Pressemøde den 12. maj 2009

Det talte ord gælder

Lyt til pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet.

Jeg starter med at sige, at vi er nødt til at slutte fem minutter i tolv – senest, fordi Folketinget starter lidt tidligere i dag, allerede kl. 12, og jeg har et forslag vedr. Grønlands selvstyre, så jeg er nødt til at være i salen præcis kl. 12.

Jeg vil gerne starte med at gøre rede for to lovgivningsinitiativer, som regeringen tager i lyset af den økonomiske krise. Fordi som jeg har betonet af flere omgange, så er hele spørgsmålet om, hvordan vi håndterer den økonomiske krise, så Danmark kommer bedst muligt igennem, så vi står stærkt, når konjunkturerne vender, og så vi minimerer de menneskelige omkostninger – denne regerings førsteprioritet. Og det er jo oplagt, at det udfordrer alle. Og et af de steder, hvor vi kan se, det udfordrer, det er jo i forhold til de unge. Hvis man ser på spørgsmålet omkring praktikpladser, så kan vi se, at der i perioden fra september sidste år til februar i år blev oprettet godt 13.000 praktikpladser, det er 3.600 færre end samme periode året før. Og samtidig kan vi se, at der er en stigende søgning til området her. Og det skaber selvfølgelig den risiko, at der er en række unge, som bliver klemt af krisen.

Jeg sagde jo lidt frejdigt, at min egen søn ikke kender begrebet ungdomsarbejdsløshed, og det er mig magtpåliggende, at han heller ikke kommer til det, og det er jo ikke ham personligt. Men det er jo, fordi det ligger mig utroligt meget på sinde, at vi nu ikke kommer ud i en situation, hvor der er en generation af unge mennesker, som tabes på gulvet. Og derfor har undervisningsministeren jo indgået en aftale med partierne bag globaliseringsaftalen, som betyder, at vi nu omlægger den måde, vi giver tilskud til oprettelse af praktikpladser på. Og undervisningsministeren fremsætter et lovforslag i Folketinget her i dag, som betyder, at vi i forhold til virksomheder, der opretter praktikpladser, tager unge ind, giver et tilskud på 2.000 kr. om måneden de første 3 måneder i prøvetiden og så en bonus oven i hatten på 10.000 kr., hvis man ansætter den unge – altså 16.000 kr. Og det er jo en håndsrækning til virksomhederne, men det er jo også en appel til de danske virksomheder om, at man husker sit ansvar midt i en krisetid – også ud fra en egen interesse, fordi en dag vender udviklingen igen, og så er det jo vigtigt, at der ikke er efterladt et hul, hvor der er nogle unge, der ikke har fået en relevant erhvervsuddannelse. Derfor fremsætter undervisningsministeren det forslag i dag. Han følger i øvrigt løbende udviklingen, er fortsat i dialog med DA og LO for hele det her område om de unges uddannelsesvalg – det ligger os utroligt meget på sinde.

Det andet lovforslag, der er på vej, det kommer fra skatteministeren. Og det handler om kredittider. Fordi det er jo sådan, at regeringen tidligere i foråret besluttede at forlænge kredittiderne for moms og A-skat for at give alle landets virksomheder en håndsrækning midt i en situation, hvor det kan være svært at rejse kapital. Kredittiderne er jo i første række forlænget her til august, og regeringen er nu på vej med et lovforslag, som nyder opbakning hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som vil betyde, at vi opretholder de forlængede kredittider igennem hele efteråret, men på en sådan måde, at når året rinder ud, så har vi normaliseret situationen. Det svarer til, at vi letter kreditbyrden for virksomhederne for noget, der svarer til 60 mia. kr., som altså successivt forskubbes hen over efteråret, og som giver staten et rentetab på 1⁄2 mia. kr. Det forslag vil snarest blive fremsat i Folketinget, sådan at det kan vedtages inden Folketinget går på ... holder sommerpause, sådan at vi også er helt sikre på, at lovgrundlaget er på plads, inden vi administrerer efter denne nye lovgivning.

Og så vil jeg bare afslutningsvis sige, at jeg i morgen i Bruxelles mødes med kommissionens formand Barroso og med EU’s udenrigsrepræsentant Solana. Formålet med det møde i Bruxelles – det er at drøfte den aktuelle Europa-politiske og sikkerhedspolitiske dagsorden. Og så naturligvis hvad der vil være en hovedprioritet i månederne fremover, hvordan vi sikrer fremdrift i de globale klimaforhandlinger, hvor det uomtvisteligt er sådan, at EU har en førerrolle at spille.

