Pressemøde den 10. januar 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag! Og godt nytår til jer alle sammen! Det er jo det første pressemøde i det nye år, og det er også i dag, at regeringen fejrer sit 100 dages jubilæum, og det vil så sige, nu har vi har vi haft 100 dages honeymoon, så det er altså nu, I skal til at være kritiske over for regeringen.

Men vi er selvfølgelig glade for vores jubilæum. Det er 100 dage siden, Danmark fik en ny regering, og det er en regering, som er trådt til i en krisetid og har det erklærede og klare mål at bringe Danmark sikkert igennem krisen – ud på den anden side som et grønnere og klogere Danmark og med vores solidariske velfærdssamfund i behold. Det er vores mål. Og det er jo en kæmpe stor opgave. Det kræver noget af os alle sammen. Det kræver gennemgribende reformer af vores samfund. Det kræver, at vi ser fordomsfrit på alle områder af vores velfærdssamfund. Og det kræver også, at vi tør og kan diskutere alle forslag.

Når jeg i min nytårstale sagde, at vi vil endevende alle dele af vores samfund, så sagde jeg det selvfølgelig, fordi jeg mener det. Det kommer vi til i den kommende tid. Og vi er allerede i gang. Vi har med vores finanslov og en række andre beslutninger taget fat på at ændre retningen for Danmark. Og jeg vil i dag gøre det, fordi det er vores 100 dages jubilæum. Jeg vil godt fremhæve fem vigtige punkter, hvor vi har ændret udviklingen i Danmark.

For det første er vi gået fra en passiv økonomisk politik til en aktiv økonomisk politik. Vi har sat en stopper for VKO’s tøven i forhold til den økonomiske politik og deres usikkerhed. Og vi er gået i gang med en kickstart af dansk økonomi, som allerede i år skaber job, som ikke ville have været der uden vores kickstart.

For det andet så har vi haft modet til – og jeg siger modet til – at få nye indtægter til vores samfund. Indtægter som vi bruger til vores børn og unge og forskning. For det er dét, vi skal leve af i årene, der kommer.

For det tredje har vi gjort op med VKO’s symbolpolitik. Det skal være slut med symbolske stramninger, som alligevel ikke virker. Derfor har vi ændret på den udskældte lovgivning om knive. Derfor har vi ændret den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år – og så sent som i går, så fremlagde vi et opgør med det pointsystem, som blev indført med den tidligere regering, som heller ikke virker.

For det fjerde så gør vi op med den gamle regerings syn på mennesker på kontanthjælp. Vi er med på, at der skal stilles krav til mennesker på kontanthjælp, men det skal ske på en ordentlig og værdig måde – og på en måde, som virker – og derfor har vi gjort op med fattigdomsideologien. Vi har gjort op med fattigdomsydelserne.

Det femte område, det handler om udenrigspolitikken. Vi tror på åbenhed, samarbejde. Vi tror også på Europa. Og vi tror på en bred udenrigspolitik, som både består af skarpe missioner, som det vi er i gang med i Afghanistan, men også består af en udviklingspolitik, som bringer Danmark på landkortet og viser, at vi også er parat til at yde mere, end vores størrelse egentlig tilsiger. Vi tror på, at Danmark skal leve i godt naboskab med vores umiddelbare naboer, og derfor var noget af det første, vi gjorde, det var at ændre planerne om permanent toldkontrol ved den tyske grænse. Det er vi meget stolte af.

Det er altså fem klare områder, hvor vi har bragt Danmark ind på et nyt spor. Men vi er jo kun først lige begyndt. Vi har haft 100 dage, og vi fortsætter. Derfor var det også sådan i min tale, at jeg siger, at i 2012 der har vi masser af store beslutninger foran os. 2012 bliver desværre præget af krisen. Vi kommer ikke fri af problemerne i 2012, men vi kan bruge 2012 til at tage nogle vigtige beslutninger, som bringer os længere igennem tunnelen og mere fri af krisen. Og den situation, vi har, det har vi sagt mange gange, det er, at vi står med et underskud på 100 milliarder kroner. Vi kan se, at krisen både i Verden og også i Europa langt, langt fra er slut. Og det er derfor jeg siger igen og igen, at den kommende tid kommer til at kræve noget af os alle sammen.

