Pressemøde den 10. maj 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet denne tirsdag efter ministermødet.

Vi lever jo i en spændende tid. Der er meget på den politiske dagsorden. Og den indenrigspolitiske dagsorden, den er jo i høj grad fyldt op af de forhandlinger, der i øjeblikket jo pågår om reformpakke 2020. Det er jo meget vigtige forhandlinger, som meget gerne skulle føre til det resultat, at vi giver et helt kontant svar på de udfordringer, Danmark står over for de kommende 10 år. Det er udfordringer, der kan sammenfattes i et tal – 47 milliarder kroner.

Som bekendt, så fandt vi jo de 24 milliarder i den genopretningsaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti sidste år. Der resterer altså for os 23 milliarder kroner ud af de 47 milliarder, som skal findes på en helt kontant måde, hvis vi skal sikre velfærden i det danske samfund.

Her har regeringen givet sit bud på med reformpakken – vores var på, hvordan vi gennem helt konkrete reformer og beslutninger kontant kan møde denne udfordring, så vi kommer fri af en sur nedskæringsdagsorden og i stedet finder friske penge til sundhed, til forskning, til uddannelse.

Forhandlingsforløbet, det er jo én stor test. En test af, hvilke partier der vil være med til at sikre Danmarks velfærd, og hvilke partier der ikke vil være med.

Der var møde søndag i Finansministeriet mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvor der forhandles en tilbagetrækningsreform, som jo er den store brik i et samlet 2020-budget. Og jeg har en forventning om, at disse forhandlinger snart genoptages.

På den udenrigspolitiske dagsorden, der er fokus i denne uge måske lidt mere stille – men alligevel, der er fokus på forberedelserne til Danmarks EU-formandskab næste år.

Jeg var i går i Warszawa for at holde møde med den polske premierminister Donald Tusk og Cyperns præsident Dimitris Christofias for at drøfte de udfordringer vi står overfor – Polen, Danmark, Cypern – når vores fælles trioformandskab begynder her den 1. juli, hvor Polen overtager formandskabet.

Og her til morgen har vi så i internt dansk regi fortsat vores egne forberedelser i det særlige udvalg og taget hul på fastlæggelsen af prioriteterne for, hvad Danmark vil i første halvdel af 2012, hvor vi har formandsstolen. Vi står over for store udfordringer. Vi skal blandt andet skabe fremdrift i forhandlingerne om EU’s budget for 2014 til 2020. Jeg tror, man åbent må sige, at det ikke er realistisk, at forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer bringes 100 procent i mål under dansk formandskab, men vi skal give det så meget fremdrift som muligt. Det er vigtigt for at styrke vækstpotentialet i Europa, at vi sikrer en ambitiøs udbygning af det indre marked, så det vil være et andet vigtigt tema.

Det forstærkede økonomiske samarbejde, som skal medvirke til at bringe EU ud af krisen vil også stå centralt under dansk formandskab. Det vil være sådan, at den nye ramme, som er aftalt omkring samarbejdet i det europæiske semester med meget mere – det under dansk formandskab vil skulle gennemføres for første gang. Så forberedelserne er altså godt i gang.

I morgen onsdag og den næstfølgende dag torsdag får vi så besøg af Sydkoreas præsident Lee. Han kommer på statsbesøg i Danmark. Det er et besøg, jeg ser meget frem til. Det er en god anledning til at følge op på den drøftelse, som præsidenten og jeg havde under mit besøg i Sydkorea sidste år om at styrke vores samarbejde – ikke mindst inden for grøn vækst. Derfor vil præsidenten og jeg under statsbesøget lancere en alliance for grøn vækst – en alliance, der blandt andet inddrager erhvervsliv samt forsknings- og udviklingsinstitutioner.

Sydkorea er jo et land, der har undergået en helt fantastisk udvikling – er nu verdens 15. rigeste nation – satser målrettet på grøn vækst. Har afsat to procent af deres bruttonationalprodukt til formålet. Og derfor er det et land med et erhvervsliv og en innovationskraft, som gør det ganske oplagt – set med danske øjne – gør det ganske oplagt som en strategisk partner inden for klima-, miljø- og energiteknologi.

