Pressemøde den 11. december 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dagens pressemøde.

Vi har jo som sædvanlig, som vi har om tirsdagen, haft ministermøde her til morgen. Og et af de lovforslag, som vi har behandlet, det handler om forbrugerbeskyttelse til børn og unge. Der er jo ingen tvivl om, at børn og unge som forbrugere, det er en ret sårbar gruppe, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte dem og værne om deres sundhed og selvfølgelig også sikre, at de ikke bliver påvirkede af uheldig markedsføring og reklame. Og derfor forbyder vi nu markedsføring af alkohol over for børn og unge under 18 år. Vi synes, det er et vigtigt forslag, fordi der netop er tale om en sårbar gruppe forbrugere, og dét, vi ønsker, det er, at børn og unge – de ikke skal lokkes til at drikke i en tidlig alder.

Der er jo egentlig flere gode nyheder til vores unge i den her uge. Regeringen har, som den tidligere regering også satte det mål, at 95 procent af vores unge mennesker, de skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det svarer jo til så godt som alle unge, som vi gerne vil have skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder, at de skal have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Og den gode nyhed, det er, at nye tal viser, at vi er tæt på målet. Pigerne, det er dem, der er tættest på. Nye skøn viser, at 94 procent af pigerne vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Og for drengene, så er tallet så lidt lavere, der ligger det på 90 procent. Drenge med indvandrerbaggrund, de ligger desværre en del lavere – kun på 80 procent, og vi må nok erkende, at her har vi en særlig udfordring, som vi skal i gang med. Men også på det her område kan man glæde sig over, at udviklingen går den rigtige vej – også for drengene, og også for drenge med indvandrerbaggrund. Vi må sige, at vi i regeringen er meget tilfredse med de her tal, det er en meget vigtig udvikling – ikke kun for de unge, der får en uddannelse, men for hele vores samfund.

Regeringen har jo sat det mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Det er et stort og ambitiøst mål. Og det var også derfor, vi i sidste uge fremlagde vores bud på en folkeskolereform. Der er rigtig mange, der har deltaget i debatten, og det vil jeg egentlig godt kvittere for, at så mange har været optaget af folkeskolen i det sidste stykke tid. Men vi er jo også optaget af at sikre kvaliteten af uddannelserne efter folkeskolen. Og særlig ved vi, at der på erhvervsuddannelsesområdet er en række helt specielle udfordringer. Der er færre unge, der søger ind på uddannelserne, og der er for stort frafald undervejs. Det har vi jo taget skridt til at gøre bedre. Med finansloven for 2013, der tager vi et første og solidt skridt til grundlæggende at forbedre kvaliteten af vores erhvervsuddannelser, og primært er vi jo optaget af at finde nogle langsigtede løsninger på det praktikpladsproblem, der har eksisteret i så lang tid. Det næste skridt i forhold til erhvervsuddannelserne, det tager vi så i foråret 2013, når vores såkaldte erhvervsuddannelsesudvalg har færdiggjort deres arbejde. Det består bl.a. af arbejdsmarkedets parter. Og det er blot for at understrege, at også tiden efter skolen har vores opmærksomhed, og vi er meget optaget af erhvervsskolerne, hvor der har været et særligt problem. Der er ingen tvivl om, at vi ønsker, at erhvervsuddannelserne skal være et stærkt og et godt tilbud til de unge, for Danmark har brug for, at de unge tager en god uddannelse, og vi har brug for, at vi får dygtige, faglærte unge ud af uddannelserne.

Regeringen har også det mål, at 60 procent af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og også på det punkt er vi kommet tættere på. Her viser de nyeste tal, at 59 procent af de unge forventes at færdiggøre en videregående uddannelse – det er vi meget tilfredse med. Det er en overordentlig positiv udvikling.

