Pressemøde den 13. april 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet her denne tirsdag, hvor vi som sædvanlig har holdt ministermøde. Vi har vedtaget de noget nær sidste lovforslag, der skal fremsættes i denne samling. Det er bl.a. økonomi- og erhvervsministeren, der har fremlagt den lovpakke, der skal til for at håndtere, at de særlige statsgarantier i forhold til nødlidende banker løber ud med udgangen af september. Og så har socialministeren fremlagt det forslag, der skal skabe mere fleksibilitet omkring madordningerne i daginstitutionerne. Og med det, så er vi sådan set ved at være der i forhold til de lovforslag, som skal på Folketingets bord i denne samling.

Det betyder så også, at bordet er ved at være renset af i forhold til at kigge på tingene i et mere fremadrettet perspektiv. Jeg glæder mig jo over, at det i fredags lykkedes at komme på plads med den hjælpepakke til dansk landbrug og følgeindustriens sektor, der tegner sig for 150.000 danske arbejdspladser, som jeg annoncerede i forbindelse med fremlæggelse af det nye arbejdsgrundlag Danmark 2020 for små 7 uger siden. Og tilsvarende har vi en række andre uløste ting, som jeg forventer bringes på plads i løbet af meget kort tid. Der er bl.a. jo enkelte udeståender i forbindelse med den fuldstændige finansierede skatte- og afgiftsomlægning, vi lavede sidste år i forbindelse med forårspakke 2, hvor jeg har den forventning, at partierne bag den aftale i løbet af meget kort tid får de sidste ting på plads, sådan at også den skattereform er i orden og væk fra bordet. Og det er vigtigt, fordi det er nu sådan, at vi skal have de fremadrettede briller på. Til den ende, der mødes regeringen jo mandag-tirsdag i næste uge til regeringsseminar. På det tidspunkt, så vil regeringen have siddet i et par måneder. En række nye ministre har på det tidspunkt da haft mulighed for at sætte sig ind i deres respektive områder, og det der er hovedindholdet på regeringsseminaret mandag-tirsdag, det er jo præcis at få sat kød og blod på de punkter, som ligger i arbejdsgrundlaget Danmark 2020, som er et meget markant program, der sætter nogle stærke mål op for, hvordan Danmark skal udvikles over de næste 10 år. Så det vil være et hovedindhold på regeringsseminaret, at de enkelte ministre på hvert deres område bliver konkrete på, hvilke skridt der yderligere skal tages for at fremme de målsætninger, der er i Danmark 2020, og som jo helt overordnet kan samles under den paraply, den ambition, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste nationer i verden målt på BNP. Det er jo ikke nogen ligegyldig målsætning, det er en meget vigtig målsætning for én, der for ret få timer siden er landet fra Kina og ser, hvordan de asiatiske økonomier rykker, hvor hurtigt, de er rykket fri af den internationale økonomiske krise, så må man sige, at så står det klart for enhver, at man skal stå tidligt op for at indfri den målsætning.

Til det hører jo også, at vi skal håndtere den økonomiske situation, og det vil være et andet vigtigt omdrejningspunkt for vores drøftelser mandag-tirsdag at gøre status på, hvor er vi henne i øjeblikket. Det er for tidligt at aflyse krisen, men på en dag, hvor bøgen også er sprunget ud, så kan man jo glæde sig over, at der er tegn på, at tingene lysner. Jeg noterede mig, at Danske Bank i sidste uge kom med en prognose, der tegner et lysere billede af dansk økonomi end det, vi aktuelt ellers har frygtet, som har nogle forventninger til, at arbejdsløshedskurven vil knække på et lavere niveau end det, vi har frygtet. Jeg står ikke og lægger den analyse fra et dansk pengeinstitut til grund for regeringens politik, men jeg peger bare på, at der er sådanne spæde forårstegn, og det kan man også se på andre måder. Og derfor er det jo vigtigt, at vi nu mere konkret får taget hul på den konsolidering af dansk økonomi, der skal til. Situationen er jo den, at vi har tabt mange arbejdspladser i den private sektor. Og at vi som følge af krisen har et offentligt forbrug, der er historisk højt, hvad enten vi måler det i pengesedler eller i andel af samfundets velstand, så har vi aldrig nogen sinde i verdenshistorien haft så stort et offentligt forbrug.

