Pressemøde den 11. februar 2016

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Jeg vil gerne byde velkommen til pressemøde her i Egetræssalen i forlængelse af det sættemøde, vi lige har haft i Spejlsalen, hvor vi har startet trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og taget hul på drøftelserne med kommunerne. Begge dele jo om bedre integration. Og jeg synes, det er meget tydeligt, at kommunerne og arbejdsmarkedets parter og regeringen deler en vigtig ambition, nemlig, at de nye flygtninge, der kommer til Danmark, de skal ikke ende på offentlig forsørgelse, de skal i arbejde, de skal blive selvforsørgende. Det er helt afgørende i den migrations- og flygtningekrise, som vi står i. Den kaldte jeg jo i min nytårstale den største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede, og det var store ord, men jeg mener, de er dækkende for den situation, vi befinder os i. Fordi der er kommet mange mennesker til Danmark de seneste par år. Og selvom det nu er vinter, og tilstrømningen er taget af, så må vi alt andet lige forvente, at der også kommer mange i år. Og når der kommer mange mennesker hertil fra helt andre kulturer, så udfordrer det vores værdier, det udfordrer vores sammenhængskraft. Det udfordrer også vores økonomi, når de direkte udgifter til flygtninge ser ud til at blive femdoblet på en kort årrække. Så trues det råderum, som vi ellers har kæmpet så hårdt for at tilvejebringe med reformer, der er besluttet på Christiansborg med overenskomster, der er indgået, hvor man har vist løntilbageholdenhed for at gøre Danmark konkurrencedygtig. Det har været med til at skabe en lidt lysere fremtid for os med det råderum, der er skabt. Det trues nu af dét, vi står midt i. Og sker det, så begrænses vores muligheder jo for at investere i sundhed og uddannelse, lette skatten på arbejde, skabe flere private arbejdspladser, eller hvad der nu måtte være den politiske ambition. Præcis derfor er det helt afgørende, at vi lykkes med at rette op på årtiers fejlslagen arbejdsmarkedsintegration. For vi har ikke mange resultater at prale af. Og det er jo ikke, fordi de gode viljer ikke findes, de findes. Det er jo ikke, fordi der ikke er en gevinst ved at få en flygtning i arbejde, den findes, den er mærkbar. De offentlige kasser bliver 200.000 kr. rigere hver gang, vi flytter en flygtning ud på arbejdsmarkedet til minimumsaflønning. Det er jo heller ikke, fordi der ikke er jobåbninger på vores arbejdsmarked for udlændinge, som ikke taler dansk, det er der. Der kommer fortsat østeuropæere til Danmark og udfører ufaglært arbejde uden at kunne dansk. Men på trods af alt det, så er integrationen indtil videre slået fejl. Og derfor er det bydende nødvendigt, at vi finder sammen om nogle fremadrettede løsninger, som virker langt bedre, end det vi har set historisk. Der er altså brug for en hel anden jobfokuseret indsats end hidtil. Og dét, der er mit udgangspunkt – dét, der er regeringens udgangspunkt, det er, at alle der kan, skal forsørge sig selv. Det er slet ikke godt nok, når kun 3 ud af 10 flygtninge er i arbejde efter 3 år. Det skal vi gøre meget bedre. Hvis halvdelen af flygtningene kom i arbejde, det er dét, vi ser blandt ikke-vestlige indvandrere i al almindelighed, og det er nu heller ikke, fordi det er prangende, men kunne man bare nå dét, så ville vi spare 21⁄2 milliard kr. om året.

Regeringen kæmper jo hårdt for, at holde antallet af flygtninge og familiesammenførte så lavt som muligt. Vi kan ikke håndtere denne her krise alene ved at integrere folk. Antal betyder noget. Men uanset dét, uanset hvor mange der kommer fremover, så rokker det jo ikke ved, at der allerede er mange, og det vil også være sådan, at der kommer flere til. Og derfor står vi i en helt ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinære løsninger. Det kræver, at vi, der mødtes i dag, er parate til at bringe noget med til bordet. At vi har modet og viljen til at udvise samfundssind, hvis man må bruge det ord.

I Danmark har vi jo en lang tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere og politikere sammen indgår trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål. Det er en god tradition, og det er den tradition, vi gerne vil genskabe. Jeg håber, det lykkes. Jeg tror, det lykkes. Så vi sammen kan tage de første vigtige skridt og dernæst jo fortsætte trepartsforhandlinger om andre vigtige emner, som også trænger sig på, helt uafhængig af flygtninge- og immigrationskrisen. Nemlig, hvordan vi sikrer tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Hvordan vi sikrer, at vores unge får praktikpladser. Hvordan vi får lavet det drej, som vi jo alle sammen er enige om, at vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse, og det er der jo kun perspektiv i, hvis også vi har jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Så jeg håber, at dét, vi har startet i dag, det er det første skridt på en længere rejse, hvor vi sammen kan løse tunge samfundsudfordringer. Og samtidig vil regeringen jo så med kommunerne diskutere, hvordan vi kan lave tiltag, afbureaukratisere, skabe mere fleksibilitet, sådan at den store opgave, kommunerne står med netop nu, kan løses billigere, løses mere effektivt.

