Pressemøde den 11. november 2015

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til. Der kommer mange flygtninge, der kommer mange immigranter til Europa – alt for mange. Det presser Europa. Og så presser det naturligvis også Danmark, det siger sig selv – og presset stiger dag for dag.

I Danmark, der påtager vi os et ansvar. Det skal vi også gøre. Men Danmark kan ikke stå åben for alle. Det vil true sammenhængskraften i vores land. For antal betyder noget, det betyder noget for, om vi kan bevare et godt og trygt samfund. Det betyder noget for vores evne til at kunne integrere dem, der kommer. Og ærligt må man jo sige, at vi i Danmark historisk ikke har haft nogen stor succes med vores integrationspolitik. Og for hver eneste ekstra, som kommer hertil, vil udfordringen med at integrere nok blive større og større. Det er baggrunden for, at VK-regeringen op igennem nullerne førte en stram udlændingepolitik. Det er baggrunden for, at vi i den periode, vi var i opposition, var bekymrede, når den daværende regering slækkede politikken. Det var derfor, vi bakkede op om den ene stramning, der fandt sted, sidste år. Og det er også derfor, at vi i valgkampen betonede vigtigheden af at stramme op. Og at vi derfor som noget af det allerførste, vi gjorde efter valget, gennemførte en ny integrationsydelse. Så vi har ført en stram kurs, som hviler på en realistisk analyse af, hvad kan lande som vores håndtere. Og det har virket. I Danmark lå vi indtil september under niveauet for 2014, og det gjorde vi vel og mærke i en situation, hvor flygtningepresset på Europa var enormt og ekstraordinært. I Tyskland er der fra januar til udgangen af oktober registreret i hundredtusindevis af asylansøgere og flygtninge. Sverige har fra januar til oktober i år modtaget 112.500 asylansøgere. Og også i Norge og Finland er tallet steget markant. I kan se det i det materiale, som er udleveret. Og indtil september har udviklingen og presset på Danmark været gunstigere end dét, vi har set i landene omkring os. Hvilket jo viser, at den politik, man fører i det enkelte land, har betydning. Det er også en erkendelse og en realisme, som nu er ved at brede sig. Man er flere steder i gang med at spejle sig i dansk politik. Flere af vores nabolande strammer deres udlændingepolitik, strammer vilkårene for asylansøgere. Det gælder Tyskland, det gælder Norge, det gælder Finland. Og Sverige har meldt ud, at de ikke længere kan garantere asylansøgere tag over hovedet. Dét, der sker i landene omkring os, har jo også betydning for os. Og det står helt klart, at det immigrations- og flygtningepres, Europa har oplevet den sidste tid, ikke vil forsvinde, tværtimod.

