Pressemøde den 11. maj 2010

Det talte ord gælder

Hør pressemødet i klippet herover.

”Statsministeren: Bliv endelig bare siddende. Godt I kunne komme – jamen, det her er ikke noget tirsdagspressemøde, det her det er sådan en praktisk foranstaltning, fordi jeg ved, der er nogen i journalistkredsene, der har nogle spørgsmål til mig. Og jeg har et program efter dette, så tænkte vi, at det var smartest lige at rykke herind og få det hele overstået i en seance.

Og baggrunden er jo den, som alle her ved, at dagen i dag jo har budt på, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har præsenteret Danmark for den plan, vi alle sammen har ventet med så stor længsel på så længe. Og derfor vil jeg gerne starte med at komplimentere Socialdemokratiet og SF for at dele deres inderste tanker med os. Det er godt for den politiske debat.

Nu bliver det jo præsenteret som en løsning, og i det omfang der er tale om en løsning, så må jeg desværre bare sige, at så er det ikke på de problemer, Danmark befinder sig i lige nu og her.

Jeg medgiver, at der er interessante tanker i oplægget – meget af det flugter med det, regeringen selv har lagt frem i vores arbejdsgrundlag – Danmark 2020. Men i forhold til det, der er Danmarks problem lige nu og her, da er den plan, vi har ventet så længe på, og hvor undskyldningen har været, at det skulle være gennemarbejdet, det skulle være ordentligt – der er den total tavs.

For hvad er det, der er Danmarks problem? Hvad er det, der er Europas problem? Det er, at vi aktuelt befinder os i en gældskrise. Vi så i sidste uge, indtil at EU’s finansminister mødte ind og lavede verdenshistoriens største pakke på 500 mia. euro, hvordan hele verden var i tvivl om, hvorvidt de europæiske lande er i stand til at adressere den gældskrise, Europa befinder sig i. Og sådan én har vi også i Danmark. Vi har styret os igennem krisen med en meget, meget offensiv økonomisk politik, noget nær den mest offensive i hele OECD, det er dét, der gør, at vi nu kommer igennem krisen med færre menneskelige omkostninger end det, vi havde frygtet, men det efterlader også en regning. En regning i form af et underskud på statens budgetter, som skal rettes op. Og det er ikke en akademisk øvelse, der kan skydes til de næste overenskomstforhandlinger eller til efter næste folketingsvalg. Det er noget, vi skal forholde os til lige nu og her. Vi skal konsolidere de offentlige finanser med 24 mia. kr. – ikke efter næste folketingsvalg om 11⁄2 år, ikke efter næste overenskomstforhandlinger i 2012, men i 2011,2012 og 2013. Og her er planen tavs. Og i det omfang den alligevel siger noget, så bidrager den kun til at gøre problemet værre. Et forslag om, at vi lige nu og her øger de offentlige udgifter for lånte penge, det vil kun gøre situationen værre. Det vil betyde, at det underskud, vi har, det bliver større. Og derfor må man desværre sådan lidt nedslående i forhold til de aktuelle problemer, Danmark befinder sig i, sige, at her er der ingen hjælp at hente hos Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Der er ikke noget her om at arbejde sig ud af krisen. Der er nogle overvejelser om, hvordan vi skal arbejde efter krisen, men først efter krisen. Og vores forpligtigelser lige nu og her, det er at komme fri af krisen. Det kræver, at vi lever op til de krav, som EU møder os med, og det er jo krav, som hvis man fulgte de tanker, der ligger på bordet her i virkeligheden kun bliver skærpet.