På mødet i dag, der tog alle godt og positivt imod invitationen til forhandlingerne, det er jeg i sagens natur glad for. Ikke bare mødte alle frem, men alle mødte også frem med et åbent sind, og derfor har jeg jo det håb, at det møde, vi netop har holdt, det bliver det første i en lang række, som vil bringe resultater, som alle parter kan se sig selv i, og som vil gøre en forskel for Danmark. Jeg er i hvert fald overbevist om, at vi her i dag har taget hul på et frugtbart samarbejde om bedre integration. Og med det, vil jeg starte med at give ordet videre til LO’s formand!

LO’s formand: Ja, tak for det Lars! Og jeg vil gerne bekræfte, at vi har haft et rigtigt godt sættemøde her. Og der er ingen tvivl om, at rundt om bordet, der er vi enige om, at det er en stor udfordring for Danmark, at der er så mange flygtninge, der også skal have en plads på arbejdsmarkedet, sådan så de kan blive selvforsørgende og bidrage til den bundlinje, vi alle sammen gerne vil have. Men jeg er også glad for, at i regeringens kommissorie, der fremgår det klart, som vi har ønsket, at det her, det er en af de udfordringer, der er. Vi skal, som statsministeren også har sagt, have kigget på, hvordan vi sikrer, at alle de unge mennesker, de kan få en faglært uddannelse, at de kan blive færdige med den uddannelse ude i virksomhederne, at vi får åbnet virksomhederne op for dét. Ligesådan, så er det jo også, at alle dem, der står og i forvejen mangler et arbejde derude, der skal vi finde en god balance, fordi ligesom det giver plus på bundlinjen at få en flygtning ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende, så gør det det jo ved alle dem, der allerede i forvejen står og også gerne vil bidrage, men egentlig mangler et arbejde. Jeg har sagt det tit før, i øjeblikket er vi i den situation, at der er hænder nok, men der desværre ikke er job nok, og det er der så en yderligere udfordring med, at vi nu får en hel del ekstra mennesker, som også gerne vil blive samfundsborgere i Danmark.

Vi har talt om, at der er udfordringer på mange forskellige fronter. Noget af dét, som jeg synes, man allerede har kunnet se spæde tegn på, det er, at der er nogle steder, hvor vi kan være meget enige, fx i forhold til afbureaukratisering af de regler, der er i dag. Der har jo været talt meget om, hvad er det, der er jobcentrenes opgaver, og hvorfor er det nu ikke lige, at de får nogle flere ud, men det er måske, fordi det faktisk slet ikke har været deres opgave indtil nu. Og det er jo sådan nogle af de regler, som man rimelig hurtigt kan ændre på, ligesom andre af dét vi kalder bureaukrati, som vi godt vil se ind på, om man kunne ændre. Og så er det også vigtigt for mig at sige, at nu starter vi op, men det her, det er jo en opgave, der er rigtig alvorlig, som statsministeren også siger, og jeg vil også bare lige bemærke, at det jo er en ekstraordinær situation i forhold til de mange, der kommer lige nu. Men det er ikke en ny situation. Og derfor må man også sige, at hvis vi kan klare det her i løbet af 3 uger, så er vi godt nok gode. Men vi kan i hvert fald starte op på det, og vi kan komme godt i vej med at gøre nogle ting, som vi tror på virker. Og der vil jeg også gerne kvittere for noget af det, som statsministeren ligesom har sagt, det er, at vi behøver jo ikke at lave ordninger, som skal vare til solen bliver sort, men at vi i hvert fald kan kigge ind på, hvis det nu er, at vi bliver enige om nogle ting, som vi tror på, og det alligevel ikke virker, jeg behøver ikke at kalde tilbage på en dagpengesag. Jamen, så kan man tage det op igen, så kan man ændre på noget af dét, vi troede virkede, som ikke virker. Og det sætter vi meget stor pris på.

Og den sidste ting, jeg vil sige, det er jo også, at jeg er meget glad for, at statsministeren og regeringen i det kommissorie, der ligger, har nikket til, at det her, det er en af udfordringerne. Vi skal sørge for, der er en balance, og det er dét, som jeg også tror, at baglandet derude sidder og kigger på, det er, behøver vi at være nervøse. Ryger vi nu til fordel for, at der kommer nogle flygtninge ind. Nej, det er ikke intentionen. Vi skal sørge for, at der bliver plads til alle på arbejdsmarkedet, for det er sådan, vi får en bedre samfundsøkonomi, og det er jo dét, der er målet med det hele.

Statsministeren: Tak for det! Så vil jeg give ordet videre til DA’s direktør!

DA’s direktør: Ja tak! Og tak for et godt første møde. Vi har haft diskuteret flygtningesituationen. Der er en enighed om, at det er en akut og stor udfordring for Danmark. Ikke mindst, fordi vi i for mange år har været for dårlige til at integrere de flygtninge, der er kommet tidligere. Så stærkere integration af flygtninge er derfor et helt rigtigt valg, som første trepartstema. For det er jo afgørende, som statsministeren er inde på, som LO’s formand er inde på, at det er afgørende for samfundsøkonomien og sammenhængskraften, at vi bliver langt bedre til integrationsopgaven, så flygtningene kommer ud og bidrager til samfundet i stedet for at være på dyre overførselsoverenskomster, og så flygtningene bliver integrerede i det danske samfund fremfor at blive isoleret.

Jeg oplevede på mødet, at der var en meget åben og ligetil tilgang på mødet, som et ønske om at gå til den her opgave med fokus på at få løst problemerne og få tænkt i utraditionelle baner. Det vil jeg gerne kvittere for.