Lad mig nævne nogle af de vigtige beslutninger, som ligger foran os i 2012. Det kan jo siges med én overskrift – det er reformer. Vi skal i gang med at reformere vores førtidspension, vores fleksjobordning, vores kontanthjælp. Og det skal vi jo ikke gøre til glæde for økonomer. Det skal vi gøre, fordi vi skal have flere i arbejde, og vi skal have et større arbejdsudbud, så vi kan beholde den velfærd, som mange danskere er rigtig glade for. Samtidig skal vi i gang med en skattereform. Skattereformen, den skal sænke skatten på arbejde, så der er flere, der vil arbejde mere. Den skal være helt og fuldt finansieret, og den skal være socialt afbalanceret. Det lægger vi også op til skal ske i 2012.

Vi er i gang med at forhandle en ambitiøs energiaftale. Vi skal sætte fart i grøn omstilling af det danske samfund, så vi får mere vedvarende energi, mere grøn teknologi og færre drivhusgasser. Så i det hele taget er der nogle kæmpe store forandringer, reformer, som ligger foran os. Og det glæder vi os meget til at komme i gang med i 2012. Ikke fordi det bliver nemt, men fordi det er nødvendigt for at bringe Danmark igennem krisen og ud på den anden side.

Når vi gør det her, så kommer vi også til at se på nye områder. Og der har allerede i debatten være emner oppe, hvor man er nødt til at dreje en omgang og kigge på tingene på en ny måde. Og det er vi helt parat til. Børnechecken, det er et godt eksempel. Det er vi parate til at diskutere – ting, som vi ellers har haft holdninger til – på en ny måde. Og derfor vil jeg også godt sige til oppositionen, at de er meget velkommen til at være med – lægge deres forslag frem, og det gælder jo alle ... at alle må være fleksible og åbne over for nye forslag i det arbejde, vi skal have gang i her. Så det er altså et meget stort og spændende år vi står foran med mange store reformer i dansk indenrigspolitik.

Så er der udenrigspolitikken. Der sker også en del. Vi har netop sat os i formandsstolen for EU. Vi står over for betydelige udfordringer i EU, og det har jo ikke gjort formandskabet mindre vigtigt, men måske snarere mere vigtigt, og vi er klar til opgaven.

I fredags, der præsenterede vi vores formandskabsprogram. Og dét, der er vores program, det er, at vi skal være med til at sikre, at vi får en ansvarlig europæisk økonomi, altså at medlemsstaterne får ansvarlige økonomier, samtidig med at vi også stimulerer vækst og sætter gang i arbejdspladser. Vores formandskabsprogram hedder: Europa i arbejde – Europe at work, og det betyder jo selvfølgelig, at dét, der ligger under konsolideringen af den europæiske økonomi, under ... over den her disciplin, vi gerne vil fremhæve i Europa, det er jo, at vi gerne vil bruge det til at skabe ny vækst og nye arbejdspladser i Europa. Vi vil også arbejde for et grønnere Europa og for et mere sikkert Europa for borgerne. Så det er det danske formandskabs prioriteter – prioriteter, som i øvrigt er blevet taget rigtig godt imod hele vejen rundt omkring i EU.

I går havde jeg selv besøg af præsident Van Rompuy, som er formand for Rådet – for Det Europæiske Råd – og vi skal arbejde tæt sammen i de næste måneder. Og dét, vi gjorde, det var at gennemgå de foreløbig tre topmøder, vi skal have i de kommende seks måneder, og diskutere, hvad de skal indeholde. Der bliver et topmøde den 30. januar, som tingene ser ud i øjeblikket. Det møde skal bruges til, at vi diskuterer den finanspolitiske pagt, men vi vil også sikre, at vi kommer i gang med diskussionen om vækst og beskæftigelse på netop det møde.

I morgen, så har vi så den officielle åbningsceremoni af vores formandskab, og til det, så kommer hele kommissionen på besøg, og det betyder så også, at jeg har møder med kommissionsformand Barroso, ligesom jeg har møder med den såkaldte trio, det vil altså sige: det foregående formandskab og det næste – det vil sige den polske og den cypriotiske statsminister.

