Pressemøde den 12. maj 2020

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.

Vi har i Danmark fået coronasmitten under kontrol. Det er lykkedes gennem en stærk og fælles indsats fra alle danskere.

Vi har netop taget fat på anden fase i genåbningen. En stor tak til alle jer, der får det til at lykkes ude i virkeligheden.

Og vi har nu en langsigtet plan for, hvordan vores samfund åbner igen – gradvist og kontrolleret. En plan, som hele Folketinget står bag. Det er unikt, at det er sådan, og jeg er sikker på, at det giver en stor tryghed for danskerne. I det hele taget er det imponerende, hvor meget vi i Danmark har nået i fællesskab på bare to måneder.

Men coronavirussen er stadigvæk den samme. Den er lige så smitsom. Den er lige så farlig. Og samtidig med, at vi åbner vores samfund mere og mere op og får mere og mere af hverdagen tilbage, så skal vi nu til for alvor at håndtere, at virussen er iblandt os.

Der er grundlæggende grund til optimisme. Men den sundhedsmæssige indsats, den vil blive ved med at være lige så vigtig, som for få måneder tilbage. Og det er derfor, vi indkalder til et pressemøde i dag.

Det gør vi, fordi vi gerne vil fortælle om, at vi først og fremmest nu styrker det samfundsmæssige beredskab. Fordi vi står i så god en situation, så er vi også nu forpligtet til for alvor at begynde at kigge ind i fremtiden. Vi etablerer derfor en ny styrelse i Justitsministeriet. Styrelsen skal sikre forsyning og lagre af værnemidler, test og isolationsfaciliteter. En anden gang, hvis en sygdom som corona rammer os, så kommer vi ikke til, og vi vil ikke stå i en situation, hvor Danmark mangler værnemidler og testkit. Styrelsen skal være dét, man kan kalde en, en sådan operativ muskel i Danmark. Den skal sikre, at de strategier, der formuleres sundhedsfagligt og politisk, bliver ført ud i livet hurtigt og effektivt.

En pandemi som corona kan sætte et sundhedsvæsen under et meget stort pres. I fremtiden er det derfor vores indstilling, at sundhedsmyndighederne skal have bedre mulighed for at fokusere på patienterne, og selvfølgelig lægge de sundhedsfaglige strategier. Mens den nye styrelse skal tage sig af det praktiske, logistikken og det samfundsmæssige beredskab. For det er dét, vi også kan se nu, det er, at dét, der starter som alene en sundhedsmæssig udfordring, som en virus, det ender jo med at blive et problem for hele samfundet.

Samtidig med det her offentliggør vi i dag en ny offensiv teststrategi, som vi også har drøftet med alle Folketingets partier.

Danmark er nu ret godt på vej. Fra test af relativ få engang, så er vi nu et af de lande i verden, der tester allerflest pr. indbygger. Vi er nu i den situation, at det kun er nogle få europæiske lande, der tester flere indbyggere, end vi gør. Så langt, så godt.

Men vi har behov for at blive endnu bedre. For hvis smitten, den blusser op igen, så skal vi opdage det i tide. Og derfor har vi behov for en effektiv smitteopsporing. Vi har behov for at sætte ind. Vi har behov for at isolere de syge, så vi kan bryde smittekæderne, uden at skulle lukke samfundet ned igen.

Teststrategien betyder øget kapacitet. Og den skal bruges. Det er en bunden opgave – både for landets regioner og for staten.

Nu, hvor vi har virus under kontrol, så skal myndighederne også sætte ind med en effektiv smitteopsporing. Når en person konstateres smittet, så vil myndighederne, allerede fra den her uge, begynde at opspore, hvem den smittede har været i kontakt med. Så de personer, man har været i kontakt med, kan blive testet hurtigt og isoleret, hvis de er smittet, så bryder vi smittekæderne.

Og værnemidler har vi også et stærkt fokus på. Først var det mangelvare både i Danmark og i rigtig mange andre lande. I dag har vi nu de visirer og, og masker og den håndsprit, som vi skal bruge her og nu. Derfor er det også vigtigt, at værnemidlerne når hele vejen ud, ikke mindst også til medarbejderne i ældreplejen.

Og tak til alle de virksomheder, som har været med til at få det her til at lykkes. I har omstillet jeres produktion. I har organiseret luftbroer og dermed udvist et fantastisk samfundssind. Det er faktisk en rigtig stor præstation. Jeg synes, det er en sejr for fællesskabet.

Næste skridt, det er at få opbygget lagre, både til de kommende måneder henover sommeren og efteråret. Men jo altså også til fremtiden. Ambitionsniveauet skal være højt. Og vi betragter nu værnemidler som samfundskritisk infrastruktur.

Coronakrisen har vist os, at det er helt afgørende at handle hurtigt. Det har vi gjort, men vi skal allerede nu se ud over den aktuelle genåbning af Danmark og være bedre forberedt – både, hvis der kommer en anden bølge af corona eller en hel ny pandemi.

Mens vi nu er i gang med genåbningen, og mange oplever, kan jeg godt mærke, også noget fornyet håb, så skal vi minde hinanden om, at det er langt fra alle, der har det sådan. For mange er genåbningen faktisk ledsaget af en ny usikkerhed. Det gælder nogle af de ældre. Det gælder kræftpatienter eller andre, der er særligt sårbare, måske fordi I lider af en kronisk sygdom. I skal stadigvæk holde jer hjemme. I skal stadigvæk passe rigtig godt på jer selv. I den kommende tid vil I jo opleve, at der er flere mennesker, når I går ud og handler eller måske bare går en tur, og det kan gøre det sværere for jer at leve jeres liv. Og derfor i optimismen og i den glæde, som jeg tror, de fleste af os oplever ved et stadigt mere åbent Danmark, så skal vi altså huske på dem, der er mest udsatte, hvis de får coronavirussen. Vi skal blive ved med at tage hensyn. Vi skal blive ved med at holde afstand.

Når vi nu sætter ind både med en mere offensiv teststrategi og med værnemidler, så er det også af hensyn til jer, der er de mest sårbare. Med den rette brug af værnemidler og test, så kan I forhåbentlig også få mere af jeres tiltrængte frihed tilbage. Se noget mere af familien, få besøg af børnebørnene.

Som samfund er vores fælles forpligtelser over for ældre og sårbare ikke blevet mindre i takt med genåbningen af Danmark, den er faktisk kun blevet endnu større.

Når vi kigger rundt til andre lande, så er der mange lande, der åbner mindre, end vi gør her i Danmark, og fra et udgangspunkt, hvor meget mere har været lukket. Husk bare på situationen i en række europæiske lande, hvor forældre og børn har været inden for i ugevis med forskellige grader af udgangsforbud.

Vi har en del at glæde os over i Danmark. Og selvom vi står bedre end de fleste lande i verden, eller måske netop derfor, så rejser planen for genåbningen selvfølgelig også en række spørgsmål, og de er helt berettigede.

Hvad er logikken i, at noget må åbne op og andet ikke må. Når vi siger ja til et storcenter, hvorfor siger vi så nej til et museum.

Hvis alt i Danmark åbnes på én gang, så er risikoen, for at smitten eksploderer overhængende, så det gør vi ikke. Åbningen skal være kontrolleret, og den skal være gradvis, så vi kan følge sygdommens udvikling.

Når alt ikke åbner på én gang, så vil der selvsagt og desværre være institutioner og aktiviteter, som må vente til næste fase eller til fase fire. Det er dét, der er logikken bag genåbningen af Danmark. Og derfor har vi også været tvunget til politisk at vælge en rækkefølge. Det er en svær afvejning, men vi er nødt til at foretage den.