Noget af dét, vi naturligvis fra DA’s side har med til forhandlingerne, det er 67 nytænkte forslag om, hvordan man kan få en ny og lang bedre tilgang til integrationsindsatsen, netop med fokus på at få flygtninge i job meget tidligere, end det er tilfældet nu. Og fra arbejdsgivers side, der skal vi naturligvis, ligesom I andre skal, så skal vi også tage vores del af ansvaret, og vi er klar. Det er jo allerede sådan nu, at tusindevis af mennesker allerede i dag arbejder i løntilskud og virksomhedspraktik eller andet på danske virksomheder, også flygtninge, men alt for få flygtninge. Samtidig er det jo heldigvis sådan, at 3 ud af 4 virksomheder også melder, at de vil gerne bidrage til integrationsindsatsen, så vi er klare. Og vi ser frem til at drøfte, ikke bare vores eget forslag, men jo også alle de andre forslag, som kommer på bordet. Og vi har noteret os, at der i den seneste uges tid har været forskellige nye modeller til integration fremme i pressen, og at regeringen i de seneste dage er kommet med en række konkrete forslag. Alt sammen, synes vi, det er interessante forslag, som det bliver vigtigt og centralt at få udboret nærmere og få drøftet i den videre proces. Og vi er helt enige om målet, at det skal være, at vi sammen kan blive enige om en langt stærkere integrationsindsats. Så vi og de øvrige arbejdsgivere i DA-fællesskabet ser frem til de videre drøftelser og vil bidrage konstruktivt.

Statsministeren: Tak for det! Og så vil jeg give ordet videre til KL’s næstformand, Århus’ borgmester!

KL’s næstformand: Tak for det! Og vi kvitterer også fra kommunernes side til invitationen til både toparts- og trepartsdrøftelserne. Og jeg tror, man roligt kan sige, at det er med ret stor alvor, at alle går til opgaven, og det har også en karakter af, at man næsten ikke tør vende den næste side i analysen, når man laver fremskrivninger på, hvad det her, det betyder for samfundsøkonomien. Så der er brug for, at vi finder løsninger, og det er vi fra kommunernes side selvfølgelig fuldt indstillet på at være med til at bidrage til.

Vores vurdering er også, at vi står over for så stor en samfundsmæssig udfordring, at vi kan ikke bruge de eksisterende ordninger alene til at løse den udfordring, vi står med. Man er nødt at tænke nyt. Og måske også skabe et brud. Og det er jo også dét, som sådan en trepartskreds og en topartskreds kan gøre. Og det er vi i hvert fald villige til at gå ind i.

Den eneste sådan ... jamen, der er mange bekymringer, men sådan en af de bekymringer, vi kan have i det her er, om vi lægger ambitionsniveauet højt nok, når det handler om at få flygtninge i beskæftigelse. Også, fordi vi jo ikke ved på nuværende tidspunkt, hvor stor udfordringen er og hvordan udviklingen i antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, kommer til at se ud. Og derfor er vi i hvert fald meget opmærksomme på i trepartsforhandlingerne, er vi ambitiøse nok for at sikre, at vi også har en samfundsøkonomi, der hænger sammen, fordi ude på den anden side af den her diskussion, ja, det er der jo en bundlinje, der også handler om, hvor meget velfærd ... eller hvor mange ressourcer, der er til at levere velfærd til danskere. Og det er vi i hvert fald meget optaget af. Det tror jeg alle er. Så omdrejningspunktet er for os, at vi får skabt jobåbninger primært på det private arbejdsmarked, fordi det er jo dét, der flytter noget. Og det er også de ordninger, vi har set, der trods alt har en effekt, der virker bedst. Det er, når det sker på det private arbejdsmarked. Og vores ambition er i virkeligheden, at man måske kan finde nogle løsninger, hvor alt ikke behøver at komme ind over en kommunal sagsbehandler for at lykkes og den model, vi finder, faktisk er så effektiv, at den kan løse det meste selv. Og det, tror jeg, er nødvendigt, hvis vi skal have den volumen, der skal til for at løse den her udfordring, vi står overfor. Men vi glæder os til de videre drøftelser, og jeg synes, det sker i en konstruktiv ånd, og vi er i hvert fald klar til at bidrage med dét, vi skal.

Statsministeren: Tak for det! Og så er der åben for spørgsmål! TV2!

Spørger: Tak for det! Jeg har et par spørgsmål til statsministeren. Og så vil jeg også gerne spørge LO om noget efterfølgende.

Du siger, det er første skridt i en række, sådan når vi ser på selve institutionen trepart. Første skridt er forhåbentlig mange. Skal det forstås på den måde, at lykkes denne her øvelse ikke, altså at få flygtningeproblematikken, altså finde frem til en tilfredsstillende løsning på det, så er der også lukket for fremtidige skridt. Altså er det her et stop for trepart, hvis det ikke lykkes? Det er det ene spørgsmål.

Og så denne her brændende platform du forsøger at definere, altså enten lykkes man, ellers er det velfærden, der må holde for, at det ligesom er den kendsgerning, du ser ude i horisonten. Det er vel også, trusler er så meget sagt, men du forstår, hvad jeg mener. Altså i forhold til Lizette Risgaards medlemmer er det så også sådan en slet skjult trussel i forhold til lykkes man ikke med det her, bider man ikke til bolle på det her, så er det medlemmer ovre i LO-systemet, der kommer til ad åre at miste deres job?