Det er altså en begivenhedsrig uge, vi igen tager fat på. Vi har også 40-års-jubilæet i slutningen af denne her uge. Der sker rigtig, rigtig meget. Vi glæder os til det hele, og regeringen er på alle måder i arbejdstøjet – ligesom Europa også skal være det!

Her vil jeg slutte, så er det op til jer!

Peter!

Spørger: Du siger, at man skal se fordomsfrit på hele velfærdssektoren, man skal turde tage diskussionen, måske også slagte de hellige køer, i hvert fald kigge på dem, som børnechecken. Men tilbage i december, der afviste du jo, at regeringen havde planer om at ændre på, hvem der får børnecheck, og i øvrigt hvem der får folkepension. Altså hvad er der sket på en måned, bortset fra at du har holdt en nytårstale?

Statsministeren: Der er ikke sket noget. Og vi har ikke aktuelle planer om at ændre børnechecken. Dét, jeg signalerer, det er, at vi skal være parate til at diskutere bredt i det her spørgsmål. Jeg har blandt andet bemærket mig, at de konservative er optaget af det her spørgsmål, og derfor er budskabet helt klart for regeringen – det lytter vi til, og vi er parate til at diskutere de her spørgsmål. Når vi lige diskuterer børnechecken, så er der jo den udfordring, at hvis man afskaffer børnechecken for de højeste indkomster, eller aftrapper børnechecken i forhold til indkomst, så kan man risikere, at det mindsker arbejdsudbuddet, fordi det simpelthen øger marginalskatterne for visse indkomstgrupper, og det er vi jo ikke interesseret i, så det er sådan den dårlige side af det. På den anden side, så er jeg helt med på, at det godt kan virke underligt, at meget velhavende familier modtager en børnecheck, som de måske dårlig nok bemærker kommer ind ad brevsprækken. Og det er jo et dilemma, man må diskutere. Så der er nogle helt klare udfordringer i at afskaffe børnechecken. Dét, der er vores budskab, det er, at vi er parate til at diskutere tingene.

Spørger: Men det blev jo opfattet i december som sådan en, skal vi sige, bombastisk i virkeligheden afvisning af, at det var ikke lige dér, man skulle røre ved det, sådan et slags punktum i den debat, der begyndte at starte dér. Men det kan vi altså ikke stole på rigtigt, at når du siger, I ikke har planer om det, så betyder det ikke, at man ikke kan diskutere – det må man vel gøre, fordi man alligevel vil have sådan nogle overvejelser?

Statsministeren: Jeg synes ikke, vi sagde det bombastisk i december, ligesom jeg heller ikke siger noget bombastisk nu. Altså vi er i en tid, hvor vi skal reformere store dele af vores velfærdssamfund. Krisen er jo kun blevet værre. Altså vi har overtaget en økonomisk situation, som er meget, meget voldsom. Vi er i gang med et reformarbejde. 2012, det er på mange måder et reformår. Og hvis vi gerne vil have, at vi skaber reformer med det brede flertal i Folketinget, så følger det også logisk deraf, at vi er nødt til at lytte til andre synspunkter, end dem regeringen umiddelbart har.

Spørger: Men folkepensionen var jo også ...

Statsministeren: ... jeg tror, vi tager den næste ...

Spørger: ... ja ...

Statsministeren: ... Anja ...

Spørger: ... jeg vil bare gerne lige høre – folkepensionen – betyder det så også, at det hænger sammen med børnecheck – altså man kan også tage en fordomsfri diskussion af folkepensionen – grundbeløb og sådan noget?

Statsministeren: Jeg synes, man skal tage en fordomsfri diskussion af al ting, fordi det er den situation, vi står i nu. Betyder det, at jeg er enig – nej, det gør det ikke.
Anja!

Spørger: Når vi nu bliver på ... ved velerhvervede velfærdsrettigheder, så noget af dét, der også har været diskuteret i årenes løb, det er hjemmehjælp til de mest velstillede pensionister. Er det også noget, du godt kan se for dig kommer i spil? At en højtlønnet eller en pensionist med meget på bankbogen ikke længere skal have fri og gratis hjemmehjælp, men måske selv skal gå ind og betale, enten helt eller delvist?

