Pressemøde den 12. april 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet!

Danmark har været igennem et hårdt økonomisk stormvejr. Mens krisen var på det højeste gennemførte vi en stribe offensive krisepakker med fremrykkede offentlige investeringer, erhvervskreditter, skattelettelser. Det har ført Danmark gennem krisen med færre arbejdsløse, færre menneskelige omkostninger end frygtet. Efter alt hvad vi ved, er ledigheden nu toppet med 40.000 færre ledige, end vi alle frygtede. Og siden november er ledigheden faldet måned for måned.

Krisepolitikken har været effektiv. Krisepakkerne har virket. Men det har også været dyrt. Derfor gennemførte regeringen med Dansk Folkeparti sidste år genopretningspakken. Med genopretningspakken betalte vi den akutte kriseregning og forbedrede det offentlige budget, de offentlige finanser, med 24 milliarder kroner om året.
̈

Og nu er tiden så kommet til at fremlægge et kontant langtidsbudget for Danmark frem til år 2020. Justitsminister Lars Barfoed og jeg offentliggør i dag reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd. Reformpakken – ja, det er et langtidsbudget, som danskerne på mange måder kan sammenligne med deres egen budgetkonto i banken. Som jeg tror, de fleste godt ved, så kan man godt have overtræk en måned eller to, men man kan ikke have overtræk hver eneste måned i 10 år, uden at gøre noget. Og sådan er det også for Danmark.

Vi kan ikke have milliardstore underskud hvert år frem til 2020, uden at gøre noget. Så med reformpakken vil vi skabe balance i regnskabet. Men det er en balance, der ikke kommer af sig selv. Lad mig fremhæve tre vigtige ting, som har ændret vilkårene for Danmark:

For det første, har krisen været dyr. For selvom det er gået bedre, end vi frygtede, og arbejdsløsheden er toppet, så har vi mistet i titusindvis af private arbejdspladser. Det er dyrt for Danmark.

For det andet, så bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder. Det er noget, vi har talt om i mange år, men nu er det virkelighed. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, er der kun fire, som kommer ind. Det er dyrt for Danmark.

Og for det tredje, så falder indtægterne fra Nordsøens olie og naturgas. Det er dyrt for Danmark. De tabte arbejdspladser, de store ældreårgange og de færre oliekroner presser os. Og det betyder, at Danmark har udsigt til et underskud, så langt øjet rækker. Derfor står vi ved en skillevej.

Vi skal gennemføre reformer, hvis ikke vi skal skære i kernevelfærden. Og derfor skal vi gennemføre reformpakken 2020. De kommende uger er på mange måder den store test for Danmark. Det er nu, de ansvarlige partier skal træde frem og tage ansvar for Danmarks fremtid. Regeringens krisepolitik har virket. Vi har lagt krisen bag os. Vi er på vej fremad igen. Og præcis derfor skal vi undgå at styre direkte ind i en ny krise. En krise, som vi i så fald selv vil være skyld i, hvis ikke vi handler ansvarligt i dag på morgendagens udfordringer. En krise, hvor vi år efter år vil sidde med en sur nedskæringsdagsorden for kernevelfærden, vores børnehaver, vores skoler og vores plejehjem.

Forhandlingerne om reformpakken kræver politisk viljestyrke og åbenhed – for pengene skal passe. Det er det helt nye vilkår efter krisen. Det er en ny tid, hvor vi ikke bruger pengene først, for så at prøve at finde dem bagefter. Vi er nødt til at gøre det omvendt – finde pengene, før vi kan bruge dem. Kravene til sund økonomi er knivskarp.

Og ved reformpakken sikrer vi et godt Danmark i fremtiden. Et Danmark med vækst, velstand og velfærd. For vi kan godt skabe en god fremtid for danskerne. Vi kan bevare – ja, vi kan endda udbygge velfærden i vores dejlige land. Men vi kan også sætte det hele over styr, hvis ikke vi nu får lavet et kontant budget for fremtiden, der sikrer, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener. Og det skal netop være et kontant budget. Ikke et budget, der opererer med overtræk, for vi kan ikke købe velfærd på kredit – vi kan ikke låne os til velfærd.

Regeringens reformpakke skaber balance mellem udgifter og indtægter i år 2020 og sikrer holdbar vækst. Vækst, der skaber rigtig værdi for danskerne. Og det opnår man ikke ved at trække sin budgetkonto over – tværtimod – ved at finansiere fremtidens velfærd gennem lån, så skaber man det modsatte – usikkerhed og utryghed. Uansvarlig finanspolitik straffes med stigende renter, det koster job, det koster velfærd, det koster vækst. Det ser vi i Grækenland, det ser vi i Irland, det ser vi i Portugal. Og løsningen er heller ikke at hæve skatterne, for Danmark har allerede det højeste skattetryk i den vestlige verden. Derfor skal vi i stedet i tide gennemføre konkrete reformer, som sikrer en sund økonomi, som sikrer en holdbar vækst, som kort sagt sikrer velfærd, der varer ved.