I fase et og fase to har vi nu åbnet ganske meget. Og det ser ud til endnu at gå godt.
I næste fase, der åbner store dele af et hårdt trængt kulturliv. Mange af jer ser ind i store udfordringer. Det tager vi alvorligt. Vi er slet ikke færdige med at diskutere kulturen, og vi kommer til at handle på de udfordringer, I står over for.

Og samtidig, så ved jeg jo godt, at mange stiller spørgsmål, vi endnu ikke kan svare på. Grænserne afhænger af verden omkring os. Mange mennesker samlet på ét sted kan give superspredning, og derfor er der fortsat begrænsninger for, hvor mange mennesker, der kan samles. Hjælpepakkerne vedtaget i Folketinget skal udfases og tilpasses en ny virkelighed. Og vi er påbegyndt genopretning af dansk økonomi.

Der er mange derude, der gerne vil give lette svar, men de findes ikke. Danmark lukkede klogt ned, og derfor skal vi også åbne op både klogt og kontrolleret, mens vi holder smitten under kontrol. Og mens vi ruster os som samfund, ikke alene til corona, men også til de pandemier, der måske kan ramme os i fremtiden.

Og med de ord vil jeg i første omgang give ordet videre til justitsministeren.

Justitsminister Nick Hækkerup: Tak.
Det er et afgørende element i genåbningen, at vi har en omfattende testaktivitet, en offensiv smitteopsporing og en effektiv isolationsindsats. Det kræver hidtil uset omfattende logistik og praktisk understøttelse. Ligesom det kræver vedvarende fokus på at sikre forsyningskæder og overblik over de kritiske ressourcer.

Coronakrisen har udfordret den måde, vi normalt gør tingene på. Vi har truffet mange hurtige beslutninger, og vi har været tvunget til at tænke nyt og tænke på tværs af de eksisterende myndigheder og strukturer.

Vi har nedbrudt siloer og samarbejdet på helt nye måder med det private erhvervsliv. Den nationale operative stab under Rigspolitiet i daglig tale NOSTEN har spillet en central rolle – ikke mindst i forhold til indsatsen for at skaffe værnemidler og tilvejebringe testkapacitet i samfundssporet.

At vi har den testkapacitet og de værnemidler, som vi skal bruge, er en forudsætning for, at vi kan passe på fællesskabet, på hinanden, at vi kan passe på dem i vores samfund, som er mest udsat for smitte.

Med afsæt i det arbejde, der allerede er i gang i NOSTEN, styrker vi indsatsen på tværs af myndigheder med den nye styrelse. Styrelsen skal sikre en central og koordineret indsats, når det kommer til opbygning af lagre med værnemidler og sikre testkapacitet. Den skal sikre koordination mellem de mange forskellige involverede myndigheder og være omdrejningspunktet i det helt afgørende samarbejde mellem det private erhvervsliv og den offentlige sektor, og i samarbejdet med andre lande i forhold til forsyning med samfundskritisk infrastruktur.

Styrelsen skal levere de fornødne muskler på et globalt marked, hvor efterspørgslen er stor. Det betyder også, at sundhedsmyndighederne i højere grad kan fokusere på de opgaver, som er kerneopgaver for sundhedsmyndighederne, mens den praktisk understøttelse og logistik løftes af nogle andre.

Som statsministeren sagde, skal styrelsen være klar fra august. Styrelsen skal altså både hjælpe os igennem en eventuel anden bølge af COVID-19, men den skal også fremover være omdrejningspunktet for en dansk indsats, hvis lignende kriser rammer det danske samfund.

Det er rettidig omhu. Vi skal være rustede og robuste. Vi skal være parate. Vi skal være klar til at reagere, når vi igen bliver ramt af en krise.

Indtil styrelsen er klar, vil der ske en løbende oprustning i understøttelsen af NOSTEN med henblik med, at vi sammen med sundhedsmyndighederne kan sikre den bedst mulige test og smitteopsporingsindsats.

Tak.

Statsministeren: Tak for det.
Så giver jeg ordet videre til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Den nationale teststrategi, vi lægger frem i dag, baserer sig på tre elementer: test, opsporing, isolation. Hvorfor er det nu vigtigt.

Lad os tage dem fra en ende af. Først test. Jamen vi har testet 385.000 test har vi foretaget her i Danmark. Det er jo folk med symptomer, også milde symptomer. Det er frontpersonale. Nu skal vi gå endnu mere offensivt til værks.

Det seneste døgn er 78 blevet testet positiv for corona. Det er jo et lavt tal i forhold til så mange, vi tester. Men det betyder jo, at 78 smittekæder kan vi nu sætte en stopper for, og derfor er det så afgørende, at vi til stadighed har en offensiv, test testning i vores teststrategi og skruer endnu mere op for vores testning.

Når så man er testet positiv. Jamen, så begynder det næste element, nemlig opsporingen. Og helt konkret, der vil man få hjælp fra en hotline til at opspore, hvem har man været i nærheden af. Hvem har man været i tæt kontakt til, nære kontakter og så videre. Og så vil de blive ringet op og få tilbudt at få en test, så vi kan være sikre på, at vi altså får stoppet effektivt de smittekæder, som jo ellers kunne være en bremse for, at vi kan åbne samfundet op.

Og det sidste element, altså selvisolationen. Hvad gør man i den situation, hvor man bor et sted, hvor det er umuligt at selvisolere sig fra, fra resten af familien, hvis man bor i små lejligheder eller andet, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre, ja, der bliver det nye tilbud, at vi sammen med vores kommuner stiller isolationsfaciliteter til rådighed. Det kan for eksempel være nogle af de feriecentre, hoteller eller lignende, som jo for manges vedkommende i dag står mere eller mindre tomme. Der vil man kunne forblive et, få et frivilligt tilbud om isolation uden for eget hjem, hvis man er testet positiv, og hvis man vurderer, man har brug for det.

Så det er altså test, det er opsporing og det er isolation – og det er fundamentet i den teststrategi, som er fundamentet for, at vi kan åbne Danmark gradvist mere op. Tak.

Statsministeren: Tak for det.
Så tænker jeg, vi giver ordet over til Sundhedsstyrelsen.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.
Med den kontrollerede genåbning skal vi bevare kontrollen over vores epidemi, og det kan vi godt, og det kan vi ved at styrke vores indsats for at forebygge smittespredning. Og forebyggelse af smittespredning hviler på tre ting i prioriteret rækkefølge. Det væsentligste er, at den syge og den smittede isolerer sig selv eller bliver isoleret på et sygehus. Punkt to, det er en meget høj hygiejne med fokus på håndhygiejne, og alle de ting, vi berør, og som bliver berørt af mange mennesker. Og punkt tre, det er, at vi fortsat holder fysisk afstand.

I forhold til at isolere den syge og den smittefarlige, så er udfordringen ved denne her nye coronavirus, at man jo kan smitte, også selvom man ikke har symptomer. Der adskiller denne her sygdom sig fra mange andre, som vi har kendt tidligere. Særligt i dagene op til, at man selv begynder at få symptomer, der ved man, man kan være smittefarlig.

Så det er dét, som er kernen i vores nye strategi med et intensiveret fokus og indsats på at opspore de tætte kontakter til folk, der er bekræftet smittede, fordi vi ved, at tætte kontakter selv har en stor risiko for at være smittede, og så tilbyde en test, en undersøgelse af virus i svælget på de tætte kontakter, på de tidspunkter, hvor vi ved, der er størst sandsynlighed for, at vi kan finde virus, også før symptomerne indtræder, og så bruge det til at understøtte en intensiv isolation af den smittefarlige, også den asymptomatisk smittefarlige. Og der er mange forskellige ben i det her – selvfølgelig, at vi har testkapaciteten på plads, at vi får en intensiv understøttelse af kontaktopsporingen med callcentre og så videre, fordi vi ved, det kan være svært både for patienterne og for lægerne at lave det med at opspore og ringe til kontakter og informere dem om, hvad der skal ske. Og det tredje ben er selvfølgelig, at man så får hjælp til at blive isoleret, hvis man ikke har optimale forhold i sin bolig.