Statsministeren: Jeg tror, vi kommer til at tage alle de her diskussioner. Og jeg tror, vi kommer til at tage dem med hinanden her i Folketinget og udadtil med befolkningen. Og jeg ser frem til det. For jeg tror, det er i en situation, hvor det er småt med vores ... i vores økonomiske situation, at vi netop skal tage de her diskussioner. Så dét, der er budskabet – og dét, der også var budskabet i min nytårstale – det er, at vi ikke har nogen ting, vi ikke vil diskutere. Så jo, jeg tror, vi kommer til at tage alle de her diskussioner. Det er ikke så nemt, men vi bliver nødt til at komme ind i de her diskussioner, fordi vi er nødt til at endevende alle dele af vores velfærdssamfund i en meget, meget svær tid.

Spørger: Kan du se for dig, at sådan noget som netop hjemmehjælpen er noget af det, der først kan komme i spil? Der er ikke samme problemer med, at man trækker folk ud af arbejdsstyrken, som der er det med børnechecken. Er det noget, du kan se for dig kan blive en realitet inden for ganske få år, at man ikke længere har krav på gratis hjemmehjælp, hvis man har penge som pensionist?

Statsministeren: Jeg vil gøre mig meget umage med ikke at gå ind i enkelte dele af de her forslag. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, når regeringen fremlægger reformforslag, at vi gør det som et samlet hele og ikke diskuterer enkelte elementer. Så vi vil fremlægge et samlet hele. Dét, der er mit budskab, det er, vi skal være parate til at endevende tingene, tage de her diskussioner – og det er vi i regeringen.

Ja!

Spørger: Jamen, så tror jeg mit spørgsmål følger meget godt op på det. Jeg vil egentlig gerne høre, om I har gjort jer nogle overvejelser om besparelsesrammen, altså hvor meget vil I gerne finde ved at diskutere fordomsfrit om forskellige velfærdsydelser, hvad er målsætningen? Så kan man altid diskutere, hvordan man når derhen.

Statsministeren: Ja, men altså vores målsætning ... vores økonomiske målsætninger står jo meget, meget fint beskrevet i vores regeringsprogram. Og den økonomiske målsætning for reformerne, det er jo dybest set, at vi skal skaffe et arbejdsudbud på 55.000 ud over det, som den tidligere regering havde planlagt, og det vil sige, vi er oppe på 135.000 i øget arbejdsudbud. Det er ganske meget, og det er dét, vores reformer skal bidrage til. Så det kan man lige så godt sige klart og tydeligt, at vi kommer til at tage fat, for ellers kommer vi ikke op på den målsætning.

Spørger: Men når man snakker om det her, så handler det vel også om besparelser på de offentlige budgetter. Er der sat nogle kronebeløb på, hvor meget man gerne vil spare?

Statsministeren: Reformer måles jo i arbejdsudbud. Og vores reformer skal samlet bidrage til – med det som den tidligere regering havde foreslået – at vi kommer op på et samlet arbejdsudbud ... øget arbejdsudbud på 135.000. Det er ganske mange.

Ulrik!

Spørger: Margrethe Vestager sagde hen over weekenden, at når man har udtyndet regeringskataloget for reformer, lavet alle reformerne, så skal man starte forfra. Så skal vi lave endnu flere reformer. Er du enig i det?

Statsministeren: Jeg er enig i, at hvis man gerne vil bevare velfærdssamfundet, som vi gerne vil, gerne vil have et trimmet velfærdssamfund, solidarisk samfund på den anden side af krisen, så skal man hele tiden spørge: Hvordan kan vi gøre det bedre. Hver eneste dag skal vi spørge: Hvordan kan vi gøre det bedre. Så vi bliver aldrig ... vi når aldrig et tidspunkt, hvor vi siger – huh, så er vi færdige med velfærdssamfundet, nu kan vi godt slappe lidt af. Vi kommer hver eneste dag til at spørge: Kan vi gøre tingene bedre? Nu har vi sagt, hvilke reformer vi vil i gang med i 2012. Og det er bestemt ikke så lidt. Men er vi færdige derefter – næh, det tror jeg såmænd ikke. Jeg tror, det er et reformarbejde, som fortsætter nærmest i uendelig tid, fordi man skal hele tiden trimme velfærdssamfundet, hvis man gerne vil bevare det.

