Pressemøde den 10. januar 2025

Følgende er en transskription af pressemøde den 10. november 2025 med Landsstyreformand Múte B. Egede i forbindelse med rigsmøde.

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”God eftermiddag, og velkommen her til pressemøde i Statsministeriet. Vi har været samlet i dag, også med vores gode kollega lagmanden fra Færøerne, til det, der er vores halvårlige rigsmøde, og møde i kontaktudvalget, som er det sted, vi diskuterer udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det har været et godt møde, men når vi nu står her, så er det, fordi formanden for Naalakkersuisut og jeg gerne vil knytte et par ord til begivenhederne de seneste dage og uger.

Debatten om grønlandsk selvstændighed og de seneste udmeldinger fra USA, det vidner om endog meget stor interesse for Grønland. Begivenheder, som jeg tror har sat gang i både tanker og følelser hos mange i Grønland og her i Danmark. Alle kan se, at vi lever i en urolig verden. Krigen er tilbage på det europæiske kontinent. Der er en øget sikkerhedstrussel, både fra Rusland, og vi ser også et Kina, der i stigende grad retter deres fokus mod Arktis. USA er vores tætteste og nærmeste allierede, og fra vores side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at fortsætte med at have et tæt samarbejde. Vi skal stå sammen europæisk, og vi skal stå sammen transatlantisk. Derfor er det sådan set også positivt med en stigende amerikansk interesse, hvad angår Grønland. Det er en interesse, der bliver større, men det er altså også en interesse, der på ingen måde er ny. Det amerikanske militær har i en lang årrække været til stede i Grønland. Blandt andet på USA’s base i det nordvestlige Grønland, som af mange årsager har en vigtig strategisk betydning. Det er reguleret tilbage i aftalerne fra 1951. Det er i øvrigt en aftale, som åbner muligheder for yderligere samarbejde. Også økonomisk er der behov for et tættere samarbejde, hvad angår investeringer. Og jeg har noteret mig den grønlandske regerings interesse for øget erhvervssamarbejde og udvikling for eksempel af råstofsektoren, herunder kritiske mineraler og andre relevante områder, altså også et endnu tættere samarbejde med amerikanerne. Jeg kan i øvrigt her tilføje, at vi også meget gerne fra dansk side investerer yderligere i Grønland. Det kunne for eksempel være i kritisk infrastruktur i forlængelse af de lufthavnsprojekter, som vi allerede har igangsat. Så derfor, samarbejde ja, militært og økonomisk. Og når det så kommer til spørgsmålet om selvstændighed, så vil jeg gerne slå fast, at det er i vores øjne en beslutning, der starter og slutter i Nuuk og i Grønland. Grønland er grønlændernes. Ingen andres. Múte, du har været meget klar i dine ord. Det er Grønland, der selv skal definere jeres fremtid. Det har vi meget, meget stor respekt for fra dansk side. Det vil jeg egentlig gerne opfordre til, at alle har. Jeg mærker et stærkt ønske hos mange grønlændere om at bevæge sig hen imod selvstændighed. Det er i mine øjne både legitimt, det er også forståeligt, og det er et ønske, jeg har stor respekt for. Derfor må vi heller ikke som danskere, synes jeg, hænge fast i en tid, der var engang. Heller ikke i den offentlige og almindelige danske debat.

 

Rigsfællesskabet er noget andet i dag, end det var før, og det kommer også til at se anderledes ud i fremtiden. Jeg er glad for, at vi har fået etableret en arbejdsrelation, som bygger på tillid, og som bygger på åbenhed. Hvor vi kan tale ærligt om de udfordringer, vi står over for. Jeg tror, vil jeg gerne sige i forlængelse af det, at vi som Danmark godt kan blive bedre til også at konfrontere vores egen fortid og vores egen historie, fordi der er lyse kapitler i samarbejdet, men der er også nogle mørke. Og jo bedre vi er til at se ind i dem, jo bedre er vi også til, tror jeg, at få videreudviklet vores samarbejdsrelation ind i fremtiden. Jeg vil gerne i den her diskussion også understrege, der er rigtig meget, der samler os i de tre lande, der er med i rigsfællesskabet. Vi deler de samme værdier, det samme syn på verden, og vi har i øvrigt, igennem generationer, knyttet os tæt på hinanden, både i familier og i forskellige andre relationer. Men vi er også meget forskellige. Vi er tre lande, vi er tre folk, vi er tre sprog, vi er tre kulturer, og det er nogle forskelligheder, som der skal være plads til. Jeg synes, der er store perspektiver i at forny vores samarbejde, udvikle vores fællesskab.