Ja, værsgo!

Spørger: Politiet er jo igen kommet på den politiske dagsorden. Hyskenstræde i weekenden og nu i dag siger rigspolitichefen, at det kan være, at opklaringsprocenten kommer under pres på grund af klimatopmødet og bandebekæmpelse – altså, du er jo chef for en lov- og ordenregering, hvor tilfredsstillende er dét, der foregår, for dig?

Statsministeren: Ja, nu er det jo flere ting, der så drages frem. Må jeg ikke sige omkring Hyskenstræde, at det er jo ikke tilfredsstillende. Det handler om politiets indsats. Men før det handler om politiets indsats, så handler det jo sådan set om unge, der terroriserer gaden. Det skal vi jo altså ikke lige glemme midt i diskussionen omkring politiets indsats. Det er jo simpelthen en uanstændig opførelse af nogle unge autonome, som tager nogle metoder i brug, der ikke bør være acceptable i det danske samfund. Når det så kommer til politiets indsats, der har jeg noteret mig, at politidirektøren i København har afgivet en redegørelse til Justitsministeriet, hvor det jo klart fremgår, at der er tale om, hvad skal man kalde det, et politifagligt fejlskøn. Og det forventer jeg jo, at politiet vil drage den nødvendige lære af.

Mere generelt om politiet kan der jo siges dét, at det er uomtvisteligt sådan, at politiet har været en svær periode igennem – hele omlægningen i kølvandet på politireformen har været en udfordring for politiet. Men jeg noterer mig også, at det nu begynder at gå fremad igen, og det ønsker regeringen at stå vagt om. Og det er også derfor, regeringen med finanslovsaftalen jo afsatte yderligere ressourcer til politiet, og vi vil også være meget opmærksomme på, hvordan politiet bringes i stand til at klare de ekstraordinære opgaver, der vil være i år – både i forbindelse med IOC-mødet til september og klimatopmødet til december.

Vi har jo prøvet det før – senest tilbage med det danske formandskab i 2002, hvor det jo altså lykkedes politiet at håndtere den store opgave, det var, at Danmark var formandskab for EU, uden at der satte sig nævneværdigt aftryk i opklaringsprocenter eller andet.

Spørger: Men penge til politiet her, når nu altså folk fx fra Jylland skal over og passe på præsident Obama og dig til klimatopmødet og sådan ... er det så til afspadsering ... eller hvad forestiller man sig, at man kan dér, fordi der kommer jo ikke flere betjente jo fra den ene måned til den anden?

Statsministeren: Nej, altså, det er jo oplagt, at den enkelte politimand kan jo kun være et sted ad gangen. Men det er jo også oplagt, og det er der jo også historiske eksempler på, at man fx kan i en periode aftale overarbejde og merarbejde. Og regeringen ønsker at opretholde et stærkt politi – også i efteråret, hvor politiet kommer til at stå med nogle ekstraordinære udfordringer. Og derfor vil regeringen også være indstillet på – på baggrund af en konkret stillingtagen – at afløfte politiet, hvad der måtte være af helt ekstraordinære omkostninger, der knytter sig til de her ekstraordinære situationer.

Spørger: Men hvad siger du til, at rigspolitichefen sådan på forhånd siger – altså det kommer til at gå ud over, skal vi sige, dét, der er nærmest borgerne, at vi skal varetage de der andre store opgaver. Hvad siger du til, at han ligesom siger det på forhånd?

Statsministeren: Det er jo i virkeligheden også en appel til befolkningen, som jeg da også gerne vil sætte mig selv bag, som handler om, at når Danmark påtager sig det værtskab, vi gør til december, så kommer det til at udfordre os alle sammen. Altså klimatopmødet er ikke kun et anliggende for klimaministeren og jeg. Det kommer til at påvirke byens liv, det kommer til at udfordre os alle sammen. Regeringen er indstillet på at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at politiet kan løfte den opgave, og derfor vil det også være sådan, at vi helt konkret vil se på, om der er brug for, at politiet får nogle målrettede merbevillinger for at kunne løfte denne her ekstraordinære opgave, fordi det er klart, at det bliver vigtigt at passe på Obama og hvem, der ellers måtte komme til Danmark i december, men det skal selvfølgelig ikke gå ud over, kan man sige, den brede sikkerhed i det danske samfund. Og der har vi heldigvis jo også historiske eksempler – senest fra formandskabet i 2002, hvor det viste sig, at politiet på én og samme tid godt kunne løse den store opgave, det var, at være værtskab – dengang for formandskabet – og så samtidig sikre, at opklaringsprocenter og andet ikke, kan man sige, røg baglæns.

