Pressemøde den 12. oktober 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til det første pressemøde efter Folketingets åbning. Vi har holdt ordinært ministermøde her til morgen, hvor vi har behandlet knap 10 lovforslag, som fremsættes i Folketinget i løbet af denne uge. Blandt andet er vi som noget helt centralt i gang med at fremsætte anden del af genopretningspakken. Første del behandlede vi jo før Folketinget – med nogen forsinkelse – tog hul på sommerpausen. Det betyder med andre ord, at vi er godt i gang med efterårets ambitiøse og meget omfattende politiske dagsorden. En dagsorden som jo først og fremmest skal ses på baggrund af, at Danmark nu er på vej ud af den globale finanskrise.

Vi har klaret krisen langt bedre end frygtet. Med færre arbejdsløse, med højere vækst og med en langt mere håndterbar kriseregning end andre lande.
Danmark er gennem det værste, men det betyder ikke, at det bliver let fremover.
Finanskrisen bør om noget have lært os, at vi skal tjene pengene, før vi deler ud af dem. Vi skal prioritere knivskarpt, vi skal sikre sunde offentlige finanser. Det er det helt afgørende nye grundvilkår for efterårets politiske dagsorden. Det er det helt afgørende nye grundvilkår i dansk politik. Og dermed vil efterårets politiske arbejde jo også være præget af to veje, der tegner sig stadig tydeligere i dansk politik. Én vej med orden i økonomien, hvor vi reformerer, hvor vi lægger vores prioriteter åbent frem, hvor vi sikrer sunde offentlige finanser over for en anden vej med lette løsninger, overskrift og mere skat.

Lad mig kort gennemgå nogle af de vigtige punkter på regeringens dagsorden for efteråret.

Helt aktuelt er finanslovsforhandlingerne netop gået i gang i Finansministeriet. De har jo det helt overordnede sigte at sikre et flertal bag en ansvarlig økonomisk politik, der sikrer sunde offentlige finanser. Men de er i øvrigt gået i gang i går i Finansministeriet, og derfor skal jeg også holde mig fra at kommentere på specifikke ting. Jeg vil blot sige, at næste års finanslov kommer til at leve op til genopretningspakkens rammer, og at regeringen klart viser, hvordan vi prioriterer.

Et af de områder, vi gerne vil prioritere, det er anerkendelse af og støtte til vores veteraner, og derfor fremlægger regeringen allerede i morgen en ny veteranpolitik.

Vi har i Danmark et af verdens bedste velfærdssamfund, men vi er stadig kun ved at lære, hvad det vil sige at være veteran efter udsendelse til international tjeneste.

Regeringens veteranpolitik, som fremlægges i morgen, har blandt andet fokus på yderligere støtte til veteraner med psykiske og fysiske skader. Vi ved – og jeg har selv oplevet det direkte i direkte samtale med vores veteraner – at indsatsen i internationale operationer kan være meget hård ved både krop og sjæl, og derfor er det helt afgørende vigtigt, at vi yder den nødvendige støtte, når der er behov for den, og det er helt afgørende, at den støtte tilpasses den enkelte veterans behov. Derfor vil vi blandt andet styrke den fysiske genoptræning samt udvide muligheden for psykisk hjælp i forhold til veteraners specielle behov.

Umiddelbart efter efterårsferien fremlægger regeringen en offensiv ghettostrategi. Vi nåede langt – vi nåede langt med integrationen. Men vi må konstatere, at vi samtidig står med det dilemma, at mens en række unge med indvandrerbaggrund drøner igennem vores uddannelsessystem og opnår eksaminer, som ingensinde før, så har vi samtidig et Danmarkskort, hvor der er slået huller i – huller, der repræsenterer reelle parallelsamfund, hvor danske værdier fortrænges, hvor kriminaliteten er høj, hvor arbejdsløsheden er høj, hvor der udvikles parallelle retssystemer. Kort sagt ghettoer med problemer, og der har regeringens ghettostrategi det sigte at anvise særlige og helt konkrete løsninger til, hvordan vi får givet ghettoen tilbage til samfundet.

Derudover vil efterårets dagsorden bestå af et intensiveret arbejde i Vækstforum, der følges op af helt konkrete forslag til handling. Et samlet udspil til en folkeskole, der bringes op i verdensklasse, hvor vi viser, at vi er klar til at prioritere, og hvor regeringen lægger prioriteringen åbent frem. Vi vil styrke folkeskolen. Vi vil blandt andet finansiere det ved at fjerne cafépengene – hellere satse ressourcerne på en bedre folkeskole end på lommepenge til unge på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Fordi det bedste afsæt til at gennemføre en ungdomsuddannelse det er faglig robusthed, når man starter på en ungdomsuddannelse.

Vi vil i november også spille ud med en SU-reform. Den kommer altså i næste måned, og den vil være rettet imod at få unge danske til at gennemføre deres uddannelse hurtigere. Vi vil give flere SU-penge til hurtigere studerende og færre til dem, som tager sig bedre tid – igen en klar prioritering.

Og i efteråret vil vi også indbyde til forhandlinger om en reform af førtidspension og fleksjobsystemet.