 

Jeg vil gerne give her afslutningsvis bare et par eksempler på den modernisering, vi er i gang med. Vi er for eksempel lige nu i gang med forberedelserne af formandskabet til Arktisk Råd, som påbegyndes i maj i år. Vi er nu enige om en klar rollefordeling, hvad angår formandskabet. Vi har fundet en model, hvor det er Grønland, der udpeger en kandidat til arktisk ambassadør, der efter færøsk og dansk godkendelse så udnævnes af udenrigsministeren. Et andet eksempel, Færøerne ønsker et selvstændigt medlemskab i WTO. Det anerkender vi som dansk regering. Og tilbage i august annoncerede lagmanden og jeg derfor, at vi ville aktivere det såkaldte § 6-nævn efter hjemmestyreloven. I dag har vi så underskrevet en anmodning, som skal gå til højesteretspræsidenten, og bedt nævnet om at undersøge, om færøsk medlemskab af WTO i eget navn er foreneligt med den forfatningsmæssige status. At sende sådan en forespørgsel er aldrig sket i de 76 år, hvor hjemmestyreloven har været gældende, hvad angår Færøerne. Og det er, synes jeg, et meget konkret bevis på, at vi er villige til at gå nye veje. Nye veje og løsninger har vi også diskuteret i dag. Og det er nogle drøftelser, som kommer til at fortsætte. Det er, som jeg sagde det indledningsvis, en urolig tid, vi lever i. Men vi har selvfølgelig tænkt os at styrke vores fortsatte gode samarbejde. Og med de ord til indledningen, så vil jeg gerne give ordet videre dig, Múte.”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Til at starte med, tak for det møde, vi har haft i dag.

 

Jeg synes altid, at det er robuste møder, hvor man snakker med hinanden, er ærlige, er vejen frem. Men jeg synes også, at debatten i den seneste tid, især i den danske presse og i den danske offentlighed, engang imellem har været lidt noget, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden, for ikke at udtale sig for bombastisk. Ønsket om selvstændighed. Ønsket om at være herre i eget hus er da nok forståeligt for alle folk, der er i verden. Og den kamp fra Grønlands side har jo aldrig været ny. Det er ikke lige sket i går. Det er ikke sket, da jeg holdte nytårstalen, men tingene har udviklet sig den vej i rigtig, rigtig mange år. I hvert fald i mange årtier. Begge vores parlamenter har vedtaget selvstyreloven, som faktisk giver Grønland muligheden for at blive selvstændig, når det på et tidspunkt ønsker det. Og ud fra det har vi jo altid arbejdet for, hver eneste dag, for at komme tættere på. Fordi det er den proces, som man har ønsket. Fordi Grønland er grønlændernes. Vi vil ikke være danskere, vi vil ikke være amerikanere, vi vil selvfølgelig være grønlændere. Og selvfølgelig er det det grønlandske folk, som bestemmer deres fremtid. Og det betyder jo ikke, at man kapper alle bånd og alt samarbejde og alle relationer til Danmark. Der synes jeg, at tendensen er for meget, når den danske presse starter op, når Grønland begynder at snakke om deres fremtid, for at være mere selvbærende og mere selvstændig.