Spørger: Lige et enkelt spørgsmål om Tyrkiet. Pia Kjærsgaard og din egen partifælle Karen Jespersen, de vil have en folkeafstemning om Tyrkiets optagelse i EU. Kan vi få en dato?

Statsministeren: Du skulle måske snarere spørge så, om vi kunne få et årstal. Altså, fordi der er jo sat en proces i gang med Tyrkiet, som jeg forudser kommer til at vare en betydelig årrække frem. Og jeg sætter ikke nogen afgangsdato på mig selv endnu. Men jeg tør da godt tage et væddemål om, at den dag, hvor der konkret er tale om, at Tyrkiet er bragt i en situation, hvor de kan optages som medlem af EU, da er min udløbsdato udløbet.

Spørger: Men skal vi have en folkeafstemning dér?

Statsministeren: Nej, det forudser jeg ikke, vi skal have. Men i det hele taget vil jeg sige, at den her diskussion om Tyrkiet jo for så vidt har sådan det akademiske præg, altså i substansen er der jo ikke nogen uenighed. Dét Tyrkiet, vi kender i dag, er jo ikke et Tyrkiet, der kan optages i EU. Hvis den proces, der er sat i gang, og som der ikke er sat nogen deadline på, ender med en optagelse af Tyrkiet, så er det, fordi vi har et stærkt forandret Tyrkiet. Og det ligger en rum tid fremefter.

Spørger: Justitsministeren, som i dag er i London, han har lovet kompensation til politiet for de ekstraopgaver, som blandt andet topmødet indebærer. Betyder det, at regeringen er klar med en stor pose penge?

Statsministeren: Det betyder, som jeg også just sagde, at regeringen ved udmærket godt, at efteråret 2009 er en ekstraordinær udfordring for landets politi. Vi har IOC-mødet – vi har klimatopmødet. Og når man kan se, hvordan det udfordrer dansk politi, at en flok skrup forvirrede kriminelle autonome indtager alene Hyskenstræde, så kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, hvad det er for en udfordring, vi står overfor, når Danmark bliver, kan man sige, hele verdens centrum i en periode i december. Dét er en opgave, der udfordrer politiet. Og regeringen er selvfølgelig indstillet på, at politiet skal have optimale vilkår for at kunne løfte den opgave. Og derfor vil det også være sådan, og det er allerede forudsat, da vi lavede finansloven for indeværende år, at vi i dialog med politiet konkret tager stilling til, hvad er det så for nogle ekstraomkostninger, der kan siges meget målrettet at knytte sig til topmødet.

Spørger: Men politiet skylder 340 mio. kr., som man brugte for meget sidste år. De skal høvles af i år. Kan det komme på tale at udsætte det beløb?

Statsministeren: Der er sat et arbejde i gang i regi af Justitsministeriet og Finansministeriet for at dreje politiet derhen, hvor der kommer mere styr på det bevillingstekniske. Og det er der brug for. Og det er oplagt, at der skal orden i de ting. Og det skal selvfølgelig ske på en måde, hvor politiet samtidig kan løse sine opgaver. Det er også derfor, jeg siger, at regeringen selvfølgelig ud fra et konkret beslutningsgrundlag vil tage stilling til, hvilken midlertidig tilførsel af ekstra ressourcer, der er brug for – for at politiet kan løse opgaven i forbindelse med klimatopmødet.

Spørger: Er Venstres politiske ledere enige med Venstres politiske ordfører, når den politiske ordfører giver udtryk for, at rigsrevisionen politiserer, når de i udkast til en beretning meddeler, at du som sundhedsminister havde ... eller du var ... gav privathospitalerne en al for lukrativ ordning?

Statsministeren: Det blev et lidt snørklet og langt spørgsmål. Altså må jeg ikke sige omkring den beretning, der er på vej fra rigsrevisionen, at den venter vi jo alle sammen på. Altså, jeg nærer stor tillid til rigsrevisionen, jeg synes, at vi skal stå vagt omkring rigsrevisionens uafhængighed. Til det hører jo så også, at man skal forholde sig til dét, rigsrevisionen siger. Og i denne her konkrete sag har rigsrevisionen jo ikke sagt nogen ting endnu. Der ligger et udkast, der er sendt i høring. Det har regeringen givet en række bemærkninger til. For jeg vil da gerne sige, at det materiale, der ligger i udkast, det hviler på nogle vildfarelser. Men dét, der er det helt afgørende, det er jo at se, hvad er det for en endelig rapport, der kommer fra rigsrevisionen, og så tager vi diskussionen, når den kommer.
Mette!