Normalt vil vi jo forvente, at presset tager af om vinteren, det plejer det at gøre – der plejer at være en faldende tendens. Nu sker der det modsatte. Tallet vokser kraftigt. Presset på Europa tager ikke af. Det er en ny udvikling. Og det påvirker også Danmark. Alene i oktober har omkring 3.600 mennesker søgt asyl i Danmark. I sidste uge er der registreret 1.100 ansøgere. Så det er en ny situation, og i den må vi handle, for vi skal kunne følge med. Derfor vil regeringen tage yderligere skridt for at stramme og gøre vores udlændinge- og asylpolitik mere robust. Vi præsenterer en samlet pakke af initiativer, som alle har det sigte at tilpasse Danmarks politik til den nye virkelighed. Regeringen vil sætte ind på fire punkter. I får ikke i dag det detaljerede udspil. Men de store linjer er, at vi for det første vil stramme yderligere for adgangen til Danmark, så færre kommer hertil. Vi vil bl.a. forkorte varigheden af opholdstilladelser til flygtninge. Vi vil stramme familiesammenføringsreglerne yderligere for flygtninge med midlertidig beskyttelse. Og vi vil nedsætte ydelserne til asylansøgere. For det andet vil vi styrke indsatsen for at hjemsende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold. For det tredje, så vil vi tilpasse kapaciteten til at indkvartere de mennesker, der søger asyl hos os på en måde, så vi kan håndtere det økonomisk og praktisk, og så det mindst muligt belaster kommunernes mulighed for at integrere dem, der faktisk får asyl. Og for det fjerde, så vil vi sikre, at myndighederne får de redskaber, der skal til for at håndtere en situation med illegale udlændinge i landet, så vi kan undgå kaotiske tilstande. Vi skal ikke have kaotiske situationer i Danmark, som vi har set det andre steder. Vi skal sikre os mod, at der ikke opstår et illegalt arbejdsmarked for mennesker uden lovligt opholdsgrundlag. Vi skal sikre, at vi ikke møder betleri og tiggeri, som et hverdagssyn i vores gader. Derfor sætter regeringen ind på de fire punkter. Det vil være en pakke, hvor en del af dem umiddelbart kan gennemføres på regeringens eget initiativ, fordi vi nu engang er i regering. Andet vil kræve forhandlinger med Folketingets partier, fordi det forudsætter ny lovgivning. Og derfor vil jeg på fredag indbyde partilederne til et møde her i Statsministeriet for at orientere dem om initiativerne i regeringens samlede strategi. Og jeg vil naturligvis også i forlængelse af det møde med partilederne delagtiggøre jer i detaljerne.

Når det først sker på fredag og ikke i dag, så er det, fordi jeg om 1 times tid rejser til Malta til dét, man kunne kalde to topmøder i ét. Først EU-Afrika-topmøde om migration. På mødet med de afrikanske lande skal vi styrke samarbejdet om at dæmme op for strømmen af flygtninge og migranter fra Afrika. Det er min klare holdning, at der skal være en bedre sammenhæng mellem den bistand, som vi giver til lande i Afrika på den ene side – og den hjælp, de giver os på den anden, eller man kunne sige det ansvar, de påtager sig. De afrikanske lande skal acceptere at tage deres egne statsborgere tilbage, som ikke kan få asyl i EU. Og det er bare et eksempel på, at hvis presset skal tages af Europa, så skal der findes internationale løsninger. Vi skal tilbyde Afrika assistance til at få skabt udvikling og vækst og dermed også en situation, hvor unge afrikanere tror på en fremtid i deres eget land, så de ikke søger mod Europa. Og til gengæld skal de afrikanske stater tage det ansvar på sig, at de skal tage borgere, der er søgt til Europa, og som ikke kan få ophold, tilbage. Vi ved i dag, at ud af 10 afrikanere, der opholder sig i illegalt i Europa, der lykkes vi med at sende 3 eller 4 tilbage. Det er ikke godt nok! Så det er temaet for det ene topmøde.

Det andet topmøde i morgen, det er med mine kolleger fra EU-landene, hvor formålet jo er at sætte mere fart på at gennemføre de beslutninger, der allerede er taget, om at få styr på kontrollen med EU’s ydre grænser i Grækenland og Italien. At sikre, at de mennesker, som ankommer ved de ydre grænser, bliver ordentligt registreret. Styrke sammenarbejdet med lande uden for Europa, hvor migranterne kommer fra, bl.a. Tyrkiet.

Danmark deltager ikke i EU’s asylpolitik, det skal vi heller ikke gøre. Men vi bakker op om de fælles tiltag, fordi den rigtige, holdbare løsning, det er selvfølgelig at beskytte Europas ydergrænser. Men vi må også være realistiske. Der sker for lidt, og det sker for langsomt. Svarene, på de udfordringer vi står med, de skal jo i sidste ende findes internationalt. Men i mellemtiden, så skal vi passe på Danmark. Og det er derfor, at jeg umiddelbart efter, jeg er retur fra topmødet, vil invitere Folketingets partiledere for at orientere dem om de præcise elementer i den firpunktsplan, jeg netop har skitseret, og som samlet set jo skal have det sigte at tage presset i Danmark, og gøre det muligt for os på en ordentlig måde, som belaster vores samfund mindst muligt, at håndtere det pres, der nu engang er. Vi skal passe på vores land. Vi skal udvise rettidig omhu.