Som sagt, der er ingen tvivl om, at uddannelser, det er en del af vejen til at få Danmark trygt og godt igennem krisen, og det er også derfor, at regeringen bruger meget energi, opmærksomhed og penge på at få det sikret.

Men der er også en anden ting, der er vigtig for at få Danmark trygt igennem krisen, og det er, at vi har et stærkt EU-samarbejde, og at euroen er stærk.

På torsdag, der tager jeg til såkaldt topmøde i Bruxelles. Og det vigtigste emne på det her topmøde, det er at diskutere, hvordan vi kan styrke det økonomiske samarbejde i EU. Vi skal bl.a. diskutere en mulig videreudvikling af hele ØMU-samarbejdet. Danmark deltager aktivt i forhandlingerne og i diskussionerne, og det gør vi selvfølgelig i fuld respekt for euroforbeholdet. Men vi skal være klar over, at dét at have en euro, der fungerer, det er i klar dansk interesse. Vi har de sidste år mærket, hvor påvirkede vi bliver af den europæiske økonomi, det mærker vi jo sådan set stadig, og derfor har vi en klar interesse i, at vi har en stærk euro. En central brik i dét, vi skal diskutere torsdag og fredag, det er det her fælles europæiske banktilsyn. Og jeg vil godt sige, at der er vi ikke i mål endnu.

Det er sådan, at økonomi- og finansministrene er indkaldt til et ekstraordinært møde i morgen, hvor de forhandler videre. Nu må vi se, hvor langt de når. Og vi håber selvfølgelig vi har en mulighed for at nå til enighed på topmødet torsdag og fredag. Dét, vi lægger vægt på, det er, at vi kan blive enige om at styrke kontrollen med bankerne i EU. Der er ingen tvivl om, at i nogle lande har det tilsyn været for slapt. Og det er klart, at dem, der i første omgang betaler prisen for det, det er bankkunderne, men i sidste ende rammer det jo egentlig alle borgere, hvis bankerne ikke fungerer, som de skal. Og vi ved også, at det har betydning for økonomien i de pågældende lande, men jo rent faktisk også i alle andre lande, fordi vores økonomier hænger så tæt sammen. Så derfor er vi optaget af at forhindre, at det sker igen, at dårligt ledte banker og banker uden tilstrækkeligt tilsyn kommer til at have samme effekt på økonomien, som vi har set. Vi synes, der er sket rigtig gode fremskridt i forhold til det her med et fælles banktilsyn. Dét, vi har været optaget af fra dansk side, det er dybest set, at ikke-eurolande har mulighed for at deltage i tilsynet på ligeværdige vilkår. Og det betyder ganske enkelt, at hvis man har pligter, så skal man også have nogle rettigheder, som følger med de pligter, det er ganske naturligt. Vi opfatter, at der bliver lyttet til vores synspunkter, og jeg synes, at der tegner sig nu en fornuftig løsning for ikke-eurolande, når der skal stemmes i de besluttende organer i det her fælles banktilsyn. Dét, der har været vigtigt for os, det er at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU og bevare det indre marked intakt. Og også her synes jeg, at vi nærmer os nogle gode løsninger i de konklusioner, vi er på ved med. Dét, der er vigtigt også, det er, at vi skal ikke stå i vejen for, at eurolandene kan indgå i et samarbejde om et fælles banktilsyn. Og vi skal selvfølgelig hele tiden sørge for, at ikke-eurolande har mulighed for at deltage, hvis det er dét, vi ønsker. Men hermed vil jeg også gerne understrege, at vi ikke har taget stilling til, om Danmark selv skal deltage. Det er simpelthen for tidligt at tage beslutning om det. Det kan vi først gøre, når vi har det samlede forslag til en bankunion, så vil vi sætte os stille og roligt ned og diskutere og analysere fordele og ulemper ved dansk deltagelse og på den baggrund træffe vores afgørelse. Det vil altså sige, at på topmødet torsdag og fredag, så er det ikke det spørgsmål, der optager os. Dét, der optager os, det er at sikre, at der er gode vilkår for at ikke-eurolande kan deltage, hvis de måtte ønske det.