Spørger: Anders Fogh Rasmussen siger, at et af hans vigtigste projekter har været at indføre kulturliberalismen. Hvad lægger du selv i begrebet kulturliberalisme?

Statsministeren: Jamen, det er jo så Anders Fogh Rasmussens udtryk. Jeg ville måske have brugt nogle andre ord. Altså, jeg vil jo gerne lable mig selv som liberal, og jeg synes, det rækker. Men det dækker sådan set over det samme. Fordi, jeg er fuldstændig enig med dét, Venstres formand har sagt til Politiken her i dag – nemlig, at dét, regeringen skal måles på, er jo ikke kun konkret lovgivning, men også at vi er i stand til at flytte holdninger i det her samfund. Med afsæt i frisind og med afsæt i dét, der jo altid har været Venstres gamle slogan, nemlig – frihed under ansvar. Og det er jo sådan set en kulturkamp at sætte det igennem, som rækker videre end paragraffer, der vedtages nede i folketingssalen.

Spørger: Men er du enig i, at liberalismen har taget en anden drejning i forhold til, at man godt vil have en større offentlig sektor, og så videre – at det ikke skal være sådan liberalisme i den klassiske forstand, som Anders Fogh Rasmussen taler om.

Statsministeren: Men det er jeg jo selv eksponent for. Altså, jeg er jo født ind i det her velfærdssamfund. Uden det danske velfærdssamfund ville jeg slet ikke have stået her i dag. Altså min mor gik 7 år i skole. Jeg er den første akademiker i min familie. Og jeg bilder mig ind, at når jeg er blevet dét, så hænger det blandt andet sammen med, at jeg er vokset op med et samfund, hvor børns muligheder ikke er beroende på fædrenes pengepung. Og derfor er moderne liberalisme jo spørgsmålet om at bygge bro mellem det enkelte menneskes lyst til at stå på egne ben, selv tage ansvar for sig selv ... og så leve i et trygt fællesskab. Det har jeg selv tidligere givet overskriften – velfærdsliberalisme. Men altså det er jo så ord. Altså i virkeligheden er det alt sammen summet udmærket op i dét at være liberal.

Spørger: Lige et sidste spørgsmål. Du siger selv, at frisind ... og værdifastheden, som Anders Fogh Rasmussen også kalder det, er meget vigtig for den her form for liberalisme. Hvordan hænger det sammen med dit eget udtryk om, at du ikke synes, at Geert Wilders var oplagt at invitere til den konference, som skal være i efteråret?

Statsministeren: Jamen, det hænger meget fint sammen. Fordi det handler jo nemlig om værdifasthed. Og jeg deler ikke værdier med Wilders, som ønsker at lægge en hel religion for had – og mennesker, der har et bestemt religiøst tilhørsforhold, for had. Det er ikke en del af de værdier, jeg selv står for. Til det at bekende sig til frisind hører jo, at alle skal have lov at ytre sig, og det gælder jo også Wilders. Og jeg har jo noteret sig, at Wilders er inviteret til København i juni. Og jeg har ingen som helst planer om at modsætte mig det besøg. Wilders er naturligvis velkommen på den invitation, han har fået. Og det danske samfund vil gøre, hvad det danske samfund kan, for at han kan opholde sig i Danmark trygt og godt. Og det er i sig selv jo et symbol på, at det her samfund bekender sig til ytringsfrihed. Men til ytringsfriheden hører jo ikke en pligt til, at jeg så skal være i dialog personligt med hvem som helst – altså jeg har jo selv retten til at bestemme, hvem jeg fører dialog med. Og når vi taler om konferencen, der skal holdes i efteråret, så skal den jo altså afvikles med afsæt i den aftale, der er lavet om at se på, hvordan vi bekæmper radikalisering, og det er helt oplagt, at hele spørgsmålet omkring ytringsfrihed selvfølgelig også er et element dér, fordi den dimension om, hvad rum – der er til at ytre sig – har jo også betydning for, hvordan man fremmer eller ikke fremmer radikalisering. Så derfor vil det være oplagt, at konferencen også har et snert af det. Men som jeg sagde i sidste uge, og det står jeg ved, så mener jeg ikke, at Wilders er et noget meget oplagt bud på at berige dén videnskonference. Og nu kommer Wilders jo altså også her i juni, og så må det jo være gjort med dét.

