Pressemøde den 11. marts 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

Danmark er en del af det indre marked, hvor der er fri bevægelighed for varer og arbejdskraft, og det har vi store fordele af. Den fri bevægelighed over grænserne skaber vækst og beskæftigelse, især for et lille land som Danmark. Men det kan selvfølgelig også rejse nogle spørgsmål om vores velfærdsydelser. Det er klart, at EU-borgere, de skal bruge arbejdskraftens fri bevægelighed til at rejse derhen, hvor de kan få et arbejde. Den skal ikke bruges til at rejse derhen, hvor man kan få de bedste velfærdsydelser. Og EU er og bliver ikke én stor velfærdsstat, hvor man skal udligne på tværs af grænserne – det skal EU heller ikke være fremadrettet. I Danmark har vi heldigvis i øjeblikket en stor debat om velfærdsydelser. Og det er en meget vigtig debat, som jeg tager meget alvorligt. Men der er også i den debat blevet sagt nogle unøjagtigheder – grænsende til usandheder. Anklager om grundlovsbrud – det er én af dem. Og man må nok sige, at diskussionen har strittet i alle retninger. Der har ikke været plads til særlig mange nuancer. Og oppositionen, må vi også konstatere, har haft meget svært ved at blive enig med sig selv. Regeringens linje er helt klar. Vi ønsker at passe på vores solidariske velfærdssamfund, men vi lever også i et retssamfund, og derfor baserer vi vores politik på fakta og på et solidt juridisk grundlag. Venstre og De Konservative har kritiseret regeringen for bare at lægge os ned, når Kommissionen hævder, at dansk lovgivning er i strid med EU-retten. Det er forkert. Regeringen reagerer præcis som Venstre og Konservative gjorde det, da de selv sad i regering. Og det vil sige, at vi tager de juridiske slagsmål, når vi ikke er enige med EU. Det vil sige, at vi kæmper de sager ved EU-domstolen, hvor vi mener, vi har juraen på vores side. Og det gør vi i lige så høj grad, som tidligere regeringer har gjort det. Når det gælder velfærdsydelser er regeringens politik også helt klar. Vi følger udviklingen i udgifterne til de forskellige ydelser. Og hvis vi ser nogle konkrete problemer, så tager vi fat på dem – et ad gangen. Det har vi gjort med SU’en. Vi har jo tilpasset reglerne, og vi har aftalt at følge udviklingen tæt. Det er der en bred kreds af partier i Folketinget, der står bag, og det vil jo altså sige, at vi sammen har taget et ansvar i stedet for at løbe fra ansvaret.

Så er der børnechecken. I 2010, da vedtog VK-regeringen nogle regler, som vi dengang som opposition rent faktisk stillede spørgsmålstegn ved lovligheden af de regler. Og siden har EU-domstolen så afsagt to domme om spørgsmålet, og EU-Kommissionen har på den baggrund henvendt sig til Danmark. Vi har så ladet vores egne jurister gennemgå sagen – nøje, og de har vurderet, at den danske lovgivning ikke er i overensstemmelse med vores forpligtelser i EU, og derfor vil regeringen nu ændre loven. Jeg vil godt understrege, at det er helt almindelig praksis. Hvis det havde været sådan, at vores jurister ikke var enige med Kommissionen, jamen så havde vi jo omvendt taget det juridiske slagsmål – det er sådan, vi gør, og det gjorde tidligere regeringer også. De borgerlige partier, de har så foreslået at ændre børnechecken til et skattefradrag. Men det vil gå ud over de familier, som har den laveste indkomst. Tusindvis af familier med meget lave indkomster vil risikere helt at miste børnechecken. Så den løsning kan regeringen naturligvis ikke støtte. Og jeg synes, at de partier, som har foreslået den løsning, de stadig skylder at forklare, hvad de så vil gøre for de fattigste familier, som ikke kan få børnechecken. Og jeg tror godt, at alle ansvarlige partier ved, at der ikke er nogen nemme løsninger.