 

Lidt til at starte på den måde, for det er ikke nyt. Og når man snakker med hinanden, skal man også snakke med respekt for hinanden. Man behøver ikke at snakke om dualisme hele tiden, hvor man skal splitte hinanden. Der er mere end, der samler os, men at man gerne vil være herre i eget hus, det tror jeg, at det er der en fælles forståelse for. Og at bygge frem til det er også det, som alle burde have respekt for. Og selvfølgelig er der mange ting, som der foregår i verden. Det er en foranderlig verden. For tre-fire år siden har vi nok ikke troet, at vi var her, og de problemstillinger, vi har i dag, ikke var gældende. Derfor er det også meget vigtigt, at man samarbejder imellem de lande, der har en tæt tilknytning og et venskab og en alliance med hinanden. Vi har samarbejdet med USA i går, i dag, og vi kommer også til at samarbejde med dem i morgen. Grønland er en del af det nordamerikanske kontinent, og derfor er det også, i henhold til Monroedoktrinen, et sted, som amerikanerne ser som en del af deres verden. En form for baghave. En form for der, hvor deres forsvar, for hele kontinentet, skal være. Og derfor har interessen jo altid været der. Og derfor kommer vi også til at samarbejde med dem i fremtiden. Men det skal også ske på de præmisser, de præmisser, som er grønlændernes, når man skal samarbejde med hinanden. Samarbejde handler om dialog. Samarbejde handler om at snakke sammen. Samarbejde betyder, at man prøver at finde nogle løsninger. Og jeg tror, den fremtid, der er på vej, en foranderlig verden, der er det meget vigtigt, at venner, som jeg har sagt det, snakker med hinanden, prøver at finde nogle løsninger. Den trussel, der er, som vi har oplevet, og den krig, der er i Europa., der er sket, gør jo, at vi er nødt til at tænke meget langsigtet. Derfor er der jo ikke nogen ting, der ej heller skal udelukkes, at man øger samarbejdet. Faktisk med kritiske mineraler og på mineralsektoren har vi de seneste par år øget samarbejdet og dialogen med USA. Det samme har vi gjort med Europa, med EU, hvor vi i henhold til EU har lavet en memorandum of understanding for at skabe en farbar vej i fremtiden, fordi venner er nødt til at stå sammen. Vi har nogle potentialer, vi har nogle reserver, som man kan bruge. Det samme har vi nu gjort med USA, hvor vi begynder at komme ind i nogle samarbejdsfora, hvor der er tættere samarbejde. Så mange af de ting, som er efterspurgte, er allerede der.

 

Det vi ønsker fra grønlandsk side, det er, at vi får fremskridt i vores økonomi. Det er, at vi bliver mere og mere selvbærende. Dermed også skaber fremtiden for de unge mennesker, der lever i Grønland. Så jeg synes, at den debat, der er, lad os snakke om det, der samler os, end det, der splitter os. Der er sket mange ting gennem historien. Det husker vi, fra grønlændernes side, som det er sket i går. Og derfor er det også tit det, der popper frem, når dualisme og det, der splitter os, begynder at være i centrum.”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Det var det, vi ville indlede med, og så er ordet jeres. Jeg tror, at vi starter med Danmarks Radio.”

 

Journalist: ”Jeg vil gerne spørge formanden for Naalakkersuisut. Du taler om dialog, du taler om samarbejde også med USA. Mette Frederiksen har forsøgt at få en dialog, kunne vi forstå på jeres doorstep i går efter partiorientering, med Donald Trumps kommende administration, få en reaktion fra ham på alle de trusler, vi har hørt blive optrappet ugen igennem. Senest i dag hører vi Donald Trump siger, at han glæder sig til at besøge Grønland snart. Har du været i kontakt med Donald Trump, den kommende præsident?

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Nej. Men vi er klar til at snakke sammen. Jeg tror, vi begge to er klar til at øge dialogen og række ud og dermed også snakke om de ting, der samler os, i den verden, vi lever i.”

 

Journalist: ”Men hvad er din reaktion så på for eksempel en Donald Trump, der siger, at han ikke vil udelukke brug af militær magt, at han ikke vil udelukke brug af handelssanktioner for, at Grønland kan blive en del af Amerika.

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Jeg synes selvfølgelig, at det er alvorlige ting, som man hører der, men det, der er vigtigt at understrege, det er, at Grønland er grønlændernes, og den udvikling, vi vil have i vores land, og det samarbejde, vi gerne vil have med vores omverden, det sker på baggrund af de ønsker vi har, fra de værdier vi har, fordi det er det, som et tillidsfuldt samarbejde bygger på.

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Og TV2.”

