Pressemøde den 10. november 2009

Det talte ord gælder

Se pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til det ugentlige pressemøde.

Siden vi var sammen sidst for en uge siden, så er der jo kommet gang i finanslovsforhandlingerne. Det glæder mig meget. Først og fremmest så lykkedes det jo at få et gennembrud på globaliseringsforhandlingerne, som stod lidt i stampe, da vi var sammen sidst. Det er til glæde for den danske uddannelsessektor, men det er jo i den bredere forstand også til glæde for alle danskere, fordi det betyder jo, at de spørgsmålstegn, der var ved at opstå ved, om man kunne have tillid til historiske beslutninger omkring efterløn og folkepension, at de spørgsmålstegn blev visket væk. Så det er på alle måder meget tilfredsstillende, at det lykkedes at få en aftale i hus. Og det har jo så også åbnet døren for de afsluttende finanslovsforhandlinger, som pågår lige i øjeblikket. Og hvor jeg fra min udkigspost jo med tilfredshed noterer mig en række vigtige delaftaler, der er faldet på plads. En stor pakke på ældreområdet, som betyder, at vi nu målrettet kan øge bevillingerne i kommunerne med 300 mio. kr. til at styrke ældreomsorgen. Der lægges loft ind over egenbetalingen på udbragt mad i ældreservicen på 45 kr. Det er en håndsrækning til de pensionister, der bor i kommuner, hvor man har skruet prisniveauet op i et alt for højt leje.

På det retspolitiske område er der aftalt en offensiv pakke, som ligger i forlængelse af de andre initiativer, vi har taget omkring kriminalitetsbekæmpelse. Inden for en ramme på 622 mio. kr. sker der nu en oprustning, som betyder, at vi også kan holde klimakonferencen i København i december i en følelse af tryghed – fx bliver det jo muligt nu at udbetale overarbejde til de politibetjente, der indgår i forbindelse med COP15-arrangementet, og vi øger optaget på politiskolen med 100. Og i dag har regeringen så indledt en procedure i forhold til Schengen, som betyder, at vi – hvis det politifagligt skønnes nødvendigt – i forbindelse med COP15-arrangementet midlertidigt vil kunne lukke vores grænser ned og indfører grænsekontrol.

Der er lavet en aftale på udlændingeområdet, hvor jeg specielt gerne vil fremhæve det forhold, at vi øger mulighederne for repatriering ganske markant, idet man altså for alle over 18 år får mulighed for at tage 100.000 kr. med sig hjem, hvis man føler, at ens fremtid med fordel kan udleves i det land, man oprindeligt kom fra.

Og så vil jeg også gerne trække et sidste tema frem, som har været lidt overset i debatten på det seneste, nemlig hele spørgsmålet omkring afbureaukratisering, hvor jeg jo i forbindelse med Folketingets åbning lagde op til, at nu er tiden kommet, hvor mange skåltaler omkring vigtigheden af, at få lovmøllen til at arbejde lidt den anden vej – nu blev afløst af konkret handling, og jeg noterer mig med stor glæde og stor tilfredshed, at regeringen hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har fået opbakning til absolut hovedindholdet af den meget konkrete afbureaukratiseringsplan, vi lagde frem, som betyder, at vi altså i 2010 kan flytte 1⁄4 mia. fra bureaukrati og kontrol og papirarbejde til borgerservice. Og året efter i 2011 en 1⁄2 mia.

Så det er markante delresultater, og nu er finanslovsforhandlingerne så gået ind i den sidste helt afgørende fase. Og jeg håber og forventer og tror, at vi relativt hurtigt vil have et færdigt resultat, hvor noget af det, der jo bl.a. skal adresseres – jo er den økonomiske situation, som fortsat har regeringens opmærksomhed på et niveau, der overskygger alt andet. Vi slås med stigende arbejdsløshedstal. Vi slås med den udfordring, at der er en risiko for ungdomsarbejdsløshed, og derfor er det vigtigt, at vi helt frem til målstregen af finanslovsdrøftelserne vurderer den økonomiske situation og altså også vurderer, om der er brug for at gøre mere, der kan stimulere økonomien. Så jeg ser frem til, at det intensive afsluttende finanslovsforhandlingsforløb bringes til en ende, så der kommer fuld klarhed over den økonomiske politik i 2010.