Senere i dag, der holder skatteministeren et møde om børnechecken med alle Folketingets partier, og jeg vil opfordre til, at vi lader os inspirere af den løsning, vi fandt omkring SU – vi bør kunne blive enige i en bred kreds af partier – vi bør påtage os et ansvar sammen.

Regeringen følger også, som jeg tidligere har sagt, udviklingen på dagpengeområdet. Antallet af EU-borgere, der modtager dagpenge, det er steget i de seneste år, og det er også steget mere, end hvad der umiddelbart kan forklares af krisen. Og den udvikling tager regeringen meget alvorligt. Og derfor foreslår vi i dag en række konkrete initiativer. Vi vil som noget nyt kræve, at ledige, som kun har været kort tid på det danske arbejdsmarked, eller har dårlige danskkundskaber, de skal til samtaler på jobcentret, og de skal deltage i danskundervisning. Vi vil også skærpe kravet til bopæl, sådan at vi sikrer, at de ledige, der får udbetalt dagpenge i Danmark, de reelt også opholder sig i Danmark og har bopæl i Danmark.

Udover dét, vi gør på dagpenge, så vil vi også stramme op for at undgå misbrug og snyd, når det handler om kontanthjælp. For det første vil vi øge samarbejdet med myndigheder i andre lande for at få de oplysninger, der er nødvendige for om de borgere, der søger kontanthjælp i Danmark ... fx kan det være vigtigt at få oplysninger om, hvorvidt de borgere, de ejer noget af værdi i hjemlandet, som kan gøre, at de ikke er berettigede til at få kontanthjælp – det kunne fx være, hvis de ejer en bolig. For det andet, så kan man jo kun få kontanthjælp, hvis man har udført et reelt stykke arbejde i Danmark, og det skal der også tjekkes op på i højere grad, end der bliver i dag. Og for det tredje, så vil vi sikre, at personer med kortvarig beskæftigelse i Danmark ikke får kontanthjælp mere end de seks måneder, som er udgangspunktet i EU-retten. Det er jo sådan, at vi har den holdning, at ingen uberettiget skal modtage ydelser i Danmark – det gælder for danskere, men det gælder selvfølgelig også for EU-borgere generelt. Så regeringen handler i Danmark. Men vi vil også tage spørgsmålet op i EU. Vi vil fokusere på de forhandlinger, hvor det giver mening at rejse spørgsmålet, og hvor der er konkrete problemer. Og det vil vi gøre på en saglig og en systematisk måde. Det er vigtigt for regeringen, at det er medlemslandene selv, der er ansvarlige for, hvordan man indretter sit velfærdssystem. Sådan er det i dag, og sådan skal det også blive ved med at være fremadrettet. Og vi må ikke ende i en situation, hvor forskellen i niveauet på vores velfærdsydelser kommer til at føre til betydelige finansielle ubalancer. For hvis det fører til finansielle ubalancer, så vil det jo i sig selv forringe vores muligheder for selv at indrette vores velfærdssystem. Og derfor vil vi sætte ind på tre områder. For det første, så har Kommissionen annonceret, at den vil lægge sag an mod Finland, fordi Kommissionen mener, at de finske optjeningsprincipper for arbejdsløshedsdagpenge for EU-borgere er i strid med EU-retten. Det er en vigtig sag. Og det kan også få konsekvenser for dagpengereglerne her i Danmark. Og derfor vil jeg gerne sige helt klart, at når Kommissionen anlægger den sag, så vil Danmark intervenere i den sag. Og det vil sige, at vi vil komme med vores indlæg til EU-domstolen, og vi vil ganske enkelt støtte det finske ønske om at kunne bevare de nuværende optjeningsprincipper. Og det vil vi gøre, fordi vi ønsker ikke, at man skal kunne modtage dagpenge fra første arbejdsdag i Danmark. Så interventionen i den finske sag, det er vores første punkt. For det andet, så ved vi, at Kommissionen er på vej med et forslag til at ændre den forordning, som koordinerer social sikring for EU-borgere – det er altså EU-borgere, der flytter mellem landene. Og i dag er det sådan, at man i tre måneder kan tage sine dagpenge med til et andet EU-land og søge job dér. Og Kommissionen har allerede sagt, at den periode på tre måneder, vil man sætte op til seks måneder. Det synes regeringen er en dårlig ide, og det har vi gjort klart over for Kommissionen, og det synspunkt vil vi naturligvis fastholde fremadrettet. Og vi vil også gå sammen med andre lande, som mener det samme og arbejde for, at det ikke bliver til noget. For det tredje, så vil vi benytte de her forhandlinger om denne her forordning til at tage en drøftelse med Kommissionen og andre medlemslande, fordi regeringen ønsker, at vi skal have mulighed for at opstille nationale værn, der kan træde i kraft, hvis EU-reglerne fører til betydelige finansielle ubalancer. Vi vil simpelthen drøfte, hvad der er af muligheder inden for den nuværende forordnings rammer, og vi vil drøfte, om der er behov for at ændre på selve forordningen, og det gælder jo ikke mindst i forhold til dagpenge. Beskæftigelsesministeren vil tage spørgsmålet op med sine kolleger i Bruxelles, og jeg selv vil tage spørgsmålet op med kommissionsformanden. Jeg vil gerne understrege, at det er ikke nogen let diskussion, vi står overfor. Det er ikke nemt og lige til at finde gode løsninger, og det vil uden tvivl være meget vanskeligt at få opbakning til også de ændringer, jeg taler om her. Men regeringen tager udfordringen og problemstillingen om velfærdsydelser meget seriøst, og vi vil søge praktiske løsninger dér, hvor vi oplever, at der kan opstå reelle problemer. Vi handler – vi handler både herhjemme og i EU – og det arbejde, vil jeg egentlig også gerne benytte mit pressemøde i dag til at opfordre alle partier i Folketinget til at være en konstruktiv del af.

