme for økonomi. Det er også aktualiseret bare i dag – den diskussion, der er rejst om den samlede økonomi. Og derfor er 2020-planen, det er noget af dét, man vil se allerførst.

Spørger: Må jeg lige spørge om en anden ting. Der er en diskussion fremme nu om, at der tilsyneladende et sted i vores samfund går en offentlig kendt person rundt og er Stasi-agent. Det har så givet anledning til en diskussion omkring hele det her Rosenholz-arkiv, som ligger hos CIA, hvor man siger, at Danmark har ikke gjort nok for at få at vide, hvad der står i det arkiv og slet ikke i forhold til, hvad for eksempel Norge og Sverige har gjort. Vil du tage aktion på det? Og vil du sørge for, at alt bliver hevet ud af CIA i den forbindelse?

Statsministeren: Jamen, det er jo to spørgsmål ud over de to, du har stillet. Men jeg skal gerne svare på dem, for det er også vigtige spørgsmål. I forhold til det her med, om der går en Stasi-agent løs i det danske samfund, der vil jeg opfordre til – enhver borger, som opdager, at der er noget kriminelt, eller man har mistanke om, at en person er kriminel, bør jo gå til politiet. Og i det her tilfælde ville det være relevant at gå til PET, hvis man mener, at der er foregået noget kriminelt. Og det vil jeg jo bare opfordre generelt til, at hvis nogen borgere opdager, at der er foregået noget kriminelt, bør man gå til politiet.
I forhold til oplysningerne fra CIA, så er det mit indtryk, at Justitsministeriet sådan set mener, at de har fået de oplysninger, de skal have.

Spørger: Er det ikke udtryk for politisk dobbeltmoral, når regeringen nu vil stramme sanktionerne over for karteldannelse i den private sektor, når regeringen samtidig har fjernet kravene om øget konkurrenceudsættelse i kommunerne, eller er det sådan, at stærk konkurrence kun er godt, når det er den private sektor og ikke, når det er kommunerne?

Statsministeren: Konkurrence er godt. Og konkurrence mellem virksomhederne er rigtig godt for vores alle sammens muligheder for at få skabt ny vækst og nye arbejdspladser. Og derfor skal man ikke tage fejl af, at karteldannelse, det er – og særligt de alvorlige tilfælde af karteldannelse – det er alvorlig økonomisk kriminalitet. Og derfor er det en meget relevant diskussion at spørge, om man skal straffe dem, der laver de her karteller, hårdere, end de bliver i dag. Og jeg synes også, det er en relevant diskussion om, hvorvidt man skal overveje fængselsstraf til dem, der danner de her karteller i de alvorligste tilfælde. Og det kommer vi til at se på, hele det her spørgsmål. Og jeg regner jo egentlig også med, at netop det her spørgsmål, det er et, vi kan finde en bred politisk enighed om på Christiansborg. Man skal være klar over, at karteldannelse, det ødelægger konkurrencen. Det ødelægger prissætningen, og det ødelægger så også vores mulighed for at skabe nye job. Så det er en alvorlig sag.

I forhold til konkurrenceudsættelsen i kommunerne, der er mit enkle synspunkt – og jeg synes, det er fremragende, at kommunerne udsætter deres opgaver i udbud og konkurrenceudsætter dem, men jeg har aldrig forstået, hvorfor vi skal bestemme fra Christiansborg, hvor meget man skal konkurrenceudsætte ude i kommunerne. Det mener jeg, de er rigtig gode til ude i kommunerne. Uanset partipolitisk farve har de været rigtig gode til det ude i kommunerne, og det skal de bare fortsætte med.

Spørger: Og så – regeringen vil ved fremrykkelse af offentlige investeringer skabe arbejdspladser i Danmark. Senest har vi fået at vide, at tunnelrørene til Metro Cityringen i København, de vil blive fremstillet på den anden side af Østersøen i Sassnitz, kommer ikke det samme til at ske ved for eksempel tunnelrørene til Femern og lignende? Og dermed, at regeringens plan om at fremrykke danske investeringer ikke bliver til noget?