Det var lidt om topmødet torsdag og fredag, og nu til noget helt andet. Jeg skal bare nævne, at jeg i eftermiddag har såkaldt træffetid i Bibliotekshuset på Amager. Det her med træffetid, som jo er et lidt spøjst ord, det er en gammel tradition, som regeringen har genoptaget, og det handler egentlig om, at det er godt for folkestyret, hvis vi af og til stiller os til rådighed og sikrer, at borgerne kan møde os direkte og komme til at stille spørgsmål, hvad de nu har lyst til at sige. Og vi genoptog traditionen sidste år. Nu gør vi det altså igen. Dét, som, jeg synes, er så spændende ved den tradition, det er, at vi viser, at det at være minister og også statsminister, det er dybest set at tjene borgerne, og derfor skal vi også altid være åbne og lytte til borgerne. Det kan godt være, det lyder sådan lidt højstemt på en tirsdag formiddag, men det er vigtigt for os, og jeg glæder mig i hvert fald meget til at sidde i Bibliotekshuset på Amager i eftermiddag, og så håber jeg, der er nogle borgere, der kommer og har lyst til at snakke med mig derude. Jeg glæder mig til det.

Så er det tid til jeres spørgsmål. Hvis I har nogle. Ja!

Spørger: Jeg har et spørgsmål til ledigheden. Kan statsministeren fortsat garantere, at ledigheden vil falde i 2013?

Statsministeren: Der findes ikke nogen garantier i politik. Og jeg tror heller ikke, der er nogen, der har brugt ordet garanti, så det der med fortsat, det er måske en lidt forkert formulering. Men vi håber stadig på, at vi får en bedre økonomisk situation i 13, end vi har haft i 12.

Spørger: Men hvad vil det sige, altså vismændene har været ude at sige, at jeres prognoser måske var lidt for optimistiske. Men I har jo fastholdt, at ledigheden vil falde i ... og I tror, at ledigheden vil falde i 2013. Kan du svare sådan rimelig præcist på – tror du, at ledigheden vil falde i 2013?

Statsministeren: Vi håber på, vi får et bedre år i 13, end vi har haft i 12. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at det har været lidt sløjt i 12. Nu kommer der jo nye tal i løbet af den her uge, og der vil jeg egentlig anbefale, at man kommer til økonomi- og indenrigsministerens pressebriefing, som hun holder torsdag, hvor man kan få indsigt i de nye tal – både for 12 og 13.

Spørger: Så du håber, det er ikke fortsat dét, I regner med?

Statsministeren: Jamen, vi har de skøn, som vi nu en gang har, og dem har vi tidligere lagt frem. Så kommer der nye skøn, og det gør der i slutningen af denne her uge.

Ja!

Spørger: Regeringen bekæmper jo social dumping aktivt herhjemme. Men hvorfor tager man så skridt til en særlov, der skal bane vej for bl.a. kinesiske overenskomster i Grønland?

Statsministeren: Der er rigtig meget, og med rette synes jeg, debat om de her storskalaprojekter, som man netop har vedtaget i Grønland. Og jeg har egentlig lyst til at sige sådan lidt mere grundlæggende om, hvordan vi diskuterer de her forhold ...

Spørger: ... det var nu ikke dét, jeg spurgte til.