Så er det jeres spørgsmål!

Spørger: Statsminister – jeg tror, mange har svært ved at forstå, at regeringen mener at kunne udfordre EU for så vidt angår dagpenge, men ikke, når det handler om børnecheck. Kunne du ikke prøve at forklare, hvad der egentlig er forskellen mellem de to velfærdsydelser, hvorfor man kan gå i kamp for det ene, men ikke gå i kamp for optjeningsretten til det andet – altså børnechecken?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at vi i den diskussion igen forsøger at holde tingene adskilt og lade være at blande alting sammen – og undgår, at lige præcis den diskussion også bliver fyldt med de unøjagtigheder, som har præget den præget den hidtidige diskussion. Og det er to forskellige spørgsmål. Med hensyn til børnechecken, så er der jo afsagt to domme i den sag, og vi har fået en henvendelse fra Kommissionen om, at den måde, vi administrerede på, den ikke var lovlig. Og vi har også ikke bare nøjes med henvendelsen fra Kommissionen, vi har også ladet vores egne jurister gennemgå sagen, og de er sådan set enige i den fortolkning, som Kommissionen har af denne her sag. Og de har vurderet, at den danske lovgivning ikke er i overensstemmelse med vores forpligtelser i EU, og det er jo – sagt på en enkelt måde – grunden til, at regeringen nu vil ændre lovgivningen.

Jeg synes med hensyn til dagpengeregler, der er situationen faktisk en hel anden, fordi EU-reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, den siger jo udtrykkeligt, at det kan kræves beskæftigelse i landet, før man sammenlægger optjeningsperioder, og derfor er det to meget forskellige sager, som jeg vil bede om, at vi i debatten ikke blander sammen. Jeg mener, der er materiel forskel, fordi man omkring dagpenge allerede, som tingene er i dag, udtrykkelig siger, at der kan kræves beskæftigelse. Så derfor er det to forskellige sager, og det understreger jo i virkeligheden meget godt dét, som har været min pointe hele tiden, og som også er min pointe i dag, at når der er gode juridiske argumenter, når vi mener, vi har en sag, med andre ord, jamen – så fører vi sagen. Men det giver ikke mening at føre en sag, når vi ikke engang kan få vores egne jurister til at finde juridiske argumenter for det. Og det er jo også den materielle forskel på de to sager.