Og for at undgå en rentebyrde, som smadrer vores handlemuligheder i fremtiden og for at sikre, at vi får væksten igen i den private sektor, fordi velstanden er forudsætningen for velfærd, så skal vi i gang med at konsolidere – jeg har en forventning om, at vi på regeringsseminaret mandag-tirsdag kan få den drøftelse lidt dybere og derfor også kan blive mere konkrete på, hvad er det for nogle genopretningstiltag, der skal til. Helt overordnet, så handler det jo om, at vi må indstille os på, at vi i et par år eller tre skal have ro omkring de offentlige udgifter, det offentlige forbrug. Det er en udfordring, fordi samtidig med, at vi skal have ro på de offentlige udgifter, så er der nogle områder, vi gerne vil prioritere, det gælder sundhedsområdet, det gælder også en række områder i forhold til uddannelsessektoren, innovation m.v. Så der skal jo være mod til også at prioritere og skære den samfundskage ud, som altså ikke så vokser de kommende par år, på en lidt anderledes måde. Det er hovedomdrejningspunktet for regeringsseminaret mandag, og den har jeg så også en forventning om, at vi kan vende tilbage til i forlængelse af regeringsseminaret, når det slutter tirsdag.

Til det med at geare sig mod fremtiden hører jo også, at vi torsdag-fredag mødes i regeringens vækstforum. Det der vil være temaet denne gang, det er jo Danmark i en åben økonomi. Siden vi kom til i 2001, har vi jo gjort en del for at flytte hele vores udlændingepolitik fra en situation, hvor vi havde mange familiesammenføringer, mange flygtninge – til en situation, hvor vi er åbne over for udlændinge, der kommer til Danmark med kvalifikationer eller med investeringer i baglommen. Og vi kan se, at vi noget nær har firdoblet antallet af udlændinge, der er i Danmark for at arbejde eller studere. Men der skal rimeligvis gøres mere. Det er noget af det, vi skal diskutere i vækstforum torsdag-fredag. Blandt andet hele spørgsmålet om, hvordan udenlandske studerende, der studerer i Danmark kan motiveres til at blive i Danmark efter endt studie og arbejde i det danske samfund til glæde både for dem selv og for det danske samfund.

Jeg glæder mig jo over, at vi siden vi etablerede den nye regering for syv uger siden, har fået gennemført en række tiltag – en ny bankpakke 3, en landbrugspakke sidste fredag, en helt ny strategi på udviklingspolitikken og et serviceeftersyn på hele udlændingeområdet. Dét og det forhold, at vi nu altså har gjort årets lovarbejde færdigt for så vidt angår regeringen, skaber nu rum til, at vi i højere grad kan koncentrere os omkring fremtidens udfordringer.

Jeg tror, det skal være mine bemærkninger til en start, og så ved jeg ikke, hvem der vil lægge for. Det vil Mads.

Spørger: På sådan en dag som står i de royale festligheders tegn, der har SF foreslået at lave en gennemgang af, hvor mange penge kongehuset egentlig koster det danske samfund på baggrund af nogle hollandske erfaringer med, at det nok er flere penge end dem, der egentlig står på ... sådan øremærket på finansloven. Hvad siger du til et sådant forslag?

Statsministeren: Jamen det synes jeg kan være et udmærket forslag, det vil jeg meget gerne gå videre med. Vi har jo en høj grad af gennemsigtighed, altså det er jo ved lov besluttet, hvad der er af royal apanage, det kan man følge med i. Men det er jo rigtigt, at til det at have et monarki hører jo også en række andre følgeomkostninger. Det der kendetegner mange af dem er jo, at de ville også være der, selvom vi ikke havde et monarki. Altså nu er det jo slet ikke på tale, at vi ikke skulle have et monarki. Dronningen er populær som aldrig før her i denne uge, hvor hun festligholder sin 70-års-fødselsdag. Men selv hvis man altså teoretisk forestillede sig, at man ikke havde en kongefamilie, så ville vi jo stadigvæk have et Amalienborg og et Fredensborg – bare for at trække et par ting frem. Men jeg er varm tilhænger af gennemsigtighed, og derfor synes jeg, det kan være en god ide nu at se på, hvordan vi kan fremstille et mere totalt billede af de omkostninger, der knytter sig til det danske monarki.