Statsministeren: ... og noget af dét, som jeg er optaget af, det er, at vi dybest set har respekt for den selvstyrelov, som vi har vedtaget ovre i Folketinget, og respekterer de beslutninger, som der træffes i Grønland. Og en af de beslutninger, man har truffet, det handler om den her storskalalov, hvor der så også er løn- og arbejdsvilkår som en del af dét. Min opfordring, det er, at vi holder op med den lidt patroniserende tone, der har været over for Grønland, og accepterer, at råstoffer, løn- og ansættelsesvilkår, det er forhold, der bestemmes i Grønland. Og derfor tilkommer det ikke mig eller andre politikere i Danmark at gå og bestemme, hvordan de skal indrette sig i Grønland. Og det er et principielt standpunkt, som jeg synes, man skal holde fast i, at det her, det drejer sig om, at grønlænderne har taget ansvarsområder hjem. Det er vores opgave at have respekt for de grønlandske beslutninger, også hvis man kunne finde på at være uenig, hvad jeg ikke har udtrykt holdninger om, hvis man kunne finde på det, så er det vigtigt, at vi forstår, at vi med åbne øjne har lavet en selvstyrelov, og at grønlænderne nu har taget de her områder hjem.

Spørger: 3F-formand Poul Erik Skov Christensen kalder det så ekstremt skamfuldt, at man har én standard, ifølge ham, herhjemme, men at man så aktivt tager skridt til en særlov. Og det tilkommer jo jer at lave en særlov, der kan bane vej for det i Grønland. Hvad fortæller det dig, at han bruger sådan nogle ord om det?

Statsministeren: Jamen, det må du jo snakke med Poul Erik Skov Christensen om. Min holdning, den er fuldstændig klar. Og det er regeringens holdning, at det nytter ikke noget, at man vedtager en selvstyrelov med åbne øjne, som vi har gjort, og derefter, når grønlænderne bruger den selvstyrelov og tager områder hjem, og det har de jo gjort med råstoffer og løn- og arbejdsvilkår, at vi så står sådan lidt patroniserende bagefter og siger – det bryder vi os egentlig ikke om. Det er ikke vores opgave at bestemme, hvordan grønlænderne indretter sig i forhold til disse storskalaprojekter. Hvis der er et spørgsmål vedrørende råstoffer eller andre ting, som vi kan gøre i fællesskab, eller hvor Danmark kan bidrage, så gør vi meget gerne det. Men man bliver nødt til at have respekt for selvstyreloven, og det betyder også, at man bliver nødt til at have respekt for, at det her, det er grønlændernes ret at træffe de her beslutninger.

Spørger: Men regeringen har jo holdninger til arbejdsvilkår alle mulig andre steder i verden. Hvorfor kan man så ikke have en holdning bare til arbejdsvilkår i Grønland?

Statsministeren: Det her, det er en meget speciel situation, fordi det netop er et område, som grønlænderne har taget hjem. Og derfor bør man udvise den fornødne respekt for, at det her, det er grønlændernes anliggende. Og jeg bryder mig ikke rigtig om den tone, der har været i debatten om, at det burde vi blokere, eller det burde vi stoppe. Det er grønlændernes anliggende det her, og vi har ingen ret til at gå og spille kloge på grønlændernes vegne. Vi har ansvaret for opholdstilladelser, og det kommer til at ligge i justitsministerens regi, men i forhold til områder, som grønlænderne har taget hjem og er ansvarlige for, der har vi ingen ret til at gå og spille kloge i forhold til, hvordan grønlænderne skal gøre.

Ja!

Spørger: Men gælder det også i forhold til lønmodtagerforhold i andre lande i verden?

Statsministeren: Vi har jo holdninger til ting og sager rundt omkring i andre dele af verden, men vi er nødt til også at have respekt for lige præcis den her særlige sag. Grønlænderne har ansvar for råstofområdet. Grønlænderne har ansvar for løn- og arbejdsvilkår, og derfor kan man have lige så mange holdninger, man vil, men man skal bare have respekt for, at det er grønlændernes afgørelse. Og hvis man ikke har det princip som ledetråd for alt, hvad man gør i forhold til Grønland, så risikerer man en lidt uheldig patroniserende holdning i forhold til, hvad der foregår i Grønland. Man skal huske på, at det her storskalaprojekt, det er altså vedtaget af et meget bredt flertal i Grønland. Der var ikke nogen, der stemte imod. Der var nogle, der undlod at stemme. Der var ikke nogen, der stemte imod, mig bekendt. Og det skal vi i Danmark have respekt for. Og vi har ingen ret til at blokere de her ting. Man kan sagtens have holdninger. Man kan have holdninger til al ting. Men vi har ikke mere ret til at blokere dét, der foregår i Grønland med løn- og arbejdsvilkår, end vi har til at blokere dét, der foregår på samme område i Sverige. Og dét skal man huske på.