Ja, værsgo’!

Spørger: Du siger om EU, der sker for lidt, og det sker for langsomt. Det lyder som om, du vil tage nogle skridt, der er ensidigt danske. Hvad kunne det være?

Statsministeren: Jamen, det er præcist dét, jeg her har skitseret. Vi kan jo se, at den politik, der føres i det enkelte land har en betydning. Siden den efterhånden berømte weekend den 5.-6. september, hvor denne her situation eksploderede, fordi der blev skabt et indtryk af, at Europa var åben, der er der registreret – eller ikke registreret – der skønner vi, at der er indrejst i Danmark over 55.000 mennesker. Og tallet er måske lavt sat. Og i den første lange periode, der var det en forsvindende lille andel af dem, der søgte asyl i Danmark. Og det er jo deres egen beslutning. Og jeg kan jo ikke sætte mig ind i hovedet på hver enkelt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den realisme, der har været i den danske udlændingepolitik , de standarder, vi har sat, det har haft en betydning herfor. Så med mere end 56.000 indrejste er der i omegnen af 7.500 af dem, der har valgt at søge asyl i Danmark. Der er en stigende tendens. Og det tror jeg jo er et spejlbillede på, at andre lande også handler. Og det er jo derfor, at vi nu må tage et yderligere skridt.

Spørger: Men du siger, at lande omkring os også handler, lande omkring os strammer også. Er det Danmarks og din opfattelse, at når landene omkring os strammer, så skal vi stramme mere. Og kan vi stramme så meget herhjemme, at det fx udfordrer konventioner. De konventioner, der siger, at man har krav på familiesammenføring som flygtning, at man har krav på beskyttelsesstatus. Er du klar til at gå helt til kanten og måske over konventionerne for at stramme herhjemme?

Statsministeren: Danmark er et retssamfund. Og derfor respekterer vi de internationale konventioner. Men vi skal også passe på Danmark. Og det er jo derfor, at vi faktisk har brugt noget tid på at afsøge, hvilke muligheder har vi, for at stramme vores asyl- og udlændingepolitik yderligere. Og det er min og regeringens vurdering, at der er et rum for stramninger. Det er derfor det ene element i den her asylpakke, det netop vil være at stramme vilkårene. Stramme reglerne for familiesammenføring, for mennesker med midlertidig beskyttelse. Ændre på reglerne for, hvor længe får man ophold i Danmark, korte det af. Der er et rum, man kan gå ind i, og det har vi udforsket gennem de seneste uger, fordi det har stået mig klart, at der kunne opstå en situation, hvor den gunstige situation, der egentlig har været i Danmark i forhold til det pres, der har været, er gået pænt fri, ville ændre sig. Og nu er tiden kommet. For vi kan se på de seneste tal, at det knækker. Hvor vi til og med september lå under 2014, selvom presset på Europa er større i år end sidste år, så vokser tallene nu. Og det skal vi handle på, og det gør vi.

Spørger: Men det lyder, som om du er klar til at gå ind, om ikke så bryde konventionerne, så i hvert fald teste grænserne for, hvad vi må. Altså dét, du tænker på, er det fx midlertidig flygtningestatus til alle, som vi har set det med visse grupper af de flygtninge, der er kommet her på det seneste?

Statsministeren: Vi vil folde det her mere ud på fredag. Men det er klart, at min opgave som Danmarks statsminister. Det er en dobbeltopgave. Det er at yde en international indsats for at bidrage til, at det her problem for alvor bliver løst. Det kan ikke løses i Danmark. Det kræver et ansvar i Afrika. Det kræver, at krigen i Syrien bringes til ophør. Det kræver, at vi gør en indsats for at styrke i nærområderne. Det kræver, at Europa passer på sig selv. Så det er det ene.
Det andet er at passe på Danmark. Og i forhold til at passe på Danmark, der har vi det redskab, at vi kan ændre dansk lovgivning – ja, og vi har afsøgt mulighederne for, hvordan vi kan ændre dansk lovgivning til grænsen af vores internationale forpligtigelser, så vi strammer asylreglerne. Det får ikke det her til at gå væk, men det kan bidrage til at bringe tingene under kontrol. Og det er derfor, vi nu tager det her initiativ byggende på fire punkter.