Så vidt altså nogle af efterårets dagsordenspunkter, hvor hovedopgaven bliver at sikre en sund offentlig økonomi, som den vigtigste forudsætning overhovedet for at få væksten tilbage på sporet. Et efterår, hvor det politiske grundvilkår er et knivskarpt fokus på sunde offentlige finanser, hvor genopretning – ikke gældsætning – er den ansvarlige vej frem.

Det tror jeg skal være mine ord til en start. Og så er der åbent for spørgsmål. Vi starter her!

Spørger: Ja tak. Jeg kunne godt tænke mig at starte med det, som nogle kalder for mailsagen eller betalingen til privathospitalerne. Hvordan har du det som statsminister med, at oppositionen har fremhævet, at det er for at dække over dig, at flere ministre, de har været tilbageholdende med at komme med informationer i denne her sag?

Statsministeren: Det har jeg det da ikke godt med. Det er jo aldrig godt at blive udsat for anklager. Jeg trøster mig så med, at det er falske anklager, så er det lidt bedre at leve med.

Spørger: Men synes du ikke, at det ser underligt ud, at lige præcis de her oplysninger, som kunne dokumentere, at der fandt en overbetaling sted, at det er de informationer, som er blevet tilbageholdt?

Statsministeren: Jamen, der er jo ikke blevet tilbageholdt nogen informationer. Altså jeg tror måske, det kunne tjene denne her sag at få lidt klarhed over, hvad den egentlig handler om. Sådan som jeg kan se det, så er der tre sager.

Der er en sag, der handler om rigsrevisor. Der er en sag, der handler om en påstand om slettede mails. Og der er en sag, der handler om samspillet med de private sygehuse. Det er jo for så vidt tre forskellige sager.

For så vidt angår påstanden om slettede mails, der blev bragt til torvs, så er den jo tilbagevist.

For så vidt angår spørgsmålet omkring rigsrevisor, så er det jo afklaret – senest med den skrivelse, som indenrigs- og sundhedsministeren oversendte til rigsrevisor i sidste uge.

Og tilbage står så kan man sige kernesagen, der handler om de private sygehuse. Og der er jo ikke stukket noget under en stol – tværtimod. Det er jo med stor stolthed, at jeg repræsenterer en regering, som tog et historisk opgør med et forkvaklet system, hvor ganske almindelige danskere må stå i alenlange køer til sygehusbehandling, mens velbjærgede danskere kunne springe køen over og komme på privathospital. Det har vi taget et opgør med ved at indføre det udvidede frie sygehusvalg. Ikke med noget sigte om at spare penge, men med det sigte at give patienterne en helt unik rettighed, som 350.000 danske patienter har haft glæde af. Det er jeg stolt over.

Spørger: Men vil du beklage, at rigsrevisor ikke fik de informationer af regeringen, som han bad om at få – den her rapport eller nogen har afvist, at der er en rapport ... med de her 95 sider?

Statsministeren: Det er hævet over enhver tvivl, at rigsrevisor uden ophold skal have de informationer, som rigsrevisor efterspørger. Og derfor skulle rigsrevisor også – på et tidligere tidspunkt end det fandt sted sidste år – have haft det interne udredningsarbejde, der var under udvikling i Sundhedsministeriet. Det har han også fået, men han fik det først på det tidspunkt, hvor han havde lavet sin første indstilling til statsrevisorerne – dog inden, at statsrevisorerne endeligt behandlede sagen, det er selvfølgelig beklageligt, og det har indenrigs- og sundhedsministeren også beklaget over for rigsrevisor.

Ja, værsgo!

Spørger: Bare for at følge op på sagen – kendte du selv til eksistensen af denne her 95 siders rapport i den periode, rigsrevisor undersøgte sagen?

Statsministeren: Jeg kendte i sagens natur selvfølgelig til, at der var et arbejde på vej i regeringen omkring det udvidede frie sygehusvalgs genindførelse. Det forholder sig jo sådan, at i sommeren 2008, der afskaffede regeringen det udvidede frie sygehusvalg. Det gjorde jeg selv. Jeg var finansminister på det pågældende tidspunkt. Og i forbindelse med en økonomiaftale, der blev indgået med Danske Regioner i 2008 oven på forårets strejker, der foreslog regeringen ved mig, at vi suspenderede det udvidede frie sygehusvalg, fordi det simpelthen ville blive samfundsøkonomisk uhåndterligt at have det – desværre – fordi der simpelthen var for mange patienter, der var hobet op i systemet på grund af strejken. Så derfor suspenderede vi det udvidede frie sygehusvalg og besluttede, at det skulle genindføres året efter. Og det år blev så brugt internt i regeringen til at finde ud af, på hvilke nærmere vilkår skulle det genindføres.

Spørger: Så jeg for det sådan – du kendte godt til, at denne her rapport var lavet. Spillede du selv en aktiv rolle i, hvorvidt den skulle udleveres eller ej?

Statsministeren: Udleveres til hvem?

Spørger: Rigsrevisor.