Statsministeren: Det er ikke en slet skjult trussel. Det er en realitet. Det er en analyse, som er fuldstændig sober, og som jeg faktisk tror, vi deler alle sammen. Nemlig, at når vi står i en situation, hvor der frem til 2020 kommer +100.000 ekstra mennesker i Danmark. Hvis ikke vi drager omsorg for, at de kommer i beskæftigelse, så de bidrager til sig selv og til samfundet, så kommer det til at presse os. Altså penge kan kun bruges én gang. Og hvis vi skal bruge et stigende antal danske skattekroner på at forsørge flygtninge, som sidder apatiske hen, så fortrænger det andre udgifter. Udover at det jo altså gør noget dårligt ved mennesker bare at side passive, forringer deres mulighed for, at de kan rejse hjem igen, når freden har sænket sig og bidrage til at genopbygge deres land. Så det er jo simpelthen bare en analyse af, at vi står med en kæmpe udfordring, som alle har en interesse i skal løses. Og jeg er enig med KL’s næstformand i, at man skal have et højt ambitionsniveau, så skal løsningerne følge med, altså, vi skal have en realistisk tilgang til det. Og jeg peger på, at hvis man ”bare” var i stand til at få flygtninge i beskæftigelse i samme, og så kunne man sige, ringe omfang, som vi i dag får folk med ikke vestlig baggrund i beskæftigelse, så ville vi frigøre 21⁄2 milliard kr. i 2020. Så kunne man sikkert få en god diskussion om, hvad de skal bruges til. Men det er jo sjovere at have dem end ikke at have dem.

I forhold til dit første spørgsmål, så vil jeg slet ikke forholde mig til en situation, hvor det ikke lykkes. Dét, vi har sat i gang i dag, fordi det vil jeg slet ikke tænke på. Den opgave, vi står med, den er så stor, og den er så påtrængende, og den er erkendt af alle, at den skal vi lykkes med.

Spørger: Så vil jeg også gerne spørge Lizette Risgaard: Du bliver ved med at tale om balance, altså at hvis man skal hjælpe flygtninge, så skal man også hjælpe de danske medlemmer I har, som er uden for arbejdsmarkedet. Altså, hvordan skal det konkret forstås. Betyder det, at for hver flygtning I går med til at hjælpe, så skal en af jeres medlemmer også hjælpes konkret i de her forhandlinger?

LO’s formand: Allerførst, så vil jeg sige, at det ordvalg, du bruger, er jo helt forkert. For jeg siger ikke, hvis vi skal hjælpe flygtninge. Det har jeg ikke sagt på noget som helst tidspunkt. Dét, jeg siger, det er, hvis vi vil Danmark noget godt, så lader vi være med at skabe skel mellem de flygtninge, som skal være her. De flygtninge, som får ret til at være her. De flygtninge, som kunne være dig og mig. Og så de mennesker, der står derude i forvejen og har det svært og også mangler et arbejde. Og det er derfor, jeg siger, vi skal skabe en balance, som man også kan se derude. Der er ingen, der har glæde af, at der bliver skubbet mere til den-, dem- og os-diskussion, som allerede er derude, det er noget, vi også har talt om, det ved vi jo godt. Sådan er det meget menneskeligt, hvis man ikke har det særligt godt, eller man i forvejen selv mangler en bolig, så tror jeg, I også har hørt derude, så bliver der sagt: Hvorfor kan vi ikke få en bolig, hvorfor kan flygtningene få en bolig. Og det er den balance, jeg mener, vi skal vise, i de her trepartsforhandlinger, når vi er færdige, at vi evner. Vi evner at sikre, at flygtninge, de også kommer i arbejde, lige så vel som dem, der står der i forvejen. Og der må man bare sige, at vi har haft en udfordring indtil nu. Nu er det bare mangedoblet af, at der kommer endnu flere, som også skal være her. Og så vil jeg sige, at så håber jeg meget på, og det er jo også noget af dét, vi taler om, det er, hvordan er det vi taler med hinanden og om hinanden. Fordi jeg vil godt sige stadigvæk, jeg har en opfattelse af, at de flygtninge, som kommer her, de ville jo egentlig hellere have været hjemme hos sig selv. Og der må man bare sige, at vores tilgang skal jo være, at vi så laver en win-win. Vi vil gerne have dem i arbejde. Vi vil gerne have dem i uddannelse. Vi vil gerne sikre, at de kan bidrage. Samtidig med, så skal vi jo også sikre, at de har en fornemmelse af, at vi ikke bare taler dem helt ned under gulvbrædderne. Der er store udfordringer med, det hører vi nu, at de udfordringer eller de flygtninge, som er her, det er ikke nogen, som har det højeste uddannelsesniveau. Og derfor vil det også meget være LO’s medlemsgrupper, som er dér, man måske kunne frygte allermest er til fordel for dem, de bliver så skubbet måske længere ned ad ... eller ud af arbejdspladserne til fordel for, at der kommer en flygtning ind. Nej, siger vi, det kan jo ikke lade sig gøre, fordi så skaber vi jo bare et andet sted, hvor der står nogen, og vi mangler ... eller vi mangler nogle penge i statskassen på den måde. Og derfor er det vigtigt, at vi finder nogle ordninger, som gør, at vi både kan hjælpe flygtningene med at kunne bidrage til samfundsøkonomien, men vi også husker på, at der er nogen, der står der i forvejen, og det skel, det skal vi ikke skubbe til. Og jeg er glad for, at der i regeringens kommissorie er lagt vægt på, at vi har andre udfordringer i Danmark, vi skal løse, og derfor går vi også til den her opgave både med ildhu, men også fordi at vi tror på, der kommer en løsning ud af det her. Vi har ... og jeg vil sige fuldstændig som statsministeren – det der ord med, at hvis det ikke lykkes. Vi er gået ind i det rum, fordi vi gerne vil skabe nogle løsninger, gerne vil sørge for, at når vi kigger lidt frem. Jamen, så har vi også ... så har vi løst den her udfordring sammen med andre udfordringer.