Spørger: Men der ligger vel også lidt i det en stillen spørgsmålstegn ved, om det nu er ret og rimeligt at bruge den mængde penge eller de midler, der nu bliver brugt på det i en tid, hvor riget i øvrigt fattes penge osv. Vil du evt. være med til at se på, om man bruger for mange penge på kongehuset?

Statsministeren: Altså jeg kan jo ikke vide, hvad motiv der gemmer sig bag SF’s udspil, altså det kan jo være svært at følge med i præcis alle de udspil, der kommer, og hvad motiverne er bag. Jeg kan bare sige, at det er helt åbent ved lov, hvad det er for et udgiftsniveau, vi har i forhold til den kongelige familie, og når jeg kører rundt i det danske samfund, og glæder mig over de smukke slotte og de smukke parkanlæg, så må jeg sige, så gør det mig stolt som dansker. Så jeg har ikke en forventning om, at der her er noget stort besparelsespotentiale. Men vi lever i et moderne demokrati, og til det hører jo, at det er fair nok, at der er gennemsigtighed i økonomien, og derfor vil jeg meget gerne tage initiativ til, at vi sætter et arbejde i gang for at se på, hvordan kan man fremstille de samlede omkostninger bedre og retvisende. Men altså ikke med andet motiv end, at det er der åbenbart en interesse omkring.

Spørger: Så lige et enkelt spørgsmål til det meget omtalte Arctic 5-møde for et par uger siden. Da der blev spurgt ind til, når du i går sagde, at du være udmærket bekendt med, at Danmark sendte justitsministeren som repræsentant til Arctic 5-mødet, hvordan kunne du så samtidig ikke vide, at udenrigsministeren dermed var fraværende for at være på ferie. Det kunne jeg godt tænke mig at høre dit svar på?

Statsministeren: Jo men jeg tror, det jeg blev spurgt til, det var i forlængelse af en diskussion i Folketinget. Og det vi diskuterede i Folketinget, det var jo, om jeg havde været informeret om eller inddraget i beslutningen om, at udenrigsministeren ville melde afbud til det pågældende møde. Og det har jeg ikke været. Og det er sådan set, hvad der kan siges omkring den sag.

Ja værsgo!

Spørger: Til dit besøg i Kina ... du er citeret for at have sagt, at der intet er at kritisere den kinesiske regering for under klimatopmødet. Er det rigtigt, at der intet er at kritisere den kinesiske regering for?

Statsministeren: Vi fik jo et resultat i København i december, som absolut var brugbart, og hvor jeg glæder mig over, at status nu er den, at 118 lande har associeret sig med Copenhagen Accord – lande, der dækker tilsammen 80 % af den globale CO2-udledning, 90 % af klodens velstand. Det er en kendt sag, at vi gerne ville have haft et endnu bedre resultat, og i den forstand kan man jo kritisere alle, fordi alle har jo et ansvar for, hvad for et resultat, der kom ud af det i København.

Spørger: Men i dagene under og efter klimatopmødet, der lød der fra repræsentanter fra regeringspartierne også fra Statsministeriet officielt og uofficielt, der var der kritik af Kina. Var den kritik forkert?

Statsministeren: Som sagt, når man mødes til internatonale forhandlinger og ikke når et resultat, som vi gerne ønskede, så er der basis for at kritisere alle, fordi alle har et ansvar for at nå et resultat. Der har internt i Kina været en diskussion, som jeg er blevet forholdt, fordi jeg nu var i Kina de sidste dage, og det er så den, jeg har svaret på. Og der har jeg svaret fuldstændig i overensstemmelse med sandheden, at der er ikke noget grundlag for at kritisere den kinesiske premierminister Wen Jiabao. I min egen analyse af klimatopmødet i København, der er det uomtvisteligt sådan, at uden hans personlige tilstedeværelse i København, så havde vi ikke fået den Copenhagen Accord, som blev et udkomme af topmødet.

Spørger: Men jeg kunne jo godt tænke mig lige et tillægsspørgsmål ikke, fordi du siger, der er grundlag for at kritisere alle, men i dagene efter klimatopmødet, der var det jo specifikt Kina, der blev kritiseret, så var det forkert, at man kritiserede, det var også fra regeringens side – kritiserede Kina den gang?