Statsministeren: Nej altså, spørgsmålet omkring betjening af rigsrevisor, det har jeg jo ikke været involveret i. Men du spørger til noget, det egentlig er meget selvfølgeligt – altså det er sådan, at regeringen efter valget i 2007 laver et regeringsgrundlag, hvoraf det klart fremgår, at regeringen ønsker at modernisere vores samarbejde med de private sygehuse. Og oven på forårets strejker i 2008, der foreslår jeg selv, at vi afskaffer det udvidede frie sygehusvalg. Så det eksisterer simpelthen ikke på det tidspunkt, som alle interesserer sig så meget for. Da er der ikke noget frit sygehusvalg. Det er sat på standby, og regeringen arbejder med at udvikle en model, som det frie valg skal genindføres på. Og det arbejde bliver regeringen færdig med på en måde, der gør, at vi den 1. april 2009 indgår en ny aftale med Danske Regioner, som laver et fremadrettet system, der hviler på referencetakster, det er jo blandt andet inspireret af det arbejde, der har været i Sundhedsministeriet, og som er omtalt i den her rapport, som mange taler om, og de færreste nok har læst, og som i øvrigt bygger på, at der kommer en voldgiftsinstitution, sådan at hvis ikke man kan blive enig konkret, så er der en voldgift, der træffer den endelige afgørelse, og det er så en voldgift, der er nedsat med tidligere sundhedsminister Carsten Koch i spidsen.

Spørger: Men stadigvæk er spørgsmålet, om du kendte til, og du spillede en aktiv rolle i at holde informationer tilbage, der sagde, at man kunne sætte priserne ned med 25 procent. Gjorde du det eller ej?

Statsministeren: Men det svarede jeg jo lige på før, fordi jeg helt præcist sagde, at jeg har selvfølgelig ikke været involveret i spørgsmålet om, hvad for noget materiale, rigsrevisor skal have. Det er jo et direkte samarbejde mellem ministeriet – og i det her tilfælde Sundhedsministeriet og rigsrevisor. Så jeg vil gerne anholde det synspunkt, at der i det materiale skulle være dokumentation for, at der har fundet en overbetaling sted. Hele denne her diskussion om, hvordan betalingen har været, det er jo en diskussion, som fandt sin endelige afgørelse sidste år, da rigsrevisor kom med sin rapport. Da tilkendegav jeg på regeringens vegne, at den tager vi til efterretning – om end vi ikke er enige i det. Det handler om, hvordan man bagudrettet har honoreret de private sygehuse. Den rapport, du spørger ind til, det er en rapport, der handler om, hvad er det for et fremadrettet regime, man vil have, og det hviler på en tanke om at sige – skulle vi ikke prøve på at kigge på vores mest effektive offentlige sygehuse og så se, om vi kan komme af sted med, at den pris vi selv kan lave en hofte for på de billigste af vores egne sygehuse, det skal vi også se, om vi kan købe for privat.

Ja værsgo!

Spørger: I regeringens lovprogram, der er et forslag om, at SKAT fremover skal have lov til – uden retskendelse og uden forudgående mistanke – at gå ind i private virksomheder og tage kopier af deres harddiske. Hvornår er det blevet et udtryk for liberal politik? Det er jo fra en liberal skatteminister?

Statsministeren: Det er liberal politik, at enhver skal svare sit i skat. Det bliver jeg nødt til at sige helt klart. Så er det i denne her sag som i andre sager hele tiden en afvejning omkring retssikkerhed over for det her styrende hensyn. Nu har skatteministeren udarbejdet det lovforslag, det er i høring. Så ser vi på høringssvarene, og så fremsender vi et lovforslag.

Spørger: Men det er et forslag, der – ifølge mine kilder i Venstres gruppe – har fremkaldt bemærkninger om stasimetoder.

Statsministeren: Ja, det er jeg ikke personlig bekendt med, at det skulle have gjort. Det er liberal politik, at enhver skal svare sit i skat. Det er sådan set en af vejene til at sikre, at vi over tid kan få et lavere skattetryk, at vi udvider skattebasen og sikrer, at dem, der skal svare skat, rent faktisk også svarer skat. Et hvilket som helst nyt instrument, men tager i brug, det skal jo så vejes op på, hvad er effekten af det over for de her spørgsmål omkring retssikkerhed, og den afvejning, den vil vi også foretage konkret, når vi har høringssvarene.

Spørger: Og så til noget andet. Der var en del usikkerhed i debatten mellem dig og Helle Thorning Schmidt, om det var 18 milliarder eller 30 milliarder, der skulle spares ... eller undskyld, der skulle i øgede skatter. Du mener, det er 30 milliarder. Hvor får du det tal fra? Du fik ikke lov til at svare den aften nemlig.

Statsministeren: Ja, jeg er jo ked af at indrømme, at ingen af os havde ret. Fordi det rigtige tal er jo 311⁄2 milliard kroner, og det kan man jo se i det bilag, som ligger bag S og SF’s udkast til finanslov for 2011.

Ja værsgo!

Spørger: Mens regeringen arbejder på sit ghettoforslag, har Socialdemokraterne og SF i dag fremlagt et ghettoforslag, der blandt andet indeholder 200 ekstra politibetjente til ghettoerne – et såkaldt ghettopoliti. Hvad siger du til den tanke?