Og timingen for præsident Lees besøg i Danmark kunne sådan set ikke være bedre. I torsdags ratificerede det sydkoreanske parlament en frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea, som træder i kraft her til sommer. En meget ambitiøs frihandelsaftale, som betyder, at vi med et slag vil se, at tolden på mere end halvdelen af alle toldbelagte varekategorier bortfalder. Og efter blot tre år, så vil tolden på næsten 96 procent af alle kategorier være ophævet. Og dermed står dansk erhvervsliv med de kompetencer, vi har inden for greentech med videre – står vi over for en fantastisk mulighed. Og det, at vi får præsidenten på besøg lige præcis nu, det er rigtig god timing, så jeg ser meget frem til besøget her i morgen og på torsdag.

Så vil jeg blot slutte af med at gøre opmærksom på, at der senere i ugen er et ministermøde i Nuuk, som Danmark står som vært på sammen med Grønland. Det markerer afslutningen på vores formandskab for Arktisk Råd. Og Arktis er jo et område, som er i rivende udvikling. En region, der tidligere var helt lukket af, men som nu åbner sig for omverden med de muligheder, det giver, men også de udfordringer det giver. Det er en vigtig strategisk prioritet i vores udenrigspolitik, og derfor er det også regeringens ambition, at vi senere i år i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne vil udforme en ny strategi for Arktis frem mod 2020. De store forandringer, vi ser i det arktiske område, det har jo bragt den region højt på den internationale politiske dagsorden. Vi oplever en stigende interesse fra hele verden. De store lande engagerer sig mere og mere. Senest drøftede jeg Arktis med premierminister Putin, hvor vi var enige om at styrke det dansk-russiske samarbejde. Emnet var også højt på dagsordenen på mit besøg i Det Hvide Hus for et par måneder siden. Og nu holdes der altså senere i ugen det afsluttende udenrigsministermøde under vores formandskab for Arktisk Råd, hvor udenrigsministeren og den grønlandske landsstyreformand er værter. En meget, meget vigtig prioritet for hele rigsfællesskabet, hvor der er lagt op til, at der træffes en række vigtige beslutninger om at styrke Arktisk Råds kapacitet og centrale position i det arktiske samarbejde. Og desuden vil udenrigsministrene som noget meget konkret og vigtigt underskrive en aftale om søredning i Arktis, som historisk set vil være den første juridisk bindende aftale indgået i Arktisk Råd.

Så der sker mange spændende ting i den uge – i Nuuk og med præsidentbesøg her i byen og med forhandlinger i Finansministeriet.

Værsgo!

Spørger: I forbindelse med de forhandlinger, du også selv omtaler omkring tilbagetrækningsreformen, der kommer de Radikale nu med et krav om, at de vil have en skriftlig garanti for, at Dansk Folkeparti, de vil være med til at gennemføre det, I nu bliver enige om i forbindelse med efterløn og folkepension. Hvad synes du om sådan en skriftlig aftale? Er det en god ide?

Statsministeren: Nu foregår forhandlingerne jo ikke her i Spejlsalen, men ovre i Finansministeriet, hvor jeg håber, at de snart genoptages. Jeg vil gerne sige, at når regeringen har foreslået en tilbagetrækningsreform, hvor vi løber velfærdsaftalen fra 2006, som vi indgik med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, og som hæver folkepensionsalderen i takt med levealderen, løber den hurtigere i gang og udfaser efterlønnen, så er det, fordi vi mener, at Danmark har brug for det. Det er dét, der skal til. Det kan så ikke lade sig gøre at få truffet den beslutning inden et folketingsvalg, fordi Socialdemokratiet ikke vil være med til at forny aftalen fra 2006, og derfor kan det først finde sted efter et folketingsvalg. Men også efter et folketingsvalg vil det være vigtigt for Danmark.

Spørger: Men de radikale kunne så åbenbart være bange for, at Dansk Folkeparti efter et valg alligevel ikke ville være parate til at gennemføre det her. Hvordan vil du sikre dig, du må jo også have en interesse i, at det bliver til virkelighed efter et valg. Hvordan vil du sikre dig, at det bliver det?