Og med dét, er vi ret optimistiske i forhold til, at vi kan bevare kontrollen, bryde smittekæderne i den her situation, hvor vi laver en genåbning af samfundet.

Tak.

Statsministeren: Tak til dig Søren. Så giver jeg ordet videre til Seruminstituttet. Kåre værsgo.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Tak.

Den opskalering af testsaktiviteten, der er sket i Danmark er foretaget ved, at regionerne har øget deres testkapacitet, således at man på de mikrobiologiske laboratorier, der findes rundt omkring på sygehusene i Danmark, kan teste mere. Men der er også blevet etableret dét, som vi kalder for samfundssporet, som er en organisation, der består af de her berømte telte, der har været en del presse om allerede, 16 telte, der er placeret rundt omkring i landet. Og så et helt nyt laboratorium, der er placeret på Statens Serum Institut. Og det her laboratorium, det er blevet etableret i løbet af rekordtid med støtte blandt andet fra Novo Nordisk Fonden og andre gode parter, og dermed så har vi mulighed for nu at analysere 10.000 prøver om dagen for virus, plus at vi også kan undersøge for antistoffer. Og formålet med det her store arbejde, det er at understøtte det rigtig gode arbejde, der er i regionerne, men også have mulighed for at teste de nære kontakter, som jo er vigtige, som vi har hørt og finde og sikre, at de ikke smitter videre, så det er altså personer, der kan have været for smitte, og som skal undersøges aktivt. Og det vil ske langt hen ad vejen i Testcenter Danmark.

Derudover vil testcentret også tage nogle tilfældige stikprøver og undersøge danskerne, således så vi hele tiden kan følge en repræsentativt udvalg af danskere, og det er en del af monitoreringen af epidemien under genåbningen. Og det vil også være muligt at tilbyde test gennem Testcenter Danmark til frontpersonale, der for eksempel arbejder i kommuner eller i andre ikke-regionale regi – og på den måde, så vil det kunne opfylde et meget vigtigt behov i forhold til at understøtte genåbningen.

Statsministeren: Tak for det. Og så slutter vi af med Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet: Tak for det.

Det er nu to måneder siden, vi gik ud og sagde til danskerne: Bliv hjemme. Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. Og samtidig så sagde vi til alle dem, der var derude: Kom hjem og kom hjem i en, i en fart.

Henover den seneste weekend har vi endnu engang forlænget vores globale rejsevejledning, dvs. vi sider stadigvæk til danskerne: Bliv hjemme, foreløbigt til udgangen af, af maj.

Vi får to reaktioner på det budskab. Nogle siger: forlæng endnu længere, vi vil gerne blive hjemme. Og så er der andre, der siger: Få nu åbnet, så vi kan komme ud. Vi forstår sådan set begge de her budskaber. Man må også bare sige, at når de, når de stritter i begge retninger, så afspejler de nøjagtig den usikkerhed, der er. Der er stadigvæk smitte ude i verden, den vil vi meget, meget gerne forhindre, vi får til Danmark. Der er betydelig usikkerhed om, hvordan man, hvis man gerne ville rejse, overhovedet kan rejse rundt. Der er mange, mange tusinde danskere, der har været strandet derude. Vi har ikke noget behov, at der er danskere, der strander igen, og der er indrejserestriktion, der er karantænebetingelser, og i øvrigt er der stort set ingen forbindelser mellem, mellem lande.

Så derfor fraråder vi stadigvæk, at man, man rejser ud. Det ville simpelthen være ufornuftigt at begynde at rejse på nuværende tidspunkt.

I de to måneder har vi så gjort, hvad vi kunne for at få alle danskere hjem. På det tidspunkt, vi sagde kom hjem, var der mere end 100.000 danskere ude i verden. Her til morgen er der under 800, som beder om Udenrigsministeriets hjælp til at komme hjem. Så vi er nået ekstremt langt i at få alle hjem. Til gengæld må man sige, de sidste er virkelig strandet. Der er som sagt stort set ingen forbindelser, så det er svært at få dem hjem. Vi giver ikke op, vi bliver ved. Men jeg tror også, vi kigger ind i, at der nok er nogle af dem, der bliver siddende desværre en, en rum tid endnu.

Heldigvis, mange af dem er hos, hos familier og i relativt trygge omgivelser, og det er selvfølgelig godt, men vi glemmer jer ikke, vi giver ikke op. Men desværre, verden er ikke, er ikke normal endnu.

Tak.

Statsministeren: Tak for det. Så åbner vi op for spørgsmål. Jeg kan se, Danmarks Radio lægger for.

Ja, Christine Cordsen fra DR. I flere og flere lande, der påbyder man jo folk at gå med maske, når man færdes i det offentlige rum. Hvorfor gør man egentlig ikke det i Danmark?

Statsministeren: Brostrøm, vil du.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja, vi har kigget meget nøje på dokumentation for den generelle anbefaling for at bruge mundbind i det offentlige rum. Og vi har også drøftet med vores kolleger i de andre nordiske lande. Og der er vi enige om, at vi kan ikke se, at der er så stærk dokumentation for at komme ud med så drastisk en anbefaling, som at alle anvender mundbind i det offentlige rum.

Vi har også sigte på, at de ting, vi indfører, de anbefalinger og krav, vi stiller til befolkningen, de skal være holdbare i det lange løb – bæredygtige, om man vil. Men det tror vi heller ikke, det ville være i forhold til, hvad vi vinder på det. Så vi skal gå på mange ben i vores forebyggelse af smittespredning i det her samfund, og det er noget af dét, vi har beskrevet i de anbefalinger, vi sendte ud i søndags. Og der kan godt være en fokuseret brug af mundbind, for eksempel sårbare grupper, personer, der er på vej til at blive testet, fordi de selv har symptomer. Og noget af dét vil vi kigge på. Men en generel anbefaling om, at vi alle sammen skal have mundbind på, når vi går ud af døren, det ligger ikke i vores værktøjskasse for nærværende.

Christine Cordsen, DR: Så et spørgsmål til, til Mette Frederiksen.
Kan du forstå, at der er flere partier, som er utilfredse med, at de sidder og forhandler på Marienborg før weekenden og så ganske få dage efter, så bliver det her afstandskrav ændret ret markant, og det kunne de godt tænke sig at have vidst, mens de sad og forhandlede om, hvad der skal have lov at åbne i de kommende faser.

Statsministeren: Jamen, jeg tror da, alle politikere har det sådan, at vi helst vil have det bedst mulige beslutningsgrundlag at stå på. Men altså vi har jo at gøre med en virus, og vi har at gøre med en situation, hvor både danske og udenlandske erfaringer flytter sig hele tiden. Så som regering har vi i hvert fald affundet os med, allerede for et par måneder siden, at, at tingene, de flytter sig, og de kan flytte sig hen over timer, de kan flytte sig hen over dage og hen over uger, og der for skal man kunne navigere ret hurtigt politisk i den her situation.

Jeg bliver også nødt til at sige, at hvis Sundhedsstyrelsen havde ændret sine retningslinjer inden den politiske aftale, så havde jeg ikke, eller så ville jeg vurdere, at det ikke havde dannet grundlag for en anden aftale end den, der blev indgået i torsdags.

Værsgo.