Spørger: Og det er så, bare lige et sidste spørgsmål til LO, noget, der skal skabe et råderum, som statsministeren var inde på, som så kan bruges på en række velfærdsområder og skat. Vil I være med til at lave en aftale, hvor pengene, råderummet, der er konsekvensen af aftalen, bliver brugt på skat?

LO’s formand: Jamen, det kan jeg godt sige, at det har jeg i dag sagt inde ved bordet, at vi ser ikke, at der overhovedet er råd til skattelettelser, hverken i toppen eller i bunden. Og at det mulige råderum, som vi evt. kan skaffe, og det bliver jo altså ikke lige med det samme, det er jeg bare nødt til at sige, fordi det tror jeg altså ikke på, der vil gå lidt tid, at det ser vi ikke skal bruges på skattelettelser. Det ser vi jo skal bruges på, at man så udbygger den velfærd, som vi allerede har, under krisen, været nødt til at skære på.

Statsministeren: Ask Rostrup!

Spørger: Jamen spørgsmål til arbejdsmarkedets parter. Måske i første omgang til DA’s direktør. Vi hører statsministeren sige, der kommer omkring 100.000 prognosticeret frem mod 2020. Hver anden skal i job, det er 50.000 job henover de næste 4-5 år. Er det nogle job, som du med dit mandat overhovedet kan forpligte virksomhederne til at tage. Og hvad er det i det hele taget for et arbejdsmarked, der er til 50.000 mennesker, som er meget ringe uddannet, hvis de overhovedet er uddannede.

Og til LO’s formand. 50.000 job henover de 4-5 næste år. Hvordan skulle det ikke kunne skabe en ubalance i forhold til dem af dine medlemmer, som i dag er på det yderste mandat på en arbejdsplads eller måske mere sandsynligt slet ikke er i arbejde?

DA’s direktør: Hvis jeg skal lægge for, så synes jeg, vi skal passe på ikke at tage sorgerne på forskud. Fordi nu går vi ind i de her forhandlinger, og det gør vi jo for at skabe nogle resultater, præcis som de øvrige siger. Og noget af det, vi jo skal se på, det er, hvordan kan vi gøre det meget enklere og nemmere for virksomhederne at komme i kontakt med flygtningene. Og hvor vi kan undgå, at flygtninge, i samme omfang, som det sker nu, bliver klientgjort og bliver sat ind i alle mulige ordninger, som har meget lidt med jobmarkedet at gøre. Så det vi skal arbejde med nu, og som vi forhåbentlig skal bruge tiden på i de kommende drøftelser, det er jo netop at finde nogle helt konkrete løsninger og modeller for, hvordan er det vi langt bedre end hidtil kan sikre, at flygtninge kommer i arbejde i stedet for at gå rundt på passiv forsørgelse. Og dét jeg siger, det er jo, at vi har spurgt vores virksomheder, vi har lavet en stor undersøgelse, den viser, at 3 ud af 4 virksomheder, de siger, de er klar. De er med på at tage et ansvar for integrationsindsatsen. Uheldigvis siger 3 ud af 4 virksomheder også, at de aldrig har hørt fra jobcentret i den anledning. Så det ja, vi har et mandat fra vores bagland til at gå meget aktivt ind i det her for netop for at være med til at løse den store udfordring.

Spørger: Men bare lige ... kan du forpligte virksomhederne i Danmark en aftale rundt om bordet inde i Spejlsalen på, at de rent faktisk skal tage nogle af de flygtninge, der kommer de næste 4-5 år? Altså, jeg forstår godt, I kan være utilfredse med jobcentre og bureaukrati og alt muligt, som ikke har noget med virksomhederne at gøre. Nu spørger jeg om, er virksomhederne ... kan du garantere, de danske virksomheder vil tage tusindvis af nye ansatte på et helt nyt arbejdsmarked?

DA’s direktør: Jeg kan garantere, at vi går ind til de her drøftelser med den allerbedste vilje til sammen at finde nogle fælles løsninger, der er til gavn for både virksomheder og for Danmark og for de flygtninge, der kommer hertil.