Statsministeren: Jeg har ikke haft lejlighed til at nærlæse det udspil, der er kommet i dag. Jeg synes, det er positivt, at oppositionen også interesserer sig for det her, efter at jeg i foråret tilkendegav, at regeringen var på vej med et ghettoudspil, så det er positivt, og det glæder jeg mig til at læse. Jeg bliver dog nødt til at sige, at politi gør det ikke alene. Jeg tror, man må forstå, at de udfordringer, vi står over for i en række udvalgte boligområder, de er af et omfang, som vi måske historisk ikke har gjort os selv helt begribeligt. Det handler dybest set om, at vi har nogle byområder, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er Danmark, fordi dansk er et sprog, der tales af et mindretal. Fordi børn kan lege ude på gaden om aftenen, fordi forældrene skal ikke op til noget næste dag. Fordi alle paraboler er rettet væk fra danske nyhedsudsendelser mod fjernere egne, hvor man orienterer sig imod. Fordi danske normer omkring tillid, ligestilling, retssystem, respekt for offentlige myndigheder ikke er til stede. Og hvis ikke vi forstår, at de områder vi her taler om i virkeligheden har en helt anden natur end resten af Danmark, så går vi galt i byen. Vi har af mange omgange jo gjort meget, og vi har investeret tocifrede milliardbeløb i de områder. Men det er ikke gjort med boligløft og male facader. Det er heller ikke gjort med at have mere polititilstedeværelse. Det kræver en samlet indsats – både på socialområdet, politiområdet, retsområdet, undervisningsområdet, beskæftigelsesområdet – for at få lagt arm med de problemer, der er derude. Så det med at have synligt politi, det er selvfølgelig en del af løsningen, men det er ikke hele løsningen.

Spørger: Det har vi hørt tidligere, alle de der løsningsmodeller, der kan være. Men har du eksempelvis tre konkrete forslag, der virkelig ville gøre en forskel?

Statsministeren: Jeg har også mere end tre konkrete forslag. Det vil fremgå af det udspil, som regeringen kommer med umiddelbart efter efterårsferien. Og du har ret i – ja, at vi har gjort en del, og der har været sagt en del, og der er også opnået resultater. Jeg tror bare, at den åbne snak, vi har brug for, det er den her drøftelse af, at danske almindelige virkemidler ikke virker. Det danske samfund hviler jo et eller andet sted på, at vi rundet af det samme. Det kan godt være, vi ikke alle sammen kan Grundtvig udenad, og det kan godt være, vi alle sammen ikke kan citere Kold. Men vi er så at sige rundet af det. Og det vil sige, at de lovregler, vi sætter i værk i Danmark – lige fra det frie skolevalg til andre regler, det hviler sådan set på, at der er nogle grundlæggende værdier, der er på plads. Og når de værdier ikke er på plads, så kan det jo altså ikke nytte noget, at vi bare fortsætter med at prøve at løse de problemer, som om det var et problem i Hjørring eller i et parcelhuskvarter i Hillerød. Det kræver, at vi skærper vores instrumenter, og vi målretter vores instrumenter. Det er også baggrunden for, at regeringen har udpeget 29 specifikke ghettoområder. Jeg ved jo godt, at der er flere end 29 områder, der er i problemer. Men der er 29 områder, hvor man kan sige, det blinker virkelig rødt, og der ønsker vi at trække alle vores ressourcer hen. Vi kommer med et udspil, og det vil rumme mere end tre konkrete initiativer.

Ja værsgo!

Spørger: Vi hører altså, at oppositionen har et udspil klar på ghettoområdet – 200 ekstra betjente osv. Hvordan modtager du egentlig det udspil fra oppositionen eller spurgt på en anden måde – kan du genkende SF i det her ghettoudspil?

Statsministeren: Det er jo ledende spørgsmål. Altså to svar. Jeg modtager det med åbne arme. Jeg synes, det er positivt, at man også fra den kant interesserer sig for disse ting, efter at regeringen har annonceret, at vi er på vej med et udspil. Om jeg kan genkende SF. Det er jo ikke spørgsmålet, om jeg kan genkende SF, det er jo op til danskerne. Altså det er jo et parti, der har undergået bemærkelsesværdige forandringer over tid. Det er vel, hvad man kan sige om det.

Spørger: Men er du overrasket?

Statsministeren: Jeg er for længst holdt op med at lade mig overraske over Socialistisk Folkeparti – altså enhver kan jo regne ud, hvad deres reaktion havde været på det udspil, de er kommet med i dag, hvis vi var kommet med det for to år siden.

Ja værsgo!

Spørger: I din trontale, der sagde du, at i forbindelse med Vækstforum, der vil I komme med nogle konkrete forslag. Derfor vil jeg gerne spørge dig – betyder det, at når Vækstforum har holdt sit sidste møde, det gør de jo den 18. marts, at så vil I i Folketinget – altså selvfølgelig først vurdere de forslag, der kommer fra vækstforum omkring vækst og beskæftigelse, men vil I så i Folketinget fremsætte et lovforslag til, hvordan man genskaber høj vækst i Danmark, og hvordan man på lang sigt får genskabt balance mellem indtægter og udgifter.