 

Journalist: ”Ja, jeg vil også gerne spørge dig, Múte B. Egede, Donald Trump har skrevet for få dage siden, at Grønland, når og hvis det bliver amerikansk, altså det er den formulering, han bruger. Hvad tænker du om den retorik, altså at man taler om det, som om at Grønland bliver amerikansk?”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Altså Grønlands fremtid, den bliver afgjort af Grønland, blandt det grønlandske folk. Og selvfølgelig er det derfra, at vi tager udgangspunkt i alt det samarbejde, vi har. Det er … såvel som den relation vi har med Danmark, den fremtid vi har inden for Kongeriget.”

 

Journalist: ”Men hører jeg dig dermed også sige, at når du siger Grønland er grønlandsk, altså det bliver aldrig amerikansk?”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Altså som jeg sagde det til at indlede med: vi vil ikke være danskere, vi vil heller ikke være amerikanere, vi vil være grønlændere.”

 

Journalist: ”Og så må jeg spørge dig, Mette Frederiksen. I december der hørte vi din grønlandske kollega sige, at Danmark har begået et folkedrab i forhold til spiralsagen. Hvad tænker du om det? Er du enig i, at det er et folkedrab, der er fundet sted?”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”For det første er jeg glad for, at vi i fællesskab er blevet enige om at afdække, hvad vi må kalde et mørkt kapitel i vores fælles historie. Både det, der vedrører dansk ansvarsområde, men faktisk også efterfølgende, da området er grønlandsk. Der er begået nogle ting, som ikke skulle have foregået. Vi har haft lejlighed til, faktisk også sammen i Nuuk, at tale med nogle af de berørte af spiralsagen eller ”spiralskandalen”, om man vil. Så vi har igangsat en afdækning af, en udredning af, hvad det er, der er foregået, og jeg kommer ikke til at sige noget om indholdet af den, før den er færdig. Så går vi over til her…”

 

Journalist: ”Det er et spørgsmål til Múte B. Egede. Hvordan vil du vurdere, at rigsfællesskabet står nu, oven på de sidste dages tumult?”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Altså helt frem til i dag og før alt det, der er sket den sidste stykke tid, så har status quo ikke været en mulighed. Det har vi gjort klart flere gange, også under den dialog vi har haft længe. Så jeg synes, at status quo ikke er en mulighed. Det er en ny vej, vi er nødt til at gå. Og det er faktisk det, der stod og var essensen i min nytårstale. At det grønlandske folk er nødt til at komme videre. Vi kan ikke blive ved med at være der, hvor kolonitidens lænker stadigvæk trækker tråde, og vi er nødt til at komme videre og tegne den fremtid, som vi ønsker skal tegnes.”

 

Journalist: ”Vi står jo snart over for et valg. Kommer der en afstemning om selvstændighed?”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Altså så snart man starter op med at snakke om selvstændighed, så popper det op, at nu kommer den afstemning snart. Faktisk det, der er sket, det er, at sidste år så vedtog vores parlament, at man aktiverede § 21 i selvstyreloven. Det vil sige, at den skal aktiveres, og derfor skal vi lave en kommission til at afdække, hvordan man aktiverer den ordentligt på den mest hensigtsmæssige måde, og man har afsat nogle penge, en kommission skal sættes i gang, og at man hvordan og hvorledes en afstemning skal være. Jeg synes, vi skal køre der, hvor parlamenterne har besluttet tingene. Det er det, en regering skal gøre, det er, at sin arbejdsgivers beslutningsprocesser føres ud i livet.”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Vi tager lige første række her, og så går vi videre. Jeg kender ikke alle her i dag.”

 

Journalist: ”Til Múte B. Egede: Hvordan påvirker den her forøgede interesse fra Donald Trump, hvordan du begår dig over for Danmark her til rigsmøderne. Til Naalakkersuisut-formanden. Og så til statsministeren: Du siger, rigsfællesskabet vil se anderledes ud i fremtiden. Udover færøsk WTO-medlemskab, muligvis, og en fin køreplan for Arktisk Råd, hvordan ser det ud for dig, et rigsfællesskab 2.0?