Spørger: Nu er der så senere i dag, forstår jeg, et møde hos skatteministeren, hvor man skal drøfte netop børnechecksproblematikken. Hvad nu ... du siger, du regner med, at der kan findes et flertal ... du opfordrer partierne til at bakke op om regeringens position. Men du har jo tidligere sagt, at hvis regeringen ikke kan finde et flertal, så agter regeringen sådan set – uden at have det flertal på plads – bare at køre videre efter EU-bestemmelserne. Er det stadig regeringens holdning?

Statsministeren: Der er jo en grund til, at vi har lagt et lovforslag frem, og det er, fordi vi gerne vil have lovgivningen bragt i overensstemmelse med den administration, vi har af reglerne. Dét, der er det grundlæggende for regeringen, det er to ting. Det er, at vi skal overholde lovene. Vi skal overholde de love, der er. Vi skal give borgerne de rettigheder, de har. Og jeg skal bare forsigtigt minde om, at man har nogle gange prøvet at lade være med at give borgerne de rettigheder, de havde. Det er der egentlig ikke kommet noget særligt godt ud af. Man skal overholde loven. Og det er derfor, vi lægger et lovforslag frem. Og jeg forventer egentlig, fordi jeg også mener, at så store behøver forskellene ikke at være, at vi må kunne finde et flertal for den lovgivning. Det er det ene. Det andet er, at jeg oplever egentlig også, at vi er meget fælles om i Danmark at værne om vores model – vores velfærdsmodel. Vores solidariske model, hvor vi hverken baseres på forsikringsordning eller for meget brugerbetaling, men dét vi er fælles om. Og de to ting, at vi skal overholde lovgivningen, at vi gerne vil bevare vores velfærdssamfund, det burde være gode nok grunde til, at vi kan finde sammen om også den lovgivning.

Spørger: Bare lige for at få pindet det ud. Hvis ikke regeringen kan finde det flertal for det lovforslag, den fremlægger, hvad sker der så?

Statsministeren: Jamen, vi vil overholde lovgivningen, det skal en regering gøre.

Ja!

Spørger: Altså lidt af det samme, men du henholder i den ene sag meget stringent til juraen – og i den anden, der tager du mere politisk standpunkt. Altså, hvis du sad og kunne se, at Østre Landsret dømte på en måde, som du synes var helt ”gakket”, så ville du nok også gøre noget ved det. Du er politiker – I kan vel gøre noget i EU for at gøre noget ved det her, hvis du synes, det er et problem med børnechecken?

Statsministeren: Jeg synes ikke, det er rigtigt, hvad du siger, at jeg argumenterer politisk i den ene sag og juridisk i den anden. Det synes jeg faktisk slet ikke er rigtigt, fordi juridisk er der også forskel på børnefamilieydelsen og dagpenge. Og den store forskel, den er – omkring børnefamilieydelsen, der er faldet to domme. Henvendelser fra Kommissionen – vores egne jurister – er ikke uenige, men er tværtimod enige med Kommissionen, det er én sag. I forhold til dagpenge – jamen, der er det jo sådan, at EU-reglerne om arbejdsløshedsdagpenge siger udtrykkeligt, at man godt kan kræve, at der er beskæftigelse, før man kan sammenlægge optjeningsperioder. Så jeg synes egentlig også juridisk – nu skal det ikke være jura det hele, men juridisk er der forskel på de to sager. Så er der så dét, der lægger sig oveni, men det er ikke dét, der er det afgørende, og det er, at økonomisk er der også meget stor forskel på de to sager. Man skal jo huske, at med den tidligere regerings optjeningsprincip, der forhindrede man jo heller ikke EU-borgere i at sende deres børnecheck hjem, og det vil sige, det brugte man jo – ja, over 90 millioner kr. på at gøre. Vores forslag, det koster 20 millioner i forhold til dét, man havde tidligere, så økonomisk er der også meget stor forskel på børnefamilieydelsen og dagpenge.