Sverre Quist fra TV2: Jeg vil godt lige samle op på ét meter spørgsmålet. For det er jo en politisk aftale, hvad der skal ændres, og hvilke initiativer I vil have. Det vil jo sige, de parter, du har siddet og forhandlet med Mette Frederiksen, de kunne jo have peget for eksempel, at man prioriterede kulturlivet frem for storcentre. Nu er der jo flere, der gerne vil have et nyt møde på baggrund af den her skærpelse til, eller neddrosling til én meter, vil du imødekomme det ønske?

Og så lige Søren Brostrøm. Det er jo en politisk beslutning, hvad der bliver truffet af tiltag, men din nøgterne sundhedsfaglige vurdering, er dét, at det er bedre med én meter frem for to meter?

Statsministeren: Søren, du får lov at starte.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja altså, vores anbefalinger, som vi udsendte i søndags, det er faglige anbefalinger, og vi har også gjort rede for, for grundlaget for, at vi nåede frem til de konklusioner. Det er generelle faglige anbefalinger, som vi lægger frem, også i forhold til eksempelvis de dialoger, der skal være inden for de forskellige sektorer i forhold til, hvordan man så implementerer det, og tager det ned. Vi har prøvet at lægge en, en lang række eksempler ned i forhold til for eksempel, hvordan man kan gennemføre en gudstjeneste med eller uden en salmesang, sådan at vi vurderer, at det er fagligt forsvarligt. Og vi vurderer løbende vores forskellige faglige anbefalinger, både i forhold til den faglige dokumentation, i forhold til internationale anbefalinger, men også i forhold til vores egne erfaringer og udenlandske erfaringer. Og her må man bare sige, i forhold til afstandskravet, der har ikke været noget konsensus, det har der ikke været fra dag ét. WHO har sagt en meter, Det Europæiske Smitteagentur sagde to meter. Vi valgte at gå med forsigtighedsprincippet fra starten, fordi det var en ny sygdom, vi ikke kendte, men i takt med, at vi bliver klogere på erfaringer og for eksempel kan se, at vores naboland Norge, som hele tiden har haft én meters kravet, og også haft deres caféer og restauranter åbne, de har gode erfaringer med det, så skylder vi også at tilpasse vores faglige anbefalinger ud fra noget, som vi vurderer er holdbart og bæredygtigt, samtidig med det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Så skal jeg også lige for en god ordens skyld sige, vi har bevaret to meterkravet ud fra et forsigtighedsprincip i en lang række særlige situationer, blandt andet i forholdet til de sårbare.

Spørger, Sverre Quist: Men er en meter lige så sundhedsmæssigt forsvarligt som to meter rent fagligt og sagligt?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Var det opfølgende til mig eller?

Spørger, Sverre Quist: Er, er en meters afstand lige så forsvarligt set fra din stol, som to meter er på nuværende tidspunkt?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at det er en samlet pakke, og det har vi også sagt. Der er en lang række anbefalinger. Vi har faktisk også tydeliggjort, at det her med hygiejne og høj hygiejne, der er plads til forbedring, og det er en forudsætning for eksempelvis også, at vi siger, at vi ikke fraråder buffeter, det er, at man skruer op for hygiejnen. Og det er bestemt også en forudsætning for, at vi nu siger i de langt de fleste situationer, der er en meter tilstrækkeligt.

Så det er ud fra en samlet betragtning af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Og der mener vi, vi bestemt kan bevare kontrollen af vores epidemi.

Statsministeren: Ja, og på det, på det andet spørgsmål. Altså, vi har jo løbende og meget, meget tæt dialog med, med Folketingets partier, det ville jo også være naturligt at have oven på det her, hvad angår retningslinjerne. Hvad angår fase to-åbningen, så står vi jo midt i den nu. Den professionelle sport er kommet, er kommet i gang. Detailhandlen er åbnet op, heldigvis. Og på mandag, der får vi så en, en, en yderligere genåbning, og jeg ved, der er rigtig, rigtig mange af de store børn, der glæder sig rigtig, rigtig meget til at komme i skole.

Så jeg vil, jeg vil, jeg vil mene, at dét, vi skal nu, det er jo at bruge vores energi på at få genåbningens fase to til at fungere rigtig godt ude i virkeligheden, men selvfølgelig har vi løbende dialog med Folketingets partier.
Værsgo.

Tak, Bertil Fruelund fra Ritzaus Bureau. Et enkelt spørgsmål igen til det her afstandskrav. Var du vidende, mens I sad på Marienborg og forhandlede, om, at afstandskravet stod over for at skulle ændres?

Statsministeren: Altså, det er sådan i hele den her fase, at sundhedsmyndighederne hele tiden kigger, både på de faglige anbefalinger og på de retningslinjer, der er. Så både regeringen og i øvrigt Folketingets partier var vidende om i dagene op til, at de bliver ændret, at der, at der pågår et arbejde i Sundhedsstyrelsen. Men den endelige, den endelige udformning af de nye retningslinjer, den bliver først vedtaget søndag.

Bertil Fruelund, Ritzaus Bureau: Tak. Og I fortæller igen og igen, at nogen ting må holde lukket, så andre ting kan åbne, fordi man må kigge på det samlede billede af, hvornår vi er på 100 procent.

Hvor langt er vi med den åbning, der er besluttet nu her i fase – lad os sige to og tre, altså er vi på 50, er vi på 70, hvor meget skal holde lukket for resten af åbningen lige nu?

Statsministeren: Undskyld, det spørgsmål forstår jeg simpelthen ikke. Beklager.

Bertil Fruerlund, Ritzaus Bureau: Undskyld. Hvor meget, i fase to og tre, som er besluttet, hvor meget har vi så åbnet, hvis man kigger på et, et et, en fornemmelse afhvad hele samfundet er?

Statsministeren: Ja, altså, vi er jo ved at være dér nu, hvor vi har åbnet ganske meget, jo altså først og fremmest, fordi at det bliver ofte glemt i også den økonomiske diskussion, at vi fra starten har valgt at lade den private sektor fungere videre, dog med en del hjemmearbejde. Og der kan vi jo altså også se, at flere og flere medarbejdere kommer tilbage i almindelig gænge på arbejdspladsen og i produktionen. Det er en meget, meget stor klump af samfundsaktiviteten.

Så er vi der nu, hvor hele detailhandlen er åben igen. De liberale erhverv er åbnet igen. Dele af kulturlivet, for eksempel bibliotekerne. Nu får vi breddeidrætten udenfor og eliteidrætten med. Og så er der jo en rigtig, rigtig stor del af uddannelsesverdenen, som enten er tilbage eller er det, er det lige om lidt, og det gælder de mindste børn nu. Det er de store børn, der kommer tilbage. Dem, der går på sidste år af deres ungdomsuddannelse har været i gang i en, en periode. Og så åbner vi så yderligere op eksempelvis for det, der i gamle dage hed, hed tekniske skoler, altså dele af erhvervsuddannelserne.

Så samlet set er vi ved at have åbnet ganske meget.

Hvad er det så, der mangler. Ja, det er, hvis jeg sådan skal nævne de store klumper, så er det barer og diskoteker og, og dét, man sådan kan kalde natteliv. Dem bliver vi nødt til at vente med, det er de meget store forsamlinger. Det er store dele af kulturlivet, som er med i næste fase, altså fra, fra juni måned og frem. Og så er det rigtig mange offentlig ansatte, som vi stadigvæk beder om at arbejde hjemme, men som jo altså går på arbejde. Men flere og flere af dem vender jo også tilbage til deres almindelige arbejdsliv, for eksempel når de skal tilbage og undervise de store børn nu.

Jeg tror ikke, jeg kan sætte en procentsats på, men vi er ved at have åbnet ganske meget. Det var det korte svar.