Statsministeren: Jamen, jeg har mange interesser efter et valg. Men først og fremmest har jeg lige nu og her en interesse i, at vi får bragt de her forhandlinger frem til en afslutning. Det er jo svære forhandlinger, og det siger sig selv, fordi ligesom man kan glæde sig over, at Det Radikale Venstre entydigt støtter regeringens politik om at udfase efterlønnen, så er det jo ligeså klart, at Dansk Folkeparti har et andet synspunkt omkring efterlønnen. Og derfor er de forhandlinger, som finansministeren sidder for bordenden for i øjeblikket – det er komplicerede forhandlinger, og dem skal jeg ikke gøre mere besværlige ved at intervenere i dem her fra mit tirsdagspressemøde.

Spørger: Men ville det være en god eller dårlig ide at give hinanden håndslag på, at det her gør vi efter et valg uanset hvad?

Statsministeren: Jamen, hele formålet er jo at indgå en aftale, der sikrer – altså set fra regeringens øjne er hele formålet at indgå en aftale, der sikrer, at vi får øget folkepensionsalderen i takt med, vi lever længere, og vi får udfaset efterlønnen. Det er regeringens interesse i denne her sag. Og det er – fordi det er nødvendigt for at sikre velfærden i det her samfund. Vi står i de kommende 10 år over for den udfordring, at der bliver 225.000 flere folkepensionister. Der kommer 70.000 færre på arbejdsmarkedet. Danmark går simpelthen i ubalance. Det bliver de svageste, der kommer til at holde for, hvis ikke vi træffer de reformbeslutninger, der sikrer, at vi får friske milliarder, der kan investeres i sundhed, i forskning, i uddannelse.

Spørger: Jeg har lige et allersidste spørgsmål. Ved du lige nu, hvornår vi skal til valg?

Statsministeren: Vi skal til valg, når der udskrives valg. Det ved jeg med sikkerhed. Men jeg er ikke optaget af valg. Jeg har, siden jeg blev statsminister for to år og en måned og fem dage siden, været optaget af at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Og den første opgave, det var at få Danmark fri af krisen med så få menneskelige omkostninger som overhovedet muligt, derfor investerede vi milliarder i fremrykkede offentlige investeringer – i en skattereform, der sikrede, at der stadig var lidt optimisme hos familierne, i renoveringspuljer, i bankpakker, i Danmarks-rekordhøje kommunale anlægsbudgetter. Det bragte os igennem krisen, uden at arbejdsløsheden eksploderede. Den er nu, efter alt hvad vi ved, toppet på et niveau, der er 40.000 lavere, end det alle gik og frygtede – på et niveau, der er lavere, end den nogensinde var under Poul Nyrup Rasmussen. Så samlede vi en umiddelbar kriseregning op – også for at sende et signal til omverdenen om, at man kan have tillid til dansk økonomi. Det har været med til at holde renterne ned, trække os yderligere fri af krisen. Nu er vi helt fri af krisen. Og dét, der er opgaven nu, det er så at fremtidssikre det danske samfund på en helt kontant måde, så vi har råd til velfærd i de kommende 10 år.

Ja, værsgo!

Spørger: FOA foreslår nu et oplæg til vækst, at der skal fjernes et skattestop for boligskatterne. Det samme har en lang række økonomer gjort. Er det økonomerne og FOA, der er for dumme, eller er det regeringen, der er klog på det område, fordi der er jo et eller andet, der ikke rigtig passer sammen.

Statsministeren: Jeg ved ikke, om det har noget med dumhed eller klogskab at gøre. Det har måske også noget med holdning at gøre. Og vi har altså den politiske holdning i regeringen, at vi ønsker at stå vagt omkring et skattestop. Den reformpakke, vi lagde frem for nogle uger siden, og som forhandles i øjeblikket, det er en reformpakke, som muliggør, at vi har et skattestop i Danmark, og som betyder, at danske boligejere kan sove roligt om natten – for det første, fordi de ved, at vores budget hænger sammen helt kontant. Der er altså ikke nogen huller, som vi pludselig kunne forfalde til at dække ind ved at sætte boligskatterne op. Der er heller ikke nogen risiko for, at omverdenen, fordi vi har huller i vores budgetter, pludselig straffer os med højere renter. Jeg ønsker, at danske boligejere skal kunne sove roligt, og derfor har regeringen ingen planer om overhovedet om at pille ved den danske boligskat.