Så kan jeg oplyse, at regeringen jo har haft ministermøde her til formiddag. Og i den forbindelse har regeringen udnævnt en ny forsvarschef. Det er generalløjtnant Knud Bartels, som p.t. er Danmarks militære repræsentant i NATO. Knud Bartels har en meget omfattende national og international baggrund. Og en stor erfaring med samarbejdet inden for forsvaret og med det politiske niveau. Han er derfor godt rustet til at møde de mange udfordringer, som forsvaret står overfor – ikke mindst vores nuværende engagement i Afghanistan. Jeg lægger meget vægt på, at den ansættelse nu er bragt på plads. Knud Bartels har en alder, der gør, at han vil kunne virke som Danmarks forsvarschef frem til udgangen af 2012. Og det er helt oplagt, at en hovedopgave for den nye forsvarschef, det bliver jo at genoprette den brede tillid til og respekt til forsvarskommandoen og forsvaret oven på de sager, vi så rulle ud for relativt få uger siden. Jeg føler mig overbevist om, at Knud Bartels som altså kommer direkte fra NATO har den robusthed og den integritet og den politiske forståelse og det høje faglige niveau, at han er manden for at kunne løfte den opgave.

Ja, værsgo!

Spørger: Står det stadigvæk til troende, som du sagde i din åbningstale, at det nye jyske supersygehus skal placeres i Gødstrup ved Herning?

Statsministeren: Det er regeringens opfattelse, at der skal bygges et nyt supersygehus i det vestjyske, og det skal placeres i Gødstrup. Og når vi har den opfattelse, så hænger det jo sammen med hele den proces, der har været sat i gang forud for den beslutning i regeringen, som jo er en proces, som har sit afsæt i, at vi altså giver dansk sundhedsvæsen et historisk investeringsløft. Og derfor har det været vigtigt for os, at lade fagligheden råde. Derfor nedsatte vi et ekspertudvalg. De pegede i første række på, at der var brug for ét sygehus i det vestjyske – det skulle placeres inde midt i Herning by i form af en udbygning af Herning Sygehus. Det stod over for den beslutning, der var truffet i regionen om at bygge et nyt sygehus i Gødstrup. Og derfor lagde vi sidste år op til, at man på ny kiggede på det med ekspertøjne, og der nåede man så frem til at anbefale, at man byggede et nyt sygehus, og man byggede det i Gødstrup. Og den anbefaling har regeringen så løftet, så det er selvfølgelig vores position.

Spørger: Dansk Folkeparti peger på en placering i Aulum – kan det blive et resultat af finanslovsforhandlingerne?

Statsministeren: Nu deltager jeg jo ikke selv i finanslovsforhandlingerne, men jeg aflæser det jo på den måde, at når der sættes spørgsmålstegn ved de her ting, så dækker det jo over det forhold, at vores sygehuspolitik går på to ben, hvor man kan sige, det kun er det ene, der er oplyst nu – nemlig dét, der handler om at få sat tegnestifter i et landkort, hvor skal de højtspecialiserede nye sygehuse ligge. Så har vi hele tiden sagt, at det kan jo ikke stå alene, fordi når vi laver en ny sygehusstruktur, hvor vi altså historisk investerer i danske sygehuse, så bliver der færre sygehus, de bliver mere højt specialiserede, det skaber større afstande, og det skaber noget øjeblikkelig utryghed de steder, hvor man får langt til de nye sygehuse. Og der har regeringen jo sagt og i øvrigt også aftalt med Dansk Folkeparti i den aftale, der gælder for finansloven i 2009, at der er det meget, meget vigtigt, at vi på en overbevisende måde får det andet ben præsenteret – altså det, der handler om at skabe tryghed i det nære. Og jeg aflæser det, at temaet omkring placering bringes ind i finanslovsforhandlingerne, som et udtryk for, at Dansk Folkeparti bærer denne her bekymring hos danskerne ind på forhandlingsbordet, det er en bekymring, jeg selv tager alvorligt og har taget alvorligt hele vejen igennem, og derfor har jeg også de bedste forhåbninger til, at der bliver fundet en løsning.

Spørger: Jo, men direkte adspurgt – føler du, at du har bundet nogen som helst prestige i Gødstrupløsningen ved, at du har nævnt den i folketingssalen, eller siger du – jamen jeg går ind for den løsning, man kan enes om, er den bedste?