Spørger: I valgkampens hede, der sagde du, at du ville måles på tilstrømningen til Danmark. Der skulle komme færre asylsøgere. Og du ville lave en straksopbremsning. Siden er det gået den stik modsatte vej. Nu kommer du med en firpunktsplan. Hvad er målet denne her gang? Du siger ikke noget om, hvor mange færre. Du siger, der skal komme færre. Hvad er egentlig målet? Hvor mange færre skal denne her nye firpunktsplan ligesom bringe til Danmark?

Statsministeren: Jamen, målet er det samme, og det var ikke i valgkampens hede. Det er jo sådan set en meget bevidst politisk målsætning, vi har, om at føre en stram udlændingepolitik, som balancerer, at Danmark selvfølgelig må påtage sig sin del af ansvaret, men som samtidig respekterer, at vi skal kunne løfte integrationsopgaven. Og det er fortsat min ambition. Og det er fortsat mit ønske, at vi kunne bringe antallet ned i forhold til dét, vi så i 2014. Jeg bliver jo bare nødt til, ligesom alle andre at iagttage de nye omstændigheder. Og de nye omstændigheder er, at vi i år har set et ekstraordinært pres på Europa, som er eskaleret efter sommerferien, startende i weekenden den 5.-6. september og nu med prognoser for, at den sæsonudsvingning, vi normalt ser, hvor presset tager af om vinteren, ikke kommer til at finde sted. Og hvis jeg skal forfølge dét, der var min politiske målsætning for valgkampen, så skal jeg handle. Vi har handlet, som vi lovede i valgkampen, med et straksindgreb, en integrationsydelse, som rimeligvis også er en del af forklaringen på, at vi til og med september havde færre asylansøgere i Danmark i forhold til sidste år, selvom presset på Europa var større. Men det bolværk, hvis man vil bruge det udtryk, det er ikke stærkt nok længere. Og det er derfor, vi nu strammer yderligere på fire områder, som jeg har skitseret, og på fredag får du detaljerne.

Spørger: Så skal jeg lige høre dig, fordi et af de punkter, så vidt jeg hørte det, du sagde, var, at folk, som er her for at søge om asyl, mens man får sin sag behandlet, der skal ydelserne sættes ned, hvis jeg hørte dig korrekt. Men i dag får man jo som flygtning, når man søger om asyl, ikke ydelser, der får du af Røde Kors – du får tøj, du får mad, og du får lommepenge til cigaretter. Hvad er det præcis, der skal fjernes – er det tøj, er det mad, eller er det lommepengene, og hvorfor skulle det have en virkning?

Statsministeren: Altså på fredag skal du få alle detaljerne, men det er sådan, at når man i den fase, man er asylansøger, så kan man enten være på en ”cafeterieordning”, hvor man så får et lommepengebeløb, det er jo ikke en given sag, hvor meget man skal have i lommepenge. Eller man kan være på en selvforsørgelsesordning, hvor man får et beløb, og så står man for sit eget hushold. Og det er heller ikke en given sag, hvad for et beløb, man skal have der.

Spørger: Så det er i dét beløb, der skal skæres, altså af lommepengene, som flygtninge får, indtil de kan få den nu reducerede ydelse, hvis man får asyl.

Statsministeren: Ja, et af de elementer, der er, det er, at vi strammer de økonomiske vilkår for de mennesker, der er i Danmark i asylansøgningsfasen. Præcis hvordan og med hvor meget regeringen har ambitioner om at gøre det, det vil jeg offentliggøre på fredag, når jeg har haft lejlighed til at præsentere Folketingets politiske partier for regeringens tanker.