Ja, Dan!

Spørger: Økonomi- og erhvervsministeren præsenterede i weekenden et oplæg om en modernisering af den offentlige sektor. Er det regeringens ny politik?

Statsministeren: Ja, altså, så langt jeg har læst det interview, som økonomi- og erhvervsministeren gav til, jeg tror, det var Jyllands-Posten i weekenden, så kan jeg erklære mig fuldstændig enig i, at vi har brug for at udvikle en offentlig sektor, hvor der er plads til forskelligheder, hvor der er plads til medarbejdertrivsel, og hvor der ikke mindst er ledelsesrum. Det var sådan set også et omdrejningspunkt i regeringens kvalitetsreform at skabe mere ledelsesrum. Af samme grund glæder jeg mig også over i en anden avis i dag at kunne læse, at danske regioner, i forhold til at fremme kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, nu mere offensivt opererer med, hvordan kan man lave dét, man kunne kalde resultatbudgettering. Altså sørge for, at den økonomi, der er til rådighed for den enkelte afdeling, er et mere præcist spejlbillede på, hvor god en kvalitet behandler man patienterne efter. Det er jo et udmærket konkret eksempel på dét, som økonomi- og erhvervsministeren også har været inde på.

Spørger: Men vil det ikke kræve en hel ny lønform i den offentlige sektor, hvor man i dag lønner folk – ikke efter, hvad de kan – men efter, hvor længe de har været ansat?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at regeringen så meget gerne, at vi moderniserede vores lønsystemer. Nu skal jeg jo ikke stå og genopføre hele sidste forårs overenskomstforhandlinger, men det var faktisk med det afsæt, at regeringen også indledte økonomiforhandlinger med statens ansatte – at vi ønskede, at der kom lidt mere fleksibilitet, at vi ønskede, at decentral løn kom til at fylde lidt mere. Og jeg tror jo, at det tema også består, når der skal forhandles overenskomst igen næste gang. Det var faktisk også derfor, der er nedsat en lønkommission, som også kigger på ligestillingsaspektet, men jo derudover også ser på, hvordan lønner vi i den offentlige sektor op mod den private sektor – altså ikke kun spørgsmål om niveauer, men også, hvordan er lønnen skruet sammen.

Spørger: Men udover det, så vil Lene Espersen også have øget konkurrenceudsættelse – er det ikke lidt fattigt så, at regeringen kun har et mål om, at der skal konkurrenceudsættes for 25 procent i kommunerne?

Statsministeren: Det er et meget ambitiøst mål, som vi har – så meget desto mere, som at det jo ikke er noget ensidigt mål, men det er en aftale, vi har med landets kommuner.
Jeg har jo selv det grundsynspunkt, at det ikke er afgørende, om en opgave løses offentligt eller privat. Det afgørende er, at når vi arbejder med skatteborgernes penge, så sikrer vi os, at de bliver brugt bedst muligt. Og til det hører også, at man spørger til prisen. Og er prisen bedst i den offentlige sektor – jamen så er det den offentlige sektor selv, der skal producere ydelserne. Og der har vi lavet en udmærket aftale med landets kommuner om, at vi skal nå op på den her udbudsgrad, der hedder 25 procent, og det er sådan set et meget ambitiøst mål.

Niels!

Spørger: Man siger – og har sagt i årevis – at du og Kristian Jensen ikke har det varmeste forhold til hinanden, hvorfor vil du så gøre ham til næstformand i dit parti på søndag?

Statsministeren: Jo, men det er jo sådan et mærkeligt spørgsmål, det hviler på en eller anden præmis, som jeg ikke er enig i – altså, så jeg kan jo ikke besvare spørgsmålet, uden at give dig ret i en præmis, og det vil jeg ikke, fordi den er ikke rigtig.

Spørger: Hvorfor skal Kristian Jensen være næstformand, synes du?