Spørger: Men hvis I så lover at huske, at du respekterer, at grønlænderne selv bestemmer det her. Hvad er din holdning så?

Statsministeren: Jamen, jeg synes ikke, det tilkommer mig at have en holdning til, hvordan de indretter deres storskalaprojekter i Grønland. Dét, jeg skal gøre, det er at respektere, at man har haft en grundig debat i Grønland. Man har truffet en beslutning i Grønland, som man har diskuteret. Det er vores opgave at have respekt for, at man i Grønland har hjemtaget de her områder.

Uffe!

Spørger: Vi nærmer os tiden, hvor folk begynder at blive ramt af den forkortede dagpengeperiode. Der er omkring 3.000 akutjob derude. Mener du stadigvæk, at akutjobpakken bliver dét, der redder de her mennesker?

Statsministeren: Jamen for det første har vi aldrig haft den holdning, at det kun er akutjobpakken, vi har også haft en række andre tiltag, som skal hjælpe de mennesker, som har opbrugt deres dagpengeret, bl.a. er der jo mulighed for at tage uddannelse i det nye år som en følge af vores finanslovsaftale. Så vi har heldigvis en række forskellige tiltag til de mennesker, som har opbrugt deres dagpengeret.

Spørger: Men nu var nogle af de private arbejdsgivere ude at sige her forleden i Berlingske i en stor undersøgelse, at de føler ikke noget socialt ansvar, de har ikke tænkt sig at tage nogle ind, som ikke er de bedst kvalificerede. Den aftale, I har lavet med de private arbejdsgivere, er den overhovedet noget værd?

Statsministeren: Det synes jeg bestemt, den er. Og hvis man kigger inde på jobnet.dk, så er der jo også kommet flere job til hele tiden. Og som jeg ser det, så påtager de private arbejdsgivere sig faktisk et ganske fint ansvar. Og derfor er der ingen tvivl om, at de her akutjob, det vil være et væsentligt bidrag til at hjælpe de mennesker, som risikerer at have opbrugt deres dagpengeret.

Spørger: Så du mener stadigvæk, at I har gjort, hvad I kunne for dem?

Statsministeren: Jeg mener, vi har gjort rigtig meget for at sikre, at de mennesker, som står i en ekstraordinær situation, fordi det er så mange mennesker på én gang, de får en ekstraordinær hjælp.

Jesper!

Spørger: Omkring banktilsynet, som du skal ned at diskutere her sidst på ugen, hvis de næste par dage bringer en løsning med rettigheder for ikke-eurolandene, som er gode nok og tilfredsstiller Danmark. Er det så grundlæggende i Danmarks interesse, at vi kommer med i et europæisk banktilsyn?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtig vigtigt at skelne mellem de diskussioner, vi skal have. Og dét, vi koncentrerer os om i den her uge, det er punkt 1 at bakke op om, at man får en styrket euro og en styrket ØMU i det hele taget. Også at banktilsynet bliver stærkere i hele Europa. Det har vi en klar interesse i. Så det bakker vi op om, og det har vi også sagt til vores EU-partnere. Den anden opgave, det er selvfølgelig at sikre, at ikke-eurolande, de har så gode muligheder som overhovedet muligt for at kunne være med. At de kan være med på fair og ordentlige vilkår. Og det er dét, vi kæmper for i øjeblikket og oplever egentlig også lydhørhed over for de danske synspunkter. Og det er dét, vi koncentrerer os om i den her uge. Så må vi så på et senere tidspunkt, når vi har den endelige pakke med den endelige tekst, så må vi tage en diskussion her i Folketinget om, hvad vi mener tjener danske interesser bedst. Og det gør vi stille og roligt, når vi har den endelige tekst.