Statsministeren: Jeg har fra starten lagt meget vægt på, at vi lader fagligheden og sagligheden råde. Vi står overfor at skulle investere et historisk stort beløb i ny sygehusstruktur, som kommer til at skabe – kan man sige – forudsætningerne for at løfte dansk sundhedsvæsen helt op i verdensklasse de kommende år frem. Og der er det vigtigt, at fagligheden og sagligheden råder. Den entydige anbefaling, der har været – både i det regionale politiske niveau og hos de faglige eksperter, regeringen har sat til at rådgive os i denne her sag – har været, at man laver et nyt sygehus, og man har peget på en placering i Gødstrup, og derfor er det selvfølgelig også regeringens position. Så er det klart, at det er en beslutning som hviler på nogle forudsætninger om, at der tilvejebringes et trygt tilbud i nærmiljøet, at hele det præhospitale kommer op at køre, fordi dét, der er dilemmaet, når vi snakker sygehuse, det er jo, at vi jo alle sammen ideelt set ønsker os at have sygehuset lige rundt om hjørnet i forhold til, hvor vi bor. Men vi ved også, at hvis vi bliver alvorligt syge, så vil vi gerne hen det sted, hvor der er den højeste grad af faglig kompetence, og den kan ikke tilvejebringes på alle sygehuse rundt om hjørnet. Jeg minder bare om, at der her inden for det sidste døgn jo også har været sager fremme om, at det er for unge og for urutinerede læger, man risikerer at møde i vagt. Og det er jo bl.a. én af grundene til, at regeringen ønsker, at vi får en mere robust sygehusstruktur, fordi vi har den målsætning, at uanset hvornår på døgnet – og uanset hvornår på året, man akut indlægges – 112 – ba-bu-ba-bu – så bliver man mødt af et kompetent tilbud. Og det vil ikke kunne tilvejebringes på alle de sygehuse, vi har i dag, og det er derfor, vi laver det skifte i forhold til at have færre mere specialiserede sygehuse. Det er til at forstå. Dét, der er sværere at forstå, og som vi skylder at levere tydeligere svar på, det er de forudsætninger, der så skal tilvejebringes. Fordi det, der sker i befolkningen, og det kan jeg sådan set godt forstå, det er, at i samme splitsekund, der bliver sagt, nu bygger vi et nyt sygehus her, så ser man for sig, at ens lokale sygehus, det er lukket, og det sker i overmorgen. Og alle de forudsætninger, der skal på plads omkring helikoptere, ambulanceberedskab, og omkring døgnåbne lægehuse, omkring fremskudte skadeklinikker – alle de der ting, der skal skabe trygheden, det er ... det er ord på et stykke papir. Og derfor så betragter jeg det forhold, at Dansk Folkeparti bærer det her ind som et udtryk for, at Dansk Folkeparti bringer en ægte følt bekymring i befolkningen ind på bordet, og den skal man selvfølgelig tage alvorligt, og den skal man adressere, og den skal man finde nogle svar på.

Ja, Matzen.

Spørger: Jeg vil gerne spørge dig, hvad er din kommentar til fra vismændene og fra Nationalbanken og sådan set fra alle økonomer – bankøkonomer ... siger, at regeringens 2015-plan, den holder ikke en meter. Det vil ikke lykkes regeringen at opnå balance senest i 2015 mellem de langsigtede udgifter og indtægter. Hvad er din kommentar til det?

Statsministeren: Som du ved, så skal vi jo hen over årsskiftet fremlægge vores konvergensplan i forhold til EU og i den forbindelse, der opdaterer vi jo alle de økonomiske forudsætninger, der gemmer sig bag 2015-planen, og derfor må man jo få svar også på det spørgsmål på et oplyst grundlag.

Spørger: Din forgænger Anders Fogh Rasmussen han har adskillige gange i det her lokale sagt til os journalister, at vi vil opfylde 2010-planen til punkt og prikke, har han sagt mange gange. Men så må man konstatere, at da du var finansminister, så kom en konvergensrapport, der viste, at der er et hul på 14 mia. Og nu har I lavet et nationalt reformprogram, som I har sendt til kommissionen, hvor I selv gør opmærksom på, at mange forudsætninger i 2015-planen er skredet i en meget negativ retning, bl.a. er de offentlige finanser blevet svækket med omkring 165 mia. i perioden mellem 7 og 10. Jeg vil godt spørge dig. Hvad er realismen – altså er der ikke behov for, at I udskyder det tidspunkt med balance til et senere tidspunkt end 15?