Tanken om de 12 min., som jo er en fascinerende tanke, den hjælper jo ikke her. Altså hvis vi lige laver det hurtige tankeeksperiment – hvis vi sagde til de offentlig ansatte, når de møder ind på arbejde i morgen, at for at hjælpe os ud af de her aktuelle problemer, så skal I alle sammen i dag blive 12 min. længere, og I får løn for det. Hvad ville det så betyde? Det ville betyde, at vi skulle bruge 10 mia. kr. mere på løn til offentlige ansatte fra i morgen at regne. Og det er jo penge, vi skulle låne. Og det ville betyde, at det underskud, vi har i år, det ville blive de 10 mia. større. Det er præcis i øvrigt også forskellen mellem det underskud, vi har i Danmark, og det underskud man har i Holland. Og jeg minder bare om, at hvor vi i Danmark skal konsolidere vores økonomi med 24 mia. kr. over de næste 3 år, svarende til 1⁄2 procent om året de næste 3 år, så er den hollandske udfordring – kravet til Holland – det er 3⁄4 procent om året. Overført til Danmark, så ville det altså betyde, at hvis vi slog et yderligere hul i kassen på 10 mia., og det ville det koste, hvis alle skulle arbejde 12. min. længere om dagen, så skulle vi ikke konsolidere med 24 mia., men med 36 mia. kr. Så det er desværre ikke en løsning – i hvert fald ikke på de problemer, Danmark står midt i.

Så medgiver jeg gerne, at der på den lange bane er forskellige interessante overvejelser. Mange af dem flugter regeringens egne, dem vi har lanceret i arbejdsgrundlaget Danmark 2020. Hvordan får vi de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, hvordan gør vi det attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, hvordan får vi hænderne i den offentlige sektor til at række længere og den slags ting. Spændende tanker, om end lidt løse i kanten. Det er under alle omstændigheder alt sammen noget, vi vender tilbage til i det nye folketingsår, det er indbegrebet af det arbejde, der er i gang i Vækstforum. Og der glæder jeg mig da over, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti også melder sig på denne lange bane.

Men i forhold til Danmarks problemer lige nu og her, der må jeg desværre sige, at der er ingen hjælp at hente.

Spørger: Men bliver det ikke vanskeligt for dig som statsminister at stå med et alternativ på den ene side, der hedder, vi skal spare en masse milliarder, og så står du over for en opposition som på den anden side siger, hvis bare vi alle sammen arbejder 12 min. længere, så skal det hele nok gå. Og i øvrigt så kan vi også få den velfærd, som vi gerne vil give. Er det ikke lidt op ad bakke for at bruge en af dine egne metaforer?

Statsministeren: Det er jo spin op mod saglighed. Og det kan da godt være, det er en udfordring. Men altså nu må vi være kommet fri af alt det der spin og form og intet indhold i dansk politik. Vi befinder os i en ganske, ganske alvorlig situation. Altså man har kunnet se det i sidste uge, hvordan der har været stormløb på euroen. Danmark er en lille åben økonomi, og hvis ikke vi passer på vores økonomi, hvis ikke vi opfører os ansvarligt, så kommer det til at påvirke os alle sammen i form af spekulation mod kronen, i form af højere renter, i form af tabt konkurrenceevne. Og derfor må jeg sige, at ... altså jeg har ikke det privilegium, at jeg kan vente med at arbejde til efter næste folketingsvalg. Altså jeg arbejder ikke bare 12 min. længere nu, men jeg må simpelthen arbejde nu og håndtere de problemer, der er Danmarks. Socialdemokratiet og SF, de laver så et elegant balletspring hen over hele krisen og siger, om 2 år, når vi skal forhandle overenskomster, så har vi nogle spændende løsninger om fremtidens danske samfund. Men det er bare ikke der, hvor vi er nu. Altså vi er der nu, hvor vi har et underskud på statens budgetter af betragtelig størrelse. Og det har vi, fordi vi har ført en offensiv krisepolitik. Vi kan glæde os over, at arbejdsløsheden ikke bliver så høj, som vi frygtede, men præcis af den grund skal regningen også samles op. Og den kan ikke skubbes til efter næste folketingsvalg.

Spørger: Det Radikale og Liberal Alliance, de er ude i dag og pege på, at der er et generationsproblem her, altså at de unge, de skal hurtigere gennem uddannelsen, de skal arbejde længere. De ældre, de får lov til at gå på efterløn, selvom de måske stadigvæk kan besidde et job. Kan du få øje på det problem?

