Pressemøde den 12. september 2023

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde her på Politigården i København, hvor vi i dag præsenterer en ny bandepakke, der skal gøre os i stand til at gribe ind hårdere og hurtigere mod banderne.
For der er for store problemer med bandekriminalitet i Danmark.

Bander betyder for alle os andre vold, skyderier, mord og knivstikkerier på åben gade, og en skruppelløshed, som vi ikke har kendt til tidligere.
Banderne rekrutterer børn, som de aktivt bruger i deres kriminelle handlinger.
Og det er banderne, der skaber den utryghed, der i dag dominerer i nogle af vores boligområder – ja, i hele boligkvarterer.
Det så vi så sent som i lørdags her i København, hvor en voldsom eksplosion i et rockerklubhus spredte frygt, selvfølgelig, blandt mange af beboerne i Københavns Nordvestkvarter.

Og vi så det også for to uger siden, hvor flere mennesker blev ramt af skud på Christiania, også her i København.

Uanset hvor man bor i Danmark, og uanset hvem man er, så skal man selvfølgelig kunne føles tryg og sikker, når man går ud ad sin hoveddør.

Sådan er det desværre ikke i dag.

I dag har næsten hver tredje beboer i et af de særligt udsatte boligområder oplevet rocker- eller bandeaktivitet i deres nabolag.

Derfor er der behov for yderligere tiltag.

Vi er meget glade på tværs for de tre bandepakker, der er vedtaget i Danmark. De har virket, men vi har behov for en bandepakke 4.

For det første. Vil vi sætte hårdere ind i forhold til de desværre alt for mange våben, der er i bandernes besiddelse. Det gælder skydevåben. Det gælder i særdeleshed knive.
Alene i december, januar og februar var der i alt 100 voldelige overfald med kniv herhjemme, og mange af dem relaterede til bandemiljøet.

Vi skal selvfølgelig have våbnene væk fra gaden. Og de her knivoverfald må ikke blive hverdag i Danmark.

Konkret foreslår vi derfor, at bandemedlemmer skal kunne få dobbeltstraf, når der bruges knive som led i en konflikt.

Og dét at være i ulovlig besiddelse af knive skal have større konsekvenser.

For det andet, og det er selvfølgelig i høj grad det, det her handler om, det er, at vi gerne vil give politiet nogle flere og nogle bedre redskaber i kampen mod banderne.

Bedre muligheder for efterforskning. En hårdere kurs i forhold til økonomisk kriminalitet. Og så skal vi bryde bandernes fødekæder.

Næsten halvdelen af de registrerede bandemedlemmer er under 25 år. Og der lokkes hele tiden nye unge til. Derfor vil vi gerne sætte ind tidligere og mere konsekvent, og der er næsten 40 initiativer i denne her pakke.

Det vil justitsministeren uddybe og indkalde partierne til forhandling om.

Men jeg vil gerne her afslutningsvist sige, at når vi i dag fremlægger endnu en bandepakke, så handler det ikke kun om at forebygge og bekæmpe kriminalitet, og det handler heller ikke kun om at give politiet flere og bedre redskaber. Det handler grundlæggende om, hvad det er for et samfund, vi vil være.

En stor del af banderne er unge med minoritetsbaggrund. De er dårligt integrerede i Danmark. Mange af dem ønsker reelle parallelsamfund med egne æresbegreber og med egne spilleregler.

Og de er, må vi sige, fuldstændig ligeglade med antallet af ofre.

Både i egne rækker og i resten af samfundet. Og derfor skal banderne bekæmpes, for ellers så får de lov til at bestemme.

Det er udemokratisk. Det er utrygt. Det er udansk. Og det er forkert.

Med udspillet her får myndighederne igen flere værktøjer. Vi sætter mere effektivt ind i forhold til de børn og unge, der risikerer at komme i kløerne af de forkerte.

Men vi må også rette en appel til familierne: I må og skal gøre mere – ja, I skal faktisk gøre alt, hvad I kan for at få stoppet denne her voldsspiral.

Det her var ikke grunden til, at I i sin tid kom til Danmark.

Og vi risikerer, at det her ødelægger store dele af vores samfund. Og det har også familierne et ansvar for at få stoppet.

Ud over det, vi præsenterer i dag, så vil vi også sætte ind på den lange bane.

Derfor kommer vi senere med et udspil til en egentlig strafreform. Og det er en reform, der i høj grad handler om vores medarbejdere. For det her kræver flere fængselspladser. Og det kræver flere fængselsbetjente.

Hvis vi gerne i Danmark vil føre den retspolitik, som vi politisk ønsker os, så bliver vi nødt til at passe bedre på dem, der i dag varetager et af de sværeste job i vores samfund – nemlig jer, der arbejder i kriminalforsorgen. Det er vi smerteligt bevidste om, og det kommer vi som sagt med udspil til senere.

Og med de her ord som indledning, så i første omgang ordet videre til økonomiministeren.

Værsgo’ Jakob.

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Tak for det.

Bandekriminalitet er fuldstændig uacceptabelt. Vi vil ikke, og vi kommer ikke til at finde os i det.
Banderne – de skaber utryghed for helt uskyldige danskere. De hærger med vold og med trusler. De begår hensynsløs og meget hård kriminalitet. De slæber en lang skygge af overfald og af drab efter sig. Vi ser knivstikkerier. Vi ser skudepisoder. Nogle gange også med dødelig udgang.
Kort sagt, banderne de terroriserer. De forsøger at nedbryde vores gode, vores trygge, vores ordentlige samfund. Det gælder især i udsatte boligområder. Men det gælder bredere end dét, og bandernes hærgen, det går ud over alle.