Jakob Beim fra Politiken. Og det er med et spørgsmål til Søren Brostrøm: Er det meningen, at nære kontakter til smittede skal gå 14 dage i karantæne, sådan som det var tilfældet under afbødningsstrategien?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja. Nej, tværtimod. Så er sigtet med vores nye strategi, at vi vil lave en meget mere målrettet og fokuseret indsats, sådan at vi får isoleret dem, der er påvist smittede og smittefarlige, netop for at indgå, at vi i vores samfund unødigt skal karantænesætte for mange personer i for lang tid. Og med den strategi, som vi ruller ud nu, jeg ved ikke, om vi bliver de første i verden, men vi følger i hvert tilfælde nogle tendenser og nogle anbefalinger, som kommer både fra fagfolk og eksperter i ind- og udland i forhold til, hvordan man laver en målrettet og fokuseret smitteforebyggende indsats, der bryder smittekæder, også som noget, der er holdbart i det lange løb, fordi det her med at karantænesætte en stor del af befolkningen, det er ikke særligt holdbart i det lange løb, i forhold til, særligt ikke, hvis man skal lave en genåbning af vores samfund.

Så, så kort fortalt, så vil vi med det her fokusere indsatsen dér, hvor det giver mening, og så vil vi bede folk om at isolere og tilbyde nogle isolationsfaciliteter, så vi understøtter den selvisolation, som stadigvæk er kernen i det.

Jakob Beim, Politiken: Ikke desto mindre, så er der jo flere lande, som rent faktisk arbejder med den her karantæne, og det er også anbefaling fra WHO. Hvorfor ser I bort fra de anbefalinger?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Nå men, jeg tror, det er vigtigt at sige, at, at, at vi laver en fokuseret indsats i forhold til at isolere dér, hvor det giver allermest mening, og det er kernen, som jeg også sagde indledningsvist, det er førsteprioriteten i at bryde smittekæderne.

Statsministeren: Værsgo!

Walter Turnowsky NordSchleswiger. Søren Brostrøm, kan du ikke forklare lidt tydeligere, hvad det nye i denne her teststrategi er, i forhold til dét, der har været hidtil kendende.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Jeg tror et af de største paradigmeskifter i dét, vi gør nu, det er, at vi i meget stor grad begynder at tilbyde test til personer uden symptomer. Det er vi allerede taget fat i, fordi vi jo også med vores retningslinjer, udsendt for et par uger siden, begyndte at lave screeninger af alle patienter, der bliver indlagt på sygehuse i mere end et døgn.

Og vi har også lavet smitteforebyggende tiltag på blandt andet plejecentre og så videre.

Men med det her, der går vi ud i et ret stort omfang og pinpointer nogle personer uden symptomer og siger: Du er i øget risiko for at være smittet, vi vil gerne undersøge dig på de tidspunkter, hvor vi tror, vi kan finde virussen nede i svælget med en vatpind, men før du får symptomer. Det, det er nybruddet i at bruge den her type test på den her måde. Og det har en fordel og ulemper, og jeg tror også, der er mange i de faglige miljøer i Danmark, som skal vende sig til tanken til, med omfattende test af personer uden tegn på sygdom, fordi det ligger lidt sådan imod os. Men det er dét, der er det centrale paradigmeskifte i dét, vi gør nu.

Walter Turnowsky, NordSchleswiger: Hvor afgørende bliver det her i forhold til at holde smitten nede i et mere åbent samfund og i forhold til en mulig, mulig anden bølge af, af corona.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Jeg tror, det er én blandt flere indsatser, som er vigtige.

Statsministeren: Ja, og det ... for lige at, at, at også at summere op, altså det ser jo ud til, ”syv-ni-tretten” og ”bank under bordet”, at første fase af genåbningen er gået, er gået godt. Og nu er vi så gået i gang med fase to. Og det er jo klart, vi vil jo aller-allerhelst åbne hele Danmark op så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre.

Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, det er, at vi bliver ved med at holde smitten under kontrol. Og nu er vi, nu er vi på et antal nysmittede hver dag, i hvert fald af dem, der bliver testet, hvor det kan lade sig gøre at lave en effektiv smitteopsporing og dermed jo altså også få brudt de smittekæder, der er. Så det bliver ved med at være afgørende: Hensyntagen, afstand, og passe på de sårbare – bliver ved med at være lige så vigtig, som det har, som det har, som det har været hele tiden. Og så tilbyder vi altså også nu som noget nyt, at dér, hvor man ikke kan isolere sig, for eksempel på grund af boligforhold, skal man også have mulighed for det.

Så det er flere elementer på én gang. Men, men det er klart, når vi gerne vil have åbnet hele landet op, så hurtigt som overhovedet muligt, så kommer det til at være på nogle nye præmisser, og derfor har vi behov for en anden teststrategi.

Statsministeren: Ja, værsgo.

Spørger: Sebastian Bjerril, Fagbladet Folkeskolen. Jeg har to spørgsmål til Søren Brostrøm.

Hvad skal man som skole gøre, hvis man har en smittet lærer eller en smittet elev, og så siger de nye retningslinjer jo, at, at når der er tavleundervisning, så skal der være to meter mellem læren og første række i klasselokalet. Men lærerne har det jo med at gå rundt i undervis, i klasselokalet, når de underviser. Hvorfor er det farligere, når der er tavleundervisning, end når læreren går rundt i klasselokalet?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: To konkrete spørgsmål. Det første er, at hvis man har en smittet lærer eller en smittet elev, så gælder selvfølgelig de samme retningslinjer, som vi nu kommer med i forhold til at opspore tætte kontakter og tilbyde test og så videre.

Det kan godt være, vi havde nogle særlige forholdsregler for børn under 12 år, fordi der vil vi ikke nødvendigvis teste alle børn, det kan godt være ret sådan overgribende at teste et barn under 12 år. Men ellers så gælder de samme retningslinjer i forhold til smitteopsporing.

Og i forhold til to meter-kravet, der har vi jo ligesom sat det ind som generel faglig anbefaling i nogle særlige situationer, hvor der kan have været øget risiko for dét, vi kalder dråbesmitte. Og det er der altså, hvis man synger i et kor, hvis man råber højt, hvis man holder et foredrag, hvis man er skuespiller, der ligesom skal have budskabet ud over rampen. Og der har vi vurderet, at for eksempel det med folkeskolelærere, som, som skal undervise i 45 minutter og styre en skoleklasse, som måske ikke altid sidder helt stille, så har vi altså vurderet, at der skal man lige overveje, om man ikke skal have to meter-kravet ind. Og så er det klart, vi kommer ikke og kontrollerer, hvad der foregår ude i klasselokalerne, så dér vil vi lade det være op til skolelederne og lærerne selv at vurdere, hvordan gennemfører man undervisningen også af hensyn til pædagogik.

Hvis man har det meget med at vandre meget rundt imellem folk og samtidig underviser meget højlydt, så skal man nok lige overveje afstandskravene.
Så, så, så igen, vi giver nogle anbefaler ud til, hvordan man kan, tage det ned.

Statsministeren: Så med andre ord – almindelig sund fornuft er også godt at have med sig i alle, alle livets forhold. Også, når man er i gang med at genåbne et land.
Ja, værsgo.

Sidsel Hoe fra Zetland med et spørgsmål til statsministeren.
Vi får lidt af hverdagen tilbage nu. Men på pressemødet i begyndelsen af april, der sagde du, at, at vi måske for altid skulle vende os til at omgås hinanden på andre måder. Vil du uddybe, hvad er det for nogle ting, du tror aldrig kan blive som før.