LO’s formand: Jeg tror, at man også skal være opmærksom på, at hvis vi kigger på den befolkning, vi har og det forhold, at man i Folketinget jo har sagt, at man skal arbejde længere, i hvert fald uden for Borgen, så handler det jo også om, at der er rigtig mange, der skal på pension. Der er rigtig mange, som kommer ud af vores arbejdsmarked, og der er det jo, vi så skal sætte ind allerede nu omkring uddannelse, både uddannelse, som jeg siger af dem, der står der allerede nu. Men det handler jo også om opkvalificering. Det handler om videreudvikling af alle de kompetencer, der ligger i arbejdsstyrken nu. Og der med forlov, mange af de flygtninge, som kommer nu, de er i den yngre del af befolkningen. De er faktisk for størstepartens vedkommende op til 42 år. Mærk jer mine ord 42. Det er også i den yngre del. Og det vil sige, at der er rigtig mange af dem her, når man laver fremskrivninger af arbejdsstyrken, så kommer vi jo til at mangle arbejdskraft. Det er alle jo enige om. Det har vi talt om rigtig mange gange. Altså for mig er det ikke utopi at sige: De her mennesker, som så får ret til at være her, dem skal vi jo byde velkommen. Men vi skal også starte med så at investere i dem. Ligesom vi skal investere i de mennesker, der er her i forvejen, der mangler uddannelse. Og det vil sige, at så skal vi jo begynde at opkvalificere dem, man får altså ikke en elektriker i løbet af en uge eller fjorten dage. Det tager fire år. Og ligesådan på rigtig mange af de andre områder. Og derfor er det jo vigtigt, at vi finder nogle løsninger, hvor vi både ser på, hvor er det, der er mangel på arbejdskraft, det hører vi arbejdsgiverne rigtig tit nu sige. Der er begyndende, og nogle steder meget, mangel på kvalificeret arbejdskraft, og jeg vil jo gøre alt for, at vi stopper den trafik med at sige, dem skal vi hente syd for grænsen. Nej, nu skal vi gøre dét, som vi har sagt til hinanden, vi skal bruge den arbejdskraft, der er her. Og så skal vi også tage godt imod de flygtninge, der er her og begynde på en ... dem, der skal være her igen, for ikke at få den diskussion og sætte gang i, at de forhåbentlig kan blive en arbejdsstyrke, som er velkvalificeret og kan tage nogle af alle de job, som vi kommer til at mangle i fremtiden, fordi folk går på pension.

Spørger: Og bare til sidst til statsministeren. Med al respekt, der er lidt deja-vu over samfundets spidser samlet til endnu et forsøg på at lave effektiv, vellykket integration i Danmark. Endnu et initiativ, der skal få de marginaliserede på arbejdsmarkedet, inkluderet på arbejdsmarkedet. I 2020, eller om 5-årstid, når vi ser tilbage på foråret 2016, vil man så se tilbage på, det var dér, man for alvor fik vendt udviklingen i Danmark?

Statsministeren: Ja, det håber, jeg jo på. Og du har jo ret i, at der er deja-vu i den forstand, at det er jo ikke nogen ny dagsorden den her. Og det har jo heller ikke historisk skortet på de gode viljer, det er jo dét, der er så paradoksalt. Der bliver refereret undersøgelser, der viser, at arbejdsgiverne er parate. Vi ved, at gevinsten for en kommune ved at få en flygtning i arbejde, det er 140.000 kr. med det, vi har lagt frem i dag. Vi ved, at dem, der kommer til, de kommer sådan set fra samfund, hvor enhver har taget vare om sig selv og har ikke nogen ambition om at ende op som sociale klienter. Og på trods af det, så er vi ikke lykkedes. Og jeg siger jo ikke, det her er nemt. Jeg tror bare meget på, at fordi problemet har det voldsomme omfang, det har nu, så må der også være vilje til at gøre noget ekstraordinært. Lizette var inde på det før, at noget af det, vi har talt om, som kunne være en mulig ramme, det er jo, også for at kunne rykke lidt hurtigere, at sige, det her har karakter af noget ekstraordinært, så kan vi også gøre noget ekstraordinært. Så kan det også godt være, at de løsninger, vi laver, de skal ikke være helt så, kan man sige, forfinede, som vi normalt laver tingene i Danmark. Der skal måske ikke bygges helt så meget bureaukrati og sikkerhedsnet op omkring det, fordi det skal virke. Mod at vi så til gengæld også har viljen til at sige, det er så dét vi gør, og så må vi følge op, monitorere, følge med, rette fejl, justere kursen. Når jeg har en stor tro på, vi kommer til at gøre en forskel for alvor i denne her proces, så er det, fordi jeg fornemmer, at det er tilgangen hos alle, og det synes jeg også, man kan høre her, at nu skal vi gøre noget ekstraordinært. Så tror jeg også, man åbent må sige, at selvom vi gør noget ekstraordinært i forhold til at løse den udfordring med, at der lige nu og her er kommet mange ind på kort tid, så har vi en mere permanent underliggende udfordring, der handler om integration i al almindelighed. Det får vi ikke gjort færdigt i det her forløb. Det har mange, mange implikationer. Det handler om den måde, vi har indrettet vores skolesystem på, samspil mellem skole og daginstitutioner og civilsamfundet, en værdipolitisk debat. Det har rigtig, rigtig mange dimensioner. Men vi står med en ekstraordinær stor udfordring, som kalder på øjeblikkelig handling. Og hvis der er vilje til det, og det fornemmer jeg, så vil vi også kunne præstere noget, som gør en forskel. Ritzau og så ... ja!

Spørger: Det er blevet til Radio24syv, men ...

Statsministeren: ... undskyld!

Spørger: ... det er helt i orden ...

Statsministeren: ... det er jo svært at følge ... det er alle de jobåbninger, der er på det danske marked.