Det skal de ikke have lov til. I Danmark der skal man kunne føle sig tryg – både på gaden og i hjemmet. Og derfor sætter vi nu hårdt mod hårdt med 39 konkrete initiativer rettet mod banderne og rettet mod deres medlemmer.
Vi strammer grebet. Vi skruer massivt op for konsekvenserne, når der begås kriminalitet. Vi styrker politiet. Vi styrker myndighederne i kampen mod banderne.

Konkret – jamen, der foreslår vi bl.a. at skærpe straffen for ydmygelsesvold, og at dømte bandemedlemmer skal fratages deres børne- og ungeydelse. Og at styrke kontrollen med prøveløsladte bandemedlemmer.

Hertil der kommer markant strengere straf for at bære eller begå overfald med kniv.

Vi behøver ikke at kigge længere end over på den anden side af Øresund for at se, hvor galt det kan gå, hvis ikke man sætter benhårdt ind mod bandekriminalitet.

Heldigvis, så har vi grebet det anderledes an i Danmark. Og igennem årene er der blevet gjort meget på bandeområdet. Strengere straffe og med initiativer til at bekæmpe banderne. Og derfor står vi også et andet sted, end man gør for eksempel i Sverige.
Men vi skal forsætte. Og vi skal fortsætte ad den vej, som sætter hårdt mod hårdt. Politiet skal have endnu flere redskaber at gøre brug af. Banderne, de skal bruge flere timer bag tremmer og færre timer blandt venner.

Og vi skal gøre mere for at bryde fødekæden, sådan så unge mennesker, der har fremtiden foran sig, ikke bliver lokket ind i kriminelle bander.
Det er nogle livsbaner, som på tragisk vis risikerer at koste dem livet.

Det er derfor, vi i dag fremlægger udspillet til en ny bandepakke, som skal give en større tryghed, som skal give mere sikkerhed, som skal give en stærkere retfærdighed.

Tak for ordet.

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren.

Justitsminister Peter Hummelgaard: Tak for det.

Banderne er en pestilens for det danske samfund, og det kan enhver, som jo i de her dage her ser de blå blink i København, bekræfte.

Skud på Christiania. Eksplosioner i Nordvest. Og det sker nu på trods af, at skiftende regeringer med de tidligere bandepakker har sikret et konstant pres på banderne. Og det har haft effekt.

Som økonomiministeren siger, så behøver vi bare at kigge på tværs over Øresund for at se, hvor galt det kan gå, hvis man ikke udviser rettidig omhu. Det svenske Justitsministerium vurderer, at 30.000 personer indgår i en kriminel bandegruppering. Det er jo et tal, der taler for sig selv.
I Sverige der taler man om et alvorligt samfundsproblem, som kommer til at tage mange, mange år at løse. Og derfor, så skal vi holde presset. Vi skal ikke have svenske tilstande i Danmark.

Vi har fået sat rigtig mange bandemedlemmer bag lås og slå. Det er godt. Men det er stadigt ikke godt nok. For de sørgelige fakta er, at vi i det første halvår 2023 har været vidne til 13 skudepisoder. 33 sårede og 1 dræbt. Og i de her dage her bliver tilfældige mennesker igen udsat for fare på grund af bandernes hensynsløse adfærd.

Bandernes illegale aktiviteter spreder sig i dag også til mange dele af vores samfund.

I februar der besøgte jeg vores nationale enhed for særlig kriminalitet. Her fortæller man, at bandernes måde at tjene penge på er blevet langt mere kompleks, end den var tidligere. Det drejer sig om alt fra hvidvask over bedrageri til brug af kryptovaluta til illegale pengeoverførsler.

I maj besøgte jeg Vollsmose, hvor de mærker bandernes hærgen i hverdagen.

Og så sent som i sidste uge måtte vi så gribe ind med to nye målrettede initiativer til at bekæmpe den organiserede narkokriminalitet på Christiania.

Og de tre eksempler viser, at banderne på mange måder sætter sig spor i vores samfund. Det skal vi bekæmpe.

Derfor præsenterer vi i dag en pakke, hvor vi sætter bredt ind mod bandernes brutalitet.
Vi skal have de hårdkogte bandemedlemmer væk fra gaden, så de ikke kan begå kriminalitet og skabe utryghed – og så vi kan forhindre, at de ånder potentielle rekrutter i nakken. For faktum er, hvis man sidder i en celle på 8 m², så er det svært at begå ny kriminalitet.

Og lad mig nævne et par eksempler på dét, som regeringen foreslår.

Som statsministeren og økonomiministeren har været inde på, så vil vi have knivene ud af bandemiljøet – og også ud af vores unges hænder.

I første halvår af 2023 blev der rejst over 300 sigtelser over for unge mellem 15 og 18 år for ulovlig besiddelse af kniv.
Jeg synes de tal er alarmerende, for det må aldrig blive sådan i Danmark, at unge bevæbner sig med kniv, når de går hjemmefra.
Derfor vil vi skærpe straffen for ulovlig besiddelse af kniv, og vi vil gøre det til en skærpende omstændighed, hvis man tager kniv med i for eksempel skoler og ungdomsklubber.

Vi vil også sætte ind over for de bagmænd, der skummer fløden gennem økonomisk kriminalitet. De skal mærke, at deres handlinger har konsekvens. Og vi vil ikke finde os i, at de snyder og svindler for store beløb, mens andre mennesker går på arbejde, tjener en ærlig løn og betaler deres skat.
Derfor så foreslår vi, at straffen for visse typer af økonomisk kriminalitet kan fordobles, hvis de begås i relation til den pågældendes tilknytning til en bande.