Statsministeren: Jamen, jeg, jeg er jo ikke anderledes end alle andre danskere. Jeg kan da godt mærke, at det almindelige hverdagsliv vender mere og mere, vender mere og mere tilbage. Butikkerne, butikkerne åbner op. Min egen søn kan forhåbentlig snart starte sin fodboldtræning op. Børnene glæder sig til at komme i skole. Jeg kan se på trafikken om morgenen, og vi sidder jo også og kigger i alt det her ned i tallene, at, at, at dét Danmark, vi kendte før coronaen, stille og roligt vender tilbage. Og jeg tror, de fleste af os er lykkelige over hvert et lille skridt, vi tager hen imod et, et, et mere almindeligt Danmark.

Og så er der jo nogle ting, som vi skal, som vi skal affinde os med er anderledes. Jeg har jo også i min egen familie sårbare mennesker, som bare virkelig ikke må få coronavirus, fordi det er simpelthen for farligt. Og der er jo, altså der er jo mennesker, jeg ikke har set også i min, min nære relationer, i mere end to måneder. Det er da en voldsom belastning for mig, som det er for, for alle andre. Og jeg savner da selv at kramme mennesker på min vej, det gør jeg ikke endnu. Så det, der er jo i hvert fald noget i vores almindelige omgang med hinanden, som vi bliver nødt til endnu at gøre på en anden måde.

Og det er da en forandring af liv og af vores samfund.

Spørger, Sidsel Hoe, Zetland: Tror du ikke, at krammet kommer tilbage?

Statsministeren: Jeg, jeg, jeg, jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, hvornår vi kan begynde at kramme hinanden, men det håber jeg på, det satser jeg på. Og det, alt, hvad vi gør er jo for at få os derhen, hvor vi kan leve et helt almindeligt liv igen. Men, men vi skal også bare huske, når jeg siger i dag, at der er grund til optimisme. Vi har klaret det godt i Danmark indtil nu. Og vi har virussen under kontrol. Der er flotte tal. Det er en kraftpræstation.

Så er virussen her stadigvæk. Og vi kan jo se også i andre lande, som også har haft tingene under kontrol, så er det, jeg tror, det er i et af de asiatiske lande, er det én mand på en natklub, og så udbryder smitten igen. Og derfor – ja, optimisme, men vores sunde fornuft, og det at blive ved med at have smitten under kontrol, det er stadigvæk helt, helt afgørende.

Spørger, Sidsel Hoe, Zetland: Og så lige et hurtigt spørgsmål til, til, til optimisme.
Altså det, man forstår, vi har en sådan stabil situation i Danmark lige nu.
Hvad er dine overvejelser i forhold til at bruge noget af det overskud, der er, vi kan begynde at opbygge lagre og sådan noget til at hjælpe nogle andre lande, der står i en mere kritisk situation.

Statsministeren: Jamen, det vil vi gerne. Og, og vi er også i dialog med, med, med nogen andre lande, om der er noget af dét, vi ikke bruger i dag, som, som kan bruges nogle, nogle andre steder. Så det er en, det er en god idé. Og det er jo noget, vi hele tiden må vurdere i forhold til vores egen kapacitet.

Jacob Friberg fra BT, jeg har et spørgsmål til Kåre Mølbak.
Nick Hækkerup sagde lige før, at den nye styrelse skal hjælpe os igennem en anden bølge af epidemien. Så Kåre Mølbak, hvad er din vurdering af en, for risikoen for en anden bølge. Og hvor slem, hvor alvorlig kan den blive taget i betragtning af, at vi har et relativt lavt smittetal i Danmark.

Statsministeren: Kåre, inden du får ordet, vil jeg bare sige, vi siger ikke, at der kommer en anden bølge. Det har vi ingen forudsætninger for at vurdere. Vi vil som regering være helt sikre på, at hvis der kommer en anden bølge, eller hvis der kommer en anden epidemi eller pandemi, at så står vi fuldstændig forberedt. Så det er bare for at sige, vi ved ikke, om der kommer en anden bølge, men Kåre – ordet er dit!

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Der er ingen lande, der har set en egentlig anden bølge endnu. Der er lande, der har set, at smittespredning går lidt op og lidt ned. Og jeg kan ikke forestille mig i Danmark, at man vil lade en anden bølge udvikle sig – forstået som en stor epidemi, den vil vi begrænse i opløbet. Så jeg ser ikke en anden bølge foran mig. Men jeg ser, at vi skal følge spredningen af virus meget omhyggeligt, fordi virus er her stadigvæk, men vi skal naturligvis gøre alt, hvad der står i vores magt for at forebygge en, en egentlig anden bølge, der kan have stor betydning for, for sundhedsvæsenet. Og det mener jeg, vi har de bedste forudsætninger for at gøre, fordi vi har allerede lært så meget omkring virus, hvordan den skal håndteres, både ude i samfundet og på, og på sygehusene. Så med den viden, vi har i dag, der mener jeg, det er meget usandsynligt at se en egentlig anden bølge, men naturligvis kan der ske ændringer i smittetrykket i takt med, at vi åbner samfundet. Og det er dét, vi forbereder os på.

Jacob Friberg, BT: Tak. Og så til, ja det er egentlig til Mette Frederiksen og Søren Brostrøm, I må selv vælge, hvem der svarer.

Der kommer en ny strategi her i dag. Altså vi har jo gang på gang set, at I har ændret strategien for test og ændret retningslinjerne for værne, for værnemidler.
Og først her i slutningen af april fik plejehjemsansatte at vide, at de skulle bære mundbind, hvis de var i tæt kontakt med, med plejebeboerne.

Er det rigtigt, at I løbende igennem de sidste tre måneder har, har udformet retningslinjerne på baggrund af, hvor meget udstyr og værnemidler I havde til rådighed?

Statsministeren: Søren kan starte.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja, i virkeligheden, så har jeg ikke så, jeg har mest behov for at se fremad og ikke kommentere så frygtelig meget mere på, på fortiden, fordi der bliver pillet meget med i det der, og så skiftede vi, og var det en zigzagkurs og sådan noget.

Jeg tror bare, hvis vi endelig bare skal kaste et lille blik bagud og så sige, det er helt utroligt i tre og en halv måned vi har været i med den her nye sygdom, som vi ikke kendte, og vi har lært rigtig meget efterhånden, også hvordan vi skal håndtere det. Vi bliver gradvis klogere, både på vores egne erfaringer, på andre erfaringer, på den faglige dokumentation og på anbefalinger. Der prøver vi at gøre det så godt som muligt, og engang imellem, så ryger der nogle finker af fadet.

Vi tager selvfølgelig mange hensyn, når vi laver vores faglige retningslinjer. Først og fagligt, først og fremmest selvfølgelig, hvad er den faglige dokumentation. Hvad er de praktiske erfaringer, hvad er praktisk muligt, og selvfølgelig skal vores retningslinjer også kunne tage højde for den situation, der er ude i virkeligheden. Så undervejs har vi også lavet retningslinjer om eksempelvis rationel brug af værnemidler. Det var vi nødt til, fordi vi kunne se, der var en mangelsituation. Så skylder vi at give sundhedsvæsenet og personale nogle prioriteringsretningslinjer.

Og på et tidspunkt, der lavede vi også en retningslinje for prioritering af test, hvor vi sagde: Hvis vi mangler test, så tag de her grupper først. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg synes er særlig sjovt at skulle lave, fordi jeg ønsker, der er den kapacitet, vi skal bruge i vores sundhedsvæsen, men jeg er også nødt til at lave prioriteringen fagligt baseret, når det er nødvendigt, og det har vi så gjort. Og det fortryder jeg ikke.