Statsministeren: Jeg er ikke i tvivl om, at den kickstart, vi har givet, af økonomien vil gøre en forskel i forhold til at holde hånden under danske job. Det er lige præcis dét, vi gerne vil, og det er også dét, der kommer til at ske. Hvis vi så har de store anlægsarbejder. Der tror jeg ikke nogen kan garantere, at alle materialer, alt hvad man bruger, er skabt i Danmark. Der er man jo også nødt til at skele til prisstrukturen. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at vores kickstart, den vil holde hånden under danske job.

Spørger: Jeg forstod ikke rigtig svaret på den mulige topspion. Altså historikerens spørgsmål er, kan jeg få hjælp fra jer til at komme i de amerikanske arkiver?

Statsministeren: Som jeg også sagde, så er der ikke nogen grund for mig til at tro, at Justitsministeriet ikke har fået de oplysninger, som de mener, de skal have fra amerikanske arkiver. Og jeg vil opfordre enhver, som får mistanke om, at der er strafbare forhold, at henvende sig til politiet. Og det gælder så også, hvis man har mistanke om, at der er en, der har spioneret for Stasi. Det mest relevante i den forbindelse var at henvende sig til PET.

Spørger: Nu er det her jo ikke nødvendigvis en politisag. Det er mange år siden. Spørgsmålet er, om der overhovedet er en sag længere. Det kunne man jo så sige, jamen så er det jo for historikere utrolig interessant. Og det er jo højt betalt historikere. Hvorfor ikke hjælpe dem til at få belyst et stykke danmarkshistorie – muligt stykke danmarkshistorie. Hvorfor hjælper I ham ikke med det?

Statsministeren: Jamen som sagt, har jeg ikke nogen grund til at tro, Justitsministeriet ikke har fået de oplysninger, som de gerne vil have. Og jeg skal bare gentage, hvis man har en mistanke om, at en person har gjort noget strafbart, så skal man henvende sig til politiet. Man skal ikke selv sidde og vurdere, om det er forældet det forhold, eller hvad det kan være. Man skal henvende sig til politiet. Og derfor vil jeg opfordre til, hvis man har den mistanke, at man henvender sig til PET.

Spørger: Et enkelt spørgsmål – hvilke forventninger har du til den Irak-kommission, som regeringen ventes at fremlægge kommissoriet for i morgen?

Statsministeren: Jamen, jeg vil overlade det til dem. Nu lægger vi jo netop kommissoriet frem i morgen. Der vil også blive holdt et pressemøde i morgen, så der vil jeg opfordre til, at I går over og stiller det spørgsmål.

Spørger: Tænketanken Kraka, de har lavet beregninger, der viser, at selv hvis regeringen gennemfører samtlige reformer og får de penge i kassen, som man regner med, så vil alle de penge skulle bruges til at lukke hullerne i statskassen frem til 2020. Der er 2 milliarder tilbage til at øge velfærden. Er du enig i det perspektiv?

Statsministeren: Jeg tror, det bedste er, at vi selv fremlægger vores 2020-plan. Og det er også derfor, som jeg sagde før, at det er jo noget af dét, vi prioriterer meget højt – at få fremlagt vores 2020-plan således, at man kan se, hvordan vi ser udfordringen, hvad der skal til for både at lukke hullet og også have en vis standard i vores velfærd. Jeg vil godt sige, at det er fuldstændig rigtigt, at vi har en anden økonomisk situation nu, end man havde for 8-10 år siden. Det er noget andet nu, men jeg tror, det er vigtigt, at vi som regering selv fremlægger vores 2020-plan, og det vil give meget mere klarhed i den diskussion.

Spørger: Men din udenrigsminister, Villy Søvndal, han var ude i Berlingske i weekenden og sige, at han venter 10 års smalkost i den offentlige sektor. Er du enig i, at det er dét, der er perspektivet – det er smalkost?

Statsministeren: Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en helt anderledes styring af den økonomiske politik, end den borgerlige regering kunne præstere i 10 år. Nærmest år for år, der skred deres budgetter. De gav så også skattelettelser samtidig, og det er tydeligt, at det ikke var en holdbar økonomisk opskrift. Det bliver vi jo så nødt til at rette op på, fordi økonomien tilsiger, at det er sådan, det må være. Og det gør vi gerne. Og vi synes også, det er bedre, at det er en socialdemokratisk regering, der gør det, end nogen som helst andre. Så det bliver trangt i forhold til, hvad vi kan bruge. Og vi har sagt helt fra starten, at vi bliver nødt til at gennemføre reformer, også ret store reformer, for at vi både kan have råd til velfærd og også lukke hullet. Og så har vi jo så også vores budgetlov, som vil lægge nogle helt nye rammer for den økonomiske politik. Det er der jo ikke nogen, der har set før i dansk politik, at man nu rent faktisk ikke bare skal lægge budgetter, men – surprise, surprise – man skal også overholde budgetterne år for år. Så det er noget nyt i dansk politik, og det står vi gerne for.