Ja!

Spørger: Jeg vil gerne spørge til energiaftalen, som du også selv nævner. Det er jo et område, hvor der er 40 års tradition for brede aftaler. Hvor vigtigt er det for dig, at den aftale, der skal forhandles nu her, den også bliver bred?

Statsministeren: Det er vigtigt for mig, og jeg håber, det er vigtigt for alle ansvarlige partier på Christiansborg, at vi får en fælles og bred aftale om det her spørgsmål. Så det er dét, regeringen arbejder på. Vi forhandler på livet løs, og vi forhandler selvfølgelig også med det sigte at få en bred aftale om energipolitikken. Når det er vigtigt, så er det, fordi virksomhederne har brug for, at de kender rammebetingelserne langt ud i fremtiden. Det er dét, der afgør deres investeringer, og derfor er det så vigtigt, at vi får en bred aftale om energipolitikken. Og det er dét, regeringen arbejder efter.

Spørger: Vestres formand, Lars Løkke Rasmussen, har på forhånd ...

Statsministeren: ... vi tager den næste nu!

Spørger: Regeringen har sagt, og du har også gentaget i dag, at I ønsker at skabe vækst og nye job i Danmark. Hvordan hænger det så sammen med, at finansloven nedlægger 4.000 job? Af den seneste økonomiske redegørelse fra finansminister Bjarne Corydon fremgår det, jeg citerer: ”Den forøgelse af skatter og afgifter med varigt 5 milliarder kroner og fjernelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælpen, der indgår i finansaftalen 2012, skønnes at svække arbejdsudbuddet på sigt svarende til godt 4.000 personer”.

Statsministeren: Vi kombinerer jo i vores finanslov de tiltag, du der nævner med en kickstart, og det er jo dét, der gør hele forskellen i forhold til den tidligere regering. De ønskede ikke en kickstart a la dét, vi har foreslået her, men vi kombinerer det med en kickstart. Og det vil jo så også sige, at vi har en anderledes økonomisk politik, end de ville have ført. Vi får flere indtægter til samfundet, så vi kan bruge pengene på vores børn, unge og forskning, og samtidig har vi også en kickstart af dansk økonomi. Så det er altså vores sammensætning af den økonomiske politik, og samlet set, så skaber vi flere job i Danmark.

Spørger: Ud over det, så vil jeg sige, byggeriets parter – de er stærkt bekymret over et nyt EU-direktiv, det såkaldte anerkendelsesdirektiv. BAT-kartellet kalder det en ladeport til undergravning af sikkerheden på danske byggepladser. Og både Dansk Byggeri og BAT-kartellet mener, at kommissionens forslag betyder, at midlertidig udenlandsk arbejdskraft må arbejde i Danmark under mere lempelige vilkår end tilsvarende dansk arbejdskraft, og dermed åbnes muligheder for social dumping. Kan I stå model til social dumping?

Statsministeren: Vi kigger selvfølgelig på det her direktiv, og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi er meget optaget af det indre marked, men vi har sådan set aldrig været optaget af, at det indre marked skulle eksistere på bekostning af fornuftigt arbejdsmiljø. Og det vil også sige, at vi er selvfølgelig optaget af, at man kan have arbejdsmiljøregulering, som sikrer, at lønmodtagerne ikke bliver syge, når de går på arbejde.

Ja!

Spørger: Jakob Sorgenfri fra Politiken. Du nævner, at ... som en bedrift af de første 100 dage ... at I har fjernet toldkontrollen. Men dét, som I ikke har fjernet, det er den visumballade, som faktisk har stået på i mere end 100 dage nu. Handel, turisme og udviklingsprojekter og ret mange danske familier er ramt af, at der i flere måneder har været umuligt at søge om visum til Danmark fra omkring 30 lande. Hvordan hænger det sammen med regeringsgrundlaget for det første – og for det andet, hvilke signal sender det fra EU’s formandsland til hele Schengen-samarbejdet, som i forvejen er under pres?

Statsministeren: Det er rigtigt, vi har de har visumdiskussioner. Det kigger vi på i øjeblikket. For det skal selvfølgelig være sådan, at vi også har mulighed for mennesker, der vil studere her eller arbejde, at de har mulighed for at komme til Danmark. Så det er vi faktisk i gang med at kigge på.