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Jeg tror, at Mette vil kunne bekræfte, at de ting, jeg har sagt, det har jeg sagt det sidste tre et halvt års tid, i den tid vi har samarbejdet. Det ønske om, at Grønland er på vej til en ny tid. At Grønland er på vej til og gerne vil have, at tegne deres fremtid, og at status quo ikke er en mulighed. Men muligheder kommer også frem, selvom de ting, der er kommet frem, er meget alvorlige. Så er der også nogle muligheder, og den interesse for Grønland, der popper op og er meget voksende, som vi selvfølgelig navigerer i lige nu. Men selvfølgelig er det også vigtigt, at vi holder tungen lige i munden og ikke bliver hysteriske og tager step-by-step, så det bliver på den mest hensigtsmæssige måde, at vi arbejder herfra.”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Altså jeg tror, at en af årsagerne til, at vi er meget fortrøstningsfulde begge to i forhold til at kunne håndtere den situation, vi står i nu. Det er, fordi vi igennem en årrække har opbygget et meget, meget tæt samarbejde. Og det har vi både gjort på sådan det personlige plan og investeret meget i det. Det kommer in handy nu, men vi har jo faktisk også gjort det imellem vores regeringer. Der har aldrig nogensinde før, for også at svare på spørgsmålet, været så tæt, ikke bare et samarbejde og en dialog, men også koordination på vigtige områder som forsvars-, og sikkerheds- og udenrigspolitik som nu. Det er derfor, vi har lavet et kontaktudvalg. Jeg er sådan rimelig utålmodig af natur. Jeg skal sige, at det er formanden for Naalakkersuisut også, så det er ikke sådan, at jeg tænker, at de skridt, vi har taget, for eksempel med aktivering af § 6-nævnet omkring selvstændigt medlemskab i WTO, som jo også kan komme til at få betydning for andre dele af rigsfællesskabet, at det er tilstrækkeligt. Jeg tror i det hele taget ikke, at man kan tænke, at et rigsfællesskab eller et samarbejde mellem tre lande kan være statisk, fordi landene udvikler sig jo. Jeg vil faktisk gerne gentage her, hvad jeg har sagt ved andre lejligheder: Hvis ikke der var et ønske i den grønlandske befolkning om på et tidspunkt at være selvstændige, så ville jeg faktisk synes, det er mere mærkeligt, end at der er et ønske. Jeg forstår det godt. Jeg ikke alene forstår det, jeg har også meget, meget stor respekt for det. Og det er den tilgang, jeg har som dansk statsminister til, hvordan samarbejdet skal se ud i fremtiden. Men jeg har det også sådan, at ligesom jeg synes, at fremtiden for Danmark skal defineres i Danmark, og af os, der er den danske befolkning, så skal det samme gøre sig gældende, hvad angår Grønland. Hvordan vi præcis skal modernisere, nydefinere, udvikle det samarbejde, vi har i rigsfællesskabet, det ved vi ikke endnu. Men vi er enige om at gå videre ned ad den vej og dermed få et endnu mere ligeværdigt samarbejde. Der er jo ikke nogen grund til at ligge skjul på, at det, der fylder mest, både i den grønlandske del af rigsfællesskabet og i den færøske del, det er at få mere albuerum og mere kompetence på det udenrigspolitiske område. Hvad enten det er fiskeri eller WTO eller andre ting. Og det er jo noget af det, vi kigger på med det her tvistløsningsnævn eller § 6-nævn. Så vi er i gang med at udforske, tror jeg, også i fællesskab, hvordan vi gør det her på en klog måde, men det, der har været en god løsning på et tidspunkt, det er ikke nødvendigvis en god løsning i fremtiden. Det er sådan, jeg ser på det.”

 