Spørger: To spørgsmål om den tilbageværende venstrefløj. Forventer du, at det pres, som SF’s ledelse er under i øjeblikket, som man vel godt kan tolke som en mistillid til dele af regeringens politik på en række områder – det også kan få en konsekvens for regeringen som helhed i form af mulighederne for at lave et samarbejde med reformer og finanslov til den borgerlige del af oppositionens side?

Statsministeren: Jeg vil ikke kommentere de diskussioner, der er rundt omkring i de forskellige partier. Og slet ikke regeringspartierne. Men jeg konstaterer, at jeg har efterhånden arbejdet sammen med SF i nogle år – og nu 1⁄2 år i regering, og jeg synes, at SF’s ministre gør det godt, rigtig godt endda. Og de arbejder målrettet på at indfri regeringens projekt, altså regeringsgrundlaget. Så jeg er meget glad for samarbejdet med SF.

Spørger: Så tager vi Enhedslisten. De har på forsiden af en af landets borgerlige aviser før påske sendt en meget direkte advarsel om, at for Enhedslisten er det afgørende, hvordan den samlede tegning ser ud, og at den kurs, der i øjeblikket føres, ikke bringer Enhedslisten nærmere en finanslovsaftale. Hvordan ser du på ... eller spurgt mere direkte, Enhedslisten mener ikke, at socialdemokraterne helt har forstået signalerne fra Enhedslisten. Mangler I lidt partiskoling – eller hvordan?

Statsministeren: Altså jeg vil for det første sige, at socialdemokrater har aldrig været på samme partiskole som Enhedslisten. Faktisk langt fra. Og det, tror jeg også, er vigtigt at huske på i den diskussion vi har, at vi er meget forskellige partier. Men når det er sagt, så vil jeg også sige, at vi har et godt samarbejde med Enhedslisten, og jeg i hvert fald dagligt glæder mig over de resultater, vi har opnået med Enhedslisten. Bare det her vi nu gennemfører for de familiesammenførte børn, det havde vi ikke opnået, hvis vi ikke havde haft det nye flertal med Enhedslisten. Det vi også har snakket om her på pressemødet med en kickstart, det havde vi ikke gjort, hvis vi ikke havde den her brede aftale med Enhedslisten. Og jeg kunne sådan set blive ved. Der er så mange positive resultater af det nye flertal, at jeg håber da egentlig også, at Enhedslisten også af og til glæder sig over de mange positive resultater, der er, og som vi har skabt i fællesskab.

Spørger: Du siger, at SF’s ministre gør det rigtig godt. Det har de tilsyneladende, og det erkender de også, svært ved at kommunikere til deres vælgere og til deres bagland. Kunne du ikke prøve at fremhæve et par konkrete eksempler, hvor SF virkelig har gjort det rigtig godt?

Statsministeren: Jamen, der er masser af gode eksempler. Og jeg synes egentlig, de taler for sig selv. Så sent som i dag har vi erhvervsministeren, som er ude at diskutere karteldannelse, som sætter fingeren lige præcist på et ømt punkt i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er en vigtig relevant diskussion, som også vil føre til konkrete resultater. Så bare fra dagens aviser er der et rigtigt godt bud. Og så er der jo også, som jeg også selv har fremhævet i dag, det pres, som vi nu lægger på Bahrain, hvor udenrigsministeren arbejder utrætteligt i forhold til at lægge dette pres. Det er en stor indsats, som vi skal være stolte af.

Spørger: Men det er alligevel, altså det er et arbejde, der er startet af den tidligere regering – og et slag for fri konkurrence – det er måske ikke lige dét, der vender stemningen i SF. Nu har I haft 1⁄2 års tid. Altså hvilke andre sådan store markante resultater kunne da hjælpe SF med at få solgt i det her forum?