Statsministeren: Der er jo ingen grund til at lægge skjul på, at Danmark som resten af verdens lande er udfordret af krisen. Der er heller ingen grund til at lægge skjul på, at vi som et meget veludbygget skandinavisk velfærdssamfund jo har automatiske stabilisatorer i form af udbetaling af dagpenge og andet, der gør, at når vi bliver mødt af et markant fald i den internationale efterspørgsel, så slår det meget, meget hurtigt igennem i bundlinjen, det er dét, vi kan se, og det er derfor, vi opererer næste år med et underskud på hvad der svarer til 5 % af bruttonationalproduktet. Det er et meget stort skift. Det er stadigvæk, når man sammenligner med andre af Europas lande, udtryk for et relativt håndterbart underskud på de offentlige finanser. Der findes jo lande i Europa, hvor man skal måle underskuddet i forhold til bruttonationalproduktet i tocifrede procenttal. Det udfordrer os! Og det skal vi selvfølgelig samle op på. Der spares ... der skrives en regning under krisen, som selvfølgelig skal betales tilbage efter krisen. Det er også derfor, det har været så afgørende for os hele tiden at have en balanceret tilgang til det ... meget, meget optaget af, at vi skal gøre, hvad der er nødvendigt i situationen for at minimere de menneskelige omkostninger, men vi skal også have et øje for, at der er en tid efter krisen. Vi har omkring skattereformen jo truffet nogle beslutninger, som opfylder to ting på én og samme tid – nemlig for det første stimulere danskernes købekraft her ved årsskiftet ganske markant. I sidste uge er der jo kommet forskudsregistreringer ud, så man kan ved selvsyn nu se, hvad det er for nogle forbrugsmuligheder, man får næste år. Men som samtidig også virker strukturelt, fordi at det fremmer beskæftigelsesudbuddet, at vi sænker skatten på arbejde og øger den på forurening og energiforbrug. Og effekten af det skal selvfølgelig samles op, når vi hen over årsskiftet sender et nyt konvergensprogram til EU, og der vil du få et endnu klarere svar på dine spørgsmål, end dem jeg giver her.

Spørger: Et sidste spørgsmål. Er realiteten ikke den, at uanset hvem der vinder næste valg, så skal der efter næste valg indgås brede forlig om nye velfærdsreformer for at få balance på de langsigtede indtægter og udgifter. Er det ikke dét, der er realiteten?

Statsministeren: Det er jo altid en god ide med brede forlig. Det kræver så, at der er bredde af partier, der har lyst til at være med til at lave dem. Dét, der står klart, det er, at der fortsat er et reformbehov i Danmark. Vi har med den skattereform, vi lavede taget et meget betydeligt skridt i retning af at gøre det danske samfund endnu mere konkurrencedygtigt, men opgaven eksisterer jo stadig. Det er sådan set også derfor, at jeg har nedsat et vækstforum. Vi har haft det første møde, vi er snart på vej med en arbejdsplan for vækstforum for hele 2010, for det siger sig selv, at vi nu flytter os fra alene krisestyring til også at kigge frem imod den horisont, der er på den anden side af krisen. Og der vil være et behov for, at det danske samfund til stadighed gør sig mere robust og mere konkurrencedygtigt.

Ja. Christine.

Spørger: Jens Rohde og Venstres to andre EU-parlamentarikere opfordrer dig i dag til at udnævne en Venstremand til kommissær og allerhelst Bertel Haarder. Er det en opfordring, du vil lytte til?

Statsministeren: Jamen, jeg har godt set opfordringen, og glæder mig jo over, at man kan sige, at verden er fuld af gode råd for tiden, og jeg lytter til dem alle sammen og så træffer jeg i øvrigt min egen beslutning, når tid er.

Spørger: Er du enig i deres analyse, at Bertel Haarder i virkeligheden ville kunne få en tungere post, end det der tegner med klimakommissærposten.

Statsministeren: Jeg er enig i, at Bertel Haarder rimeligvis ville kunne blive en fantastisk kommissær på linje med en lang række andre navne, der også har været fremme i debatten. Og det er jo sådan set et stort privilegium, at jeg altså sidder i en situation, hvor jeg skal vælge blandt mange, der er superkvalificerede. Det ville være langt mere alvorligt, hvis jeg selv var nødt til at bede om offensiv rådgivning, fordi jeg ikke selv kunne komme i tanke om et navn, der var bæredygtigt internationalt.

Spørger: Hvornår har du tænkt dig at vælge mellem alle disse fantastiske navne?

Statsministeren: Når tid er.

Spørger: Hvornår er det det?

Statsministeren: Jo altså der kører jo en ... altså man kan sige, at nu er Lissabontraktaten jo faldet på plads med den afgørelse, som blev truffet i den tjekkiske forvaltningsdomstol og med Václav Klaus’ underskrift, det skete sidste tirsdag, og derfor er det svenske formandskab jo i gang med at konsultere kredsen af stats- og regeringsledere med henblik på at få indkaldt til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, hvor der så kan vælges en ny fast formand for Rådet og en høj repræsentant – altså en udenrigsprofil. Hvornår det sker, det afgør jo den svenske statsminister. Når det er faldet på plads, så kan kommissionsformanden Barroso gå i gang med at lave sin liste over kommissærer. Fordi det han sidder og venter på, det er jo navnet på den Høje Repræsentant som udover at skulle tegne EU udenrigs- og sikkerhedspolitisk jo samtidig bliver næstformand i kommissionen, og derfor altså er en meget, meget tung og i øjeblikket ukendt brik, og den ønsker han jo selvklart at få låst fast, inden han kan lave resten af listen. Så det er jo lidt beroende på, hvornår det ekstraordinære topmøde finder sted.