Samtidig, så skal vi forebygge og forhindre, at unge bliver lokket ind i organiseret kriminalitet.

Politiet fortæller mig, at der er eksempler på børn helt ned til 10-års-alderen, der løber ærinder for hærdede kriminelle. Det er ikke et ungdomsliv, vi ønsker for nogen. Det er en vej, der ender blindt.

Banderne de lokker vores børn og unge med hurtige penge og løfter om et liv i overhalingsbanen. Men sandheden er en helt anden. Derfor så skal vi også blive bedre til at passe på de bandekriminelles mindre søskende. Vi skal have de mindre brødre væk fra gaden og ind i nogle stærke og trygge fællesskaber.

Vi vil sætte øget fokus på SSP-samarbejdet. Og vi vil bl.a. gøre det lettere at dele oplysninger om, hvorvidt et barn eller en ungs nære familie er dømt for bandekriminalitet. Hvis det er tilfældet, så skal det indgå som et tungt vejende element i kommunernes vurdering af, om der bør laves en børnefaglig undersøgelse, og sådan én kan føre til alt lige fra familierettede indsatser – i de mest tilfælde anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet.

Som justitsminister, så er mit budskab til rockere og bander i Danmark klart: I får ikke fred til at terrorisere almindelige mennesker.
Der er et stærkt politisk ønske om at slå hårdt ned på jeres kriminelle aktiviteter, og politiet kommer til at ånde jer i nakken – hvad enten I svindler med andre menneskers penge eller begår vold mod uskyldige danskere.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt kulturminister, nu er det op til dig, hvor lang tid vi skal stå i regnen, hvis det brager løs lige om lidt, så tror jeg, vi tager nogle 1-1-interviews indenfor.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt: Ja, men jeg skal skynde mig, mens efterårsvejret trækker sammen.

Jeg vil sige, det handler ikke kun om den hårde strafdel, for vi skylder også de unge mennesker at gøre mere for at forebygge. Det skriver vi i regeringsgrundlaget, og i dag tager vi et vigtigt skridt.

Vi bliver nødt til at prøve nogle nye veje for at sikre, at flere unge mennesker får et alternativ og en alternativ fremtid end at sidde bag tremmer.

Vi ved, at unge, der har arbejdserfaring fra fritidsjobs klarer sig bedre, end unge mennesker uden erfaring. Både når det gælder uddannelse af job og et liv uden for kriminalitet.
Det skal vi tage med ind i kampen mod banderne.

Derfor foreslår regeringen, at kommunerne skal tilbyde lommepengejob til 13-17-årige, der er motiverede for at vende banderne ryggen.
Her har vi som samfund muligheden for at give de unge mennesker en fremstrakt hånd, opnå anerkendelse og et fællesskab ved at tjene penge på lovlig vis. Og dermed finde prestige og mening på en helt anden måde.

Københavns politi har fremragende erfaringer med at tage fat i de unge, der er på vej ind i bandemiljøet og deres familier på et tidligt tidspunkt. Man kalder det knock knock-strategien.

I al sin enkelhed går den ud på, at politiet tager kontakt, så snart politiet er blevet opmærksom på, at den enkelte er på vej til at blive rekrutteret eller på vej ud i noget snavs.
Politiet kan tidlig forklare den unge konsekvenserne, det kan få for deres liv. For deres familie og dermed for deres fremtid, hvis de bliver en del af en bande.
Den strategi stiller regeringen nu til rådighed for alle landets politikredse.

Men vi skal også tilbyde bandemedlemmer en nemmere vej ud af bandelivet.
Vi foreslår derfor at styrke exit-indsatsen. De nærmeste pårørende kan blive inkluderet med akut midlertidig flytning af et bandemedlem.
Og en rapport fra Århus viser, at det har en positiv betydning for den exit-indsats, hvis man sætter ind med de forskellige succesfulde parametre sammen med de pårørende.

Og alt i alt, så betyder det så, at vi med denne her pakke, udover strafdelen, samtidig håber at kunne forhindre, at flere unge mennesker overhovedet bliver trukket ind i banderne. Men også, at der skabes en lettere vej ud af miljøet for dem, der gerne vil rette op på de fejl, de tidligere har begået.

Tak for ordet.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak.

Skal vi prøve at tage et ... det her, der er jo det rigtige septembervejr. Det var, fordi vi var begyndt at vende os til noget andet. Vi prøver lige at tage et par spørgsmål. Og ellers stiller regeringen sig til rådighed under tag på en eller anden måde.

DR først.

Anja Westphal, DR: Det er … jeg ved ikke, om det er statsministeren, eller det er justitsministeren, der skal svare. Men det her, det lyder, som noget der kan blive meget, meget dyrt – mere efterforskning, mere overvågning, flere fængselspladser, udover det fængsel der allerede er ved at blive bygget.
Hvor mange penge vil I sætte af til det her? I skal jo til at komme med en 2030-plan. Det her – det kan jo koste milliarder og milliarder af kroner til politi, efterforskning og fængsler.