Statsministeren: Ja, det vil vi, og vi vil ikke vente til det sidste møde i Vækstforum. Tanken er den, at vi nu intensiverer arbejdet i den møderække, der er tilrettelagt i Vækstforum. Og jeg har den forventning, at der ud af hvert møde udspringer konkrete forslag til handling. Og så skal vi jo ikke sidde og vente på det sidste møde, før vi handler på de forslag. Når du spørger så til den lange bane, altså hvordan sikrer vi sunde offentlige finanser – ikke bare nu og her, men også på sigt, så har jeg jo sagt, at vi på den anden side af nytår vil komme med en ny 2020-plan. Vi har jo nu kastet lys frem til 2015. Vi ved, hvad det er for nogle udfordringer, vi har frem til 2015, vi mangler 5 milliarder kroner. Det er derfor, vi nu laver SU-reform og førtidspensionsreform for at løbe det ind. Og så kaster vi lyset længere ud i fremtiden til 2020, og så skal vi selvfølgelig handle på det.

Spørger: Men du sagde også i trontalen, at I vil komme med 2020-planen i foråret. Bliver der et samspil ... eller hvad hedder det en samtidighed mellem jeres vækstinitiativer, og hvordan man får genskabt balance på de offentlige finanser og så jeres 2020-plan?

Statsministeren: Det falder begge dele i foråret 2011, altså jeg har ikke finplanlagt min kalender i foråret 2011. Men der kommer både 2020-analysen fra Finansministeriet om, hvad er det for udfordringer Danmark har frem til 2020, og vi afslutter samtidig arbejdet i Vækstforum. Og den helt afgørende udfordring er jo, at vi sikrer sunde offentlige finanser. Det er jo det, der er nogle, der gambler med i øjeblikket, altså der er jo nogen, der – som det eneste sted i Europa i øvrigt – foreslår en mirakelkur, der går ud på, at hvis man skylder mange penge væk, så skal man låne nogle flere. Og så må man se på det hen ad vejen – med nogle løse overskrifter. Det er ikke ansvarligt. Det ansvarlige er at stå vagt om sunde offentlige finanser, hvor man genopretter frem for at gældsstifte. Og bruge det sunde offentlige finanser, der skaber tryghed omkring kronen, som sikrer, at vi har et fornuftigt lavt renteniveau, som gør, at man også har lyst til at investere i Danmark, og udlandet har tillid til Danmark – at bruge det som afsæt til en vækstdagsorden. Og den vækstdagsorden, den tager vi hul på allerede i efteråret med nogle af de konkrete tiltag, der er sat på programmet, og det følges op i takt med, at vi afvikler møderne i vækstforum.

Ja!

Spørger: Nu nævner du selv 2020-planen. To af dine økonomiske ministre er meget uenige om præmisserne for den plan. Claus Hjort Frederiksen siger, der er tale om et analysearbejde, hvorimod Brian Mikkelsen mener, at der er tale om en plan med konkrete tiltag. Hvem har ret?

Statsministeren: Begge har ret. Altså jeg tror, at det er en forvirring, som nogle leder efter og prøver at tale frem. Fordi det her falder jo i to naturlige dele. Den første del handler om at få analyseret dansk økonomi frem til 2020. Altså hvordan ser verden med et frygteligt udtryk - alt andet lige - ud frem til 2020, når vi ved, hvordan er befolkningsudviklingen, når vi ved, hvad er vækstraterne i samfundet, medmindre vi gør noget andet osv., osv. Det vil jo tegne en udfordring. Det næste bliver så at handle på den udfordring. Altså regeringen ønsker at være regering helt frem til 2020, og derfor er vi selvfølgelig forpligtet på at handle på de udfordringer, vi selv definerer, men det er ligesom i to halvlege.

Spørger: Men vil der være konkrete tiltag i den plan, I lægger frem her eller umiddelbart efter nytår?

Statsministeren: Det vender vi tilbage til i foråret 2011. Det vi koncentrerer os om lige nu og her i det her efterår, det er at sikre, at den kriseregning, som har en håndterbar størrelse – i modsætning til en række andre lande, hvor man uden varsel skærer de offentligt ansatte ned i løn, hvor man hen over en nat sætter pensionsalderen i vejret, at den håndterbare kriseregning, den nu bliver betalt, og at vi ikke falder for fristelsen til at betale gæld med gæld, og at vi ikke bilder danskerne ind, at der findes en eller anden smart overskrift, der kan få det hele til at gå væk. Det er dét, efteråret handler om. Og oven på det, der får vi så et videre perspektiv på dansk økonomi. Og ja, det agter vi naturligvis at handle på.

Spørger: Så vil jeg lige spørge omkring ghettoplanen – du i forbindelse med åbningstalen ... sagde du, den ville komme inden efterårsferien. Nu siger du efter efterårsferien. Hvad er det, der gør, at en af de ting, du har sat så meget fokus på, at den deadline kan ikke overholdes?

Statsministeren: Det skyldes det helt simple forhold, at vi synes, vi har brug for en uge mere for at blive færdige. Og det dækker over, hvad jeg også sagde før, altså at det her – det er komplekst. Det er ikke gjort med at slynge et eller andet tal ud på, hvordan politiet skal prioritere sine ressourcer, fordi det er jo det, man må forstå af forslaget fra i dag – det er, at vi politisk skal give en ordre til politiet om, at de skal flytte 200 af deres betjente ind i ghettoerne, det er ikke gjort med det. Så det er en bred strategi, som involverer mange af regeringens ministre, som involverer en betydelig økonomi, og der vil vi gerne bruge en uge mere på at gøre det arbejde færdigt.