Spørger: Men stadigvæk, man hører dig ikke sige, at du vil tage ned i EU og slås for, at der bliver lavet om på det, når det handler om børnechecken. Og vi er jo ikke det eneste land i Europa, der diskuterer det her. Tyskerne diskuterer det – briterne diskuterer det, så det fløjter. Altså hvorfor går vi ikke ned og blander os i den kamp og siger, men vi vil gå sammen med dem, og så vil vi prøve at lave de her regler om, hvis der er så mange statsledere, der er uenige i det her?

Statsministeren: Jamen, vi siger jo netop også mindst to ting i dag. For det første skal EU ikke være nogen social union. Det skal ikke være én stor velfærdsstat, hvor vi udligner på tværs. Det skal EU ikke være, det har ikke været hensigten, og det skal heller ikke være sådan. Så det er ligesom et fælles standpunkt, som jeg også deler med andre ledere i Europa. Det er den første ting. Det andet er, at vi siger, at vi vil gerne forsøge at påvirke den forordning, som nu under alle omstændigheder skal revideres. Og det vil vi gerne gøre med det sigte at have mulighed for at opstille værnsregler, hvis der på én ydelse skabes en stor finansiel ubalance. Det, synes jeg, er rimeligt at gå til sagen på den måde, det er noget, der kan håndteres. Det kan vi rent faktisk gøre noget konkret ved, og det synes jeg, er det rigtigste at gøre. Og jeg vil ikke bilde danskerne ind, at man kan alt muligt, når jeg tror, at det her – det er det muligt, det kan lade sig gøre. Det bliver svært. Det bliver rigtig svært, men det synes jeg godt, vi mere systematisk kan kæmpe for i EU-sammenhæng. Men jeg vil ikke bilde danskerne ind, at man bare lige kan gå ned og ændre i forordningen, og så har vi – vupti – nogle andre regler i forhold til børnefamilierne. Og jeg skal minde om, at den tidligere regering stoppede jo heller ikke, at man kunne sende børnefamilieydelsen til andre lande. Det kan man også med de regler, som VK-regeringen havde. Det er der nok en grund til. Hvis de var så meget imod, så havde de nok fundet på at stoppe det. Men det er jo, fordi det er rigtig svært. Så jeg vil ikke bilde danskerne ind, at der er nogle nemme løsninger, at man bare lige kan gå ned og gøre noget i EU. Men dét, jeg nu lægger op til, det er noget man ved en systematisk indsats, med alliance med andre lande – dem, man er enige i, formentlig godt kan opnå resultater på.

Spørger: Men, hvis man skulle være lidt kritisk, så kunne man sige – jamen, der er måske en masse EU-venlige partier, der er i gang med at bilde befolkningen ind, at man kan holde fast i det system, vi har i dag. Burde I ikke sætte jer ned sammen med Venstre og de andre EU-venlige partier og finde en anden måde at gøre det på – er det ikke dét, der er problemet?

Statsministeren: Jeg mener godt, at man kan holde fast i at have et indre marked, som giver kæmpe store fordele for Danmark og danskerne – vækst og beskæftigelse – og så samtidig have et stærkt solidarisk velfærdssamfund, men det kræver, at vi også tager nogle af de skridt, som jeg taler om nu – ved, at man strammer op i forhold til dagpenge og kontanthjælp, det kan vi gøre, det kan vi gøre helt selv, det går vi i gang med nu, og det kræver også, at vi tager diskussionen på en fornuftig måde i forhold til den konkrete forordning, der regulerer hele det her spørgsmål. Og jeg vil ikke stå og bilde danskerne ind, at der bare lige er nemme løsninger. Det synes jeg, der har været rigeligt med partier og politikere, der har forsøgt. Men, der er en farbar vej, som vi i hvert fald skal forsøge, det er ikke nemt, men det er en god vej, som vi kan forsøge, og jeg håber naturligvis, at jeg kan få opbakning til den her linje fra mange partier i Folketinget, for det mener jeg bør kunne samle rigtig mange partier i Folketinget at gå denne her vej, som jeg nu lægger op til.