Jesper!

Spørger: Et meget simpelt spørgsmål. Bliver betalingsringen gennemført i denne regerings levetid?

Statsministeren: Ja, det gør den. Vi er i gang med en større høringsfase omkring betalingsringen. Det, synes vi, er vigtigt. Der er mange, der har holdninger til betalingsringen eller trængselsringen, eller hvad man skal kalde den. Og vi lytter til alle de holdninger, der er. Vi vil gerne løse to helt klare problemer. Det ene det er, at vi har meget trængsel i og omkring København, og folk spilder meget tid med at sidde i kø. Det andet det er, at hvis vi ikke gør noget, så har vi ingen investeringer til den kollektive trafik i og omkring København – ja, faktisk på hele Sjælland. Så det er de to problemer, vi gerne vil løse, og det er dét, betalingsringen skal bidrage til at løse. Og som jeg tidligere har sagt, så ... det bliver aldrig en perfekt betalingsring, men det er dog en løsning på de to udfordringer, jeg her skitserer. Og jeg synes jo, at andre bør komme på banen nu og fortælle, hvordan de vil løse de to udfordringer, der er omkring både den kollektive trafik, og at folk, de sidder i kø på vejene. Det har vi forsøgt ... det vil vi forsøge at løse, og det sker selvfølgelig i den her regerings tid.

Dorthe!

Spørger: I regeringsgrundlaget, der taler I om, at Danmark skal gå forrest i arbejde for at indføre en global skat på finansielle transaktioner. Og nævner, at USA og Kina også skal med i sådan en skat af andre lande. Nu taler Tyskland og Frankrig om, at Europa ensidigt skal lave en skat. Hvordan ser du på det?

Statsministeren: Jamen som sagt tidligere, vi har ingen ideologiske problemer med en transaktionsskat i Europa, overhovedet ikke faktisk. Og vi arbejder jo med på helt almindelig ... i helt almindeligt rådsregi om en transaktionsskat. Dét, der viser sig i øjeblikket, det er, at den måde den er indrettet på nu, der er den formentlig ikke helt robust nok i forhold til at sikre, at der ikke er for mange arbejdspladser, som flytter ud af Europa, og at væksten vil blive dæmpet af en transaktionsskat. Så det bliver vi simpelthen nødt til at få styr på, men vi arbejder med det, præcis som vi gør med andre områder i rådsregi.

Spørger: Men vil en ensidig europæisk skat – vil det være i tråd med det, der står i regeringsgrundlaget om, at det skal være en global skat, I arbejder på?

Statsministeren: Jamen, vi har ingen ideologiske problemer med det. Hvis man kan indrette en europæisk transaktionsskat, så den er tilstrækkelig robust, så har vi ingen politiske ideologiske problemer med det. Men i øjeblikket sidder vi og arbejder med det i Rådet, og jeg må nok sige, der er rigtig mange holdninger til en transaktionsskat i Rådet, som tingene er i øjeblikket, men vi forsøger jo at finde en eller anden form for enighed på det her område. Det er ikke et af de områder, hvor det er en let sag, hvis det skal gennemføres blandt EU 27.

Ja! Christian!

Spørger: Du var så venlig at give et 100 dages interview til vores avis før valget. Og der var en hel del af de punkter, som ikke rigtig blev til noget. Er der noget, du fortryder blandt alle de punkter, som du nævnte dér, som ikke blev til noget?

Statsministeren: Jeg synes, der er rigtig mange af de ting, som vi sagde før valget, der er blevet til noget. Og jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi nu er i gang med mange af de ting. Det er jo rigtigt, vi ikke kunne gennemføre hele det socialdemokratiske partiprogram, fordi det kan man ikke, når man skal indgå kompromiser med andre partier – og i øvrigt er en mindretalsregering. Så sådan er det. Men jeg er rigtig godt tilfreds med dét, vi har formået at gøre i de første 100 dage politisk. Jeg synes, det adskiller sig markant fra den tidligere regering, og det er jo også en målsætning.