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen, altså helt kort. Vi vurderer ikke, at det koster milliarder, men det er rigtigt, det koster mange penge, og det er også penge, som regeringen har valgt at prioritere. Fuldt indfaset, så regner vi os frem til, at de initiativer her vil koste 150 millioner kroner om året. Og det er jo selvfølgeligt, fordi vi i forvejen står oven på, at der er blevet tilført både politiet og anklagemyndigheden og for den sags skyld også kriminalforsorgen mange flere penge, men jo også, at vi forvejen har rigtig stærke kapaciteter, og derfor så regner vi jo med, at det her det vil være ekstra væsentlige bidrag til at kunne bekæmpe bandernes uvæsen.

Anja Westphal, DR: I kom jo med en bandepakke, Socialdemokratiet, for et år siden. Hvorfor er der ikke sket noget siden da, fordi det virker jo som om, at det i hvert fald har fået lov til at udvikle sig Christiania. I har jo ventet et år med at komme med det her forslag fra regeringens side, hvorfor?

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen, jeg tror ikke, man kan sige, vi har ventet et år, men det er jo klart, et folketingsvalg gør jo, at de udspil en tidligere regering har præsenteret, de falder jo bort, og så skal vi jo tilbage i værkstedet og præsentere det som ny regering. Derudover, så kommer vi jo hele tiden med nye tiltag – både i kampen mod den organiserede kriminalitet og imod kriminalitet i det hele taget. Det var de initiativer, vi kom med, for at føre til en lukning af Pusher Street i sidste uge jo også et eksempel på.

Anja Westphal, DR: De forbud, I lægger op til. Vi har jo set, at Loyal to Familia har været central i det opgør, der har været de seneste uger omkring Christiania. Loyal to Familia blev forbudt for flere år siden som bande. Hvad nytter det egentlig at gå ind og være restriktiv og sige, vi forbyder for eksempel en bandevirksomhed, når vi ser de tilsyneladende er ligeså aktive, som de har været tidligere – måske mere.

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen, når det er, at anklagemyndigheden efterforsker en sag om at kunne forbyde en bandegruppering, altså så tror jeg, man skal være meget, meget, meget klar over, at det jo ikke er, fordi vi så bilder os selv ind, at alle de mennesker der er en del af den gruppering, de holder op med at snakke sammen, eller de holder op med at begå organiseret kriminalitet. Men det er jo ét blandt rigtig mange værktøjer, som kan tages i brug for at stække en bandegruppering. Og politiet vurderer jo rent faktisk også, at forbudssagen mod Loyal to Familia har været ét blandt rigtig mange værktøjer til også at stække lige præcis den bandegruppering.

Og lige nu bliver der så efterforsket i, at man kan føre en forbudssag mod Bandidos. Og det afventer vi jo stadigvæk resultatet af.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil bare tilføje, ét er det beløb, der afsættes til de her specifikke initiativer, men det er helt rigtig som en del af den 2030-plan, vi kommer med senere på året, der vil man så også se konturerne af den strafreform, som vi mener er nødvendig, hvor vi ønsker at straffe den personfarlige kriminalitet mere. Og det ved vi godt, det kræver ressourcer hos det politi, vi er gæster hos lige nu, men jo også i kriminalforsorgen. Og der taler vi milliarder.

TV 2.

TV 2: Det er jo så den fjerde bandepakke på – er det 14 år. Hvad er det helt konkret den her pakke, den skal løse, som de foregående tre ikke har kunnet løse?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, hvis jeg må starte, tror jeg, det er meget, meget vigtigt at sige, at de tre bandepakker, der er lavet, i øvrigt … det er skiftende regeringer, der har stået bag, og det er også skiftende flertal, har været vigtige. Så man kan ikke udlægge dét, at der kommer en fjerde bandepakke, som at de tre andre ikke har været tilstrækkelige. Altså, vi står 7-9-13 og heldigvis et bedre sted, end andre lande gør, når det kommer til den organiserede kriminalitet. Men vi er jo ikke … den er her, og den har stadig for store konsekvenser. Så bandepakke 4 bygger oven på mange af … altså, det er jo i høj grad samme tankegang, som også gør sig gældende i nogle af de andre bandepakker, som selvfølgelig handler om, at … for nu at sige det, som det er, at jo flere bandemedlemmer der sidder bag lås og slå – jo mere sikkert kan vi andre leve, som handler om en øget indsats i forhold til våben og den kriminelle – altså den økonomiske kriminalitet, som også er blevet en del af den måde, banderne arbejder på.
Og så lidt i forlængelse, også et spørgsmål fra DR, så handler det her jo også om myndighedernes evne til at stresse de organiserede kriminelle, så der er ikke ét initiativ, der vil kunne stå alene. Vi skal gøre livet så svært for dem som overhovedet muligt.

TV 2: Men vil det sige, I kan ikke fortælle, hvad det konkret er, den her bandepakke skal kunne, som de foregående tre ikke har løst?

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jo, det kan jeg godt. Altså for det første tror jeg, det er vigtigt bare lige at holde lidt fast i det, som statsministeren siger, at det er jo, at vi når ikke … jeg abonnerer i hvert fald ikke på, at vi når til et eller andet sted, hvor historien har en afslutning, som nogen ellers abonnerede på et tidspunkt.
Altså, det vil sige, hvis vi vil holde bandekriminaliteten stækket og nede, så kræver det hele tiden både nye ressourcer og nye initiativer. Fordi de bliver jo også ved med, de organiserede kriminelle, at genopfinde sig selv. Det er jo også noget af dét, som nogen af de her initiativer i den her pakke afspejler. De begynder at bruge kryptovaluta som en del af deres illegale aktiviteter. De bruger i høj grad krypterede informationstjenester til at udveksle oplysninger og informationer med hinanden. Det er jo nogen af de steder, hvor vi konkret går ind og giver politiet nogen nye kapaciteter at arbejde med.
Så har vi også kunnet se, at som resultat af nogen af de tidligere bandepakker, hvor vi jo i bandeparagraffen har skærpet straffen for brug af skydevåben, som led i bandekonflikter, der har du kunnet se en tendens til, at de så i stedet begynder at benytte sig af kniv. Og derfor er et af initiativerne i denne her bandepakke, at knivoverfald også skal være en del af bandeparagraffen.