Spørger: Det ser ud til, at EU-borgerne, de får refunderet penge, som de har mistet i 2012 pga. optjeningsprincippet. Men færinger og grønlændere, de får ikke noget refunderet. Hvordan kan det være, at egne statsborgere ikke kan få refunderet pengene, men EU-borgere kan?

Statsministeren: Jeg kender ikke til den specifikke sag. Det skulle undre meget, hvis ikke også det gjaldt for Færøernes borgere, men det må vi jo undersøge i den specifikke sag. Jeg opfordrer til, at man henvender sig til skatteministeren!

Ja!

Spørger: Nu vi er ved dagpengene, så retter Mogens Lykketoft et ret hårdt angreb mod dét, I har gjort, eller rettere dét I ikke har gjort i forhold til dagpengesystemet. Har han ret?

Statsministeren: Altså jeg er jo enig med ham og mange andre om, at den måde, man indfasede den toårige dagpengeperiode, var meget voldsom, og det er jo også derfor, vi har lavet indfasningen om. For ni måneder siden, der indgik vi jo en aftale med – ja SF, som sad i regeringen dengang, og Enhedslisten om netop at ændre indfasningen sådan, at den blev mindre voldsom. Og det gør en meget, meget stor forskel - også for de borgere, som falder ud af dagpengesystemet, som har opbrugt deres dagpengeret. Det gør en meget stor forskel økonomisk også for de borgere, så jeg er sådan set enig i, at den indfasning, man havde af den toårige dagpengeperiode, den var for voldsom, og det er jo også derfor, vi har lavet den om.

Ja!

Spørger: Mener statsministeren, det er i orden, at en ny minister afviser at møde to borgmestre syd for København, der ønsker at træffe ministeren, fordi de her vil fremlægge en bestemt sag. Der afviser man at mødes med dem. Man afviser også at mødes med en virksomhedsejer fra Nordjylland, der vil have et møde. Det betyder i praksis, at den nye minister alene baserer sine beslutninger på embedsmændene. Er det rimeligt?

Statsministeren: Jeg kender ikke til den konkrete sag.

Spørger: ... det er miljøministeren ...

Statsministeren: Jeg kender ikke til den konkrete sag og kan derfor naturligvis ikke kommentere den.

Spørger: Ved de forskellige EU-afstemninger, danskerne har været til, der er det gang på gang blevet præciseret, at EU har ikke nogen indflydelse på dansk sociallovgivning. Forstår du ikke godt, at der er mange borgere i Danmark, der føler, de er blevet fyldt med løgn, når man ser på, hvad der nu sker?

Statsministeren: Jeg synes egentlig, vi i Danmark har haft nogle gode diskussioner om EU, også mere og mere dybdegående, end hvad jeg kender til i andre lande. Og jeg tror, at mange danskere har det syn på EU, som jeg sådan set også deler – det er bestemt ikke perfekt. Men dét ikke at have et EU med fri bevægelighed og alle de her ting, det ville også være til skade for Danmark. Så jeg tror, at mange danskere har et pragmatisk syn på tingene, og jeg tror, at mange også tænker – jamen, hvis vi har tilsluttet os nogle regler og selv været med til at stemme nogle regler igennem, og det har vi jo på den her forordning, så går det jo ikke, at landene – så i det øjeblik, de bliver uenige, så siger – jamen, så vil vi bare ikke følge de regler alligevel. Hvis man har nogle regler, så skal man følge dem, og det er derfor, vi har en domstol til at sætte det på plads. Så kan vi gøre dét, som vi gerne vil i Danmark nu – jeg vil gerne stramme op på den måde, vi håndterer dagpengemodtagere på, hvis de er i Danmark og søger arbejde, så er det vel ikke urimeligt, at de også skal kunne dansk og komme på et danskkursus. Det er heller ikke urimeligt, at hvis de søger arbejde i Danmark, at de reelt skal bo og være i Danmark. Det strammer vi op på nu. Ligesom vi strammer op i forhold til kontanthjælp. Så nu laver vi nogle opstramninger i forhold til de to regler, og så går vi på helt almindelig demokratisk vis i gang med at påvirke den forordning, som regulerer lige præcis de her forhold, uden at forsøge at bilde danskerne ind, at vi bare kan alt muligt. Vi anerkender, det er vanskeligt, men vi går alligevel i gang med at kæmpe for at ændre denne her forordning, og dét, vi har blikket stift rettet imod i den kommende tid, det kan vi lige så godt sige, det er i højere grad dagpenge end noget som helst andet. Fordi der er varslet en sag mod Finland, fordi vi mener, at finnerne har ret, og fordi vi mener, at vores dagpengesystem, det er så stort og traditionelt en stor del af vores velfærdssystem, så der påkræver det altså, at vi er med til at forsvare den måde, vi håndterer vores dagpengesystem på. Så jeg synes, at i forhold til EU skal vi ikke være naive, der er nogle gode ting, der er nogle dårlige ting. Og når vi synes, noget ikke er godt nok, så går vi ned og kæmper for at få det ændret.