Reformpakken 2020 er ambitiøs, men den er også realistisk. Vi mangler 47 milliarder kroner i 2020 for at skabe balance, hvis vi vil sikre velfærden – 47 milliarder kroner. Vi har allerede skaffet godt halvdelen af pengene med genopretningsaftalen. Når den regnes ind, så er der altså 23 milliarder kroner tilbage, som vi skal tilvejebringe. Det er vores første udfordring at anvise 23 milliarder kroner oven i genopretningspakken.

Vores anden udfordring, det er, at fremtidens offentlige sektor ikke kan vokse helt i samme tempo, som hidtil. Gennem de sidste mange år er udgifterne vokset med 1,6 procent om året. Og den offentlige sektor er i dag større end nogensinde. Og der findes ikke noget frit land i verden, som har en større offentlig sektor end Danmark. Hvis vi lader den offentlige sektor vokse de næste 10 år i samme takt, som det historisk har været tilfældet – ja, så er alvoren for Danmark en helt anden, end den jeg lige har skitseret, for så skal vi ikke bare finde 47 milliarder kroner, så skal vi finde yderligere 22 milliarder kroner – altså 69 milliarder kroner i 2020.

Som tredje udfordring skal vi have gang i væksten. En holdbar vækst, som skaber job i private virksomheder og indkomster i familierne, skatteindtægter til det offentlige.

Regeringens Vækstforum har i marts fremlagt 10 hovedanbefalinger. Vækstforum peger blandt andet på, at flere skal arbejde længere og mere. Og at de offentlige finanser skal styrkes, og det er præcis det, vi gør med reformpakken. De rigtige reformer vil sende flere danskere i arbejde. Når flere danskere arbejder, så bliver vores fællesskab rigere, men vi skal videre end det. Så når reformpakken er forhandlet på plads, så har vi et solidt grundlag. Så ved vi, at vi med sikkerhed kan betale regningerne for det danske velfærdssamfund, når de forfalder. Og så skal vi videre med en vækstplan med konkrete indsatser for holdbar vækst. Lad mig bare nævne tre ting: En indsats for forstærket og fokuseret eksport til de hastigt voksende økonomier, herunder Asien, Brasilien og Indien. En indsats for små og mellemstore virksomheder, som gør det lettere for dem at vokse. Og en indsats, der bygger videre på de sidste 10 års resultater med at få flere med indvandrerbaggrund i arbejde, så endnu flere kommer i arbejde og bidrager til samfundets velstand.

Men først skal vi have aftalt et konkret budget for Danmark. Og jeg vil gerne understrege: Der er ingen nemme løsninger. Hvis vi skal sikre velfærden, så er det helt centralt, at reformpakkens målsætninger indfries, der skal findes 47 milliarder kroner – ikke med tro, håb og gældsætning, men med kontante reformer. For fremtidens velfærd skal betales kontant – ikke på kredit.

Reformpakken 2020 indeholder en tilbagetrækningsreform, herunder udfasning af efterlønnen, en reform af SU, en reform af førtidspension og fleksjob. Og hermed følger vi anbefalingerne fra både arbejdsmarkedskommissionen og velfærdskommissionen.

Og lad mig gøre alternativet til reformpakken helt klart. Hvis ikke vi gennemfører reformpakken, så er der kun råd til en uhyre beskeden vækst i de offentlige udgifter på bare 0,1 procent. Og det er stort set nulvækst i de samlede offentlige udgifter i en meget lang årrække, hvor vi bliver flere ældre, hvor vi bliver færre på arbejdsmarkedet, hvor sundhedsudgifterne stiger – og det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker et Danmark, hvor der er plads til at udvikle vores velfærd. Reformpakken, den giver plads til ekstra 4 milliarder kroner til velfærd om året frem mod 2020. Og med de 4 milliarder kan vi prioritere vigtige områder uden at skulle skære i kernevelfærden – med reformpakken har vi kontant sikret velfærden i Danmark. Men reformpakken gør os også rigere. Samlet set skaber den plads til 125.000 nye job i den private sektor. Det er den direkte effekt af reformerne, og de job, der vil blive skabt, når reformerne og bedre tider efter krisen sætter gang i en holdbar vækst. Men reformerne er også et spørgsmål om rimelighed, om solidaritet, om man vil. For hvem er det, der får det sværest, hvis økonomien kører af sporet. Ja, de stærke skal nok klare sig. Det går ud over de svageste. Sund økonomi, sunde offentlige finanser, et budget i balance – det er lig med sand solidaritet.

Reformpakken er et væsentligt bidrag til et Danmark, hvor alle yder efter evne, så vi kan hjælpe dem, der har behov.

Og så vil jeg gerne give ordet videre til justitsministeren!

Justitsministeren: Tak for det.