Statsministeren: Jeg synes, at SF’s ministre gør det godt. Jeg synes, at SF gør det godt i regering. Og jeg synes også, man kan standse nu 1⁄2 år efter, at regeringen er trådt til og egentlig sætte pris på de mange ting, som er ved at ske og er sket i dansk politik, som ikke ville have været der, hvis vi ikke havde fået et nyt flertal. Og der er en perlerække, som jeg selv siger, jeg har ikke tid til at gennemgå dem alle sammen, når vi holder pressemøde, men der er en perlerække af ting, som vi beslutter og vil beslutte, som kun kunne finde sted på grund af det nye flertal. Det skal vi være glade for.

Spørger: Det er lige for at vende tilbage til spørgsmålet om velfærden og rammerne for økonomien. Søvndal sagde, som det er blevet nævnt, her i weekenden, at den står på et årtis smalkost, også når krisen er forbi. Hvad er dit eget budskab til danskerne om den velfærdsstat og den udvikling i velfærdsstaten, vi ser frem mod, det næste årti?

Statsministeren: Mit eget budskab er, som det også var i min nytårstale, ganske klart, at vi står nu i en vanskelig situation. Det er ikke en situation, vi ikke kan komme ud af. Hvis vi træffer de rigtige beslutninger over de næste år, så kan vi godt komme ud på den anden side – skabe ny vækst, nye job, få flere mennesker i arbejde og samtidig bevare solidariteten i vores samfund. Og det er dybest set dét, regeringen gerne vil, men det kræver nogle store beslutninger. Og det var også derfor, jeg i min nytårstale sagde, at vi kommer til at træffe beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie. For hele 2012 vil gå med, at vi kommer til at træffe beslutninger, hvor vi reformerer vores samfund, det vil sige laver om på en række ting. Vi reformerer ikke bare for at reformere, fordi vi synes, det er skægt. Vi gør det udelukkende for at lukke hullet, men også for at skabe økonomisk råderum til at kunne investere i de ting, vi gerne vil have mere af – sundhed, uddannelse og alt det andet, som vi betragter som en selvfølgelig del af vores velfærdssamfund. Og når vi taler om at få styr på økonomien, det mener jeg i øvrigt altid har været en kerneværdi for socialdemokratisk ledede regeringer, at vi skal have styr på vores økonomi, så har det jo altid den målsætning, at vi gerne vil bevare et velfærdssamfund fremadrettet, hvor vi er solidariske med hinanden og også opfatter, at vi har et sikkerhedsnet i vores samfund. Så det er målsætningen med vores økonomiske politik.

Spørger: Men det lyder, som om du siger, at de reformer, der skal laves, når de har skabt balance i økonomien, så skal provenuet – altså råderummet herfra, så bruges til at investere i velfærd, forskning, uddannelse og sundhedssystemet og så videre. Altså at når balancen er på plads, så skal resten bruges til mere velfærd?

Statsministeren: Jeg tror, vi kommer det her meget nærmere, når vi fremlægger vores 2020-plan. Og jeg glæder mig meget til at diskutere den og fremlægge den, for det er jo dér, hvor regeringen vil give vores bud på, hvad er det, der skal til for at lukke hullet. Hvad er det, der skal til for at få råd til, at vi får velfærd også fremadrettet. Det vil vi alt sammen fremlægge i vores 2020-plan, og så kan vi tage snakken om ...

Spørger: ... men smalkost, er du enig med Villy Søvndal i, at der er tale om smalkost de næste 10 år?

Statsministeren: Der er ikke nogen tvivl om, at den situation, vi har haft i de sidste mange år, hvor man har lagt budgetter og så gentagne gang ikke overholdt de budgetter. Det slutter nu. Og det vil også sige, at vi kommer ned på nogle vækstprocenter i den offentlige sektor, som vil være anderledes end dem, vi har kendt. Det var i øvrigt også dét, S og SF gik til valg på, fordi vi jo netop erkendte, at vi ville komme frem mod 20 ... ville vi komme ret langt ned i vækstprocenter. Så vi kommer langt ned, og vi kommer til at overholde vores budgetter. Det er dét, vi bliver nødt til at gøre nu for at få økonomien til at hænge sammen. Sådan er det!

Jeg tror, vi slutter her!

Tak for i dag.”