Spørger: I synes garanteret det her, det er et dumt spørgsmål. Men håneretten er på jeres side, fuldstændigt. Det er til dig Lars, du siger, pengene kun kan bruges én gang. Og nu er det jo rigtigt. Og her kæmper man meget for at få hentet nogle milliarder, man kan bruge. Og man står over for at købe kampfly om ikke så længe. Det er 20-30 milliarder. Så mit spørgsmål er, om man ikke kunne komme rigtig, rigtig langt ved at sløjfe nogle af de kampfly og hente rigtig mange milliarder og hjælpe det her store samfundsproblem, som I står og taler om lige nu?

Statsministeren: Ja. Nu er kampflyene jo en investering ... og nu skal vi passe på, vi ikke gør det lidt for teknisk det her. Men der er jo sådan ligesom forskel på, hvilke driftsudgifter der er dag til dag for at få samfundet til at hænge sammen. Folk betaler skat. Vi har nogle løbende udgifter, og så, at vi foretager en investering. Kampfly, det er investeringer i bedre forsvar. Og jeg synes i øvrigt, at med den usikkerhed vi står midt i, så er en del af et samlet dansk svar, det er jo også, at Danmark er et land, som melder sig ind internationalt. Det er jo bl.a. derfor, at vi kæmper i alliancen mod ISIL har besluttet, at vi ønsker at genudsende vores F16-fly. Og vi ønsker også, at vi fremadrettet skal have en kapacitet til alt tage sådant et internationalt engagement på vores skuldre. Det er derfor, at vi engageres i Frontex omkring beskyttelsen af EU’s ydre grænse. Så der er rigtig mange dimensioner på det her. Og vi løser ikke, kan man sige, det permanente problem med, at der er en ubalance mellem, hvor mange mennesker, der går på arbejde, og hvor mange, der ikke går på arbejde. Det løser vi altså ikke ved at lade være med at købe kampfly.

Børsen! Jeg tror, det er Børsen!

Spørger: Det er rigtigt. Så mange jobåbninger er der heller ikke. Det er til DA’s direktør! Regeringen har jo foreslået den her jobbonus, hvor virksomheder kan få 20.000 kr., hvis de ansætter en flygtning 1⁄2 år og så yderligere 20.000 for yderligere 1⁄2 år. Forestiller du dig, at det er noget, der får virksomhederne til at stå med armene over hovedet og bare er klar til at ansætte den ene flygtning efter den anden.

Og så et spørgsmål til statsministeren også. Umiddelbart lyder den her ordning en lille smule som den akutjobpakke, som du lavede under den tidligere regering. Og der mener jeg, der var et mål om, at der skulle skabes 12.500 jobåbninger. Hvor mange forestiller du dig, der kommer i job ved hjælp af denne her bonus?

DA’s direktør: Hvis jeg skal lægge for, så vil jeg sige, at dét, jeg forestiller mig, det er, at vi nu får lejlighed til at komme ind og sidde ved forhandlingsbordet og se nærmere på bl.a. det forslag og de mange andre forslag, der har været fremme her de seneste dage. Og så får vi en god drøftelse og lander nogle fornuftige løsninger. Fordi jeg oplever bestemt, at vi sammen og fælles har et ønske om at få landet nogle gode, solide løsninger på den betydelige udfordring, vi står overfor.

Statsministeren: Men det bliver ret meget et ekko af det svar, der lige er givet her. Altså vi har lagt en stribe forslag frem og glæder os til at diskutere dem i dybden med parterne. Jeg tror ikke, der findes dét ene forslag, der løser alle udfordringer. Jeg tror, der skal en stribe forskellige initiativer til. Og det præcise forslag her, det har jo sit afsæt i, at vi jo godt ved, at det fra en arbejdsgiversynspunkt kan være noget af en udfordring at tage denne her type arbejdskraft ind i ordinær beskæftigelse, og det er jo derfor, vi tænker. Jamen, så kunne man give en gulerod, der kompenserer det. Men det kan jo ikke stå alene. Det er jo også derfor, vi har det her forslag om at give en bonus til kommunerne, selvom at gevinsten allerede i dag er stor ved at få en flygtning i arbejde, så ville det jo ikke være nogen skade til at gøre gevinsten større i erkendelse af, at der sagtens kan være en kommune derude, der siger. Jamen, vi vil gerne køre ud efter den der gevinst, men vi har ikke råd til at putte benzin på bilen, hvis man bruger det billede. Der vil vi så gerne ekstraordinært øge den kommunale serviceramme med et beløb, som der sådan set ikke er noget loft på. Jo flere af de her checks, vi kan skrive ud, jo bedre, fordi det er godt for kommunen, det er godt for statskassen, det er godt for os alle sammen. Men det er jo vores forslag, og nu skal vi jo så lytte til de forslag, der kommer fra parterne og fra kommunerne, og så skal effekten af det hele jo bedømmes, når vi har en aftale. Og det bliver også på det tidspunkt, at jeg kan sige noget om, hvordan vurderer vi så rækkevidden af det, vi har aftalt.

Skal vi tage et allersidste spørgsmål!

Spørger: Gitte Redder, Ugebladet A4, og det er til statsministeren. Vi hører, at LO-formanden har sagt på mødet derinde, at der er ikke råd til skattelettelser, hverken i toppen eller bunden, hvis man skal løse den her udfordring. Hvad var dit svar til Lizette Risgaard på mødet?