Ja, som statsministeren jo meget klart har fremlagt det, så står vi over for store udfordringer, og man kan sige, at udfordringerne, de kan sammenfattes i ét tal – 47 milliarder kroner. Det er den udfordring, vi har, det er det tal, der skal findes. Og genopretningsaftalen fra sidste sommer den løfter så halvdelen af opgaven, og derefter er den bundne opgave, vi har nu, at vi skal tilvejebringe yderligere 23 milliarder kroner frem mod år 2020. Det er altså kravet til en ansvarlig økonomisk politik. Og man kan sige, at det krav, det kunne i princippet indfries på tre forskellige måder ad tre veje. Den første vej, det ville være nulvækst i udgifterne. For at få udgifter og indtægter til at stemme, så skal vi så holde væksten i det offentlige forbrug på 0,1 procent om året lige frem til 2020. Og så er der altså ikke plads til at udvikle den offentlige service og velfærd. Det er ikke det samfund, vi ønsker. Den anden vej, det ville være højere skatter, der kunne betale det. Som statsministeren sagde før, så har Danmark allerede det højeste skattetryk i den vestlige verden, og yderligere skatter ville være ødelæggende for Danmarks konkurrenceevne. Men hvis væksten i det offentlige forbrug skal holdes på det niveau, vi kender – ja, så skal skatterne op. De skal op med, hvad der svarer til en tredobling af bundskatten. Med højere skatter, så kan det dårligere betale sig at arbejde, tage en uddannelse og gøre en ekstra indsats. Det går ikke, og det er ikke det samfund, vi ønsker. Den tredje vej, og nu nærmer jeg mig det, som vi så anbefaler – den tredje vej, det er reformer, som får flere i arbejde. Når flere arbejder, så stiger skatteindtægterne. Når flere arbejder, falder udgifterne til dagpenge og efterløn. Og når flere arbejder, så får virksomhederne gang i produktionen – vi får simpelthen ny vækst. Det er den ansvarlige vej til et fortsat godt samfund – til det samfund, som vi ønsker.

Allerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder. Fremover så vil det blive endnu færre, hvis ikke vi sætter ind og gør noget. Så vi står over for en udfordring, som vi alle sammen, alle danskere, må bidrage til at løse. Og erfarne medarbejdere, de skal have penge for at arbejde, de skal ikke have penge for at holde op med at arbejde for at gå på efterløn. Vi har simpelthen brug for deres indsats. Tilbagetrækningsreformen, den vil betyde 70.000 flere i beskæftigelse, og den vil forbedre de offentlige finanser med 18 milliarder kroner i 2020.

Så er det også vigtigt, at vi tilskynder de unge til at gøre deres uddannelse hurtigere færdig, for vi har brug for uddannet arbejdskraft i Danmark. SU-reformen, den vil give 4.000 flere beskæftigede, og den vil forbedre de offentlige finanser med 1 milliard kroner i 2020.

Der er jo ingen mennesker, som skal lades i stikken. Alle skal, så vidt det overhovedet er muligt, have chancen for at få et liv med arbejde, hvor de kan forsørge sig selv og deres. Regeringens reform af førtidspension og fleksjob vil give knap 4.000 flere i beskæftigelse og 7.000, når man regner støttet beskæftigelse med. Og de offentlige finanser vil blive forbedret med 2 milliarder kroner i 2020. Det er altså de kontante virkninger af regeringens konkrete reformer. Det giver i alt 21 milliarder kroner.

Så mangler vi, for dem, der er hurtige til regning, 2 milliarder kroner for at nå op på de 23 milliarder kroner i 2020. Og de sidste 2 milliarder kroner håndterer vi ved at gennemføre konkrete effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse i forsvaret fra 2015.

Så regeringen anviser en vej, og vi skal holde os på vejen, der er ikke råd til nogen afstikkere. De sidste mange år har det været vanskeligt at holde de økonomiske rammer, og udgifterne er svære at få ned igen, når de først er vokset – også selvom stigningen ikke har været planlagt. Så når vi i fremtiden beslutter, at der skal bruges 1 krone, så skal det være 1 krone og kun 1 krone, der bliver brugt. Vi skal, som statsministeren også sagde, ikke fortsætte med at trække budgetkontoen over. Derfor vil vi indføre nogle mekanismer, som sikrer, at udgifterne følger dét, som Folketinget har besluttet. Regeringen fremlægger i dag forslag til et helt nyt udgiftspolitisk styringsinstrument, styringssystem, og det vigtigste element, det er bindende udgiftslofter for henholdsvis stat og regioner og kommuner. Udgiftslofter, der bliver fastsat løbende for 4 år, og på den måde så bliver der sat nogle helt klare grænser for udgifternes omfang målt i kroner og ører, og det vil skabe en stærk forpligtelse til, at man overalt styrer udgifterne i forhold til mål. Styringssystemet er inspireret af erfaringer, der er gjort i Sverige og Holland og Østrig.