Spørger: Hvorfor stemte regeringspartierne mod Enhedslistens forslag forleden dag, hvor man ville sidestille de politiske pensionsaldre sammen med befolkningens, når man få dage efter går ud så og siger, at nu vil man gerne det modsatte.

Statsministeren: Der forhandles jo i øjeblikket en tilbagetrækningsreform, og det er jo rigtigt at tage tingene i den rigtige rækkefølge, altså først få aftalt, hvad skal der ske med folkepensionsalderen, hvad skal der ske med efterlønsalderen. Når det er på plads, så skal folketingsmedlemmer og ministre selvfølgelig tage deres egen medicin. Sådan var det allerede i 2006. I 2006, da besluttede man jo at hæve efterlønsalderen og folkepensionsalderen, og dermed hævede man også den aldersgrænse for, hvornår man kan få sine arbejdsmarkedspensioner udbetalt til en lempelig beskatning. Og den grænse, som stiger i takt med folkepensionsalderen stiger, den gælder også folketingsmedlemmer og ministre. Men altså nu må man aftale på plads – fremrykning af velfærdsaftalen, hvad skal der ske med efterlønnen, og så er det helt naturligt, at det signal, der sendes til befolkningen om, at man kan tage sine arbejdsmarkedspensioner senere, at man kan gå senere på folkepension, at det selvfølgelig også sætter sig i forhold til folketingsmedlemmer og ministre.

Ja! Thobo.

Spørger: Du siger, der er ét tal, der i forhandlingerne er centralt, det er de her 47 milliarder kroner. Men i det, I har lagt frem, er der jo sådan set to – der er 2020-målet om de 47 milliarder, og så er der et langsigtet holdbarhedsmål, hvor I lægger op til fra regeringens side at styrke med 13 milliarder kroner. Er det stadigvæk din opfattelse, at det skal derhen, før det er godt nok.

Statsministeren: Det succeskriterium vi meget klart har sat op, det er, at vi skal have strukturel balance i 2020. Og det skal vi altså have på et vilkår, hvor vi ønsker, at der skal være plads til målrettede merinvesteringer i den offentlige sektor, på sundhed, på forskning, på uddannelse.

Statsministeren: ... på forskning, på uddannelse. Når der bliver flere ældre, kommer der større pres på vores sundhedsvæsen, det skal vi have råd til at håndtere. Når der udvikles ny medicin, ny sundhedsteknologi, så ønsker jeg, vi skal kunne tage det i brug i det danske sundhedsvæsen, derfor skal vi bruge nogle flere penge.
Vi ønsker også at opretholde et ambitiøst forskningsbudget, hvor vi bruger en procent af vores fælles velstand på forskning, og vi ønsker også, at flere unge skal tage en uddannelse, så vi har brug for friske milliarder til sundhed, til forskning og uddannelse. Og det er der taget højde for i det budget, vi har stillet op. Og det kræver så, at der findes 47 milliarder kroner, for at vi kan gå i strukturel balance i 2020. Det er dét, der er det helt afgørende.

Så er det selvfølgelig helt afgørende også, at man ikke dagen efter, altså nytårsmorgen efter udløbet af 2020, vågner op til uoverskuelige problemer, og derfor så skal der være betydelige bidrag på det, der hedder holdbarhed.

Spørger: Men hvis det er de 47, der er det helt afgørende, så er det jo ikke helt afgørende at fjerne efterlønnen, fordi det er den, der giver på den lange bane, det er fremrykningen af den, af velfærdsforliget, som giver på 2020-banen.

Statsministeren: Det er jo præcis derfor, at jeg også sagde, at det er også afgørende, at når man så vågner op dagen efter, at 2020-planen er løbet ud, at så har man ikke et nyt kæmpestort problem. Så der skal også være på holdbarhed.

Spørger: Men er det stadigvæk, når det ikke lykkes at afskaffe efterlønnen, er det så stadigvæk afgørende for dig, som det var i nytårstalen, at man i hvert fald leverer det samme eller nogenlunde det samme på den langsigtede holdbarhed.