Statsministeren: Men jeg må sige, at nu bliver det her nogle hurtige, foreløbige betragtninger, og i øvrigt må jeg jo tage det generelle forbehold, at vi skal også læse det, der står med småt, så det kan være, jeg får behov for at komme tilbage, når det hele er regnet igennem. Men der er jo ligesom to udfordringer. Den ene udfordring, det er den, Danmark befinder sig i lige nu og her. Og den anden udfordring, som regeringen har forsøgt at adressere af mange omgange, senest jo for 11⁄2 årstid siden, da vi indbød til forhandlinger om dagpengereform, hvor Socialdemokratiet og SF ikke havde lyst til at være med, fordi det var ikke aktuelt hele denne her debat om at skaffe mere arbejdstid og flere hænder – den dagsorden er der jo også. Men vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Og det der er Danmarks udfordring lige nu og her, det er at føre en lige nu og her ansvarlig økonomisk politik, hvor vi over de næste 3 år bringer vores underskud ned. Og da er hele denne her debat, der handler om at arbejde længere eller komme hurtigere gennem uddannelsessystemet ... der bidrager den ikke. Altså der er desværre ikke en mirakelopskrift, der kan få det her til at gå væk. Der er kun den hårde vej, den ærlige vej – og det er den, jeg har lagt frem.

Ja!

Spørger: Hvorfor er ... eller man kan sige, EU har jo ikke kommet med det endelige svar på den konvergensplan, som regeringen har lagt frem, så hvorfor er du så sikker på, EU vil kræve, at det er i 2011, 2012 og 2013, at finanserne skal konsolideres?

Statsministeren: Jamen, det er der flere grunde til. Nu var der jo et ... dels et eurotopmøde op til weekenden, hvor vi jo desværre ikke deltog, fordi vi ikke er medlem af euroen. Og så var der et finansministermøde søndag. Og på det finansministermøde søndag, der blev man enige om, at man skal mødes igen ekstraordinært den 18. maj for at lægge et yderligere pres på de lande, der ”hænger” lidt – altså Grækenland, Spanien, Portugal. Og ved samme lejlighed blev det så også understreget, at nu er vi nødt til at stå mere vagt omkring de her krav, der er i vækst og stabilitetspagten. Fordi hele det stormløb, der var mod Europa i sidste uge er jo udtryk for, at hele verden er i tvivl om, hvorvidt Europa tager det her alvorligt. Så i Europa, der rykker man sammen og siger, nu er vi nødt til at tage det her alvorligt. Danmark spiller i superligaen. Og det er i øvrigt rart at få bekræftet i dag, hvis man kigger i bilagsmaterialet fra SF og Socialdemokratiet, så er det fyldt med gode plancher, der viser, hvor flot Danmark ligger – med lavere arbejdsløshed, med lavere gæld. Vi ligger rigtig, rigtig flot i forhold til de andre lande. Vi spiller i superligaen – på niveau med Tyskland. Og vi ved, hvad det er for nogle krav, Tyskland har fået, og derfor vil vi få de samme krav. Men vi ved også, at hvis man kigger lige ned under nedrykningsstregen, så finder man fx et land som Holland, og det kan godt være, det her bliver lidt kedeligt, men altså det er jo så prisen for saglighed. Vi har et underskud på 5,5 procent af velstandskagen – bruttonationalproduktet. Holland har et underskud på 6,1. Holland er blevet mødt med et krav, der hedder 3 x 3⁄4 procent. Tyskland, der spiller i liga med os, er blevet mødt med et krav, der hedder 3 x 1⁄2 procent. Og derfor kan jeg med stor sikkerhed sige, at det er det krav, Danmark vil blive mødt med. Der oplever vi så en leder af Socialdemokratiet, der siger: Spiller ingen rolle, fordi vi rejser bare ned til Europa og siger, de regler, der gælder, de gælder ikke os, fordi vi har en anden plan. Vi laver en alliance ved de næste overenskomstforhandlinger i 2012, og så ser vi, om vi kan finde ud af et eller andet. Sådan holder det ikke. Altså man kunne se i sidste uge, hvordan hele verden ... det her handler jo ikke kun om EU-regler ... hvordan hele verden sidder og tester de europæiske lande på – er vi ansvarlige, nedbringer vi vores gæld.