Gennem reformer og fast udgiftsstyring sikrer regeringen en sund økonomi. Vi sikrer plads til vækst og velfærd, og vi sikrer, at Danmark fortsat er et godt land at leve i.

Og dermed, så vil jeg så give ordet tilbage til dig statsminister!

Statsministeren: Tak for det!

Ja, regeringen har nu fremlagt reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd. Den vigtigste brik i reformpakken, det er jo tilbagetrækningsreformen med en fremrykning af velfærdsaftalen og en udfasning gradvis af efterlønnen.

Nu skal vi i gang med forhandlingerne, og derfor vil regeringen indkalde partierne bag velfærdsaftalen – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti – til sættemøde på fredag i Finansministeriet.

Og så vil jeg gerne sige, at selvom udgangspunktet for forhandlingerne er tilbagetrækningsreform, så er vi selvfølgelig indstillede på efterfølgende at drøfte andre konkrete forslag, der bidrager til at skabe balance i 2020 med de partier, der er indstillet på at drøfte tilbagetrækning med regeringen.

Og vi ser også frem til senere at drøfte en vækstplan med de partier, der løser den helt bundne opgave, det er at fremtidssikre Danmarks velfærd med kontante løsninger.

Så er vi klar til spørgsmål. Men før jeg åbner for dem, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at finansministeren kl. 14 sammen med økonomi- og erhvervsministeren har inviteret pressen til en gennemgang af hele reformpakken, og jeg siger det blot sådan, at mere tekniske spørgsmål kan tages der.

Ja, værsgo!

Spørger: Du sagde det i din nytårstale. Nu kan vi læse det igen i den her 2020-reformpakkeplan – efterlønnen skal afskaffes, gradvist afskaffes. Er det noget, du vil gå til valg på, hvis ikke det lykkes for dig at få det igennem?

Statsministeren: Det er noget, Danmark har brug for. Som man kan se i den reformpakke, vi i dag har lagt frem, så er det en nødvendighed set med regeringens øjne for at skabe balance på budgettet i 2020. Og derfor er det regeringens afsæt for de drøftelser, der nu skal være.

Jeg har jo så det ønske og det håb, at de partier, der i 2006 lavede en på mange måder fremsynet aftale, velfærdsaftale, også forstår, at vi her efter krisen er nødt til at forbedre den aftale, hvis vi skal sikre velfærden i samfundet.

Spørger: Men din egen finansminister har sagt, at det er måske slet ikke nødvendigt helt at afskaffe efterlønnen frem til 2020. Man kan så at sige sætte den der reform, man lavede i 2006 for tilbagetrækning, lidt tidligere i kraft, og så kunne man vinde en masse milliarder på den måde. Er du enig i den analyse?

Statsministeren: Jeg har også hørt, hvad finansministeren har sagt op til pressemødet her. Og jeg kan sige helt klart, at en fremrykning af velfærdsaftalen, det er ikke tilstrækkeligt. Vi foreslår en fremrykning af velfærdsaftalen og en gradvis udfasning af efterlønnen. Og det gør vi for at sikre penge til velfærd nu og for at sikre, at de penge er holdbare, også efter 2020. Så nej, det vil ikke være tilstrækkeligt bare at fremrykke den aftale, der er lavet i 2006.

Spørger: Men undskyld, du kan jo også tælle til 90, hvor vil du finde det flertal, der vil være med til at afskaffe efterlønnen?

Statsministeren: Jeg anerkender fuldt ud, at regeringen er en mindretalsregering. Det rokker ikke ved, at jeg føler – og vi føler – at det er vores og min pligt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for Danmark for at sikre velfærden i samfundet. Der har været mange reaktioner på vores tilbagetrækningsreform, men i dag er jo en ny situation. I dag er tallene kommet på bordet. I dag kan man se, at hvis ikke vi tager modige beslutninger, så er vi ikke i stand til at sikre velfærden i vores samfund de kommende år. Og jeg bilder mig ikke ind, at jeg har patent på kærligheden til det danske samfund. Så lad os nu se. Nu er tallene på bordet, og jeg vil gerne appellere til alle ansvarlige partier om at gå ind i de her forhandlinger med det mål, at vi får løst den her bundne opgave.

Spørger: Men efterlønnen skal væk, ellers så udskriver du et valg på det spørgsmål?

Statsministeren: Vi skal nu forhandle på baggrunden af regeringens udspil. Dét, der er det helt afgørende for mig, det er, at vi, som resultat af de forhandlinger, der nu sættes i gang, er i stand til at aftale et budget, hvor man kan sætte to streger under regnestykket. Et regnestykke, som både går i balance, og som skaber mulighed for, at vi kan fastholde og vedligeholde det her velfærdssamfund med faste sikre indtægter. Så kan vi så bagefter oven på et basisbudget, vi ved hænger sammen, række ud efter mere vækst, række ud efter at gøre samfundet endnu rigere.