Spørger: Men du behøver vel ikke at vente på ham for at finde ud af, hvem du vil have som dansk kommissær?

Statsministeren: Nej, det behøver jeg ikke. Men jeg behøver heller ikke at lade være med at vente på ham, så sådan er det!

Ja, værsgo!

Spørger: I forbindelse med det kommende kommunalvalg, så har din næstformand i Venstre, Kristian Jensen, sagt, at Venstres succeskriterium på landsplan er 22 % af stemmerne. Er du enig?

Statsministeren: Nej, det tror jeg nu ikke, han har sagt. Jeg tror, at han har sagt, at der var meningsmålinger ved opstarten af den her valgkampagne, som gav en opbakning til Venstre i det niveau. Og så tror jeg, han har sagt, at lad det så være, kan man sige, afsættet for at føre en kampagne, som forhåbentlig bringer os over det niveau.

Spørger: Så lige for at du kan gøre det klart, hvad er Venstres succeskriterium ved det kommende kommunalvalg?

Statsministeren: Jamen, det tror jeg vil være forskelligt i de 98 kommuner. Jeg bor selv i en kommune, hvor jeg ved, at succeskriteriet, det er at genvinde borgmesterposten. Og det vil være en skuffelse, hvis ikke det sker. Jeg kender andre kommuner, hvor succeskriteriet for Venstre, det vil være, at få en større grad af politisk indflydelse i en kommune, som det ikke er realistisk, at Venstre ville kunne indtage borgmesterkontoret i. Så jeg tror, at hvis man ringer rundt til de 98 kommuner, så vil der være 98 forskellige målsætninger.

Spørger: Mit spørgsmål, det går på, hvad du mener, at Venstre på landsplan skal have i procenter, for at man kan sige, det har været en succes.

Statsministeren: Jamen, jeg opgør det ikke på den måde. Altså kommunevalget er et valg, der afvikles i 98 selvstændige kommuner. Og alle steder, der kæmper Venstre for at få det bedst tænkelige valg, og succeskriterierne vil være forskellige. Og derfor kan man ikke bare gøre det op til en eller anden procent. Altså det ville sådan set kunne betyde, at man opfyldte sit succeskriterium, men alligevel stod tilbage med tabt indflydelse, fordi man havde fået stemmerne de forkerte steder – so to speak. Så kommunevalget er et kommunevalg. Jeg ved godt, at der er andre, der forsøger at dreje det. Og jeg har også noteret mig, at Socialdemokratiet har defineret et succeskriterium, som de med sikkerhed vil nå, hvorefter de på ny kan festligholde en eller anden særlig form for socialdemokratisk sejr. Men det er ikke min tilgang til det. Min tilgang til, det er, at lokalvalget, det er et lokalvalg.

Spørger: Så uanset hvor stort et valgnederlag Venstre får eller kan få ved det kommende kommunalvalg, så kan det ikke være en fiasko for Venstre.

Statsministeren: Jamen selvfølgelig kan man da få et samlet resultat, der gør, at man ikke er tilfreds. Men jeg vil bare ikke stå her og binde tilfredshed op på et bestemt procenttal. Venstre er et stort og betydningsfuldt kommuneparti. Det er en målsætning fortsat at være det. Vi er Danmarks næststørste kommunalparti. Så kunne jeg sige, det er en målsætning fortsat at være det. Så kan jeg også række armen op på tirsdag – om en uge – og sige, vi nåede vores målsætning. Men altså jeg har en anden tilgang til det. Vi har kommunalt selvstyre i Danmark. Der er 98 kommuner. Det er 98 forskellige valgkampe, der kæmpes på hver sin kondition. Der er ingen tvivl om, at det er et valg, hvor Venstre er udfordret i høj grad af, at vi sidst, hvor vi havde historiens næstbedste kommunevalg, kom skidt ud af konstitueringerne. Og det betyder, at der er for mange steder, hvor vi ikke har en borgmesterpost, selvom vi egentlig kunne have haft den. Og der er ingen tvivl om, det håber jeg også gælder til næste folketingsvalg, at det er sværere at kæmpe sig ind i et borgmesterkontor eller en anden form for et politisk kontor, end det er at fastholde sin bastion. Og der er dét, der kendetegner Venstre kommunalt. Det er, at der er for mange steder, hvor vi skal kæmpe os ind på borgmesterkontoret og ikke skal kæmpe for at fastholde den.

Spørger: Det er første gang, at du som statsminister tørner sammen med Helle Thorning-Schmidt i et indenrigspolitisk valg. Hvor stor en betydning vil kommunalvalget få for det kommende folketingsvalg?