Statsministeren: Det er bestemt meget afgørende, at der er et væsentligt bidrag på den langsigtede holdbarhed.

Spørger: Jeg har lige et spørgsmål omkring valg. Du sagde i et interview for nylig, at du ville bruge hele valgperioden – benytte dig af hele valgperioden, som jo går frem til november, er det stadig din holdning?

Statsministeren: Det er sådan, at vi har valg i Danmark hver 4. år. Og den her valgperiode, vi er i gang med, den udløber i november. Jeg kan ikke helt huske den præcise dato. Men det er jo den tid, vi har til rådighed. Og vi har altså noget arbejde, der skal gøres. Nu har vi med effektiv krisestyring, den mest offensive i Europa, trukket det her land fri af krisen med en arbejdsløshed, der er på et niveau, der er lavere, end det man oplevede op gennem 90’erne. En arbejdsløshed, der er toppet på et niveau, der er 40.000 lavere, end det alle gik og frygtede. Med Europas næstlaveste langtidsledighed. Det er rigtig, rigtig godt. Men så er det altså også vigtigt, at vi gør arbejdet færdigt ved at sikre, at fremtidsbudgetterne helt kontant hænger sammen, så vi kan sikre velfærden, ressourcer til sundhed, til forskning, til uddannelse. To streger under et budget, der hænger sammen, for det skaber også den robusthed, der gør, at vi kan tage en række øjeblikkelige vækstinitiativer, og det arbejde skal gøres færdigt. Og derfor er det jo rart, at der er mange måneder endnu.

Ja!

Spørger: Der er i dag kommet inflationstal fra Danmarks Statistik, og den viser – i april, der var den oppe på 2,9, og det vil sige, at nu er inflationen markant højere end den realløn, som danskerne har. Bankøkonomer siger, at inflationsudviklingen for en typisk familie i år vil medføre øget udgifter på ca. 10.000 kroner. Hertil kommer faldet i reallønnen, der kommer stigende renter, og der kommer stigende skatter som følge af regeringens skattereform – både i år og næste år. Hvad vil du sige til de familier, som er udsat for de her markante prisstigninger?

Statsministeren: Man kan jo se på verden på mange måder. Og det kom næsten til at lyde dystert alt det, du sagde der. Altså nu gav vi jo sidste år, forrige år massive skattelettelser for at give et bidrag til at holde optimismen i det her samfund, og derfor har danskerne faktisk også en meget, meget fornuftig realøkonomi. Det hænger jo også sammen med, at det slet ikke er så mange danskere, som man kunne frygte, der er blevet kastet ud i arbejdsløshed. Så danskerne har sådan set en robust økonomi i almindelighed. Så er det jo så vores opgave at sørge for at føre en ansvarlig økonomisk politik, som gør, at de penge også kommer til at række. Til det hører jo blandt andet, i en situation, hvor arbejdsløsheden nu er på vej ned mod de 100.000 – på vej ned mod de 100.000, som jeg tror, en række fagøkonomer vil sige, det er udtryk for den strukturelle arbejdsløshed, at få skaffet ved reformbeslutninger de ekstra hænder ude på arbejdsmarkedet, der gør, at vi kan få skabt reel og holdbar vækst derude.

Spørger: Så vil jeg gerne spørge om en anden ting. Vi hører jo, at de radikale er bekymrede for, at efter et valg, så vil Dansk Folkeparti måske ikke leve op til deres aftale om at lave de ændringer i efterlønnen, som nu bliver aftalt. Det er den ene ting.

Men Dansk Folkeparti er jo også bekymret for – efter et valg med et nyt flertal, hvad de fleste meningsmålinger tyder på, at så vil de fjerne de indrømmelser, som Dansk Folkeparti skal have for at gå med til ændringer i efterlønnen. Er fejlen ikke, at du lægger op til så store ændringer lige før et folketingsvalg, når al politisk historisk erfaring siger, det laver man lige efter et valg. Jeg vil bare minde om, at Anders Fogh Rasmussen brugte netop som begrundelse i 2007, at der var bekymring i partierne, så kunne vi lige så godt få det valg, og så gik vi straks efter valget i gang med at forhandle vigtige reformer. Er det ikke den erfaring, du sidder overhørig?