Ja, værsgo Anders!

Spørger: Jeg tror, det for mange danskere sikkert er vigtigt at vide, om det er regeringens politik, at efterlønnen skal helt væk, som du sagde i din nytårstale, eller om det er nok, det regeringens chefforhandler, altså finansministeren, siger, at det kan være en fremrykning, en justering, af den efterløn, vi kender i dag.

Jeg skal bare vide ... altså du sagde ... har nu sagt flere gange, at du hellere vil tabe valget med den rigtige politik, end at vinde det med den forkerte politik. Man må forstå, at oppositionens politik er den forkerte. Din med afskaffelse af efterlønnen var den rigtige.

Men er det dig eller chefforhandleren, man skal stole på i forhold til efterlønnen.

Statsministeren: Man skal stole på det, alle siger fra regeringen. Og vi siger samstemmende det samme – nemlig, at der er fremlagt en reformpakke her, som indeholder to elementer omkring tilbagetrækning – nemlig en fremrykning af den aftale, der er indgået i 2006 og et forslag om en gradvis afskaffelse af efterlønnen. Det er regeringens forslag. Det betragter vi som nødvendigt for at kunne få det regnestykke til at gå op, som vi lægger vægt på – nemlig at fylde det hul ud, der ellers ville være på 47 milliarder kroner.

Spørger: Men du sagde jo selv for et øjeblik siden, at du også havde hørt, hvad finansministeren sagde – altså en fremrykning, en justering, kunne være nok. Nu siger du, at I alle sammen siger det samme. Men det står vel ret klart, at du siger ét, og finansministeren siger noget andet.

Hvem har ret – er det dig eller finansministeren?

Statsministeren: Det er finansministeren og mig, der har ret. Og jeg beklager meget over for dig, det er ikke dig, der har ret, når du udlægger finansministeren, som du gør dér. Finansministeren har meget, meget klart sagt, at en fremrykning af velfærdsaftalen ikke er tilstrækkelig, der skal ske noget med efterlønnen. Og regeringens forslag er, at efterlønnen afskaffes.

Spørger: Men kan du acceptere, at noget ikke er en afskaffelse, som det var, da du holdt din nytårstale, der var det jo en afskaffelse, I kørte efter. Kører I stadigvæk efter en total udfasning, eller er noget med efterlønnen nok.

Statsministeren: Vi kører efter en udfasning, det er indeholdt i det forslag, vi her har lagt frem. Så vil jeg gerne sige, hvad jeg også har sagt ved flere lejligheder, at jeg ved godt, at regeringen er en mindretalsregering. Og jeg har også set de signaler, der har været fra alle partier indtil i dag. Men jeg vil gerne appellere meget kraftigt til, at folk efter i dag træder i karakter og tager ansvar. Der er nu lagt tal frem, der viser, at hvis ikke vi med reformbeslutninger finder 47 milliarder kroner, så kan vi ikke sikre velfærden i vores samfund. Så skal vi have noget, der ligner nulvækst de kommende 10 år og forventelig også efterfølgende. Det er ikke sådan et samfund, vi ønsker. Og på de meldinger jeg i øvrigt får i den offentlige politiske debat, så har jeg heller ikke indtryk af, at der er et flertal i Folketinget, der ønsker et sådant samfund, så der er en bunden opgave, og regeringen har anvist sin løsning. Og det, der er afgørende for regeringen, det er, at vi oven på et aftaleforløb er i stand til at sætte to streger under det regnestykke, der viser, at vi har de penge, der skal bruges.

Spørger: Men regeringen var jo også en mindretalsregering, da du holdt din nytårstale.

Statsministeren: Jo, og regeringen er fortsat en mindretalsregering, men det rokker ikke ved, at det er regeringens forpligtigelse at fremlægge at fremlægge regeringens politik.

Værsgo! Dan Bjerring.

Spørger: I vil gerne have, at der skal være flere ude på arbejdsmarkedet. I vil gerne have, at der skal være nogle incitamenter til, at folk yder en ekstra indsats. Men der er ingen steder noget om skattelettelser til det danske samfund. Betyder det, at de konservative er gået væk fra tanken om, at der skal være skattelettelser?

Justitsministeren: Jeg har gennem lang tid markeret meget klart og tydeligt, at denne her plan, den drejede sig om at skabe balance i dansk økonomi frem mod 2020. Den har intet som helst med skattelettelser at gøre. Det, vi gør her, det er, at vi sikrer, at de offentlige udgifter og indtægter passer sammen, når vi kommer frem til 2020. Vi sikrer, at der bliver en større arbejdsstyrke i Danmark. Og planen – samlet set – vil betyde 125.000 flere arbejdspladser i den private sektor. Det er dét, der skaber grundlag for vækst i det her samfund, og det er dét, denne her plan går ud på. Der er alle mulige andre interessante politiske spørgsmål, man kunne rejse – skattepolitiske, socialpolitiske, miljøpolitiske – der er jo mange interessante temaer, man kan rejse. Men dét, vi taler om i dag, det er reformpakken, og den har ikke noget med skattelettelser at gøre.