Statsministeren: Jeg har ikke nogen oplevelse af, at jeg tørner sammen med Helle Thorning-Schmidt. Jeg har en opfattelse af, at der er 98 socialdemokratiske spidskandidater, der tørner sammen med 98 Venstrespidskandidater. Hvis man skal lede efter landpolitiske signaler, så kan man jo studere meningsmålinger, og det er der sikkert også nogen, der gør.

Spørger: Skal det forstås, at du slet ikke føler dig ansvarlig for et evt. valgnederlag til Venstre?

Statsministeren: Jamen prøv lige at høre! Jeg har selvfølgelig den ambition, at Venstre får det bedst tænkelige valg. Det kæmpes i 98 forskellige arenaer. Der er selvfølgelig nogle bærende Venstreværdier om at have styr på økonomien, som er særlig vigtig i en situation, hvor vi er pressede af krisen, som er præget af at sætte fokus på den enkelte borger i kommunen, hvad enten vi taler indlæring omkring den enkelte elev eller respekten for den ældres integritet. Så der er et sæt Venstreværdier. Og derfor deltager jeg selvfølgelig også selv. Altså jeg tager jo også selv ud og giver Venstres spidskandidater et skulderklap, men i sidste ende, så er det 98 forskellige arenaer, slaget skal slås i.

Spørger: Så et sidste spørgsmål ...

Statsministeren: ... nej, nu tror jeg, vi må videre i respekt for resten af kollegiet.

Ja, Anders.

Spørger: Jeg vil godt vende tilbage i sygehusstrukturen i det vestjyske. Jeg synes ikke, du var helt klar i dine svar. Du stod på Folketingets talerstol og sagde, at regeringen ville opføre ... der ville blive opført et supersygehus i Gødstrup ved Herning. Var det en melding, man kunne regne med, eller var det egentlig i bund og grund et forhandlingsoplæg?

Statsministeren: Det var et udtryk for, at regeringen oven på en beslutning, der er truffet i den midtjyske region, og som er anbefalet af det ekspertudvalg, regeringen har nedsat, har gjort det til sit synspunkt, at der skal være et sådant sygehus i Gødstrup.

Spørger: Så når du siger, der vil blive opført et supersygehus i Gødstrup, så det er det ikke nødvendigvis noget, der vil ... eller hvordan skal man forstå det?

Statsministeren: Jo, men prøv lige engang at høre – altså situationen er den, at vi skal investere 40 mia. kr. i nye sygehuse over en meget kort årrække. Det er afgørende vigtigt, at det sker på baggrund af en faglig vurdering og med baggrund i en god gang omtanke. Derfor har vi sat en proces i gang, som i øvrigt aftalemæssigt er funderet i den aftale, vi har fra finansloven i indeværende år, hvor der er et ekspertudvalg, som kommer med anbefalingerne til regeringen, og dem har regeringen gjort til sine. Og derfor er det jo bestemt regeringens position, at der skal være et nyt sygehus, og det skal være i Gødstrup. Så er der en diskussion om, hvad betyder det for trygheden i Lemvig og i det hele taget i det nordvestlige hjørne i den midtjyske region. Den bekymring, den skal man tage rigtig alvorlig. Fordi den har både, kan man sige, faglig relevans, og den har selvfølgelig også politisk relevans. Og jeg har en oplevelse af, at det er den bekymring, som Dansk Folkeparti har båret ind i forhandlingerne, og jeg har også en stor tiltro til, at det finder man selvfølgelig en løsning på.

Spørger: Men så må du forklare, hvorfor Dansk Folkeparti fra København er bedre til at sætte ord på den lokale regionale bekymring – end det regionsråd, der er valgt af vælgerne i området.