Spørger: Men EU har jo også været lydhør overfor, hvis man kommer med nogle langsigtede reformforslag, fx at man kigger på tilbagetrækningsalderen og den slags ting. Det indgår jo i helhedsbilledet, så hvor sikker er du på, at det skal ske hurtigt?

Statsministeren: Det er jeg fuldstændig sikker på. Og vi regner jo med, at det her bliver formaliseret i løbet af nogle måneder. Så kan man selvfølgelig godt sætte sig ned og vente på det, men altså det tør jeg nu næsten godt tage væddemål på, at det er dér, det ender. Fordi det er jo det budskab, der udgik i søndags fra Europas finansministre, at nu er vi altså nødt til at tage den her gældskrise alvorligt. Europa er i en gældskrise. Danmark spiller i superligaen, vi har mindre problemer end de andre, men det er jo ikke nogen undskyldning for, at vi så ikke skal spille efter reglerne – tværtimod. Så skal det jo være en ansporer for, at vi gør det, vi skal, så der fortsat står respekt omkring dansk økonomisk politik. Så husejerne fortsat kan låne til lave renter. Så kronen ikke kommer under pres. Det er sådan set dét, vi spiller om i øjeblikket.

Ja!

Spørger: Men er du enig i, at på den lange bane, for at sikre holdbarheden, at det er en god ide at tvinge alle, eller opfordre alle – kassedamen, slagteriarbejderen og alle til at arbejde 12 min. længere. Er du enig med Helle i det?

Statsministeren: Altså det er jo ikke nogen ny tanke. Jeg tror min forgænger, allerede dengang velfærdskommissionen afleverede sin rapport, sagde, at de udfordringer, vi står med på den lange bane, det svarer til, at vi skal arbejde en time mere om ugen. Så det er jo en udmærket måde at illustrere udfordringen på. Og det har regeringen jo også allerede gjort med det, vi spillede ud med, da vi lagde det nye arbejdsgrundlag – Danmark 2020 – viden, vækst, velstand, velfærd, at vi kommer i en situation igen efter krisen, hvor vi kommer til at mangle hænder. Og derfor skal vi have hænderne til alt række længere. Og ja, vi skal arbejde mere. Og grundlæggende, så er der jo tre steder, vi kan arbejde mere ved at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet, vi kan arbejde mere ved at træde senere ud af arbejdsmarkedet, og vi kan arbejde mere, mens vi er der. Og den dagsorden er bestemt relevant. Og det er jo præcis også derfor, regeringen har sat den dagsorden, og det er jo præcis også derfor, vi kommer til at vende tilbage til den dagsorden i det nye folketingsår, når Vækstforum laver sin analyse af, hvad er det for nogle langsigtede konkurrenceudfordringer, Danmark er udsat for – færdig. Pointen er bare, at det ligesom er et andet problem, vi så er ved at løse. Det problem, vi står med nu, det er et helt anderledes akut problem, som handler om, at vi har trukket for meget på kassekreditten. Og der kan løsningen ikke være, at vi trækker mere. For hvis vi trækker mere, end det vi allerede har gjort, så bliver vi bare mødt med endnu større krav til at stramme op i 2011, 2012 og 2013. Det er ikke efter næste folketingsvalg. Det er ikke efter de næste overenskomstforhandlinger – det er lige nu og her.

Spørger: Men er du enig i, at det er en god ide, vi skal arbejde 12 min. længere hver?