Statsministeren: Jeg tror, det er en diskussion i to forskellige niveauer, hvor den ene handler om klimapolitikken i sin substans og de interesser, som forskellige nationer har eller ikke har i at få sluttet en ambitiøs klimaaftale. Og så en anden diskussion, der har foregået internt i Kina, og som er den, jeg har forholdt mig til, som handler om den kinesiske premierministers ageren i København. Og i forhold til den diskussion, som jeg er blevet spurgt til af kinesiske studerende, der har jeg givet det svar, fuldstændig i overensstemmelse med sandheden, at der er ikke noget at kritisere personligt premierminister Wen Jiabao for. I min egen analyse er der ingen tvivl om, at hvis ikke han havde været i København, det samme gælder en række andre statsledere, så var der ikke nået noget resultat. Sandheden er jo den, at da stats- og regeringslederne fløj ind i København torsdag ... onsdag-torsdag, da var den formelle forhandlingsproces i FN-regiet ... havde den kørt i ret mange dage uden noget resultat. I realiteten lå der et stykke tomt papir. Og når det lykkedes at forvandle det blanke stykke papir til en indholdsrig aftale, om end det kunne være bedre, så skyldes det et engagement fra en række stats- og regeringsledere, herunder bl.a. den kinesiske.

Ja værsgo!

Spørger: Tak. Det er også til det arktiske møde. Vi hørte den amerikanske udenrigsminister i går eller i hvert fald hendes talsmand sige, at det var et utroligt vigtigt møde, som blev presset ind i en meget stram kalender. Vi hører også den norske udenrigsminister sige, at han valgte at udsætte sin påskeferie for at komme til det her møde. Har de udmeldinger givet dig anledning til at ændre din opfattelse af, hvorvidt Lene Espersen skulle have deltaget i mødet eller ej?

Statsministeren: Det er udenrigsministeren selv, der disponerer udenrigsministerens virke som udenrigsminister. Og jeg har egentlig ikke mere at tilføje i den sag.

Ja Niels!

Spørger: Al den snak om ferie får mig til at spørge: Har du en holdning til, hvor lang ferie en minister i Løkke-regeringen skal holde om året? Er det ligesom os andre reguleret af nogle regler eller nogle har fem og seks og syv og otte uger, hvor mange ugers ferie har en minister i din regering?

Statsministeren: Jamen i min optik har ministre ikke ferie, altså i min optik, så er man minister hele året rundt i alle døgnets 24 timer. Det har jo forskellige vinkler, noget er det formelle, noget er det reelle, altså hvis vi nu fx tager min egen Kina-rejse, jeg ved ikke, om der er nogen, der har opdaget det, men så har det faktisk de sidste fire dage været sådan, det har været finansministeren, der har været fungerende statsminister. Og så kan du jo sige, okay så jeg har altså ikke øjensynligt passet mit arbejde de sidste fire dage, for jeg har i hvert fald ikke været fungerende statsminister.

Jeg har den holdning, at det at være minister, det er en funktion, og den bærer man på sig hele året, alle døgnets 24 timer – uanset hvor man så fysisk opholder sig.

Spørger: Så vil jeg godt spørge om arbejdstider, der må så gælde samme svar. Det er ikke sådan, at I har 8 timers arbejdsdag, ligesom os andre, I arbejder 24 timer i døgnet?

Statsministeren: Jeg kan i hvert fald godt bekræfte, at vi ikke har 8 timers arbejdsdag. Jeg landede selv i København i går aftes, og havde et aftensmøde og står her i dag.

Spørger: Mit sidste spørgsmål – tjekker du så, hvor mange ugers ferier dine ministre ... altså som enhver anden arbejdsgiver ... hvis jeg holder 10 ugers ferie, så får jeg min arbejdsgiver på ryggen – tjekker du også det, om hvor mange ugers ferie dine ministre holder?

Statsministeren: Jeg tror de fleste moderne arbejdsgivere, de koncentrerer sig omkring det resultat, som medarbejderne leverer. Og fx ikke ville være tilfredse med, at man sidder på sin kontorstol, hvis man ikke får noget fra hånden. Så det at være minister, det er en funktion. Den bærer man på sig hele året, alle døgnets 24 timer, og sådan er det.

Ja, Christine!