Statsministeren: Nu tror jeg ikke, det er min hovedopgave at forklare Dansk Folkepartis position. Og jeg ved heller ikke, om man kan stille det sådan op. Jeg tror, man helt ærligt må sige, at vi har nogle dilemmaer, når vi skal tegne fremtidens sygehuslandskab. Og det kan altså kort samles op i, at vi for at få nogle bedre overlevelsesrater, når vi snakker kræft, når vi snakker hjertesygdomme, når vi snakker komplicerede livstruende akut opståede sygdomme har brug for at samle vores specialister. Både for at bruge deres arbejdstid mest effektivt – for at være sikre på, at når vi kommer ind på sygehuse, også selvom det er om natten eller i juleferien, at så bliver vi ikke mødt af en reservelæge, som ikke har en ordentlig bagvagt til stede. Så det er en udfordring. Samtidig med at vi ønsker, at der skal være en nærhed i tilbuddene. Vi ønsker jo ikke at skulle køre det halve Jylland igennem, fordi vores barnebarn falder ned fra et pæretræ, og derfor så skal vi altså løse to ting på én gang – vi skal samle sygehusene på færre enheder, og så skal vi samtidig skabe nære tilbud. Det er jo derfor, at vi nu indfører helikopterberedskab, det er derfor, at vi har sagt, at der er brug for, at man i almenpraksis får flere faggrupper ind under samme tag. Der vil rimeligvis være brug for, at man nogle steder holder døgnåbent. Og det, der bare er udfordringen, tror jeg, det er, at hvor det er meget, meget nemt at forstå en adresse og et sygehus med en masse mursten, så er det andet, der skal bygges op over en årrække, det er måske lidt mere flimrende. Og derfor er der et behov for at få formuleret sig klarere på de forudsætninger, for at befolkningen kan føle sig trygge ved den omstilling, vi er i gang med. Det er sådan set dét, sagen handler om i sin substans, og jeg har fuld tiltro til, at det selvfølgelig også finder sin løsning.

Ja, Rasmus.

Spørger: Det lader til, at Konservative og Dansk Folkeparti er ved at finde fodslag om, at regionerne snart bør udfases, så det kan være sidste gang, at vælgerne skal sammensætte de nye regionsråd om en uge. Er du som dirigent bag kommunalreformen enige i det standpunkt, at tiden er ved at rinde ud for regionerne?

Statsministeren: Der er jo valg til regionerne på tirsdag, og der skal der jo vælges politikere, der nu skal sidde i regionsrådene i de næste fire år. Og jeg har altså ikke noget ønske om at sende dem på vej med en melding om, at det politiske arbejde, de skal tage hul på den 1. januar, det er ikke et, vi sætter pris på. Vi har en aftale om kommunalreform, der hviler på, at vi har rykket flest mulige beslutninger ud i kommunerne, men vi havde så også i øvrigt et forløb, der viste, at det rakte ikke fuldt. Altså der var ikke fuld opbakning til hos nogen af de partier, der deltog i de her forhandlinger, at alle opgaver kunne rykkes helt ud. Det efterlader behovet for et regionalt niveau. Og det har vi så fastlåst i en politisk aftale, og den agter jeg selvfølgelig at stå ved, og jeg ser ikke for mig en situation, hvor regionerne ikke også eksisterer ved næste valg.

Spørger: Du siger dermed, at regionerne er et uheldigt politisk kompromis med for få opgaver uden ...

Statsministeren: ... nej, det siger jeg bestemt ikke. Jeg siger, at det giver mig en god mening at have et regionaliseret sundhedsvæsen. Fordi meget kan man diskutere på Christiansborg, og meget kan man tage stilling til på Christiansborg, men dét, der er brug for, det er jo, at der i det nære og det daglige etableres samarbejdsmekanismer mellem kommunernes ældreomsorg og sygehusvæsenet fx, som sikrer, at den brobygning, der skal være, der kan forhindre unødvendige indlæggelser, som sikrer, at når folk udskrives fra sygehusene, så står der et tilbud klar – at alt det fungerer. Det kan man ikke fjerndirigere fra Christiansborg. Det kræver en regional forankring, og vi står altså med et serviceområde, som er et af de mest udgiftstunge overhovedet i den danske velfærdsmodel. Der er ikke noget, der tyder på, den kommer til at fylde mindre over tid. Og derfor er det fornuftigt, at det er under politisk kontrol. Og derfor tilsiger logikken, at når det er nødvendigt, at det skal være regionaliseret, og når det skal være under politisk kontrol, så er det en god ide at have nogle direkte valgte regioner, og det er dét, vi har, og det er dét, vi har aftalt, og den aftale ønsker jeg selvfølgelig at stå ved.

Dan.

Spørger: Du sagde tidligere, at i forbindelse med COP15, der vil der blive udvidet grænsekontrol, og dermed skal I også tage en undtagelse fra Schengen, men er det noget, man skal fortsætte med bagefter. Jeg har indtryk af, at man må sige aftalen ... indgå en aftale om, at man skal have øget baglandskontrol også i eftertiden.

Statsministeren: Det er rigtigt, at en del af den aftale, der er lavet, det er at sikre, at de ressourcer, der skal være for det, der hedder baglandspatruljen i det sønderjyske, de er til stede – 100 normeringer efter min bedste hukommelse, men jeg er jo ikke justitsminister, men det er i det niveau. Det er sikret med den aftale, der nu er indgået.
Det vi har gjort i forbindelse med grænsekontrollen i øvrigt, det er, at vi så indleder den her Schengenprocedure, som altså også gør, at vi skal være i dialog med vores nabolande – Tyskland og Sverige – for at kunne få den mulighed, at man midlertidigt vil kunne så at sige lukke grænsen og indføre grænsekontrol. Om den mulighed skal bruges konkret i forbindelse med COP15, det er jo en politifaglig vurdering.