TV 2: Jeg kan forstå, at EU har lavet et serviceeftersyn, hvor Rigspolitiet fortæller, at det er deres fornemmelse, at flere initiativer i de tidligere pakker har virket.
Men altså det er en fornemmelse. Det er en sysning.
Hvorfor er der ikke lavet en reel grundig evaluering, inden I nu igen kommer med yderligere stramninger og hårdt mod hårdt-metoder?

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen altså, jeg vil sige, serviceeftersynet er også en evaluering, og det bygger jo på de erfaringer …

TV 2: … ikke mere end, at Rigspolitiet kun kan fortælle, at det er tilsyneladende, at de synes, at de mener, at der ikke noget faktuelt på den måde …

Justitsminister Peter Hummelgaard: … man er jo op imod kriminelle miljøer, som jo allerhelst, hvis de kan få lov til det, arbejder i det skjulte.
Jeg vil så sige trods alt, hvis bare vi sammenligner igen med situationen på den anden side af Øresund, hvor man vurderer, at der er 30.000 registrerede bandemedlemmer.
I Danmark har vi trods alt, det er stadigvæk 1.300 for mange, men kun 1.300 registrerede bandemedlemmer, og det tilskriver jeg flere ting. For det første, at vi over en hel del år har ført en helt anden form for udlændingepolitik, end man har i Sverige. Vi har ført en helt anden form for retspolitik. Men jo selvfølgelig også, fordi vi har været på forkant med at give politiet de ressourcer og de værktøjer og i øvrigt også de skrækseancer, som der er behov for, for at holde banderne så meget nede som overhovedet muligt, fordi hvis ikke man gør det, så løber det løbsk.

Statsminister Mette Frederiksen: Og der er nok også at bruge pengene på politiet end på evalueringsinstitutter, men det er selvfølgelig en anden diskussion, og måske også i virkeligheden en værdikamp, hvor det er, vi bruger pengene. Jeg stoler utroligt meget på dansk politi.

Ritzau.

Ritzau: Statsministeren betoner særligt kriminaliteten fra unge efterkommere af mellemøstlige familier, som særligt alvorlig. Altså, hvorfor adskiller det sig fra etnisk-danske rockeres kriminalitet og hvordan?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det her er jo et bandeudspil, som selvfølgelig også retter sig i forhold til rockerne. Men man må sige, hvis du kigger på den udvikling, der er på kriminalitetsscenen i Danmark, og sådan har det i øvrigt været over rigtig mange år, så er unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, især fra nogle lande, jo kraftigt overrepræsenteret i de forkerte statistikker.

Ritzau: Og fra 11 til 21, der er der ifølge Fængselsforbundet gennemført over 100 strafskærpelser. Fængslerne bugner. De er overfyldte lige nu. I lægger op til endnu flere strafskærpelser over den kommende tid.
Hvor er enden. Hvornår når vi maks. for strafskærpelserne?

Statsminister Mette Frederiksen: Det ved jeg ikke, om man kan opstille et eksakt tidspunkt for. Altså, man må konstatere, at det virker. Fordi i nogle af de lande, hvor man ikke har, af forskellige årsager, gjort det samme, som vi har gjort, der har man mere kriminalitet, og man har også mere personfarlig kriminalitet.
Og som justitsministeren sagde før, så her har vi jo at gøre med nogle af de allermest hårdkogte, og dem vil vi hellere have sidder i fængsel, end de er ude på gaden og gør livet, og økonomiministeren var også inde på det, farligt for alle os andre.

Det ændrer ikke på, at vi har en kæmpe forpligtelse som samfund til at gøre alt, hvad vi kan i at forhindre dem i at rekruttere den næste generation. Og det er jo dét, de gør. Og det er blevet så skrupelløst og så kynisk, at man næsten ikke fatter det. Altså at bruge 10-årige, 11-årige, 12-årige, 13-årige, det er jo børn, til at være håndlangere, hvad enten det er narkokriminalitet eller det er for at holde øje med politiet eller noget helt tredje. Det er så forskruet, og det er så forkert, og derfor har vi en række forebyggende indsatser, herunder at det simpelthen skal være kriminelt at værge, fordi ansvaret for dét, der foregår, det er jo ikke nogen andres. Det er hverken politiets eller politikeres eller en tredje gruppe. Det er alene banderne, og de kriminelle. Men det er klart, forebyggelsen er fuldstændig afgørende.

Var der nogen af jer, der ville tilføje noget?

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt: Men det var egentlig mest dét, jeg ville skinne et klart lys på. Ægteskabet mellem straffeinitiativer, der virker, men også den forebyggelse der knækker rekrutteringen er ualmindelig vigtig, og det sætter vi et stort vigtigt og også et fokus på, der virker med værktøjer, der allerede er eftertestet og har en effekt.