Spørger: I aftes da du kom hjem fra Kina – havde du et forsoningsmøde med Pia Kjærsgaard efter sidste uges barske kritik af regeringen. Har I nu fået lavet en fredsaftale?

Statsministeren: Jeg kan bekræfte, at jeg havde et møde med Pia Kjærsgaard i går aftes. Det var et allerede aftalt møde, der indgår i den række af løbende møder, jeg har med Pia Kjærsgaard. Og det møde i går aftes, det var ligesom de fleste af de møder, jeg har med Pia Kjærsgaard, et godt og konstruktivt møde.

Spørger: Men fik I talt ud om den kritik Dansk Folkeparti rejste af regeringen i sidste uge?

Statsministeren: Nu tror jeg, hverken Pia Kjærsgaard eller jeg havde noget særligt stort behov for sådan at tale ud. Vi havde et sådan behov for at se fremad, og vi havde et godt og konstruktivt møde. Og det har jeg løbende – altså det møde jeg havde i går med Pia Kjærsgaard på Marienborg, det indgik i den række af løbende møder, jeg har med Dansk Folkepartis leder. Og det manglede bare – altså Dansk Folkeparti er regeringens parlamentariske grundlag.

Spørger: Lene Espersen har også udtrykt ønske om at være med til sådan et forsoningsmøde – kommer der flere møder, hvor hun også skal deltage?

Statsministeren: Jamen jeg ved ikke, hvor alt det der med forsoningsmøder, kaffemøder og sådan noget kommer fra. Nuvel vi fik også aftenkaffe i går, efter vi spiste et måltid mad, men det møde, jeg havde i går, det indgik i den række af planlagte møder, jeg har med Pia Kjærsgaard, der jo selvfølgelig også adresserede den konkrete sag. Og så er der egentlig ikke mere at sige om det, fordi dét, der er det afgørende nu, det er, at regeringen koncentrerer sig om at løse Danmarks udfordringer. Der er virkemidlet ikke kaffedrikning, men politisk handling. Og den næste trædesten i det arbejde, det er jo regeringsseminariet mandag-tirsdag.

Ja!

Spørger: Venstres folketingsmedlem Ejvind Vesselbo meddelte i går officielt, at han ikke kan stemme for et lovforslag, der indfører udligningsskat. Det fremgår af dagspressen, at der er også andre medlemmer af V-K’s folketingsgrupper, som heller ikke ønsker udligningsskatten gennemført. Hvis situation skulle være, at et sådant lovforslag ikke kan vedtages – vil du betragte det som et kabinetsspørgsmål? Og et kabinetsspørgsmål, det medfører jo, at så bliver der udskrevet folketingsvalg!

Statsministeren: Der blev sidste år indgået en aftale- Forårspakke 2 - om en fuldt finansieret skatte- og afgiftsomlægning, som er en meget, meget positiv pakke, som beskatter mere, det vi vil have mindre af – forurening, energiforbrug, beskatter mindre det vi vil være have mere af – arbejde. Den er fuldt finansieret, bidrager faktisk til at løse samfundets langsigtede udfordringer, og den aftale, den står de partier, der har indgået aftalen, selvfølgelig ved – altså sådan må det jo være. Og et af elementerne i den aftale, det er spørgsmålet omkring udligningsskat. Det præcise design på den, det er jo et af de få udestående spørgsmål, der er, som drøftes i øjeblikket. Og jeg har den klare forventning, at de drøftelser falder på plads i løbet af meget kort tid, og så har jeg selvfølgelig også den klare forventning, at de partier, der har indgået den aftale, de står bag den og bærer den igennem Folketinget – anderledes kan det jo ikke være.

Spørger: Men skulle det forholde sig modsat, at det ikke kan vedtages ...

Statsministeren: ... men det skal ikke forholde sig modsat, fordi til det at være ansvarlig politiker, ansvarligt parti, på Christiansborg hører, at man står ved de aftaler, man har indgået. Og her er der indgået en aftale, og jeg tror alle, der har været med i sådan en aftale, har formentlig elementer af aftalen, man bedre kan lide end andre, men sådan er det jo. Og der er lavet en pakke, der er fuldt finansieret. Spørgsmålet om udligningsskat, det er et af elementerne, det præcise design drøftes i øjeblikket. De drøftelser forventer jeg falder på plads meget snart, og så er der en samlet pakke, der lovgivningsmæssigt skal gennemføres i Folketinget, og der har jeg den klare forventning, at den stemmer de partier, der har indgået aftalen, selvfølgelig for.