Ja, Jesper.

Spørger: Du siger, at Dansk Folkeparti bærer en bekymring ... lokalbekymring med ind til forhandlingsbordet, men de bærer jo også mere end det. De bærer også et konkret forslag ... et andet forslag om, hvordan sygehuset skal placeres. Jeg skal lige forstå dig ret – er selve placeringen af supersygehuset et tema i finanslovsforhandlingerne, eller ligger den fast, og det I diskuterer – er noget andet.

Statsministeren: Altså jeg deltager jo ikke personligt i finanslovsforhandlingerne, så præcis hvordan drøftelserne foregår omkring finansministerens bord, det kan jeg jo ikke stå og redegøre for. Jeg kan gøre rede for, hvad der er regeringens position, og det har jeg nu gjort af et par omgange, og så kan jeg give udtryk for ... det jeg forsøger at give udtryk for – nemlig hvordan aflæser jeg det forhold, at det her tema er bragt op. Og det aflæser jeg på den måde, jeg har gjort rede for af nogle omgange, og det har jeg den bedste forhåbning om, at man derfor også finder en løsning på. Og så tror jeg ikke, jeg kan kaste yderligere klarhed over det. Men det vil formentlig jo de finanslovsforhandlinger, der er i øjeblikket er inde i sin afgørende slutfase ...

Spørger: ... kan du acceptere, at regeringens position bliver lavet om i finanslovsforhandlingerne.

Statsministeren: Det afgørende for mig, det er, at vi nu får finansloven bragt på plads. Og ved siden af det tema her, som selvfølgelig diskuteres, så er det, der er det rigtig afgørende for mig, det er adresseringen af den økonomiske krise, som har menneskelige omkostninger i form af stigende arbejdsløshed, men som også har den udfordring – Matzen var inde på før, at det sådan set bygger en økonomisk udfordring op oven på krisen – af få håndteret det med en sikker hånd, det er det mest afgørende, og derfor er det også afgørende vigtigt, at vi får afsluttet finanslovsforhandlingerne, det er nok, hvad jeg kan sige om det.

Spørger: Jeg har lige et spørgsmål til et andet tema.

Statsministeren: Ja, det er så det sidste af hensyn til tiden.

Spørger: Okay. I sidste uge var der en heftig debat om tilbagetrækning fra Afghanistan – skal man lave en tidsplan osv. Og det, du konkluderede på den, kan man vel sige var, at det vil i hvert fald ikke skal, er at sætte en tidsfrist op, det ville hjælpe dem, der ville have os ud af landet – Taliban. I en meningsmåling, som Cátinet har lavet for Ritzau, siger halvdelen af danskerne, at de ønsker en dato. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Jo, men det overrasker mig jo sådan set ikke, altså hvis der er noget, der overrasker mig, så er det, at det kun er halvdelen, fordi jeg tror da sådan set, at hele den danske befolkning meget gerne vil frem i en situation, hvor vores soldater kan komme hjem igen. Altså det hold vil jeg da gerne selv melde mig på. Jeg har jo ikke nogen ambition om, at vi skal være i Afghanistan på tid og evighed. Dét, der er det afgørende strategisk, det er – beslutter man sig for at sætte en dato, og det er dét, der styrer – eller beslutter man sig for at sætte et succeskriterium – altså et slags operationelt mål, og så er det dét, der styrer. Og da er det det sidste, der er regeringens position. Det fremgår i øvrigt også klart af den Afghanistanstrategi, der allerede er gældende, og som også er styrende for den her årlige Helmand-strategi, som i øjeblikket er under udarbejdelse og skal drøftes med partierne, at vi ønsker at fremme situationen i Afghanistan, hvor der er en større grad af stabilitet, hvor de afghanske sikkerhedsstyrker – det gælder både den afghanske hær, det afghanske politi – bygges op kapacitetsmæssigt, vidensmæssigt, kompetencemæssigt, så de kan overtage en stadig større rolle selv. Og det skulle meget gerne føre frem til en situation, hvor der er så megen afghansk egenkontrol og så meget stabilitet, at man kan trække soldaterne hjem igen. Det er jo mit ønske, og det kan i princippet godt oversættes til: jo før – jo bedre. Altså fordi jeg har selvfølgelig ingen ambitioner om, at vi skal have danske soldater i Afghanistan én dag længere end nødvendigt. Det er bare ikke realistisk i dag at kunne stå og forudse, hvilken dag er den her situation så til stede.

Tak skal I have.”