Statsministeren: Jamen, det er jo en måde at udtrykke udfordringen på. Altså nu ved jeg ikke helt, hvordan det skal oversættes, om der bliver fløjtet af, fordi så skulle jeg jo gå nu, jeg har allerede været her mere end 12 min. Der er en udfordring med, at vi skal arbejde mere. Og nu vil jeg ikke være for teknisk omkring det. Men altså hvis man lægger det regnestykke til grund, som Arbejdsmarkedskommissionen lavede, så får man kun de penge, hvis den ekstra arbejdsindsats i den offentlige sektor bliver mødt af, at man så reducerer medarbejderstaben. Sådan at man får gennemslaget i den private sektor, ikke. Og derfor er tallene jo sådan, at hvis man sætter hele den offentlige sektor på en times ekstra arbejde om ugen, så har vi 25.000 for mange offentlig ansatte. Og det ved jeg ikke, om det er en løsning i den aktuelle situation, at vi frigør os for 25.000 for mange offentlig ansatte.

Flere, der vil spørge om noget. Ja!

Spørger: Men hvis du på sigt synes, det er en god ide, at danskerne arbejder noget mere, hvorfor tager du så ikke bare her og nu og gør, ligesom Fogh tidligere gjorde. Han havde gode erfaringer med at lave trepartsforhandlinger med fagbevægelsen. Hvorfor indkalder du dem ikke og spørger, om de kan levere de 15 mia. til dig, så kunne vi jo starte på at løse problemet allerede nu?

Statsministeren: Jamen det er da bestemt også en interessant tanke. Altså nu er det jo ikke andet end få uger siden, at man lige sluttede overenskomstforhandlingerne, så det er måske sådan lige lidt tidligt at genstarte dem på det private arbejdsmarked.

Spørger: ... som offentlige overenskomstforhandlinger.

Statsministeren: Ja, og dem skal vi have allerede næste år, og der bliver det her bestemt da et tema. Og det er i øvrigt ikke nogen nyhed. Fordi jeg var jo selv den, der sad i spidsen for de offentlige overenskomstforhandlinger sidst vi havde dem som finansminister. Og der satte vi faktisk det tema på dagsordenen, at vi skulle skabe mulighed for mere arbejdstid. Vi indgik også ... vi fik også nogle resultater omkring plustid og andet. Så det er ikke nogen ny dagsorden. Og jeg kan da godt allerede anmelde her, at når vi umiddelbart efter årsskiftet, altså i starten af 11, skal i gang med at diskutere offentlige overenskomster igen, da skal vi da have det her med, og der glæder jeg mig da over, at der bliver sendt positive signaler fra fagbevægelsen, fordi det vil selvfølgelig lette gangen hen over jorden for det her synspunkt, at vi skal skabe nogle offentlige overenskomster, som rummer mere fleksibilitet, en større mulighed for, at den enkelte kan gå på ekstra arbejdstid. Det er bestemt en god ide, og det kommer vi til at vende tilbage til.

Ja!

Spørger: Jeg skal bare høre dig, hvad er din kommentar til, at det ligner, at det er lykkedes oppositionen at lave en eller anden form for forhåndsaftale med fagbevægelsen i forhold til det her udspil, de kommer med i dag. Det er jo rørende så positive de er, de kære fagbevægelser?

Statsministeren: Jo, men altså – til lykke med, at der er et godt forhold mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Altså det er jo et valgkampsoplæg, vi har fået, og det selvfølgelig meget, meget interessant, bortset fra at vi ikke er i valgkamp, og der er i hvert fald ikke valg. Og derfor må jeg sige i forhold til den overskrift, der hedder, vi skal arbejde os ud af krisen, der handler dansk politik altså om at løse de problemer, der er i Danmark lige nu og her – og ikke lave kan man sige farvestrålende publikationer med henblik på et valg, der ikke skal være der.

Spørger: Men det er ikke en alliance, du sådan ... man kan sige, det minder jo lidt om det, der er sket i Norge, altså det er ikke en alliance, som du på nogen måder føler dig truet af?