Spørger: Og skulle det ikke være tilfældet, hvad vil du så gøre?

Statsministeren: Jamen det forudser jeg ikke bliver tilfældet.

Spørger: Og man kan heller ikke forestille sig, at hvis I konstaterer, at det kan ikke vedtages, at så vil I udsætte sagen til næste folketingssamling – eller evt. efter næste valg?

Statsministeren: Der er indgået en aftale sidste år, en stor og kompliceret aftale, der indeholder mange elementer, som har et fantastisk positivt perspektiv – nemlig at vi letter skatten på arbejdet ganske betydeligt – mod så til gengæld at beskatte lidt hårdere energiforbrug og forurening. Det er et bidrag til at løse de udfordringer, Danmark står i. Og det vil naturligvis være sådan, at de partier, der har indgået den aftale, de bærer den aftale igennem. Det siger sig selv.

Ja værsgo!

Spørger: Din forgænger Anders Fogh Rasmussen han gjorde rede for ved flere lejligheder, hvilke forventninger han havde til sit ministerhold – både om deres arbejdsindsats, og hvordan de varetog det betroede erhverv som minister. Hvad forventninger har du egentlig til dit ministerhold?

Statsministeren: Jamen jeg tror, jeg lige for et øjeblik siden udtrykte en meget klar forventning til mine ministre, at de varetager funktionen minister 365 dage om året, 24 timer i døgnet.

Spørger: Og hvordan måler du så det, er det ikke bare på deres arbejdsindsats, eller har du nogle specielle måder at måle det på?

Statsministeren: Jeg måler det på, om vi når de politiske målsætninger, vi har sat op. Vi har for syv uger siden lavet regeringen om. Sat et helt nyt hold. Lavet et arbejdsgrundlag Danmark 2020, som er meget ambitiøst. Sætter overliggeren meget højt for, hvad det er, det her samfund skal udvikle sig til over de næste 10 år. Og der måler jeg naturligvis den enkelte minister, og dermed også regeringen på, om vi magter at flytte os den rigtige vej i forhold til de her målsætninger. Hvor den helt overordnede er den, at vi skal fastholde Danmark som et rigt velfærdssamfund med høj velstand, og det skal vi gøre i en situation, hvor vi er stillet over for nogle kæmpe, kæmpe udfordringer. Nu kom jeg fra Kina i går, som buldrer derudaf. Har lige besøgt Singapore, Japan, Sydkorea – lande i Asien, som strutter af selvtillid, og som vokser økonomisk – over for et Europa, der står i stampe. Og hvis vi skal tage den udfordring på os, så skal der kæmpes alle steder. Og det er jo altså lige fra så til at have en undervisningsminister, der skubber på for at gøre en god dansk folkeskole endnu bedre – til at have en videnskabsminister, hun er selv på vej hjem fra Kina i øjeblikket, der udfolder, hvordan vi får vidensinstitutionerne til at arbejde tættere sammen med erhvervslivet, så vi får omsat den viden og know-how, vi bygger op i produktion, i eksport – til at have en skatteminister, der sørger for, at vi kradser pengene ind på en fair måde, og vi i øvrigt har skatteregler, der motiverer folk til at investere. Altså og sådan kunne man jo gå hele holdet igennem. Regeringen og dermed også den enkelte minister skal jo måles på, om man når de politiske resultater, vi rækker ud efter.

Spørger: Men når det kommer til balancen mellem arbejdsliv og privatliv – familieliv, der har du så sagt meget tydeligt, at du er familiefar hele livet og kun minister i nogle år. Og jeg kan forstå, at du også synes, det er helt fint, når udenrigsministeren så vælger at tage til Mallorca frem for at mødes med Hillary Clinton for første gang. Er der i nogen situationer, hvor man som minister ikke kan trække familiekortet i dine øjne?