Ritzau: Men man kan vel indvende, hvis der bliver ved med at komme nye bandemedlemmer, nye skyderier, ny vold i gaden, så er den præventive effekt eller afskrækkelseseffekten af straffene måske ikke så effektive, som man håbede på med de tidligere mange afstraffelser og de nu nye …

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Men det her det er jo et element. Nu kommer vi med 39 konkrete initiativer her og ja, strafskærpelse er noget af det, fordi vi er nogen der sådan set abonnerer på, at mennesker der begår forbrydelser, og risikoen for, at de gør det igen, den er mindre, hvis de sidder inde i en fængselscelle.
Og jeg kender godt til diskussionen om, hvorvidt straf virker eller ej, men det er trods alt vanskeligere at begå kriminalitet fra fængslet end fra andre steder.
Men vi har en udfordring på kapaciteten, det er derfor justitsministeren også siger: Det er vi meget bevidste om. Og kommer til at udvide med fængselspladser i udlandet. Udvide med nye fængselspladser herhjemme. Og det er en udfordring, som vi tager meget, meget alvorligt i regeringen. Jeg tror bare ikke på, at løsningen er at sige til folk – jamen, så skal I lade være med at sidde i fængsel.

Statsminister Mette Frederiksen: Ekstra Bladet og så B.T.

Ekstra Bladet: Ja tak.

Hvis straf virker så godt, hvorfor straffer I så ikke noget mere? Undskyld jeg spørger.
Jeg har været her i mange år. Det er den fjerde bandepakke her. Der var 89 initiativer, inden vi startede dagen, nu har I 39 mere.
Hvorfor straffer I ikke bare noget mere? Hvis det virker så godt. I stedet for at tage det i sådan nogle små bidder hele tiden. Nu er det fjerde gang, vi er her på 12 år eller sådan noget.

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen man kan sige på den ene side, så er det også dét vi gør for bestemte typer af forbrydelser …

Ekstra Bladet: … meget mere …

Justitsminister Peter Hummelgaard: … når vi for eksempel kan se, at banderne i stigende grad ernærer sig ved organiseret økonomisk kriminalitet, så vil vi jo gerne sørge for, at det bliver omfattet af den i øvrigt rigtig gode bandeparagraf, vi har, som kan skærpe straffen, for hvis det er, at noget kriminalitet foregår som led i bandeaktivitet.
Ligesom, at vi gerne vil skærpe straffen for, hvis det er man besidder kniv. Ligesom vi gerne vil skærpe straffen, hvis man bruger kniv som led i et bandeoverfald.
Og pointen er jo, at dét som politiet selv vurderer i det serviceeftersyn, det er jo, at de her straffeskærpelser har haft en effekt i forhold til at stække banderne.
Og noget andet, jeg også tror, der er vigtigt at sige – ja, straf er også et afskrækkelsesmiddel, men det er ikke det væsentligste afskrækkelsesmiddel her. Forudsætningen for, at vi, ude på gader og stræder, imellem kommune, skole og det lokale politi, kan forebygge, at unge mennesker bliver rekrutteret ind i en organiseret kriminel løbebane, det er, at de mest hårdkogte typer, de er fjernet, og de er straffet.

Ekstra Bladet: Ja, men det har vi jo prøvet. Vi har hørt det her simpelthen i så mange år med at gå på to ben og forebygge og nu kommer der søreme også lommepengejob og alt mulig andet sødsuppe.
Hvorfor er det, at I ikke bare fra starten af, for mange år siden, straffede rigtigt.
Væk med det der 16 år som maks. Væk med alt muligt. Straffe rigtigt. Så er vi jo ovre de her små pressemøder med små skridt hele tiden.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er jo sådan set et meget interessant spørgsmål, fordi der var jo sådan set engang i Danmark, hvor vi ikke havde behov for at straffe ret hårdt, fordi vi ikke havde ret meget kriminalitet. Sådan var Danmark jo engang. Vi har jo været et af de lande i verden med den laveste kriminalitet, og derfor havde vi ikke behov for at straffe ret hårdt. Det har jo ændret sig, desværre.
Hvad også ulykkeligvis hænger sammen med udlændingepolitikken. Der er sket en meget, meget stor ændring af kriminalitetsbilledet, og derfor har vi haft behov for at straffe – altså at skærpe straffen af flere omgange.

Ekstra Bladet: Er det udlændinge, der har gjort rockere grovere, undskyld nu skal jeg lige har styr på det med udlændinge og rockere?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror i hvert fald, man må sige, at den forråelse vi ser på den personfarlige kriminalitet, det kan du jo se direkte, at statistikkerne har en etnisk slagside – en alvorlig etnisk slagside.
Det betyder ikke, at der ikke er etnisk-danske, der har begået kriminalitet, men billedet har jo ændret sig radikalt igennem de senere år.

Så har vi på et tidspunkt indført minimumsstraf hvad angår skydevåben. Det var der meget kritik af. Det ser ud til, det faktisk har virket og haft en effekt. Så kan vi se, at noget af kriminaliteten flytter sig hen på andre våben, og det er jo så blandt andet dét, vi adresserer i dag.
Om vi sådan skal til, hvis det er dét, Ekstra Bladet foreslår, at have flere livstidsdomme og den slags, det kan man jo godt diskutere, men her lægges der op til strafskærpelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen, hvis jeg også bare lige må … en anden vinkel … altså igen og med al respekt for vores broderfolk på den anden side af Øresund. Altså, det er jo ikke, fordi det ligesom har været skrevet i runer, at der skulle være så stor forskel på, hvor udbredt bandekriminaliteten og den organiserede kriminalitet er, enten i Danmark eller i Sverige. Hvis man går tilbage i historien, så havde Danmark jo faktisk alle de bedste forudsætninger for at være et land, hvor det var, at bandekriminaliteten kunne trives relativ frit. Det var her en af de første sådan egentlige rockerkrige var mellem Bullshit og Hells Angels. Vi havde den store nordiske rockerkrig i 90’er, som tog sit udspring her. Så det er jo kun, fordi skiftende regeringer og politikere har måttet sande, at der skulle føres en markant hårdere og mere konsekvent retspolitik i forhold til at stække bandernes aktiviteter, at jeg i hvert fald tror, at der er så stor forskel på situationen i Danmark i dag og situationen i Sverige, og nu giver vi så politiet og myndighederne endnu flere værktøjer til, at vi ikke udvikler os, ligesom nogle af de lande, vi ikke ønsker at udvikle os som.