Spørger: Er der så noget, du fortryder i den måde regeringen har gebærdet sig på bagefter, sådan så man måske kunne have undgået den meget omfattende løftebrudsdebat, som har præget efteråret.

Statsministeren: Jeg synes jo, at vi har gjort dét, vi skulle for at bringe Danmark på et nyt spor. Og det var også det, jeg forsøger at skitsere med de fem punkter, vi er kommet godt i gang med. Dér, hvor jeg tror, vi kunne have gjort det bedre, det er, da vi sad og diskuterede regeringsgrundlaget – 14 dage i det berømte tårn – der tror jeg, vi skulle have været meget opmærksomme på at fortælle den danske offentlighed, at det selvfølgelig var et kompromis, vi kom ud med på den anden side. Det siger sig selv, fordi selvfølgelig er det et kompromis, men jeg tror, vi skulle have mindet hinanden om, at det er sådan, det er, når man forhandler regeringsgrundlag.

Jesper!

Spørger: Du nævner de 55.000 i øget arbejdsudbud. Hvis der skal findes penge til sådan øgede offentlige velfærdsinvesteringer i de kommende fire år, så skal I jo finde nogen flere ... altså lave nogle flere reformer og øge arbejdsudbuddet endnu mere. Er det din ambition at komme ... også at gøre det – altså udover at opfylde regeringsgrundlaget – 55.000 – vil du så også finde penge til velfærdsinvesteringer – og hvor meget?

Statsministeren: Det er selvfølgelig vores ambition også at skabe råderum til et bedre velfærdssamfund. Men en stor del af det vil også være omprioriteringer i forhold til dét, vi gør i øjeblikket. Og det bliver et større arbejde, som ikke bliver nemt. Og vi gør os også meget umage med ikke at love for meget i den henseende, fordi dét, vi skal i gang med bare i 2012, det er sådan set rigeligt svært, og det kommer til at tage masser af politiske diskussioner, og det er kæmpe ambitioner, vi har lagt for os i 2012.

Spørger: Men det skal højere op end de 55.000 ...

Statsministeren: ... altså foreløbig, så er det dét, der er vores ambition. Det er dét, der står i regeringsgrundlaget. Vi har også meget klare økonomiske ambitioner, som vi også har beskrevet i regeringsgrundlaget, men som jeg også har nævnt tidligere, også på pressemødet i dag, så mener jeg hele tiden, man skal reformere og diskutere vores velfærdssamfund. Jeg mener jo, dét, der er forskellen på – jeg vil sige de borgerlige i 10 år, der har man ... det eneste svar, man har haft, det var at skære ned og give skattelettelser, som ikke har været tilstrækkeligt finansieret. Dét, der er vores opgave, det er at reformere vores velfærdssamfund, så vi også kan bevare det velfærdssamfund, vi har på den anden side af krisen. Det er vores opgave.

Spørger: ... en af de sten, man ...

Statsministeren: ... jeg tror, vi er færdige nu. Jeg tror, det er nogle andre nu ...

Spørger: ... nåh, jeg har ellers et spørgsmål mere ...

Statsministeren: ... du har stillet to!

Spørger: ... må man ikke ...

Statsministeren: Ja!

Spørger: Danske Bank var i går ude med ... hvor de forudsagde en længerevarende lavvækst i dansk økonomi. Og du er selv inde på, det ser lidt mørkt ud i 12. Skulle vi komme i den situation, at det fortsætter ind i 13, hvis så en yderligere økonomisk stimulering af samfundsøkonomien ... vil det være at udelukke, eller kan det komme på tale også i betragtning af, at I jo har en EU-henstilling, I skal opfylde i 13 og formentlig prioriterer troværdighed omkring fastkurspolitikken og de lave renter meget højt. Hvordan er muligheden for en stimulering yderligere?

Statsministeren: Ja, man skal ikke være i tvivl om, at krisen kommer til at fortsætte, og det er også det, jeg sagde meget præcist i min nytårstale. Og vi går en tid i møde, som ikke bliver så nem. Danmark har så nogle forudsætninger for at komme ud af krisen, hvis vi træffer de rigtige beslutninger. Vi skal også konsolidere vores økonomi i 13, og det kommer også til at kunne mærkes af os alle sammen. Og jeg tror, det er for tidligt at sige noget om, hvilken form for ... om man har behov for at stimulere vores økonomi i 13. Jeg vil bare sige, det er vanskeligt, når vi også skal konsolidere, som vi har planlagt at gøre det.