Spørger: Vil det sige, der ikke bliver skattelettelser før 2020.

Justitsministeren: Altså det er jo sådan, at vi har jo indefrosset en skattelettelse, som kommer til udbetaling efter genopretningspakkens periode er udløbet. Så det kan man jo glæde sig til. Men ellers er der ikke nogen beslutninger om skattelettelser i de kommende år. Om der så bliver det på et tidspunkt, det kan man jo ikke vide nu. Der er jo mange politiske beslutninger, der kan blive taget i de kommende år. Det politiske liv ligger jo ikke stille, fordi vi nu fremlægger en reformpakke. Så hvad der kommer op i de kommende år, det må man jo se til sin tid, men det er bare ikke et tema her.

Spørger: De konservative holder altså fast i, vi skal have verdens største offentlige sektor, og ikke at pengene ligger bedst i borgernes egne lommer.

Justitsministeren: Nej, det gør vi ikke. Det er heller ikke det, jeg har sagt. Jeg har bare sagt, det vi taler om her, det er reformpakken. Den vil i øvrigt betyde, at vi reducerer den offentlige sektors relative andel af den samlede økonomi. Der er jo et maksimum for, hvor stort forbruget i den offentlige sektor må være – nemlig på 27 procent, og det betyder jo, at vi sikrer, at vi begrænser den offentlige sektors andel af den samlede økonomi – netop for at give plads til en vækst i den private sektor, for det er de penge, der tjenes i landets private virksomheder, som vi i sidste ende alle sammen skal leve af, og derfor er det så vigtigt, at vi skaber grundlag for vækst – hvad vi gør med denne her reformpakke.

Matzen!

Spørger: Det fremgår af jeres reformudspil på side 15, figur 6, at I regner med at opnå strukturel balance i 2020. Det er jo fint! Men derefter, så går den offentlige saldo i underskud. Og i mere end 30 år – vi skal over på den anden side af 2050, hvor der er underskud hvert eneste år. Og det vil sige, I opbygger en enorm offentlig gældsætning. Frygter I ikke, at finansmarkedet vil straffe jer og forhøje det danske renteniveau. Det er jo dét, som I siger, er kernen i jeres politik at holde renterne nede, således at boligejerne kan sidde i deres boliger. Er det ikke dét, I modvirker med det udspil, der er kommet i dag.

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Det vi lægger frem her, det er en meget præcis plan for, hvordan vi, som du netop siger, får skabt strukturel balance i 2020 – altså med et 10-årigt sigte. Det er en ansvarlig form for mellemfristet finanspolitik, som jeg føler mig helt overbevist om, at markederne vil reagerer positivt på. Desværre er det jo ikke gjort med, at vi lægger forslaget frem. Nu skal der nogle forhandlinger i gang. Og jeg synes, man kan bruge spørgsmålet til jo at understrege vigtigheden af, at partierne nu møder op, uden for voldsomme forhåndskrav og uden for mange bindinger, og får løst dét, der er opgaven – nemlig strukturel balance i 2020.

Justitsministeren: Jeg tror faktisk, hvis jeg lige må tilføje, hvis du sammenligner ubalancerne i de nationale økonomier i Europa, så kan du ikke finde mange lande, der trods alt har så stærkt et udgangspunkt, som vi har i Danmark. Det belønner de finansielle markeder os for. Jeg tror heller ikke, du vil finde mange der, hvis vi får gennemført vores reformpakke, har vist så høj grad af rettidig omhu, som vi gør med denne her plan, hvor vi sikrer balancen i vores økonomi og sikrer arbejdsudbuddet frem mod 2020. Så jeg er overbevist om, at Danmark vil blive belønnet af de finansielle markeder, hvis vi får denne her reformpakke gennemført.

Spørger: Men et sidste spørgsmål: I kører i over 30 år med underskud hvert eneste år. Vil I slet ikke gøre noget ved det?

Justitsministeren: Altså nu er det en plan vi fremlægger, som rækker frem til 2020, hvor vi på den mellemlange frist, som statsministeren siger, sikrer, at der bliver balance i økonomien, der bliver vækst i den private sektor. Det er jo ikke udelukket, at vi i regeringen til den tid, så skal træffe yderligere økonomiske politiske dispositioner. Vi satser først og fremmest på, at vi får vækst i velstand i Danmark, og det vil jo i høj grad betyde, at vi også, når vi kommer frem mod 2030, er et rigt og velstående land. Og danskerne hører jo til de mest velstående befolkninger i verden.

Statsministeren: Ja, skal vi tage et spørgsmål mere der!