Statsministeren: Vi lever i en ny tid. Og man er nødt til at forholde sig til den nye tid. Danmark har ligesom resten af verden været igennem en enorm krise, som sådan set truede med at fjerne hele fundamentet under vores velfærdssamfund. Den krise, er vi kommet over, men den stiller altså nogle nye krav til os. Den stiller blandt andet det krav, at lande, der ikke er i stand til at lægge budgetter frem, der holder, de bliver straffet med højere renter. Den stiller også krav til os politikere om, at vi nu ikke længere kan lave politik efter sådan et system, hvor man sætter til/fra-sedler på en masse milde gaver. Men at hvis man vil give en gave – for eksempel flere penge til sundhedsvæsenet, flere penge til forskning, flere penge til uddannelse, sådan som regeringen vil – så må man også samtidig træffe de beslutninger, der skal til. Og derfor er det sådan set såre fornuftigt, at når vi står over for at skulle træffe så store reformbeslutninger, der skal have virkning om nogle år, at vi så får lagt kortene helt præcist op på bordet, får indgået de aftaler, der skal til, og så kan vælgerne – danskerne - efterfølgende tage stilling til det. Det synes jeg sådan set er en rimelig form for demokrati.

Godt, jeg kan se, der er flere hænder. Vi tager et par spørgsmål mere, men mere er der nok ikke tid til.

Ja, værsgo!

Spørger: Jyllands-Posten har de seneste par uger bragt en artikelserie omkring støtte til politiske partier – økonomisk støtte. Jeg vil starte med at spørge dig. Går du ind for mest mulig åbenhed omkring økonomisk støtte til politiske partier?

Statsministeren: Og hvad er så dit næste spørgsmål?

Spørger: Mit næste spørgsmål vil være – om du vil oplyse, hvem der støtter Venstre økonomisk op til det kommende valg?

Statsministeren: Men der gælder jo ens regler for alle. Og det parti, jeg selv er formand for, lever fuldt op til de regler, der er vedtaget. Og jeg synes, vi har nogle fornuftige regler.

Spørger: Så du vil ikke oplyse, hvem der op til det kommende valg vil støtte jer økonomisk?

Statsministeren: Jo, det opgør vi jo i vores årsregnskab. Folketinget har jo vedtaget nogle love. Jeg kan ikke huske alle love udenad, men jeg mener, det er noget med, at bidrag for mere end 20.000 kr., de skal listes op, så man kan se, hvem der har givet beløb af den karakter. Og det er en udmærket lovgivning.

Spørger: Og det vil vælgerne så kunne se, når I offentliggør jeres regnskab til jeres landsmøde til efteråret. Men I vil ikke lægge det frem inden et valg, spørger jeg så lige igen?

Statsministeren: Jo, men jeg har jo svaret på spørgsmålet. Altså vi har en udmærket lovgivning omkring det her. Og den lovgivning lever mit parti op til, ligesom jeg har en forventning om, at alle andre partier gør det. Det handler jo også om at have ligeværdighed i den måde, der føres valgkamp på, og andre partier har så andre alliancer, der skaber en mulighed for, at de i andet navn kan få ført valgkamp, ikke. Altså jeg har da i hvert fald i det københavnske bybillede set et betydeligt antal posters og andet, hvor det ikke er partier, der står som afsender, men hvor man ikke er i tvivl om, at det et ret klart partipolitisk budskab, der sendes af sted.

Spørger: Lande som USA og Storbritannien, Norge – bare for at nævne et par stykker – de har langt større åbenhed omkring partistøtte. Synes du, de danske regler er åbne nok?

Statsministeren: Ja, det synes jeg. Godt – ja, Mads! Jeg tror, det er sidste spørgsmål – næstsidste!

Spørger: Ved siden af de her økonomiske forhandlinger, der kører der jo også nogle forhandlinger om Dansk Folkepartis krav på udlændingeområde, på det retspolitiske område. Kan du se, at man kan nå at få dem vedtaget, inden denne her sommerferie?