Og så et andet spørgsmål, det handler også om den her bonuspræmieordning, hvis virksomhederne ansætter flygtninge. Skubber det ikke til ubalancen. Hvad mener statsministeren, at reaktionen vil være blandt dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet, danskerne, hvis de ser, at flygtninge får penge med fra dig, når de bliver ansat, mens danskerne ikke gør?

Statsministeren: For at tage det sidste først. Så er det jo sådan, at vi allerede i dag har en stribe af ordninger, hvor vi kompenserer arbejdsgiveren for at tage en medarbejder ind, som – og undskyld jeg så siger det direkte, som ikke er, kan man sige, den fulde løn værd dag 1. Det er jo derfor, vi laver virksomhedspraktikordninger og løntilskudsordninger og en stribe andre ting. Og dét, der er udfordringen ved det, KL’s næstformand var inde på det, det er jo, at der er meget tunge processer omkring det, fordi hvis man skal ind på arbejdsmarkedet den vej rundt, så er det via jobcentre, og det er aftaler, og det er papirer og bureaukrati. Og dét, vi er på jagt efter, det er jo også at udvikle nogle løsninger, hvor den enkelte arbejdsgiver.Altså, helt uden om bureaukratiet kan sige: Nu foretager jeg bare en ansættelse. Og det med fx at give en bonus til den arbejdsgiver, der altså helt ordinært siger: Jeg ansætter dig, selvom jeg godt ved, at du ikke måske dag 1 er, og undskyld igen udtrykket, den fulde løn værd. Det kunne være én af metoderne til at få skabt et jobmarked, som er ubureaukratisk. Det er jo det, der er ambitionen. Vi går jo galt i byen, hvis vi tegner et billede af, at der slet ikke er nogen, der kommer ind på arbejdsmarkedet i dag på særlige ordninger, det sker jo i et stort omfang. Det er jo bare knyttet op på en masse bureaukrati. Og hvis vi skal lykkes med det her, så er vi nødt til at skabe noget volumen ud fra devisen mange bække små. Vi er nødt til at udvikle et eller andet, der gør, at også den lille virksomhed, uden HR-afdeling og uden velformuleret CSR-politik, bliver engageret i det her.

Omkring skat, så er det jo ikke i det her forløb, at vi skal diskutere en skattereform. Og regeringen har helt uændret en ambition om, at vi skal gøre noget ved skatten, særligt med fokus for mennesker med små arbejdsindkomster, fordi det er jo én af motorerne til at drive en udvikling, hvor vi får mere vækst og mere velstand i vores samfund. Og jeg har jo heller ikke den fordring på Lizette, ligesom hun jo nok heller ikke kan have den på mig, at vi bliver enige om alt, fordi vi nu sætter det her forløb i gang.

Godt, tusind ... ja, skal vi – ja, vi er flinke i dag!

Det er Politiken!

Spørger: Tak for det. Det er Politiken ja. Et spørgsmål til Lizette Risgaard eller to faktisk.

Det første er, hvordan i alverden vil du sikre dig, at provenuet for denne her øvelse, hvis det lykkes, ikke går til skattelettelser velvidende, at når pengene kommer ned i statskassen, så har det med at blande sig sammen med andre penge og blive lidt svære at følge. Hvordan vil du sikre, at der ikke er den automatik, at de her penge ikke kan gå til skattelettelser?

LO’s formand: Jamen, ved du hvad, det kan jeg jo heller ikke. Jeg må jo stole på en statsminister, hvis vi indgår en aftale, og det også er en forudsætning for aftalen, hvad det er, det provenu evt. kan bruges til, så regner jeg med det. Men det er stadigvæk min oplevelse og min opfattelse, at der går rigtig, rigtig lang tid, før at vi i Danmark vil have råd til skattelettelser, hverken i toppen eller i bunden, sådan som jeg ser og hører det. Og det kan være kampfly, men det kan også være denne her udmelding om, med forlov, Lars, at det er flygtninge eller velfærd. Altså undskyld mig kære venner. Hvis vi spørger jer om den krone/øre-skattelettelse, der kan komme, jeg tror, sidste gang, man talte om det, der var det 21 kr. i bunden. Jeg hører altså rigtig mange, som også er på kanten af arbejdsmarkedet, der siger, jeg vil hellere have vi videreudvikler det samfund og holder fast i meget af den velfærd, vi har, fremfor at få 21 kr. pr. måned i skattelettelse. Men det er jo, som Lars sige, vi kan ikke blive enige om det hele her. Og vores ambition med at deltage i det her, det er jo at gøre Danmark bedre, både for alle dem, der er her nu, og alle dem, der kommer i en god balance. Det er dét, vi er med til.

Spørger: Et allersidste spørgsmål. Du efterlyser en helhedsløsning, hvis jeg må bruge det udtryk, som også omfatter dine medlemmer. Kan du lukke en aftale udelukkende om flygtninge mod en forventning om senere at åbne et andet forløb, som kan gavne dine medlemmer direkte?

LO’s formand: Jeg har tidligere på pressemødet i dag tilkendegivet, at jeg er glad for det kommissorie, som tilkendegiver, at det her, det er ikke et enten eller. Det her, det er både og. Her er der mange af de elementer, som vi også gerne vil have i en trepartsaftale, som skal diskuteres. Det har statsministeren givet håndslag på i dag. Og det stoler jeg på!

Spørger: Så det lyder som et ja, at du kan lave en aftale kun ...

LO’s formand: Jeg har svaret på dit spørgsmål!

Statsministeren: Godt. Tak skal I have.”