Ja!

Spørger: Jeg har lige to spørgsmål til mailsagen. Da rigsrevisor kommer med kritikken af din håndtering af taksterne til de private sygehuse, der siger din politiske ordfører, at det er udtryk for politisering. Det er vist ikke et udtryk, du bruger, men du lægger meget vægt på den gang, at statsrevisorerne ikke er enige, nemlig de borgerlige ikke ... kommer i den kritik. Vil du i dag helt klart tage afstand fra de udtalelser om, at rigsrevisor politiserede den gang.

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke nogen udtalelser, jeg skal tage afstand fra, fordi jeg har ikke brugt den slags ord. Jeg respekterer rigsrevisorinstituttet. Jeg har taget hans kritik til efterretning. Jeg har også meget klart sagt sidste år, og der er jo ikke noget som helst nyt på substansen i denne her sag, altså der er intet nyt på substansen i denne her sag – klart sagt sidste år, at jeg er ikke enig i det. Sigtet med det udvidede frie sygehusvalg har ikke været at spare penge. Sigtet med det frie sygehusvalg, udvidede frie sygehusvalg, det har været at skabe en overløbsventil. Det er det offentlige sundhedsvæsen, der har serveretten. Patienten får kun mulighed for at bruge det udvidede frie sygehusvalg, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke behandler til tiden. Det kan det offentlige sundhedsvæsen gøre enten på et af sine egne sygehuse, eller det offentlige sygehusvæsen kan gøre det på et privat sygehus, som man har lavet udbud til, hvis man gerne vil sikre, at man får bragt prisen ned. Det er først i den situation, at det udvidede frie sygehusvalg overhovedet optræder som en slag overløbsventil, og derfor har jeg også mange gange sagt siden 2001, at regeringens succeskriterier i virkeligheden er, at nul patienter ... nul patienter bruger det udvidede frie sygehusvalg. For hvis vi virkelig kunne nå dertil, hvor nul patienter bruger det. Så er det jo et udtryk for, at det offentlige sygehusvæsen enten hos sig selv eller via udbud til private sygehuse har behandlet alle patienterne til tiden.

Spørger: Ja, jeg skal bare forstå det. Du mener, at Danmark har en uafhængig og dygtig og kompetent rigsrevisor. Er det rigtigt forstået?

Statsministeren: Det mener jeg bestemt, men det rokker ikke ved, at jeg også har retten til at være uenig i konklusionen, om end jeg tager den til efterretning.

Spørger: Må jeg så lige spørge, hvad er egentlig grundlæggende dit argument for ikke at gå med til en eller anden form for uvildig undersøgelse ... en dommerundersøgelse. For selvom jeg kan høre på dig, at du synes, du har gjort alting rigtigt hele tiden, så må du vel erkende, at der gennem længere tid har været andre med en anden holdning og en anden vurdering, og at der er kommet nyt frem i denne her sag de sidste par måneder. Så hvorfor ikke en dommerundersøgelse?

Statsministeren: Jeg synes jo, man skal forbeholde dommerundersøgelser til situationer, hvor der virkelig er noget at undersøge. Og her er der ikke noget at undersøge, fordi alt, der handler om samspillet mellem det offentlige og det private og takstfastsættelse, det er fuldt belyst. Alle de ting, der optræder i medierne – også her den sidste uges tid – det er jo alt sammen hentet ud af det materiale, der var offentligt tilgængeligt allerede sidste år. Så der er jo ikke på substansen bragt noget nyt frem.

Spørger: Men er det ikke netop et argument dér for eksempel, der er blevet talt usandt i Folketinget ... først er kommet frem her og nu og blandt andet i kraft af en bog. Er det ikke mere eller mindre et argument af, at der kunne mere, og at det også kunne være i din interesse at få en tilbundsgående undersøgelse. Hvorfor ikke?

Statsministeren: Men jeg kender godt det synspunkt, der hedder, at hvis ikke du har noget at skjule, så lav en undersøgelse. Og hvis man lagde det til grund, så skulle vi jo foranstalte dommerundersøgelse hver og hver anden dag. Altså vi lever ikke i et samfund med omvendt bevisbyrde. Denne her sag, der handler om det udvidede frie sygehusvalg, som regeringen har indført ved lov, og hvor rigsrevisor jo også klart har sagt i det, han sagde sidste år, at loven har været efterled, det er der jo ikke sat spørgsmålstegn ved. Det er en ordning, regeringen har indført for at sikre patienterne nogle rettigheder, de ikke havde før, vi kom til. Som 350.000 danske patienter har haft glæde af, uden at det har påført meromkostninger – tværtimod. Fordi ikke bare er de 350.000 patienter blevet behandlet, det har jo samtidig haft den effekt på det offentlige sygehusvæsen, at produktiviteten er steget helt vildt, fordi i gamle dage, der var det sådan, at patienten havde ikke noget alternativ til at stå i kø. Nu kan patienten lade være med at stå i kø. Og det skaber jo altså et pres på det offentlige sygehusvæsen.