Statsministeren: Jamen jeg har givet den analyse, som jo altså er logik – nemlig at jeg er far, altså det er jeg. Ja altså ... jamen det er jeg. Og det er jeg, og det skal jeg være resten af mit liv. Altså det er jo sådan set bare en nøgtern analyse af tingene. Og det giver mig jo også et ansvar. Men altså først og fremmest, så er jeg jo altså statsminister, det betyder, at det, der står øverst for mig, det er jo at passe mit arbejde. Det sætter mig over for en række situationer, hvor jeg må prioritere. Der kan ... og det har jeg da også for nylig været ude for ... være situationer, hvor man gerne vil være til stede i familien, men hvor man alligevel må sige, at her er der altså et arbejde rent politisk, som er vigtigere.

Spørger: Men har du fortalt dine ministre om en balance ... har de en balance ... er der situationer, hvor man altså ikke kan sætte sin familie over for hvervet som minister?

Statsministeren: Mine ministre ved udmærket godt, at de er her for at udfylde en politisk opgave, det er hovedprioriteten, og så er det den enkelte ministers ansvar at få det til at gå hånd i hånd med hvilke andre prioriteter, man har.

Spørger: ...

Statsministeren: ... men jeg dømmer ikke ... for lige at lade mig gøre det færdigt ... så kan man sige, jeg vurderer jo ikke ministrene på deres evner som familiefædre eller familiemødre eller gode venner eller andet. Jeg vurderer dem på deres evne til at løse den politiske opgave.

Spørger: Men er det eksempelvis i orden at sige, at hver anden uge der skal man hente børn, så der kan man ikke have sene møder eller rejse til udlandet?

Statsministeren: Den enkelte minister har selv et ansvar for at tilrettelægge sit eget virke på en måde, hvor man ikke går på kompromis med det, der er opgaven med at være minister – nemlig at varetage de politiske opgaver.

Spørger: Så du har ikke tænkt dig at gribe ind overfor, hvordan nogle af dem kan håndtere det, hvis du synes, det er forkert?

Statsministeren: Altså jeg har da i den grad tænkt mig at gribe ind, hvis der er en minister, der ikke passer deres arbejde helt grundlæggende, fordi så skal de ikke være ministre mere. Men altså vi har jo ikke et system, hvor jeg skal sidde og godkende ugeplaner for den enkelte minister. Altså det at være minister, det er et hverv, det er en funktion. Det bærer man på sig hele døgnet, hele året. Man bliver målt på, om man løfter sine politiske opgaver. Og så er det op til den enkelte minister samtidig at sørge for, at man så også kan fungere og være et helt menneske, hvilket jo sådan set også er vigtigt trods alt, at man er.

Ja!

Spørger: Det er et spørgsmål til forsvaret. Forsvaret mangler penge og skal spare rigtig mange millioner kroner. Det får oppositionen til at foreslå, at man ser på, hvor Danmark egentlig deltager henne – Kosovo, Libanon fx, kunne man trække soldater tilbage. Er du enig i, at man skal til at se på, hvordan vi prioriterer?

Statsministeren: Helt overordnet gælder der jo for forsvaret, som der gælder for resten af den offentlige sektor, at udgifter og indtægter skal passe sammen. Det siger sig selv. Der er jo indgået et forsvarsforlig, der tegner en samlet ramme for dansk forsvar, og den skal jo respekteres. Og når den udfordres, så må man selvfølgelig justere. Det er derfor, der i øjeblikket er iværksat en række budgetanalyser omkring forsvaret. Dem kan jeg ikke står her og foregribe. I forhold til, om ... ligesom indfaldsvinklen, så synes jeg nok, det er et lidt forkert sted at sige ... et lidt forkert sted at starte og sige, vi er udfordret, og så skærer vi kerneaktiviteterne væk. Fordi det er altså sådan i det moderne globaliserede samfund, vi lever i i dag, at forsvaret af Danmark ikke bare er sådan et territorialt forsvar, hvor vi skal stå nede ved grænsen. Grænsen til forsvaret af Danmark står forskellige steder ude i verden. Det står i Afghanistan, hvor vi har et ansvar for at få skabt stabilitet og undgå risikoen for, at Afghanistan igen udvikler sig til en terroristrede. Og derfor er fx aktiviteten i Afghanistan, det er jo en kerneaktivitet for dansk forsvar. Så det er jo ikke fra den ende, man skal starte med at skrælle af. Men som sagt, der er iværksat en række analyser for at se på – er der steder, hvor man kan optimere, hedder det, ressourceanvendelsen i forsvaret.