Statsministeren: Jamen, han skal være næstformand, hvis situationen er sådan, at de delegerede, der kommer til landsmødet på søndag, synes, at han skal være det. Og det kan jeg jo ikke stå her og foregribe, fordi vi har jo demokrati i Venstre. Men altså jeg siger vel ikke for meget, når jeg noterer mig, at umiddelbart ser det ud til, at Kristian Jensen vil være en meget stærk kandidat, og der vil være en vis god prognose for, at han også bliver valgt. Og hvis det sker, så vil det glæde mig meget, fordi at Kristian, han er – sin unge alder til trods – altså en dygtig og rutineret politiker. Han er også stærk i det idepolitiske og vil være en garant for, at Venstre også om 5 og 10 år vil være kendt for dét, vores parti gerne vil være kendt for – nemlig evnen til at være i regering og tage konkret ansvar og så samtidig udvikle os – altså at være i opposition til os selv.

Spørger: Hvorfor var han så ikke god nok til at blive finansminister?

Statsministeren: Jamen, det er jo et sjovt spørgsmål at stille. Altså, det handler jo ikke om dét. Altså jeg har sammensat regeringen på den måde, den er sammensat, fordi at med den konkrete personsammensætning, der står regeringen stærkest muligt i forhold til dét, der er opgaven lige nu og her.

Ja, Michael!

Spørger: Bare lige kort til dét, du sagde med Wilders. Du siger, han kommer til juni, har du noteret dig, og så må det være gjort med dét. Betyder det, at han ikke er velkommen til efteråret ... på konferencen?

Statsministeren: Det betyder, at der er en opgave med at lave en konkurrence ... undskyld ... en konference til efteråret – med afsæt i den finanslovsaftale, der er indgået. Og dét, der er hovedfokus for den konference, det er spørgsmålet om, hvordan man bekæmper radikalisering. Og det vil være oplagt, at ytringsfriheden også er et element i den konference. Men man skal også notere sig, at det jo fremgår af den aftale, der er indgået, at det handler om at skaffe nogle internationale videnspersoner. Og som jeg sagde sidst, så mener jeg ikke, at Wilders er noget meget oplagt punkt i forhold til dén dagsorden.
Så kan jeg se, at det har været fremført i debatten, at selve dét at invitere Wilders, ligesom blev symbolet på, at vi står vagt omkring ytringsfriheden, og der må man sige, at den pointe, den er jo understreget alene derved, at Wilders nu er inviteret – kommer til Danmark – det danske samfund åbner sig for Wilders, vi passer på ham, og dermed så er den pointe ligesom hakket af. Og også i det lys er der jo så ikke noget behov for, at Wilders deltager i konferencen til efteråret.

Et sidste spørgsmål bliver det så af hensyn til tiden – beklager!

Spørger: Jamen, du var selv inde på, at man skal ... at lovgivningen skal være vedtaget, før man administrerer efter den. Kristian Jensen har jo erkendt – i forbindelse med den forrige pakke på det område – at han brød Grundloven på det punkt. Kan man have en minister siddende, som har brudt Grundloven?

Statsministeren: Jeg har fuld tillid til Kristian Jensen, som altså har administreret jo i overensstemmelse med et flertal i Folketinget, der ønskede at lette erhvervslivets økonomiske byrder i en situation, hvor Danmark er i en krise, der dagligt udfordrer virksomheder, som koster arbejdspladser. Det rokker selvfølgelig ikke ved, at der skal være orden i tingene. Og der har så været en proces her, hvor det efterfølgende står klart, at der ikke har været fuldstændigt orden i tingene, det skal der selvfølgelig rettes op på. Og derfor er det min intention, og det har jeg også meddelt over for ministrene her i dag – hvor justitsministeren desværre ikke kunne være til stede på grund af rejseaktivitet – at vi på først givende ministermøde tager det her tema op, fordi det er selvfølgelig vigtigt, at alle regeringens ministre agerer punktligt i forhold til de forskrifter, der er. Det er jo den fremadrettede lektie, man kan drage af den sag. I forhold til det politiske, der er det jo åbenlyst, at det skatteministeren har administreret efter, det har været flertallets vilje i en situation, hvor det lå regeringen meget på sinde, at man gav dansk erhvervsliv en øjeblikkelig likviditetslettelse.

Spørger: Men et grundlovsbrud er vel et grundlovsbrud?

Statsministeren: Jamen, det er jo, som jeg siger her, at tingene selvfølgelig skal foregå ordentligt og med akkuratesse, og derfor skal regeringen, og det gælder jo alle regeringens ministre, jo lære af de fejl, der er begået af den her sag, og drager jeg omsorg for vil ske i den form, at jeg på det næste ministermøde sammen med justitsministeren vil indskærpe det regelsæt, der gælder – og den rolle, som Justitsministeriets lovkontor har i lovgivningsprocessen.

Tak skal I have!”