Spørger: Lige her til allersidst. Vil du så ... er det det samme, som du står her og garanterer, at der ikke kommer flere oplysninger frem i denne her sag. Der ikke kommer flere usandheder, der er sagt eller flere påstande om mails – eller flere spindoktorer, der er beordret mails slettet. Det er jo dét, du siger. Fordi du siger, der ikke er mere at komme efter. Så der kommer ikke mere frem i denne her sag – lige meget hvor meget, vi graver.

Statsministeren: Jeg kan jo ikke stå og garantere, at der ikke kommer flere påstand frem i denne her sag. Jeg tror næsten, at jeg kan garantere det modsatte.

Spørger: Det er jo ikke en påstand, at der er en embedsmand, der opfatter, at han har fået en ordre til at slette mails. Det er jo en virkelighed. Det er jo heller ikke en påstand, der er talt usandheder af to forhenværende ... eller den ene forhenværende ... nu nuværende minister. Det er jo ikke påstande Lars Løkke. Det er jo virkelighed.

Statsministeren: Ja altså, jeg ved ikke præcis, hvilken virkelighed, det er. Hvis du spørger konkret ind til det forhold, som sagen startede med omkring slettede mails, der må man sige, at det var en påstand, som hvis den havde været rigtig jo var uhyrlig, og det er jo også en påstand, der er gendrevet ...

Spørger: ... men er du ikke enig i ...

Statsministeren: ... hvis vi kunne have den rollefordeling, at jeg svarer på spørgsmålene, så tror jeg, det kunne være praktisk ... tilbage står så, at der øjensynligt har været en ordveksling mellem to embedsmænd i Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har opfattet en samtale forskelligt. Dét der er det helt afgørende – det er, at der ikke er slettet nogen mails, og det er jeg sådan set glad for at kunne konstatere, for det viser, at vi i Danmark har en embedsstand, som har deres integritet i behold.

Børsen!

Spørger: Finansministeriet, de skrev i en rapport i går, at ... om det offentlige forbrug, at der må og kan forventes en større vækst i 2010 end lagt til grund i august. Er du enig i det?

Statsministeren: Det er jo for tidligt endnu at fastslå præcis, hvordan det offentlige forbrug bliver i 2010 i al den stund, at vi stadigvæk er i 2010. Det er uomtvisteligt sådan, at det tager tid at vende en supertanker. Og det er jo dét, vi står midt i nu. Vi har været vant til i en periode, at det offentlige forbrug er steget år for år, sådan at vi nu har verdens største offentlige sektor, sådan at vi nu er i en situation, hvor der aldrig nogensinde har været så mange offentligt ansatte, som der er i Danmark netop nu. Vi er nødt til for at få sunde offentlige finanser at få ro på det. Det kræver en kæmpe anstrengelse i regionerne, i kommunerne, i staten. Det er en anstrengelse, hvor der er mange, der gør alt, hvad de kan for ikke at hjælpe til. Der tales om massakre og blodbad, og det er jo en ikke særlig positiv baggrundsmusik for de politikere, der sidder i øjeblikket og løser denne her opgave. Og derfor tager det tid. Jeg har al mulig tiltro til, at det lykkes i 2011. Og det er dét, der er helt afgørende for, om vi kan holde den politik, vi har lagt i vores genopretningsplan for 11, 12 of 13. Regionerne har vedtaget deres budgetter, de holder sig inden for linjen. Jeg kan garantere dig, at staten også agter at holde sig inden for rammerne. Tilbage står så kommunerne, hvor KL jo meget, meget klart har markeret, at man agter at gøre det samme.

Spørger: Men er det ligegyldigt, om det offentlige forbrug holder sig på det nul, som I har spået i år?

Statsministeren: Det er ikke ligegyldigt, altså i forhold til at holde genopretningspakken og i forhold til at efterleve konvergensprogrammet, der handler det om 11, 12 og 13. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det ikke er ligegyldigt hvad for et offentligt forbrug, vi har i indeværende år. Jo højere det bliver i forhold til målsætningerne i 11 – jo sværere bliver det jo ude i den enkelte kommune, den enkelte region, det enkelte ministerium at få drejet tingene på plads i 2011. Så selvfølgelig er det ikke ligegyldigt.

Flere – der vil spørge?

Ja værsgo!

Spørger: Men det var bare lige i forhold til mailsagen. Når nu du mener, at rigsrevisor er kompetent og de her forskellige ting, der blev sagt. Er du så uenig med dit partis sundhedsordfører, som i går i Berlingske Tidende igen sagde det her med, at Henrik Otbo politiserer.

Statsministeren: Jeg har stor respekt for rigsrevisor. Det er en uvildig instans. Den kritik, der er blevet rejst af regeringen for at have givet en patientrettighed til 350.000 patienter, som på den måde har fået en behandling, de ellers ikke ville få og som samtidig har haft den effekt, at i titusindvis ekstra er behandlet i det offentlige sygehusvæsen, fordi det har skabt et pres, den kritik, har jeg taget til efterretning. Jeg er grundlæggende ikke enig. Og den ikke-enighed, den hviler jo på, at tanken med det udvidede frie sygehusvalg, sådan som det er vedtaget af Folketinget, ikke har været at gå på jagt efter besparelser. Jeg er varm tilhænger af at gå på jagt efter besparelser. Det kan man blandt andet gøre ved at lave udbud, og derfor har jeg af mange omgange opfordret amterne, da de var amter, og regionerne, da de blev regioner til at lave udbud. Det udvidede frie sygehusvalg, det er bare noget andet. Det er den overløbsventil, som ideelt set nul patienter skulle bruge, fordi det er kun, hvis vi ikke leverer behandling enten selv eller privat via udbud, at den mulighed overhovedet opstår.