Journalist: ”Múte har jo flere gange også sagt det, senest i Deadline, at der er meget nøl og juristeri i forholdet mellem Grønland og Danmark, især blandt andet med spiralsagen, ulovlige adoptioner, arktisk ambassadør og senest med de anbragte børn, som der var samråd om her i tirsdags. Er det noget, I har talt om i dag, de her anbragte børn for eksempel, og kan I sige lidt mere om det?”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Ja faktisk hvis man starter med den der FKU-test, så tror jeg, vi er ved at få en løsning de kommende dage. Så kommer det frem der. Og jeg vil også sige lidt, at der hvor frustrationerne jo kommer op, altså, i Kongeriget er Grønland den arktiske del af landene. Vi har brugt 10-15 år på at kæmpe om, at Kongerigets arktiske repræsentant, altså ambassadør, skal være fra Kongerigets arktiske del. Det er sådan nogle ting, der skaber frustration. Det er sådan nogle ting, der bunder i, at man føler, at der ikke er ligeværdighed. Fordi grundlovskortet kommer frem, og når den anden del også kommer frem engang imellem, den økonomiske del, det er jo ikke en konstruktiv måde at samarbejde på. Det er derfor, vi siger, at status quo ikke er en mulighed. Men vi har også taget nogle skridt, det skal da også siges. Kontaktudvalget var der ikke, da jeg kom til som formand for Naalakkersuisut for snart fire år siden. Det første møde, vi holdte, der oprettede vi kontaktudvalget, og vi har nok også været lidt foruden den tid, vi er i nu, og at det på den måde også hjælper med forståelsen af den situation, der er i verden.”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Man kan altid ønske sig, at der er ting, der går hurtigere. Det er vi selvfølgelig meget opmærksomme på. Jeg er enig i, hvad Múte netop siger, at inden den her uge er omme der forventer vi begge to, at vi kan præsentere en løsning, hvad angår anbringelsessager i Danmark og de her psykologiske tests. Det er noget, der er vigtigt. Vi har fundet en løsning nu, hvad angår arktisk ambassadør. Vi har taget nogle initiativer sammen omkring eksperimentbørnene. Vi var sammen i Nuuk den dag. Det er måske noget af det mest bevægende, jeg selv har været med til. Jeg synes i hvert fald, at noget af det, der har præget vores samarbejde, det har været en større villighed til i fællesskab at kigge ind i nogle af de mere mørke kapitler og dermed også nogle af de forkerte beslutninger, der er truffet. Det tror jeg selv er nødvendigt for, at vi også kan træffe nogle beslutninger ind i fremtiden. Og så samarbejder vi jo også meget konkret på nogle områder. Jeg håber også snart, at vores sundhedsministre kan præsentere udmøntningen af flere midler på sundhedsområdet. Så vi har gang i flere forskellige initiativer, men på nogle af de konkrete ting der er de løst eller bliver løst lige om lidt.”

 

Journalist: ”Til statsministeren: Múte B. Egede sagde lige, at § 21 i selvstyreloven er aktiveret. Det betyder jo, at Grønland har annonceret, at man vil træde ud af rigsfællesskabet, og der skal være forhandlinger om, hvordan det skal indrettes fremtidigt. Hvornår kommer de forhandlinger? Og det andet spørgsmål, jeg har, det er, at du talte med Donald Trump, kort efter han var blevet valgt. Som jeg forstår en ret lang samtale. Bliver der der nævnt, i den samtale, noget om Grønland. Nævnte Donald Trump noget om det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Først i forhold til den samtale, jeg havde med den kommende amerikanske præsident umiddelbart efter valget, der blev Grønland og Arktis ikke nævnt. I forhold til det andet spørgsmål, tror jeg næsten, at du er bedre til at svare, Múte. Hvordan man skal udlægge de beslutninger, der er truffet.”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Ja, altså det er jo en kommission, der er nedsat med henblik på aktivering af § 21. Hvis jeg har sagt det forkert. Altså det er ikke mit modersmål, jeg snakker. Hvis jeg ville, så svarer jeg på grønlandsk, hvis jeg virkelig gik efter ligeværdighed.

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Jeg vil bare sige, at vi kan godt slå om til grønlandsk, hvis der er et ønske om det.”

 

Journalist: ”Det her det er til landsstyreformanden, det her spørgsmål: du siger, at status quo er ikke en mulighed i forhold til Grønlands vedvarende bliven i rigsfællesskabet. Så vil jeg bare spørge dig: ser du nogle som helst ting, som Danmark kan give, som kan gøre Grønland tilfreds med fortsat at blive i rigsfællesskabet. I så fald hvad konkret?