Spørger: Men nu spurgte jeg også til vores engagement i Kosovo og Libanon – altså nogle andre steder end det, der har meget stor bevågenhed – nemlig Afghanistan. Kunne det være muligt, at man begynder at overveje, om vi skal deltage i alt det, vi deltager i?

Statsministeren: Jeg ønsker, at Danmark fører en aktivistisk udenrigspolitik. Jeg ønsker, at vi fører en offensiv forsvarspolitik. Og forsvaret af Danmark står ikke ved den geografiske danske grænse ... den står ude i verden – ude i brændpunkterne, der skal Danmark være til stede. Så flytter vi i øvrigt hele tiden vores aktiviteter. Fx så sker der jo aktuelt en neddrosling af Kosovo. Og der er jo et ønske om, at den aktivitet kan afvikles. Det er jo bl.a. i det lys, at Danmark gav et bidrag til den her UNIFIL-styrke i Libanon. Så selvfølgelig skal man hele tiden overveje, hvordan ressource og indsats passer sammen. Men den debat, jeg har set, foldet op her til morgen, der sådan går på, at vi sådan nærmest per automatreaktion skal sige, når vi er udfordret på pengene, så skærer vi bare vores internationale tilstedeværelse væk. Den er jeg decideret imod, altså det er et helt forkert sted at starte. Tværtimod, så skal man jo gå ind og se på, hvor kan vi justere og optimere ressourcerne, sådan at vi kan holde vores økonomirammer og så samtidig være til stede rundt omkring i verdens brændpunkter.

Spørger: Og så har jeg lige et enkelt spørgsmål til kongehuset. Du siger, det er fuldstændigt klart, hvor meget kongehuset får. Men samtidig er du også med på en fuldstændig gennemsigtighed. Betyder det, at der rent faktisk ... at kongehuset rent faktisk kan være meget dyrere, end hvad vi ved af, ligesom det har vist sig i Holland?

Statsministeren: Det er jo et spørgsmål om, hvad man ligesom henregner til kongehuset. Når jet siger, der er fuldstændig åbenhed, så hænger det jo sammen med, at vi lever i et samfund, hvor man kun kan bruge penge, hvis de er bevilget. Og det er jo ved lov besluttet, hvilke apanager som den kongelige familie skal have. Det jeg forstår af diskussionen, det er, at til det at have et kongehus følger også andre ting, altså vi har fx de kongelige slotte, og det knytter sig jo også nogle omkostninger på. Min påstand er jo, at de omkostninger ville være der, også selvom vi ikke havde et monarki. Altså selvom der nu er dannet en republikansk bevægelse, der vist ikke har meget vind i sejlene, så tror jeg ikke, de har noget forslag om, at vi skulle rive Amalienborg ned, hvis man indførte republikken. Men derfor kan det jo godt være interessant at se på, jamen fx de omkostninger, der knytter sig til bygningsvedligeholdelse og bygningsdrift, kan man opgøre dem, så man får et samlet indtryk af, hvad hele det forhold, at vi har monarki i Danmark, koster. Det er jeg åben overfor.

Godt jeg tror, vi skal til at slutte. Skal vi tage et sidste spørgsmål så.

Spørger: Russian News Agency TASS: Mr. Prime Minister, in a few days you will meet the Russian President Dimitrij Medvedev. I would like to ask you what do you expect from this meeting and how you see the relationship between our countries and the future. Thank you.

Statsministeren: Thank you so much. I mean we have excellent cooperation and diplomatic relations between Denmark and Russia, and I am very pleased that I have had the opportunity to meet your Prime Minister several times during the last few months; most recently just few weeks ago in Sct. Petersburg, where I participated in the opening of a new MAERSK facility, which shows and proves that we have – also in the area of business – very good cooperation, and I am, together with the Royal family, looking forward to the visit by the Russian President. I hope it will enable us to enhance our cooperation. And I am especially looking forward to that ... to the fact that we will both join the new Russian/Danish business committee, which will be established during the President’s visit in Copenhagen. And that is a clear symbol of the possibilities in Russia and in Denmark linked to those good relations that we have established in the political area during the last year or so. So I am looking very much forward to that visit.

Okay. Thank you – tak skal I have”.