Spørger: Du siger, at der tegner sig en fornuftig løsning for ikke-eurolandene. Hvad er en fornuftig løsning for dig?

Statsministeren: Jamen, jeg tror, vi skal vente med at se konklusionsteksten. Dét, som vi har sagt hele tiden, det er, at hvis vi har nogle pligter, så skal vi også have rettigheder. Og det vil sige – det er sådan noget med, at vi ikke skal kunne blive stemt ned, uden at vi har en god mulighed for at skære igennem. Det er sådan noget med, at vi på det niveau beslutningerne bliver truffet, der er vi også med. Og det er den slags ting, vi taler om i forbindelse med banktilsynet.

Spørger: Jeg har lige et andet spørgsmål. Skatteministeren har skrevet i et svar til Folketinget, at når man laver økonomiske reformer, så er begrebet fuld finansiering – kan godt dække over adfærdsændringer. Altså en lang diskussion vi har haft i Danmark økonomisk set om dynamiske effekter. Er det regeringens regneprincip fremover, at når man laver økonomiske reformer, så kan man godt regne dynamiske effekter med som en finansiering?

Statsministeren: Men der er ikke noget nyt i den måde, vi regner på. Regeringen regner, som vi hele tiden har regnet, og som vi også regnede, da vi lavede vores skattereform. Og dét, vi hele tiden har sagt, det er – punkt 1, vi har et forsigtighedsprincip, og det betyder, at man kan ikke bruge pengene, før reformerne er besluttet. Det er et vigtigt princip, og det gør, at man er mere forsigtig. Det andet er, at vi er meget forsigtige med også at bruge dynamiske effekter i forhold til skattelettelser, og det har vi heller ikke gjort i vores skattereform. Men der er selvfølgelig dynamiske effekter af en sådan stor skattereform, som vi har lavet. Og der har vi brugt nogle af pengene, bl.a. til at forbedre ældrechecken med. Og det har været sådan kendt i ganske lang tid, at det var den måde, vi gjorde det på.

Spørger: Men hvis man regner dem med i reformen, så bruger man dem jo før, man har dem i hånden. Det er jo ikke foreneligt med et forsigtighedsprincip?

Statsministeren: Vi er meget af optaget af – punkt 1, at reformerne skal være vedtaget. Og så har vi været optaget af ikke at bruge dynamiske effekter i forhold til at give skattelettelser. Og det er også dét, vi gjorde i forbindelse med skattereformen.

Ja!

Spørger: Du siger, at Danmark først tager stilling til bankunionen, når – hvad skal man sige – når hele pakken er klar. Betyder det så også, at man først vil tage stilling til fx tilsynet, når man har afviklingsordningen på plads osv., så en dansk stillingtagen formentlig først kommer på plads i løbet af slutningen 2013 eller 2014?

Statsministeren: Dét, der er det vigtige lige nu, det er, at vi ikke stiller os hindrende for, at de andre eurolande får muligheder for at få et tilsyn. Og derfor har vi sagt klart og tydeligt, at vi hverken vil eller kan for den sags skyld stille os hindrende i vejen. Faktisk er vi af den opfattelse, at det er en rigtig god ting, hvis man har et øget tilsyn i de europæiske banker. Der vil så udestå det spørgsmål, om ikke-eurolandet Danmark skal tilslutte sig det her. Og der må vi jo tage stilling, når vi har den endelige tekst, og det er der ingen af os på nuværende tidspunkt, der ved, hvornår vi har.