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Det er op til det grønlandske folk at vurdere, hvad det er for en fremtid, og hvad det er for en samarbejdsform, man ønsker. Jeg synes, der er rigtig mange grønlændere, der har bånd, familiære bånd, det historiske bånd til Danmark, og det er også derfor, jeg starter op med, hver gang vi starter en selvstændighedsdiskussion op, så bliver det straks sådan en, hvornår kan vi kappe båndene, I vil ikke os og så videre. Jeg synes ikke, det er der, diskussionen skal være. Lad det grønlandske folk snakke om deres fremtid. Det er derfor, jeg har sagt i min nytårstale: status quo er ikke en mulighed. Lad os diskutere. Lad os tegne vores fremtid. Så vi kan få en robust fremtid, hvor landet samles. Det er sådan, en nation også bygges op, og det er sådan, et land bygges op. At et samfund selv bestemmer, hvad det er for en fremtid, det ønsker sig.

 

Journalist: ”Jeg vil gerne lige følge op først til Múte og sige: vi mødtes sidst i Nuuk, som I har henvist til begge to. Det var sidste gang, jeg så jer sammen, og der var de store udfordringer dengang, det var to ting: det var spiralsagen, og det var den arktiske ambassadør. Begge dele har jo fundet en form for løsning, så hvad er det, der gør, at du i din nytårstale ligesom skærper tonen, når der faktisk er fundet løsninger på de problemer, der var udestående. Og til Mette Frederiksen: er der ikke noget godt at sige om rigsfællesskabet? Altså man kunne også tale det lidt op.”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Jo, jeg synes bestemt, at der er gode ting at sige omkring rigsfællesskabet. Det, der er den danske position i det her, det er jo et ønske om at udvikle rigsfællesskabet. Ikke at afvikle det. Jeg mener, at, og det mener jeg helt generelt, at i en verden med så meget uro. Og det er, hvad enten vi kigger på krigen i Ukraine, eller vi ser på det stadig tættere samarbejde mellem Rusland, Nordkorea og Iran, eller vi ser på et Kina, som desværre understøtter noget af det, vi oplever for eksempel i Ukraine. Så er alliancer og samarbejder og fællesskaber det aller, allervigtigste. Det er jo derfor, at det er godt, at der nu er flere medlemslande i NATO. Vi styrker vores samarbejde i EU, og jeg synes også, at det er det, vi skal gøre i forhold til rigsfællesskabet. Grønland har et meget stort areal. Til gengæld en meget lille befolkning. Vi har en lille befolkning og et lille areal. Det samme gælder Færøerne. Vi er ikke ret mange mennesker, og jeg tror selv på, at hvis vi holder sammen, så står vi stærkere i det globale spil, hvor der er mange udfordringer, og måske også farer. Der er i hvert fald mange trusler. Så jeg synes, der er rigtig meget godt at sige om rigsfællesskabet. Jeg vil også gerne have lov til at sige, at i hverdagen, som dansk statsminister, oplever jeg, at der er mange af vores borgere, der er glade for at være en del af rigsfællesskabet. Om det er unge, der har adgang til uddannelse, eller om det er patienter, der har adgang til et sundhedsvæsen. Familier, der er knyttet sammen på kryds og tværs af vores grænser, delt statsborgerskab. Det giver en masse muligheder. Så jeg kan fuldstændig stå inden for alt det gode, der er i rigsfællesskabet. Jeg forsøger også bare at være imødekommende over for, at et rigsfællesskab også skal kunne udvikle sig og forandre sig. Men jo, jeg synes bestemt, der er mange gode ting at sige omkring rigsfællesskabet.”

 