Statsministeren: Jo, men det her handler jo ikke om min personlige følelse af trussel. Altså det her handler mere om, hvad det er for trusler, Danmark står overfor. Og der står vi i øjeblikket i en gældsklemme. Europa er præget af en gældskrise. Hele verden kaster kritiske blik på, er de europæiske lande i stand til at håndtere det her. Danmark – og det føres der jo også sandhedsbevis for i dette her oplæg – Danmark er bedre rustet end så mange andre, men det bliver jo ikke nogen undskyldning for ikke at tage fat om problemerne. Hvis ikke vi tager fat om problemerne, så risikerer vi pres på kronen, højere renter og alle mulige andre dårligdomme. Og derfor er jeg mest optaget af at adressere de problemer, der er lige nu og her. Og så folketingsvalget og alt det der, det er jo noget, vi vender tilbage til, når den tid kommer.

Må jeg så ikke bare lige sige supplerende. At jeg har jo den glæde, at LO’s formand selv sidder med i regeringens Vækstforum, hvor vi jo på det sidste møde aftalte, at vi på det første møde efter sommerferien præcis skal tale om de her mere langsigtede udfordringer. Og der glæder det da mig, hvis Harald Børsting møder op med et åbent sind i forhold til også at anvise nogle langsigtede løsninger. Men lige nu og her står vi med et helt andet problem.

Et sidste spørgsmål – ja! Søren!

Spørger: Har oppositionen ikke en pointe, når den siger, at det er underligt, at dén skal fremlægge en genopretningsplan. Der kommer jo ikke noget fra regeringen. Vi mangler stadigvæk at få et svar på, hvor du vil finde de 101⁄2 mia., der mangler. Får vi det?

Statsministeren: Altså i og med, at oppositionen jo ikke har fremlagt en genopretningsplan, så har jo pointen jo i hvert fald udtømt sig selv. Altså fordi der er fremlagt et spændende papir, som også rummer nogle spændende tanker. Og jeg deler mange af dem og matcher nogle af de ting, vi selv har lagt på det politiske arbejdsbord. Men der er jo ikke nogen genopretningsplan i det her. Fordi genopretningen handler om, at vi skal reducere de offentlige underskud lige nu og her i 2011, i 2012 og 2013. Og løs snak om en fremtid efter næste folketingsvalg og en fremtid efter de næste overenskomstforhandlinger, det handler slet ikke om det her problem.

Jeg tager ansvaret for, at regeringen er meget konkret om at løse de aktuelle problemer. Og det er også derfor, at vi efter det sidste regeringsseminar meget, meget klart sagde, at nu kører vi det her i to stationer. Første station, det er kommuneforhandlingerne, regionsforhandlingerne som indledes om kort tid, og som handler inden for en ramme af, at vi holder det offentlige forbrug i ro – at få lavet nogle aftaler. Det offentlige forbrug er på et historisk højt niveau. Aldrig nogensinde i Danmarkshistorien har der været brugt så mange penge på offentligt forbrug, hvad enten man måler det i pengesedler oven på hinanden, eller som en skive af den samfundslagkage, der desværre er blevet mindre. Anden fase, det er rigtig nok de 101⁄2, og dem skal vi bestemt nok sætte adresse på.

Spørger: Hvor længe vil du holde os på pinebænken med det spørgsmål?

Statsministeren: Jamen, det handler ikke om at holde nogen på pinebænken. Det handler om, at vi skal lave den politik, der gælder fra 1. januar 2011. Vi har en meget klar politik for i år. Der stimulerer vi økonomien, vi bruger penge som aldrig nogensinde før. Vi har fremrykket offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Der er fuldt blus under kedlerne. I øvrigt af et sådant omfang, at det også trækker ind i 2011. Så skal vi så på et tidspunkt have vedtaget en finanslov, der træder i kraft den 1. januar 2011. Og i god tid, inden vi rammer den, der har regeringen jo på detaljeringsniveau lagt vores forslag frem, fordi vi er jo bundet af at være konkrete og kan ikke holde os til overskrifter og løse strøtanker.

Tak skal I have.”