Spørger: Okay, men det betyder så, at vi kan ikke komme til at sidde i en situation, hvor Danmark fx tilslutter sig tilsynet og så efterfølgende går med i en afviklingsordning?

Statsministeren: Det må vi alt sammen se på, når vi ved, hvor langt vi når torsdag og fredag. Når vi ser, hvor langt vi får skrevet det her ud i løbet af de næste måneder. Og det er for tidligt at tage stilling til, hvilke dele – og om Danmark skal deltage i det her. Så der må jeg blive svar skyldig. Jeg kommer nok til at sige det mange gange i løbet af ugen. Der er også nogen af jer, jeg kommer til at møde i Bruxelles. Men det her handler ikke om, hvorvidt Danmark skal være med. Det handler om, hvorvidt Danmark bakker op om, at eurolandene kan få et banktilsyn. Og det må jeg sige klart og tydeligt, det bakker Danmark op om. Vi arbejder på, at Danmark skal have – eller ikke-eurolande -skal have så gode betingelser for at kunne være med som muligt. Og det giver os en rigtig god basis for senere hen at kunne tage stilling til, om Danmark skal være med.

Dan!

Spørger: Hvad vil regeringen gøre for at skaffe nogle flere job i små og mellemstore håndværkervirksomheder, der jo mister et sted imellem 5.000 og 10.000 job i forbindelse med boligjobordningen og solcelleordningen, når de er væk. Hvad vil I gøre for dem? I gør en masse for de store virksomheder med kickstarten, men hvad med de små virksomheder?

Statsministeren: Jamen, de små virksomheder er vi meget optaget af. Og der er flere ting, vi har sat i værk så at sige. For det første er vi optaget af mere konkurrence på det danske marked. Det er desværre sådan, at vi ikke har tilstrækkelig konkurrence på det danske marked. Det andet sådan mere konkrete, det er, at vi har jo givet det her investeringsvindue til de små virksomheder, så de kan investere i maskiner og ...

Spørger: ... jeg spurgte om håndværkervirksomheder?

Statsministeren: ... det er jo mindre virksomheder – så de kan investere. Og så mener vi jo også i forhold til – ja både små og store håndværksvirksomheder, at de investeringer, vi har lagt frem, eller de politiske beslutninger vi har truffet i forbindelse med vores energi- og klimaaftale, som bl.a. vedrører dét, vi med et fint ord kalder klimatilpasninger. Det er også noget, som de små virksomheder kan have gavn af.

Spørger: regeringen planlægger at udsætte vejprojekter for ca. 27 milliarder kroner. Er det derfor, der er en syltekrukke, tror du, nede under udvalgstavlen i Folketinget?

Statsministeren: Vi har jo det princip, at vi kan ikke bruge penge, der ikke er der. Og derfor har vi udskudt de VVM-vurderinger, til vi er sikre på, at pengene er der. For ikke at stille nogle forhåbninger op, som ikke kan indfries. Vi er i en økonomisk situation, der ganske enkelt gør, at vi kan ikke bruge penge, der ikke er der. Og derfor har vi lagt det sådan op.

Spørger: Men pengene er der vel. Vi har offentlige budgetter på 1.000 milliarder kroner. Bilisterne betaler over 40 milliarder kroner i skatter og afgifter. Er det bare, fordi I bruger pengene på noget andet så?

Statsministeren: Jeg mener, at det må være sådan i en økonomi, der er stram, at vi lægger vores udgifter efter den økonomi, vi har. Vi må erkende, at den økonomiske situation, vi har nu, den ligner ikke den, vi havde for 5-6 – 7-8 år siden. Det er en anden virkelighed, vi er i nu. Og det betyder også, at vi er nødt til at tilrettelægge de offentlige projekter, vi har, efter den virkelighed.

Spørger: Bare en lille opklarende ting omkring Grønland, Thorning-Schmidt, får man adgang til det danske arbejdsmarked, når man som kinesisk arbejder kommer ind og arbejder i minerne deroppe, fordi der er jo ikke pas mellem Grønland og Danmark?