Spørger: Men taler Birgitte Josefsen på Venstres vegne, når hun siger, at Henrik Otbo politiserer?

Statsministeren: Jeg går ud fra, at Birgitte Josefsen lige som alle mulige andre, der taler i samfundsdebatten først og fremmest taler på egne vegne. Jeg taler på mine og regeringens, og jeg har klart givet udtryk for, hvad jeg mener.

Godt, skal vi tage det sidste spørgsmål!

Det bliver det næstsidste spørgsmål så!

Spørger: Ja, du har tidligere kaldt regeringens ... eller brugen af spindoktorer for et monster, og nu viser det sig så i givet fald, at det er et meget dyrt monster. Dine egne ministre, de betaler op imod 1,1 million for en spindoktor. Hvorfor egentlig det i en sparetid. Hvorfor ikke fjerne de her spindoktorer, hvis det er et monster.

Statsministeren: Jeg blander mig ikke i den løn, som den enkelte embedsmand, der er ansat i centraladministrationen får. Og de særlige rådgivere, de er jo embedsmænd ligesom alle mulige andre embedsmænd på Slotsholmen. De er så ansat under nogle særlige vilkår, som også er afspejlet i deres løn. Det er ikke noget, jeg blander mig i.

Spørger: Men du har jo gjort en dyd af, at du ikke har en spindoktor. Vil du opfordre dine ministre til det samme?

Statsministeren: Nej, det vil jeg ikke. Altså vi har et udmærket regelgrundlag, der betyder, at den enkelte minister har en mulighed for at foretage ansættelsen af én særlig rådgiver. Det er et udmærket system. Jeg ved ikke, om jeg har gjort nogen dyd ud af det. Altså jeg har konkret bare ikke nogen ansat i Statsministeriet på særlige vilkår. Men derfor udbetaler vi nu alligevel løn hver måned i Statsministeriet.

Ja, det sidste spørgsmål!

Spørger: Det offentlige forbrug ... altså de seneste tal fra Danmarks Statistik og fra Kommunernes Landsforening – sådan set også fra finansministeren – viser jo, at det offentlige forbrug i år vil stige med godt 2 procent. Og er du så enig i, at det indebærer, at man så går ind i 11 på et noget højere niveau end det, I selv har ønsket – nemlig, at det var nul i år. Og det gør opgaven sværere, fordi I har lovet EU, at underskuddet på den offentlige saldo i 13 er nede under 3 procent. Er du enig i, at den opgave er blevet sværere, fordi det offentlige forbrug i år ser ud til at blive noget højere, end I ønskede.

Statsministeren: Jeg tror, jeg svarede på det før, men gør det gerne igen. Altså det siger sig selv, at jo mere ro man får på de offentlige udgifter i år, jo lettere bliver det fremadrettet. Men dét, der er det afgørende i forhold til EU’s konvergensprogram – og undskyld det bliver lidt teknisk – det er 11, 12 og 13, hvor vi har en sikker viden om, at regionerne har planlagt i henhold til det, vi har aftalt, hvor jeg kan garantere, at staten agter at gøre det, og hvor Kommunernes Landsforening har tilkendegivet, at det vil kommunerne også. Og hvor vi i øvrigt så samtidig har sikret os nogle skarpe værktøjer ved at gøre en del af bloktilskuddet afhængigt af aftaleoverholdelse, ved at sikre halvårlig afrapportering fra kommunerne og en række andre ting, som gør, at vi har fuld tillid til, at det holder i 11, 12 og 13. Men det er klart, at i forhold til den enkelte kommune, der stiger sværhedsgraden selvfølgelig, hvis ikke man så at sige får landet i indeværende år. Men jeg har også respekt for, at det er svært, fordi den svære opgave landets borgmestre sidder med i øjeblikket, og som de har taget på sig, den foregår jo altså til et baggrundstæppe af påstande om massakre og blodbad – i en situation, hvor vi altså har verdens største offentlige sektor. Danmarkshistorisk højt offentligt forbrug, Danmarksrekord i offentlige ansatte. Alligevel er der den baggrundsmusik. Men hvad værre er, der er jo også en falsk sang om, at det her slet ikke er nødvendigt, fordi man kunne bare vælge en anden fiks vej, et velfærdsfiks for lånte penge, hvor man betaler gæld med gæld, hvor man låner sig ud af problemerne og bilder folk ind, at så skal man på sigt arbejde lidt mere, selvom sandheden jo er, at når man kigger under den overskrift, så smuldrer det fuldstændig fra hinanden. Det er jo med den baggrundsmusik i øret, at landets kommunalbestyrelser er i gang. Og i det lys har jeg altså ret stor respekt for det arbejde, der udfoldes derude. Og er fuld af fortrøstning til, at det også skal lande.

Godt – tak skal I have!”