Spørger: Det er lige i forsættelse af det her. Altså når I vælger 2020 som målet for, at der skal være strukturel balance. I kunne godt have taget et andet tidspunkt, og det er sådan lidt subjektivt, hvad man skal synes om det. Men jeg vil godt spørge: I finder 47 milliarder kroner, det sætter I som krav i 2020. Men har I et minimumskrav til, hvor meget det skal give på den langsigtede holdbarhed. Altså er der et krav. Skal vi over 30 milliarder dér, eller har I et minimumskrav for, hvordan den her reform skal hjælpe på den langsigtede holdbarhed.

Statsministeren: Vi styrer efter strukturel balance i 2020. Og tillægger det også værdi, at de penge, som findes for at fylde det hul ud, også har en holdbarhed. Og det er jo blandt andet også af den grund, at jeg kan sige, at en indfasning af velfærdsaftalen fra 2006 ikke i sig selv er tilstrækkelig. Og så vil jeg i øvrigt henvise dig til det pressemøde, der skal være i Finansministeriet kl. 14.

Første række!

Spørger: Altså sådan som jeg kan se det, så den mulighed, der er for folk, der ikke ... altså ikke kan komme på efterløn, det er så at komme på en seniorførtidspension. Men det vil sige, at for eksempel rengøringsfolk, der har haft et langt og hårdt liv og er nedslidte, de kan så komme på en seniorførtidspension – eller hvem er det, den er tiltænkt – er det også skolelærere, der måske har haft et psykisk hårdt arbejdsliv, eller hvem er det, det er tiltænkt?

Statsministeren: Den er tiltænkt de mennesker, der ikke er i stand til at arbejde, fordi de er slidt ned. Og der kan være mange måder, man kan være slidt ned på – det kan både være fysisk og psykisk. Og dét, der er det helt afgørende, det er, at seniorførtidspensionsordningen, den er jo en mulighed for alle danskere på arbejdsmarkedet. Det er altså ikke en mulighed, der er forbeholdt dem, der er meldt ind i en efterlønsordning. Og noget af det, vi ved, det er jo, at blandt de ufaglærte, der er der mange, der ikke er skrevet op på efterlønsordningen. Der er færre i den gruppe, end der for eksempel er skolelærere. Og vi ønsker jo altså at lave en ordning, der gør, at folk, hvis de er slidt ned, kan komme på seniorførtidspension – uanset om de er medlem af en A-kasse og skrevet op til efterløn eller ej.

Spørger: Men er det så også en afskaffelse af den førtidspension, der er nu?

Statsministeren: Nej, det er jo en særlig førtidspension. Det er jo en førtidspension, hvor mulighederne for at komme på den er tilrettelagt efter den omstændighed, at vi her taler om seniorer. Men også det vil man kunne svare mere detaljeret på i Finansministeriet kl. 14.

Justitsministeren: Altså der har jo været en del kritik af, at man siger – jamen, hvis man er i den alder, så går der for lang tid, før man kan komme på førtidspension, fordi der er arbejdsprøvninger og så videre. Og der er tanken med seniorførtidspensionen jo, at der skal være en hurtigere adgang til førtidspensionen. Så det er ikke ordningens indhold, det er adgangen – proceduren – frem mod førtidspension, som bliver lettet for de, som har 5 år eller mindre til, de skal på folkepension.

Statsministeren: Godt, vi kan tage et par spørgsmål mere eller tre.

Cordsen!

Spørger: I har stort set lige aftalt et meget bredt forsvarsforlig, hvor Forsvaret får flere penge. Hvad er meningen med, at det nu er så Forsvaret, I vil spare på?

Statsministeren: Det forsvarsforlig, vi har indgået, det pilles der jo ikke ved. Dét, der er lagt op til her, det er, at når der skal indgås et nyt forsvarsforlig efter 2014, der altså virker fra 15 og frem til 20, så skal det indgås med det sigte, at vi skal hente det her beløb hjem. Og det er der et par grunde til, som jeg vil tro, at forsvarsministeren også meget gerne uddyber senere i dag. Et vigtigt element er jo naturligvis, at vi nu i en årrække har haft en meget, meget stor indsats i Afghanistan. Den er ikke slut endnu, men vi har lagt en strategi, som i øvrigt også er forankret i en international strategi, som går ud på frem mod 14/15, efter aftale med den afghanske regering, at dreje indsatsen i retning af, at afghanerne selv tager ansvar for egen sikkerhed. Det er en strategi, som vi gør fremskridt på, og derfor vil vores engagement i Afghanistan efter 14 være anderledes, end det vi har i dag. Men forsvarsministeren vil kunne svare mere uddybende, end jeg her kan.

Ja!

Spørger: Det var i forhold til skatten. Lars Barfoed, du siger, at det her - det handler ikke om skattelettelse. På side 9 i den her, der står der, at der ikke er plads til yderligere skattelettelser frem mod 2020, som ikke er finansieret krone for krone. I hvilket omfang betyder det så omvendt, at hvis man kan finansiere den krone for krone, så kan man godt lave skattelettelser frem mod 2020 – altså er muligheden åben?