Statsminister Mette Frederiksen:

Jeg vil lige tilføje. Selvom vi med det her slår endnu hårdere ned på den organiserede kriminalitet, og der kommer sikkert også en bandepakke 5 på et tidspunkt, så nægter vi altså at opgive den næste generation – at vi har en kæmpe, kæmpe, kæmpe forpligtelse til, som mennesker og som samfund, at gøre, hvad vi kan for at holde den næste generation væk fra det her. Så selvfølgelig bliver vi ved med at gå på to ben. Det er dét, vi ønsker som samfund.

B.T.

B.T.: Jeg har to små spørgsmål. Og det ene er, vi har lavet en lille befolkningsrundspørge, hvor danskerne ligesom har svaret, at i hvert fald 54-55 % af dem, at de synes, det ville være en rigtig god idé, hvis vi bare legaliserede hash og cannabis og solgte det, fra statsautoriserede steder under en vis kontrol og ordentlige forhold, til borgerne, der nu engang ville ryge hash, i hvert fald til en vis grad.
Hvorfor, og det er der jo masser af eksperter, der gerne vil, blandt andet også nogle, der sidder i regeringspartiet, har jeg indtryk af.
Hvorfor er det, I ikke har gjort det for længst. Hvorfor er det, det er så dårlig en idé?

Justitsminister Peter Hummelgaard: Først og fremmest – jeg er personligt ikke, og det er i øvrigt også væsentlige dele af regeringen overbevist om de rent sundhedsfaglige argumenter for, hvorfor det skulle være en god idé at legalisere hash. Det er stadigvæk et meget, meget farligt stof. Vi kan se, der stadigvæk er mange, der bliver fanget i et misbrug af det.
Derudover vil jeg så også bare sige – de initiativer, vi kom med i sidste uge, det er jo initiativer, der relaterer sig til at give politiet mulighed for at lave et koncentreret zoneforbud i et afgrænset geografisk område, hvor man kan skærpe straffen, og det er jo selvfølgelig noget, vi har gjort med tanke på, at den voldsspiral, som Christiania og Pusher Street befinder sig i, det kræver selvstændige initiativer, der kan føre til Pusher Streets lukning.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så får Jakob lige ordet også.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt: Jamen altså, vi er jo tre partier i regeringen. Mit parti går ind for en afkriminalisering. Det er ikke den politik, regeringen fører.
Til gengæld har vi et spor, som vi også kommer til at kommunikere om på et senere tidspunkt, omkring de allermest udsatte i samfundet. Hvor vi på nogen niveauer kan finde en mere lempelig, mere menneskelig politik.
Og det sker, som justitsministeren også var inde på i sidste uge jo parallelt med, at man udruller de zoner, der nu er etableret omkring Christiania.

B.T.: Okay, et spørgsmål til, hvis jeg nu den 12. september 2024, altså præcis om et år fra nu af går ud på Pusher Street på Christiania. Kommer jeg så til at opleve denne her meget synlige kriminalitet med folk, det sælger hash og cannabis og så videre fra boder med små prisskilte og mærkelige små cigaretter og sådan noget – eller er det væk?

Justitsminister Peter Hummelgaard: Lad mig sige det på den måde – alt, hvad regeringen og hvad jeg som justitsminister gør i de her dage og uger, det fører til og skulle gerne føre til, at du ikke oplever det. Når jeg ikke vil udstede en garanti om det, så er det selvfølgelig, fordi for det første – vi erkender denne her gang, at vi er nødt til at gøre tingene anderledes, end man har forsøgt i løbet af de sidste 50 år. Hvor man de sidste 50 år med sådan ca. 5-10 års mellemrum har forsøgt sig med en stor rydning, men hvor det er, at kriminaliteten alligevel så bare er vendt tilbage igen lige så snart, at politiet har normaliseret situationen.
Derfor prøver vi at gå til det anderledes denne her gang ved først og fremmest at udsulte efterspørgslen inde omkring Pusher Street, dernæst en reel forandring af det fysiske område omkring Pusher Street. Om det kommer til at tage længere tid end 1 år, det skal jeg ikke kunne sige. Vi gør alt, hvad vi kan, for at det ikke gør det.

B.T.: Jeg vil nemlig spørge dig til om en garanti. Jeg vil spørge dig til, om du vil sætte dit job ind på dét, fordi sagen er – jeg er 45 år gammel. Og lige siden jeg lærte at tale sproget, så har jeg hørt folk, der har været justitsministre og politikere og retsordførere og alt muligt, stå og sige: Nu lukker vi Pusher Street. Nu skal det være. Nu tager vi nogle nye initiativer. Vi gør det på en anden måde osv.
Du har også selv sagt det i et opslag her på Facebook, du har skrevet for nogle dage siden: Pusher Street skal lukkes. Brug for yderligere handling osv. osv. osv.
Du kan ikke give en garanti til mig eller danskerne i dag om, at om et år, det er altså lang tid, så er det væk?