Ja, værsgo’!

Spørger: I hvilket omfang kommer de her stramninger som svar på, at der også er kommet stramninger i vores nabolande. Og så i en hel anden boldgade. Nu i går, der kom David Cameron med sine krav til EU og genforhandlinger på Storbritanniens forhold til Bruxelles. Er det realistisk, at han kan få dem igennem?

Statsministeren: Det første først. Dét, der sker i landene omkring os, har jo en afledt betydning for os. Og det er både, kan man sige, politiske beslutninger, men det er jo også bare praktik. Jeg mødte for nylig med min kollega fra Slesvig Holsten, som har en forventning om at få 60.000 flygtninge i år på en befolkning på 2,8 millioner mennesker. Det svarer til, at vi skulle have 120.000. Og helt uden politik, så skaber det jo nogle logistiske udfordringer, som er til at tage at få øje på. Hvad kan man tilbyde af indkvartering, osv.? Og det vil da have en betydning i en situation, som jo er ny i den forstand, at folk ikke flygter kun fra noget, men også flygter til noget. Så har det jo en betydning, hvad det er for nogle vilkår, der ligesom byder sig til på rejsen op gennem Europa. Og det bliver vi da nødt til at spejle os i. Ligesom at andre lande i øjeblikket spejler sig i Danmark, det er jo dét, der er helt tydeligt. Det er ikke mange uger siden, at vi skulle stå på mål for en annoncekampagne, og nu kan man se, at en række lande jo sådan set tager det instrument i brug for at sende et retvisende signal om, at vores land står ikke bare åbent for folk, der har en drøm om et bedre liv, men som ikke er flygtning i konventionernes forstand. Så der strammes omkring os. Og vilkårene, også af logistiske grunde, strammes til. Og også af den grund er vi nødt til at tage et skridt mere i Danmark, hvis vi vil passe på Danmark. Og det vil jeg, fordi jeg helt åbent siger, at antallet betyder noget, og der er en grænse for, hvor mange ikke-vestlige immigranter og flygtninge vi kan håndtere i Danmark, hvis vi skal kunne genkende Danmark. Hvis vi skal kunne løse integrationsopgaven ordentligt, så de bliver integrerede i samfundet. Hvis vi skal kunne færdes trygt i vores bymiljøer og undgå at se kaotiske tilstande og betlerier og et sort illegalt lavt arbejdsmarked vokse frem. Så ja, det er også en refleksion over, hvad der sker andre steder.

Til det andet spørgsmål. Jamen, jeg er glad for, at David Cameron nu i et brev til formanden for Det europæiske Råd har markeret fire punkter, som han gerne vil have løsninger på forud for en britisk folkeafstemning. Jeg kan se Danmark og genkende Danmark i meget af det. Ambitionerne om, at vi fx gør Europa mere konkurrencedygtigt, at vi nu ikke kun snakker flygtningekrise og eurokrise og andet, men også ser på, hvordan kan vi gøre det indre marked mere velfungerende på det digitale område, så vi alle sammen kan blive rigere. På at i en situation, hvor nogle lande er med i euroen og andre som Danmark er uden for, der skal man finde en form, hvor eurolande ikke isolerer sig i spørgsmål, der handler om os alle. I ønsket om at finde en bedre balance mellem den frie bevægelighed og landenes mulighed for at passe på deres velfærdssamfund. Jeg kan se Danmark i det meste. Så er der spørgsmålet om rækkevidden. Og det er klart, at dér, hvor britiske krav kun kan indfries en til en, hvis man laver traktatændringer, der bliver det rigtig, rigtig svært. Men jeg synes, det er positivt, der nu er et grundlag, og jeg glæder mig til de drøftelser, vi skal have på EU-topmødet i december. Og vi vil i hvert fald forsøge at medvirke konstruktivt, positivt til at finde en løsning, der kan fremme sandsynligheden for et britisk ja til en folkeafstemning vel engang næste år.