Journalist: ”Så du vil gerne have, at Grønland bliver, men forstår godt, hvis de vil gå? Er det sådan, vi skal udlægge det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Altså når jeg siger, at vores ønske er at udvikle og ikke afvikle, der er ikke et dansk ønske om at opsige rigsfællesskabet og dermed relationerne. Hverken til Færøerne eller til Grønland. ”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Der er gået, hvad, snart to et halvt år, siden vi mødte hinanden sidst, og det er først for et halvt år siden, at den arktiske ambassadør – eller knap et par måneder siden, at løsningen er kommet. Der går lang tid til at finde løsninger, og jeg synes ikke rigtig, at der er skærpet en tone. Jeg har bare gjort tingene klart: det tager bare alt, alt, alt for lang tid med at løse, hvad der er meget simpelt for vores vedkommende. Og det er jo det, der kommer frem igen for vores vedkommende. Det tror jeg er lidt svært fra dansk side engang imellem at kigge på det. Jeg tror, at hvis I har haft den omvendte situation, så tror jeg gerne, at det er de samme mekanismer, der ville have kørt. Så jeg tror bare, at det er, at man skal prøve at forstå hinanden så meget som muligt, man kan, når man snakker fra vores side. Når man har fået nok af de ting, der er. Bare på udenrigsområdet, der hvor vi gerne vil have albuerum, altså når jeg skal snakke med et andet lands leder, så skal jeg være sammen med en dansk ambassadør. Jeg prøver at vende det om. Det er jo sådan nogle ting, som vi gerne vil have, for vi har samme værdier: demokrati, menneskerettigheder. Men engang imellem har vores egne synspunkter på områderne og med de lande, vi samarbejder med, det er jo de ting, hvor vi ønsker at have vores egen stemme, og det er det, jeg synes er legitimt, når man gerne vil være et land og bygge sit land ud fra de værdier, man har.”

 

Journalist: ”I taler jo begge to om, at der er nogle mørke kapitler, og det har du sagt, Mette Frederiksen, og det er også blevet nævnt i dag. Altså, spiralsagen. Hvorfor er det egentlig, at man ikke bare fra den danske regerings side går ud og siger undskyld til de her kvinder? Der er et vist tidspres, nogle af dem er jo oppe i 80’erne. Og så finde ud af at give de her kvinder en erstatning. Altså uden sammenligning i øvrigt, så kunne det jo lade sig gøre i Folketinget og i regeringen at finde ud af, at minkavlerne skulle have en erstatning, uden at de skulle i retten. Nu skal de her kvinder stævne staten gennem et langt retsforløb, og det lyder jo helt tydeligt på dig, at det her, det er et af de mørke kapitler. Så hvorfor ikke bare komme med en undskyldning og finde ud af at give de her kvinder en erstatning i stedet for juristeri og nøl?”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Jamen, jeg ønsker ikke at nøle. Når vi har igangsat det her sammen, så er det, fordi vi er enige om, at det her er noget, der skal afdækkes. Det gør vi jo ikke alene, fordi vi er historisk interesserede. Vi gør det jo af respekt for de kvinder og for de familier, der måtte være blevet berørt og berøvet. Men når man sætter en undersøgelse i gang – det har jeg jo også prøvet at gøre omkring nogle danske forhold. Så synes jeg egentlig, at det er meget naturligt, at man lige får den undersøgelse, og så ser, hvad man synes, der er det rigtige at gøre derefter. Og det er selvfølgelig et arbejde, jeg ser frem til.”

 

Journalist: ”Hvad siger formanden for Naalakkersuisut. Vil det være noget, der kunne hjælpe til at dæmpe nogle af de frustrationer, der er i den grønlandske befolkning, hvis der ligesom kom den her undskyldning. Alle synes, at det her det er en skandale. Fik en undskyldning, og man fik sat sig ned og fandt ud af, at de her kvinder, de skal have en erstatning, inden der kommer til at gå måske år, før de rent faktisk får det.”

 

Landsstyreformand Múte B. Egede: ”Jamen, det er også det, der er ønsket, og det tror jeg også til sidst bliver det, der bliver konklusionen. Men jeg synes, at de ting, der er de mørke kapitler, det er man også nødt til at kigge tilbage på. Jeg tror også, det er en selverkendelsesperiode, fordi man i mange, mange år har tænkt, at man har været en god kolonisator. Man har ikke gjort ligesom andre, men tiden har også indhentet os, og de ting, der også er kommet frem, grusomme ting, der er kommet frem. Det er godt, vi kan snakke om det åbent nu, uden at benægte det. Jeg synes, det er det sunde skridt, der er taget i hvert fald i det mindste her, men jeg synes bare for de kvinder, der har oplevet det, de har brug for den retfærdighed, de fortjener.”

 

Statsminister Mette Frederiksen: ”Det var, hvad vi nåede i dag. Tak skal I have.”