Spørger: Et ... bare et sidste spørgsmål. Skattereform – du var inde på, at det ville I forelægge et forslag til i 2012. Vil det også kunne træde i kraft fra 1. januar 2013, eller kan det først ske fra 14?

Statsministeren: Det har vi ikke taget stilling til.

Mark!

Spørger: Jeg vil gerne spørge ind til formandskabet. Nu ved jeg godt, vi er i gang med de indledende runder, men I har præsenteret formandskabsprogrammet i sidste uge, Van Rompuy var der i går, Kommissionen kommer i morgen, men alligevel det første er jo det store topmøde den 30. Der er ikke så lang tid til. I må have aftalt en eller anden form for arbejdsdeling mellem de forskellige parter i det her. Kan du beskrive det en lille smule. Er det Van Rompuy, der tager sig af Berlin og Paris, og du tager dig af alle ikkeeurolande?

Statsministeren: Dét, man skal forstå om det topmøde, vi skal have den 30., det er, at hovedopgaven på mødet dér, det er at komme så tæt på en afslutning af finanspagten, som overhovedet muligt. I hvert fald komme videre med finanspagten. Finanspagten, den forhandles af eurogruppen, og det vil sige, Danmark er reelt ikke formand i forhandlingerne om finanspagten. Det, tror jeg, er rigtigt vigtigt at forstå. Vi er selvfølgelig med til forhandlingerne, fordi det sikrede vi jo ved topmødet i december, at Danmark sidder med ved forhandlingsbordet. Så det er dét, vi er i gang med i øjeblikket – at forhandle finanspagten. Og dét, der er Danmarks hensigt, det er, at vi skal være med i så store dele som muligt. Vi kan ikke sige hvilke dele på nuværende tidspunkt, for vi er først nødt til at have den færdige finanspagt. Og i den henseende, så arbejder vi alle sammen som ligeværdige partnere og forhandler finanspagten.

Spørger: Du taler meget om, at man skal opnå konkrete resultater i Europa. Et konkret resultat kunne jo være også i lyset af den kritik som David Cameron har fået for sin agering på topmødet i december, hvor mange har sagt, det var en ”ommer” David, at få ham med tilbage til forhandlingsbordet. Selvom du ikke har sagt det offentligt, men kunne det ikke være, hvad skal man sige, en fin måde for dig, der kender Storbritannien så godt, at du i juni måned kunne sige, vi har faktisk ført briterne tilbage til EU 27?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt at skelne imellem finanspagten og det normale arbejde i EU. Finanspagten, der tror jeg ikke, man skal gøre sig nogen forhåbninger om, at Storbritannien kommer tilbage til forhandlingsbordet, når det handler om finanspagten. Det blev afgjort i december. I øjeblikket er det 26 lande, der forhandler – det vil altså sige 17 lande plus de 9, som har valgt at være med på nuværende tidspunkt. Det er sådan, det er nu. I forhold til vores øvrige arbejde, så er det danske formandskabs hensigt at lægge stor vægt på, at vi får taget beslutninger blandt de 27, og det kan vi også godt. Og det er et succeskriterie, og måske blevet et endnu vigtigere succeskriterie på nuværende tidspunkt, at vi netop får truffet beslutninger, som vedrører de 27 lande. Det er derfor, vi hele tiden bliver ved med at tale om konkrete beslutninger – konkrete beslutninger, som skal danne et nyt fundament for, at vi igen kan få vækst og beskæftigelse i Europa. Konkrete beslutninger for det indre marked. Dét er vores ambition. Konkrete beslutninger om ROAMING-direktivet, energieffektivitet, hvad det nu måtte være. Vi har et stort katalog af konkrete beslutninger, som reelt kan bringe EU videre. Og det, tror jeg, vil give EU bare en snert af optimisme, og det kunne vi egentlig godt bruge alle sammen nu i Europa.

Vi skal slutte nu. Jeg takker jer alle sammen for at komme. Nu går vi over og ønsker tillykke til Hendes Majestæt Dronningen!”