Ja, værsgo’!

Spørger: Den her nye runde stramninger, hvorfor er den ikke blevet forhandlet i den kreds, som har siddet ovre ved Inger Støjberg og forhandlet asylstramning. Hvorfor får det sin egen runde stort set?

Statsministeren: Det hænger simpelthen sammen med, at dét, vi har lagt på bordet ovre hos integrationsministeren, det er ikke tilstrækkeligt i forhold til den situation, vi er i nu. Så derfor ønsker vi at supplere det grundlag for forhandlinger, der fandt sted hos hende, og det er også baggrunden for, at det har været ”pauset” en kort tid, mens vi har afsøgt mulighederne for, hvad kan vi gøre. Og nu er vi så nået dertil, hvor vi kan fremlægge en samlet pakke, som vi synes er, undskyld udtrykket, altså proportional i forhold til den situation, der er nu, hvor vi kan se, at presset, det ikke slækkes, men tværtimod tager til.

Spørger: Så udviklingen, inden for de sidste par uger, har simpelthen overhalet dét, I har forhandlet på plads ovre ved Inger Støjberg?

Statsministeren: Jeg ved ikke, om man kan sige udviklingen de sidste par uger. Altså jeg står jo fuldstændig ved dét, vi har lagt frem, som er elementer, der går ud på at gøre det vanskeligere at få permanent ophold mv. Men jeg vurderer bare, at med den situation, der er i Europa, der er rækkevidden af det ikke tilstrækkeligt, og derfor har vi på regeringens indre linjer brugt også mere end et par uger på at afsøge, på alle parametre, hvilke handlemuligheder har vi, både lovgivningsmæssigt i forhold til at stramme opholdsvilkår. I forhold til at sikre, at vores myndigheder har de bemyndigelser og andet, der skal til, for at man kan håndtere en situation, så man sikrer, at der er ro og orden i Danmark. Til at se på, hvordan og under former kan man indkvartere asylansøgere, så det er håndterbart målt på alle parametre, og den pakke er nu klar, og situationen er til at lægge den frem. Og det er derfor, det sker nu.

Spørger: Man måtte forstå undervejs i forhandlingerne, at Socialdemokraterne røg ud. Nu siger du, du vil indkalde partilederne, og må man formode også Mette Frederiksen på fredag. Vil det sige, at Socialdemokraterne er inde igen?

Statsministeren: Jamen, jeg indkalder alle Folketingets politiske partier. Og det gør jeg, fordi at Danmark er under et pres, der skal håndteres. Det er også vigtigt for mig at sige, at regeringen er ikke på alle områder altså beroende på at skulle finde flertal. Altså uden sammenligning i øvrigt, så minder det lidt om situationen med udflytningen af statslige arbejdspladser. Altså der er en del af de gensvar, der nu skal lyde, som er administrativt funderet. Altså hvor regeringen som regering, som dem, der sidder i spidsen for den udøvende magt i Danmark, kan tage nogle initiativer. Det, synes jeg, er det passende, at vi orienterer Folketingets partier om, men vi er ikke beroende på deres opbakning. Vi skal bare sikre os, at der ikke er et flertal imod os. Så er der andre dele, der kræver lovgivning. Og der går vi jo simpelthen efter at finde et flertal til alle de elementer i denne her samlede strategi, vi lægger frem på fredag. Derfor har jeg heller ikke nogen forestilling om, at vi nu skal lave altså noget, som nationalt kompromis, hvor vi binder hinanden ind på en strategi, og ingen kan gøre mere eller mindre i fremtiden. Situationen udvikler sig, og man må hele tiden handle på den. Og nu er der altså brug for, at der bliver taget et kraftigt skridt i retning af at stramme vores politik, og gøre den mere robust. Det vil regeringen tilsikre, og det vil vi så søge at få flertal for i Folketinget. Og jo bredere flertallet kan blive om de enkelte elementer jo bedre.

Godt!

Tak skal I have!”