Statsministeren: Jeg tror også, det er vigtigt at dele sådan et forløb her op i de faser, der naturligt er. Jeg ved jo efter dialog med rigtig mange kolleger, også rundt om i verden, og det har vi jo også kunne se på tallene, justitsministeren var også inde på det før, at der var generelle kapacitetsudfordringer i starten, fordi alle lande i verden ville have det samme udstyr.

Nu er vi i en anden situation, hvor, hvor vi har fået opbygget vores kapacitet. Og det, det er selvfølgelig afgørende, at vi har det, også at den kommer hele vejen ud, og det berører os, når vi hører om, om personale for eksempel på ældreområdet, som ikke har adgang til de værnemidler, der skal, det skal der bare være styr på.

Og nu er vi så i en situation, hvor kapaciteten er blevet bygget op, hvor vi, synes vi, også er forpligtet til at kigge fremefter sådan, at lagrene bliver fyldt op, at produktionen jo også i vores øjne i højere grad skal ske i Danmark og i Europa, så vi har mindre afhængighed af andre, når vi kigger ind i fremtiden. Så man bliver også nødt til lige at se på, at der, der er forskellige faser i den her epidemi.

Justitsminister Nick Hækkerup: Det er jo faktisk præcis derfor, vi laver den styrelse, som vi fortæller om i dag, det er for at sikre, at den strategi, der formuleres sundhedsmæssigt og politisk, kan følges op og eksekveres på, altså at vi har tilstrækkelige værnemidler, at vi har tilstrækkelig testkapacitet.

Statsministeren: Værsgo.

Thue Holm fra Berlingske. Nu går vi mere offensivt til værks, når det kommer til isolation og til opsporing. Hvad sker der, hvis man ikke frivilligt går i isolation eller ikke vil oplyse, hvem men har været sammen med, hvis man bliver testet positiv. Vil regeringen i så fald bruge tvang, sådan som epidemiloven har givet hjemmel til?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Faktisk, altså, jeg kan godt forstå, du stiller spørgsmålet, fordi vi kan jo ikke afvise, at det vil være en, en, et valg, vi træffer. Og epidemiloven har jo givet mulighed for, og det er også, som det jo er offentliggjort, af Styrelsen for Patientsikkerhed, at de har nu et lille antal gange, men de har været nødsaget til at indføre tvangsisolation af borgere. Det har været tragiske tilfælde, de få tilfælde, der har været. Det er jo offentliggjort, at det er psykiatriske patienter og misbrugere, som man har haft viden om har haft, enten har haft virus eller har haft risiko for virus og har nægtet at, at, at følge de retningslinjer, som har været, og der har man altså været inde og brugt den hjemmel, som er i epidemiloven. Og det har vi jo, er jo fuldt offentligt ikke, ikke i den enkelte situation, men at det er sket. Og det kan vi jo ikke afvise vil ske igen. Men det er virkelig undtagelsen, dét vi oplever og har oplevet i alt det, der, der er sket, at der er et kæmpestort samfundssind fra hver enkelt dansker, der er med.

Helt konkret har vi jo i denne her uge startet dét, som Kåre Mølbak fortalte om, nemlig stikprøveundersøgelsen, hvor vi har sendt breve ud til 2.600 danskere, kom med, hjælp os med at finde ud af det her. Og også langt de fleste har lyst til at være med til det her.

Så, så, så, så vi kan ikke afvise, at der vil være enkelte tilfælde, hvor man opfører sig så groft uansvarligt og kan risikere at starte nye supersmittebegivenheder eller smittekæder dybt ind i vores samfund, hvor vi er nødt til som myndigheder at gøre brug af det her. Men det her er fundamen, fundamentalt er det på frivillig, på frivillighedens vej, vi går, og det er den måde, vi kommer langt. Vi, vi, indtil nu har vi baseret os på det, og har givet de gode resultater.

Thue Holm, Berlingske: Så det er en absolut undtagelse, men en mulighed.
Et andet spørgsmål til, til regeringen. Når I nu opretter den her nye styrelse, er det så, fordi I ikke er tilfredse med den måde Sundhedsstyrelsen har håndteret den nuværende epidemi. Kræver det vel en ny styrelse at håndtere med testindkøb og sikring af værnelager – kunne det ikke høre til i et regi af Sundhedsstyrelsen?

Statsministeren: Det er ikke, fordi vi er utilfreds med den indsats, der har været. Men jeg synes, det står klart for alle nu, at dét, der startede som en ren sundhedsmæssig udfordring, nemlig en virus med dertil hørende konsekvenser, det blev et anliggende for hele samfundet.

Og det er klart, at selvfølgelig er vi jo optaget af, at vores sundhedsmyndigheder får al den tid og alle de muskler og de ressourcer, der skal til for at kunne håndtere den sundhedsmæssige del af en krise.

Så er der jo en anden del, som er praktisk, som er logistisk, som er mere beredskabsorienteret, og derfor skal en ny styrelse sørge for at få infrastrukturen til at fungere, så sundhedsmyndighederne kan påtage sig det sundhedsmæssige ansvar.

Derudover kan vi jo se nogle af de økonomiske konsekvenser af det her – globalt, europæisk og dansk – er meget, meget, meget, meget store, og derfor kan vi ikke alene betragte corona eller en anden pandemi som en sundhedsmæssig udfordring. Det er en reel krise for hele samfundet.

Qvortrup, værsgo.

Ja, Henrik Qvortrup, fra, fra Ekstra Bladet. Statsminister, jeg bed mærke i, at du sagde, at de her initiativer også handler om at ruste Danmark til fremtidige pandemier. For to vintre siden havde Danmark en meget alvorlig influenzaepidemi, den kostede 2.000 døde. Det er fire gange så mange, som foreløbig er døde af corona i Danmark.

Mit spørgsmål går nu på, hvis i fremtiden en lignende influenzaepidemi dukker op, vil vi så komme til at se nogle tiltag i Danmark svarende til dem, vi har set her under coronaepidemien for på den måde at redde nogle menneskeliv.

Statsministeren: Først og fremmest vil jeg sige, at ethvert menneskeliv, vi taber i Danmark på grund af sygdom, synes vi jo er tragisk. Både for det enkelte menneske, men jo i allerhøjeste grad også for familie og, og pårørende.

Dér, hvor corona adskiller sig fra eksempelvis influenzaen, er jo, at den, det har vi set i andre lande, også kan lægge et helt sundhedsvæsen ned. Og dermed have katastrofale følger, ikke alene for de mennesker, der desværre må blive ramt af virussen, men også for rigtig mange andre patienter, for rigtig mange medarbejdere i sundhedsvæsenet – og nok i virkeligheden også mere vidtgående for vores tiltro til, om samfundet står der eller ej.

Så jeg synes ikke de to sygdomme, og jeg synes ikke dens konsekvenser kan sammenlignes, men jeg vil gerne slå fast, at der er ingen relativisme hos os i forhold til konsekvenser af andre sygdomme heller.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Men skal jeg forstå det sådan, at næste gang en alvorlig influenzaepidemi rammer Danmark, så har du lært noget af coronakrisen, som gør, at du vil handle anderledes, end regeringen gjorde i 2017 og 2018?

Statsministeren: Jeg tror i forhold til, hvordan vi sundhedsmæssigt håndterer influenza, der skal jeg give ordet videre til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, fordi vi har faktisk lært noget. Vi kan jo se på influenzatallene, at de gik ned i Danmark, da vi begyndte at være bedre til hygiejne. Vi har også set, at vi jo på tværs af alle partier har indkøbt nye, nye, store portioner af vaccination mod pneumokokker og influenza, og der må vi være ærlige at sige, at det har vi slet ikke været gode nok endnu til at tage imod. Det er jo et tilbud til, til mennesker i risikogruppen og mennesker over 65 år, som, som vi jo nu vil gøre alt, hvad vi kan for at få ud bredt i samfundet. Så det er nogle af de ting, som vi kan sige, jamen det, det har vi lært altså – være bedre til hygiejnen og meget, meget mere effektiv vaccinationsindsats i forhold til præcis dét, du spørger om, nemlig influenzaen, som vi jo ved kommer tilbage med forskellig styrke år, efter år, efter år.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Og så lad mig lige her til allersidst spørge. Nu handler det om at ruste sig til fremtiden. Kan det i det lys statsminister, ærgre dig, at Danmark solgte vaccineproduktionen ude på Statens Serum Institut?