Spørger: Gode ting og dårlige ting siger du. Morten Østergaard, han har jo åbnet denne her børnecheckdebat ved at sige, at ikke bare er det juridisk nødvendigt, at man bringer dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Han synes også, det er rigtig fornuftigt, at EU-borgere, som arbejder her, kan få en børnecheck og bruge den til, hvad de vil. Er du enig med ham i det, at det er fornuftigt?

Statsministeren: Altså jeg synes jo, juraen er det vigtigste her. Altså lovgivningen skal holdes. Og det er der mange, der ikke har villet anerkende i debatten, bl.a. nogle af de partier, som normalt mener det samme. Men juraen skal holdes, man skal overholde den lovgivning, der er. Og jeg mener ikke regeringen har nogen valgmuligheder i forhold til, om lovgivningen skal overholdes.
Og så vil jeg sige om børnechecken. Så længe det er et problem af et økonomisk begrænset omfang, så vil jeg godt leve med den situation, vi har nu. Men hvis det viser sig på et tidspunkt, at det går helt ... det bliver meget voldsommere, og der skabes en decideret finansiel ubalance på baggrund af, at børnechecken benyttes, som den benyttes, så synes jeg, at vi skal tage en snak med Kommissionen om, hvordan vi så kan værne om den ydelse, vi har. Og det skal vi gøre ydelse for ydelse, og det er jo netop den drøftelse, som jeg gerne nu vil sætte i gang med Kommissionen.

Spørger: Jeg vil også gerne spørge om noget andet. Nu skal der så forhandles ovre hos Morten Østergaard i dag og noget af dét, som er på bordet, det er Enhedslisten, som har sagt, en måde at omgå det her på kunne være ved at opsætte yderligere værn i forhold til social dumping, så børnechecken ikke kan bruges til at presse lønnen. Hvad tænker du om det krav?

Statsministeren: Jamen, jeg er meget glad for det, vi har lavet om social dumping med Enhedslisten indtil nu. Vi har jo styrket kontrollen ude på arbejdspladserne. Vi har fælles myndighedssamarbejde mellem politi, Skat og Arbejdstilsynet, som fungerer rigtig godt. Vi er gået hårdere ind i social dumping i forhold til cabotagekørsel, så vi er jo allerede kommet rigtig langt i forhold til social dumping. Og vi vil gerne diskutere videre med Enhedslisten, hvis det er dét, Enhedslisten gerne vil – også i denne her sammenhæng med lovforslaget. Men altså foreløbig, så inviterer skatteministeren alle partier til et snak om hele det her lovforslag, og det er mit håb, at partierne møder konstruktivt op og er optaget af at få sikret, at vi selvfølgelig lever op til den lovgivning, vi nu engang har forpligtet os til.

Jeg tror, det var dét. Vi snakkes ved.”