Statsministeren: Nu skal man tage tingene i den rigtige rækkefølge. Altså dét, der er det vigtigste nu, det er, at den reformpakke, regeringen har lagt frem, at den bliver forhandlet på plads, sådan at vi får skabt et kontant budget, der hænger sammen, som der kan sættes to streger under. Det betyder, at boligejerne kan sove roligt. Det betyder, at erhvervslivet ved, at det her, det er et land, hvor der er styr på økonomien i en betydelig årrække frem. Og det betyder for det tredje, og det er ret centralt, at det skaber en sikker platform til at beslutte en række øjeblikkelige vækstinitiativer. Og ja, jeg udelukker ikke, at en del af de beslutninger, der skal træffes efter, vi har indgået, forhåbentlig, en aftale om tilbagetrækningsreform og et 2020-budget, at det er beslutninger, som kræver lovgivning, inden Folketinget går på sommerferie.

Spørger: Så det kan betyde, at det kan blive nødvendigt at forlænge samlingen, eller hvordan ser du ... kan det gå rigtig stærkt?

Statsministeren: Det vil jeg i givet fald helt overlade til Folketinget selv. Det er Folketinget, der selv tilrettelægger sit eget arbejde. Men man kan bestemt ikke udelukke, at når vi er færdige med det samlede forhandlingsforløb, at vi så står med en række politiske resultater, hvor det ville være både ønskeligt og klogt og nødvendigt, at Folketinget får taget stilling til det med det samme.

Ja, lige bagved!

Spørger: Nu sagde du, at arbejdet skal gøres færdigt. Hvis man skal op på de 47 milliarder, så skal vi jo også have en SU-reform og en førtidspensionsreform, ellers er arbejdet vel ikke gjort færdigt. Hvornår skal det foregå?

Statsministeren: Men det er helt rigtigt set, at arbejdet er færdigt, når man kan sætte to streger under de 47 milliarder. For det er givet, at vi har brug for fire friske milliarder om året, når genopretningspakken er færdig – til forskning, til uddannelse, til sundhed – jamen, så mangler vi 47 milliarder, og de skal findes. Det er klart, at den største, største brik overhovedet, det er tilbagetrækningsreformen. Det var det i regeringens udspil, og det forudser jeg også bliver tilfældet, når vi har resultatet på bordet. Men en tilbagetrækningsreform kan ikke gøre det alene, så der skal mere til. Nu sidder regeringen altså sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som jeg gerne vil komplimentere for at tage et ansvar for at forhandle en tilbagetrækningsreform. Hvis det lykkes, jamen så har vi lagt en meget stor brik på plads. Så tror jeg, der er basis for at sige tak til Det Radikale Venstre, og så skal resten løses umiddelbart efter.

Spørger: Og altså også førtidspension og SU?

Statsministeren: Det afgørende er jo, at pengene bliver fundet. I ved jo lige så godt som jeg, at jeg har foreslået efterlønnen væk. Enhver, der iagttager forhandlingerne, og de tilkendegivelser, der er kommet, ved jo også, at det kan ikke ende dér, det er der ikke flertal for. Dét, der er det afgørende, det er jo tallene på bundlinjen. En tilbagetrækningsreform vil give et meget, meget stort bidrag til de resterende 23 milliarder, der findes. Vi vil ikke kunne nå helt i mål med det, så skal vi finde resten. Og ja – det er en opgave, der skal løses her, inden Folketinget går på sommerferie. Regeringen har foreslået, at det findes via SU, via førtidspension, via fleks. Det må vi se. Hvis ikke det kan findes dér, så må det findes på anden måde. Dét, der bare gælder som et nyt vilkår efter krisen, det er, at hvis man må bruge penge, så må man skaffe dem først. Og ikke ved tro, håb og gældsætning, men ved rigtige kontante beslutninger, som man kan fæste lid til. Og det er min ambition, at inden regeringen og Folketinget går på sommerferie, så har vi aftaler, der sikrer, at vi har et kontant budget, der hænger sammen. Og vi har i øvrigt truffet en række beslutninger, der stimulerer væksten i det private erhvervsliv – gør det lettere at drive lille virksomhed – gør det lettere at komme ud på det danske eksportmarked.

Tak skal I have.”