Statsministeren: Jeg har endnu til gode, kan man sige, at se hele den, hele den, den diskussion med alle dens nuancer i forhold til den konkrete situation. Men jeg vil sige helt generelt gælder det, at jeg synes, at corona og forløbet omkring corona har vist en sårbarhed i Danmark og i Europa, som jeg mener, vi skal være foruden.

Og står vi over for enten en, en, en, et langvarigt sygdomsbillede eller andre epidemier eller pandemier, da mener jeg, at Europa bliver nødt til at være mere uafhængig, og det gælder vaccine, det gælder værnemidler, det gælder testkit, altså dét, vi i dag definerer som kritisk infrastruktur.
Værsgo.

Tak. Rolf Larsen fra Netmediet Hverdagsnyt. Jeg vil gerne spørge: Med de mange test, der bliver foretaget i øjeblikket, om borgernes data da vil blive gemt og registreret i Det Nationale Genom Register?

Statsministeren: Kåre.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Jeg hørte ikke den sidste del af spørgsmålet.

Rolf Larsen, Netmediet Hverdagsnyt: Vil data blive gemt og registreret i, eller registreret og gemt i Det Nationale Genom Register.

Faglig direktør i Statens Serum Institut: Nej, det vil det ikke gøre. Det vil blive, det vil blive gemt i de eksisterende journalsystemer, der findes i sundheden, således at det bliver dokumenteret, men det, der indgår ikke noget genomdata i det her projekt eller aktivitet.

Sine Vestergaard fra Dagbladet Børsen. Jeg vil gerne spørge Mette Frederiksen, du nævner nu her, at værnemidler er kritisk infrastruktur. Enhedslisten er af den opfattelse, at det betyder, vi så også skal have en offentlig produktion af det. Du taler om EU. Kan du sige lidt mere om, foreslår du, at vi skal have en egentlig offentlig produktion af for eksempel værnemidler, nu det er kritisk infrastruktur.

Statsministeren: Ja, for at sige det lidt lige ud af posen, jeg er jo ikke så optaget af, hvem i Danmark og i Europa, der producerer det, men at det bliver produceret. Og jeg har meget, meget stor tillid til det private erhvervsliv i Danmark, og, og vi må bare sige, at som regering er vi dybt taknemmelige, dybt taknemmelige over, hvor mange danske lønmodtagere, hvor mange danske virksomheder, der har omstillet produktionen – visirer, håndsprit, og derudover hvor mange private virksomheder, der har været med til at etablere luftbroer og også smidt, for nu at sige det lige direkte kapital ind i det her, så, så vi er ikke afskrækkede overhovedet af et samarbejde med det private erhvervsliv, hvad det her angår, og det kommer vi ikke til at være på noget tidspunkt. Så jeg ser ikke et behov for en national produktion. Men jeg ser behov for en dansk og europæisk uafhængighed af andre.

Sine Vestergaard, Dagbladet Børsen: Og så til Kåre Mølbak. Du siger, at du anser det for meget usandsynligt, at der kommer en egentlig anden bølge. Kan du uddybe kort, hvad det er, der har ændret jeres syn på det, for tidligere har I jo netop talt om risikoen for en anden bølge.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Hvis det nu var, at virus bare fik frit løb, og vi ikke gjorde noget, så vil der være en vis sandsynlighed for, at der kunne komme en anden bølge i og med at virus er her, og vi har en befolkning, der stadigvæk er modtagelig.

Men nu har vi lært så meget om, hvordan vi skal håndtere smitten. Vi har en testkapacitet. Vi har mulighed for at isolere personer, der er udsat for smitte. Og, og lægerne og sygeplejerskerne på sygehusene ved meget mere om, hvordan man skal håndtere den inden for rammerne. Så derfor mener jeg, det er usandsynligt, at der kommer en egentlig anden bølge, der får store og ødelæggende proportioner.
Men naturligvis kan der komme nogle stigninger i smitten igen, og det vil vi være meget opmærksomme på.

Mie Raatz fra Jyllands-Posten. Den 21. april, der fremlagde I denne her strategi om at teste og opspore og isolere flere. Nu fremlægger I det igen som en mere offensiv strategi.

Hvad er det præcis, der er det nye i dét, I vil gøre nu, som I ikke fremlagde allerede der, den 21., og senere uddybede i Jyllands-Posten?

Statsministeren: Magnus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, det nye, det er jo, at, det er jo rigtigt, at vi jo igennem lang tid har arbejdet for præcis det her, nemlig at vi kan være i en situation nu, hvor epidemien er lav, smittetrykket er lavt, og kapaciteten er højt. Og det er dér, vi er nu. Og derfor kan vi nu udmønte den strategi og det vil sige også beskrive, hvordan vi konkret og præcist vil, vil gøre det her, nemlig teste flere og teste endnu flere, nemlig, dét, vi fortalte om, hvordan vi vil opspore og hjælpe borgeren til at opspore og tilbyde test af dem, man så opsporer. Og så også det her nye initiativ, som vi sammen med kommunerne vil rulle ud, nemlig at hjælpe borgerne med selvisolation – også dem, som har forskellige boligforhold, som gør, at det kan være vanskeligt at gøre det hjemme hos dem selv, så får de, får de hjælp til det.

Så det er, det er fuldstændig rigtigt, at vi har jo haft tid en strategi om, at vi godt vil teste mere, og det har vi jo talt om, at det har vi jo kæmpet for sammen med – ja, myndighederne, men også sammen med private virksomheder for at få den testkapacitet hjem til landet, og nu kan vi så sætte det her i værk.

Så, så, så det er rigtigt, det har været vores ønske længe, og det er vi glade for, vi nu kan udmønte.

Mie Raatz, Jyllands-Posten: Og så har jeg lige et spørgsmål til Kåre Mølbak.
Du har, du har tidligere været bekymret for nogle af de her psykologiske adfærdsændringer, der, der kunne være ved at blandt andet slække på, på afstandskravet. Hvad er dét, set med dine øjne, nu har vi hørt Sundhedsstyrelsens forklaring, men hvad er det set med dine øjne, som har, som har gjort, at vi nu kan sætte afstandskravet ned til, til én meter?

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Altså vi har jo med en virus at gøre, og man kan naturligvis konstant bekymre sig over alt muligt, hvordan tingene udvikler sig, specielt når man ser, hvordan hverdagen normaliseres mere og mere. Men, men, men fakta viser sig, at vi på trods af den første fase i genåbningen har kunnet holde smittetrykket nede, og vi går, der beregnede vi de til at være 0,7, det vil sige. at ét tilfælde smitter i gennemsnit 0,7 nye tilfælde, og det vil sige, vi er stadigvæk på den nedadgående del af kurven, så jeg tror faktisk, at danskerne har været rigtig dygtige og forstået, hvad det her handler om, og stadigvæk tager truslen fra virus alvorligt. Så derfor er jeg meget tryg ved, at vi nu går ind i næste fase af genåbningen. Men vi følger det naturligvis meget, meget nøje stadigvæk.

Statsministeren: Det, tror jeg, var det sidste spørgsmål.
Tusind tak, fordi I så med her i Statsministeriet.”