Justitsminister Peter Hummelgaard: Jamen, du siger jo i virkeligheden meget selv. Du er 45 år gammel, tror jeg, det var, du sagde, og i al den tid har man forsøgt, og derfor kommer jeg selvfølgelig ikke til at stå og udstede nogen garantier og specielt ikke, når dét, jeg har sagt, først og fremmest, lige siden de forfærdelige begivenheder på Christiania for et par uger siden, det er, at vi bliver nødt til at gå til det anderledes denne her gang her. Og det vil sige, det kommer også til at tage længere tid.
Hvis jeg ville virke eller lyde meget handlekraftig, så kunne jeg jo godt have dialog med politiet herom, at man bare skulle køre ind med bulldozere. Men hvis det ville føre til det samme resultat, som der har været hele dit 45-årige lange liv, så vil det jo være en dårlig idé. Derfor prøver vi at gå til det anderledes.

B.T.: Men hvis du vil virke handlekraftig, så kunne du jo godt give en garanti på det. Sige om et år, så er det slut. Jeg lover det. Jeg er en skidedygtig justitsminister. Jeg skal nok finde ud af det dér. Ellers finder jeg noget andet at lave.

Justitsminister Peter Hummelgaard: En garanti er jo ikke noget værd, hvis …

B.T.: … så er det jo bare sniksnak …

Statsminister Mette Frederiksen: Og så når vi lige et sidste spørgsmål herovre.

Spørger: I sætter hårdt mod hårdt, siger I. I vil stramme grebet og øge konsekvenserne for bandekriminalitet blandt med hårde og skærpet straf.
Jeg tænkte bare på, om ikke I kunne komme med navnet på den forsker på området, der har fortalt jer, at det har en præventiv effekt mod bandekriminalitet?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg har iagttaget den der diskussion, og den er jo interessant, fordi man kan jo kigge til andre lande og se, hvor galt det kan gå på det her område, og som det blev sagt før. Det er ikke gået så galt i Danmark, men problemerne er i vores øjne alligevel for store, så det har jo virket dét, vi har gjort. Det har jo virket. Vi har jo ikke de bandeproblemer, som man har i andre lande. Og det vil vi ikke have, fordi vi vil ikke have det i Danmark. Det er ødelæggende for et samfund. Og selvfølgelig har det en betydning – selvfølgelig har det en betydning, når en vis andel af de mest hårdkogte kriminelle sidder i fængsel i stedet for er på gader og stræder. Det er jo sådan set bare at bruge sin sunde fornuft. Og den tillader vi os at bruge – og det gør vi på vegne af Danmark. Fordi det her, det er noget af dét, der kan ødelægge et samfund. Og det kan man have mange abstrakte akademiske diskussioner omkring. Man kan også bare kigge ud ad vinduet.
Og som regering er det vores ansvar at sørge for, at Danmark er så trygt, som overhovedet kan lade sig gøre, og derfor vælger vi selvfølgelig at skærpe straffen.

Spørger: Justitsministeriets eget forskningskontor har tidligere peget på studier, der siger, at – nu skal jeg lige læse op her: at længere og hårdere straffe har nuleffekt på tilbagefald til kriminalitet.
Hvorfor er det så, I bliver ved med at bruge sådan nogle tiltag?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det er jo to forskellige diskussioner. Fordi det er helt rigtigt, at nogen af dem, vi taler om her, kan vi ikke få ud af det kriminelle miljø, desværre.
Og selv efter en afsoning. Selv efter, at de måtte selv have udsat for vold, og hvad de har udsat andre for, så er der nogen af dem, der vil fortsætte – desværre. Så hårdkogt er miljøet.
Vi vil i øvrigt gøre, og det har vi været i gang med også over en årrække, hvad vi kan for, at dem der på et tidspunkt i bandemiljøet rækker hånden op og sider: Nu vil jeg ud – der er vi villige til at gå meget langt i, hvad det end måtte kræve.
Men det er ikke sådan, at man kan opstille en formel for at få de her mænd ud af det her miljø, fordi nogen af dem, de har tænkt sig at blive der indtil den dag, hvor de ikke er i live længere.

Jakob og Jakob.

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Jeg vil bare supplere med det her, fordi det er jo meget nemt at stille det så sort-hvidt op, som du vælger at gøre det.
Altså det her – det er jo ikke et enten eller.
Unge mennesker, der er på vej ind i det her, dem skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at hjælpe.
Men så tror jeg, du har en pointe i, eller forskerne har en pointe i – jamen, dem der er vaneforbrydere – jamen, der hjælper det ikke at putte dem i fængsel. Nej, men det hjælper på danskernes tryghed, at de er i fængsel. Risikoen for, at de begår kriminalitet igen – den er til stede, men den er godt nok noget mindre, hvis de har stivede gardiner i stedet for at rende rundt frit blandt os andre.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt: Og bare et kuriosum. Statsministeren nævnte tidligere, at vi kommer til at præsentere en strafreform. I dag præsenterer vi en bandepakke.
I regeringsgrundlaget har vi også skrevet, vi skal undersøge, hvordan man kan udvikle straffe, der også har en har resocialiserende effekt. Der er nogen lande omkring os – Finland og Holland, der har haft succes med dét. Og det er jo også interessant at kigge ind på et senere tidspunkt – jævnfør de akademiske referencer du lægger op til, at vi også orienterer os i.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, det var dét, vi nåede i dag.

Tak, fordi I kom – og vi klarede regnen i fællesskab.