Justitsministeren: Der er jo netop ikke taget stilling til det, det er jo netop det, du læser op – bekræfter netop dét, jeg siger, at der ligger ikke skattelettelser i det her, der er ikke plads til ufinansierede skattelettelser. Og derfor så er der slet ikke taget stilling til skattelettelser med dét, der ligger her. Vi synes bare, at det er vigtigt at gøre det klart, at hvis man overhovedet skulle tale om det, så skulle det være finansieret. Ligesom alle andre beslutninger som måtte berøre balancen mellem indtægter og udgifter, de kræver finansiering, det vil sige udgiftskrævende forslag kunne man godt gennemføre i de kommende år, det kræver bare, at det så bliver finansieret igen krone til krone.

Spørger: Og det skal altså forstås på den måde, at du har ikke opgivet det konservative ønske om, hvis det bliver muligt, hvis der bliver råderum, at indføre skattelettelser, også inden 2020?

Justitsministeren: Altså denne her plan har bare ikke noget med skattepolitik at gøre, der er mange forskellige politiske målsætninger, som vi har i Det Konservative Folkeparti, og vi arbejder efter. Og det er jo ikke sådan, at de bliver ændret ved, at vi fremlægger en reformplan, som har at gøre med at skabe balance i dansk økonomi i 2020.

Statsministeren: Godt, skulle vi tage et spørgsmål herovre fra den anden fløj!

Spørger: I forhold til Forsvaret – er din holdning, at de her 2 milliarder skal hentes udelukkende på de internationale missioner, eller kan det også komme på tale at effektivisere herhjemme?

Statsministeren: De skal hentes også ved effektiviseringer. Jeg tror, forsvarsministeren meget gerne vil uddybe det. Men noget af det, vi har set de seneste år, blandt andet i UK og Frankrig, i Norge og andre steder, det er, at man har med held effektiviseret. Og noget af det, man også med fordel kan gøre, det er jo at dele kapaciteter hen over landegrænser, altså et tættere internationalt samarbejde, hvor man ikke duplikerer faciliteter. Men jeg vil gerne understrege, at det her er altså en udfordring i 2015. Vi har et forsvarsforlig, det er i øvrigt et forsvarsforlig, hvor vi, som der blev spurgt ind til før, har løftet den økonomiske ramme i lyset af indsatsen, blandt andet i lyset af indsatsen i Afghanistan, og det er med afsæt i det, at vi nu skal finde 2 milliarder i 15 frem mod 20.

Spørger: Kasernelukninger, er det på bordet, som du ser det?

Statsministeren: Nej, regeringen har ikke nogen planer om kasernelukninger. Vi har en tanke om, at vi fuldt ansvarligt med den her lange tidshorisont – 31⁄2 år til at forberede det næste forsvarsforlig – vil være i stand til at lave effektiviseringer, blandt andet i lyset af udviklingen i Afghanistan og i lyset af den internationale udvikling, som fokuserer på at have et tættere samarbejde alliancelandene imellem.

Det bliver så det sidste spørgsmål!

Spørger: Ja tak. Hvis nu de her forestående forhandlinger, de ender med, at I kommer igennem med mindre efterlønsændringer, end det I lægger op til her, altså en fuld afskaffelse, skal de penge så hentes krone til krone på en anden måde.

Statsministeren: Dét, der er det helt afgørende for regeringen, det er, at vi før sommer er i stand til at lave en politisk aftale, som helt kontant fastlægger et budget for Danmark, der sikrer velfærd. Vores bedste vurdering er, at hvis man skal kunne det, så har vi altså brug for at skaffe penge til at have denne her realvækst i den offentlige sektor 0,8 procent, efter genopretningspakken er faset ind. Det svarer efter min bedste hukommelse til den realvækst, som Poul Nyrup Rasmussen i sin tid lagde ind i 2010-planen, det er dét, der skal til, for at vi undgår år efter år at sidde med en sur nedskæringsdagsorden. Og det regnestykke, det skal gå op. Det skal der kunne sættes to streger under.

Spørger: Må jeg så ikke lige spørge Barfoed her. Hvis nu det så bliver en mindre ændring, end det, der bliver lagt op til her. Det tegner det jo til med det politiske billede, sådan som det ser ud nu. Vil det så fortsat være også efter et valg – vil det så fortsat være en konservativ mærkesag at afskaffe efterlønnen?

Justitsministeren: Altså nu er der jo en tradition for i det her rum for ikke at svare på hypotetiske spørgsmål. Og vi går nu ind i de her forhandlinger for at få gennemført dét, der er regeringens politik, det er dét, vi forholder os til. Og så laver vi forhåbentlig en aftale om det inden sommeren. Og det, vi så aftaler inden sommeren – regeringen og flertallet i Folketinget, det vil også være Det Konservative Folkepartis politik.

Statsministeren: Godt – tak skal I have!”