Statsministeren: Jeg har godt set, nogen har været ude at sige, hvis man får adgang til det grønlandske arbejdsmarked, så får man automatisk adgang til Danmark, men sådan er det altså ikke. Det er ikke sådan, så en opholdstilladelse i Grønland giver opholdstilladelse i Danmark.

Så er det dig!

Spørger: Flere SF-ministre er i dag ude og understrege, at der ikke er forskel på den politiske linje efter formandsvalget i SF. Er du enig i det, når du ser på det samarbejde, I har i regeringen, at der ikke er nogen forskel på den politiske linje i SF?

Statsministeren: Det er ikke min opgave at diskutere interne SF-spørgsmål. Men jeg vil gerne understrege, at vi har et rigtigt godt samarbejde med samtlige SF’s ministre. Enhver kan jo også se, at regeringen kører fint og nogenlunde strømlinet. At vi lægger forslag frem i fællesskab, og at det afspejler naturligvis, at vi har et rigtig godt samarbejde – også med de nye SF-ministre.

Spørger: Men Anette Vilhelmsen gik jo til valg på, at der skulle ske nogen forandringer, også i regeringssamarbejdet. Er det noget, du kan mærke?

Statsministeren: Men det må du jo snakke med SF og erhvervs- og vækstministeren om. Vi har et rigtigt godt samarbejde med SF. Det er upåklageligt. Vi klarer sagerne. Vi diskuterer. Vi har det godt. Vi har et rigtig godt samarbejde med SF.

Ja!

Spørger: Angående folkeskolen, så er der netop kommet to internationalt erkendte undersøgelser, som viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem antallet af timer og børns evner i dansk og matematik. Sådan en undersøgelse har også undersøgt danske børn. Alligevel vil regeringen give mange flere timer i dansk og matematik. Så er mit spørgsmål, hvorfor give en medicin, som der ikke er dokumentation for virker helt entydigt?

Statsministeren: Som jeg ser det, så er det sund fornuft, at hvis børnene får mere tid sammen med dygtige lærere, så lærer de også mere. Og det gælder dem, som måske har lidt svært ved skolearbejdet, men også dem, som kan rigtig meget og skal lære mere. Og derfor er vi stadig optaget af, at børnene tilbringer mere tid sammen med deres lærere. Når vi har talt om dansk og matematik, så er det, fordi vi ved, at hvis de bliver dygtige til dansk og matematik, så har de også nemmere ved de andre fag. Og så skal det jo også understreges, når vi gerne vil have, at børnene skal have flere timer, så er det ikke kun flere timer på den gamle måde. Vi har jo også det her nye aktivitetstimeforslag, som handler om, at de lærer ting på en ny måde, hvor de ikke bare sidder på skolebænken, men lærer tingene på en ny måde. Så det er en helt ny skole, vi er optaget af, hvor man både får flere af de traditionelle timer, men også får en række nye aktivitetstimer.

Spørger: Men vi har jo her en klokkeklar forskning, der viser, at det ikke virker, og alligevel siger du, at det er sund fornuft. Hvad baserer du det på?

Statsministeren: Jeg er helt klart af den opfattelse, at hvis børnene går i skole og tilbringer tid sammen med dygtige lærere, så lærer de noget. Og de lærer også mere ved, at vi prioriterer dansk og matematik, som vi har gjort i vores forslag. Men det er også rigtigt, at de ikke bare skal have mere af det samme. Det er derfor, vi gerne vil indføre de her aktivitetstimer, fordi vi er helt overbeviste om, at hvis børnene får en mere sammenhængende skoledag, hvor de får bevæget sig, hvor de i løbet af deres dag får læst lektier, så bliver de dygtigere. Og det er dét, vi gerne vil have.

Det var dét, tror jeg. Tak, fordi I kom.”